Læsetid: 2 min.

Peter Heine på skaktogt i Barcelona

Den danske stormester tabte pusten til sidst
7. november 2012

Barcelona har meget andet at byde på end Ramblaen og det legendariske stadion Camp Nou, hvor en vis Lionel Messi slår sine folder. I disse dage blev der nemlig i den katalanske storby sat punktum for turneringen ’Magistral Ciutat de Barcelona’. Ti deltagere dystede om præmier, prestige og ratingpoints. Og af særlig dansk interesse var det, at Peter Heine Nielsen, Danmarks førende stormester, efter længere tids turneringspause atter var i aktion.

Han lå efter de første fem runder på en delt førsteplads med 4 points. Men i de sidste fire runder gik gassen af den danske ballon, og det blev kun til yderligere tre remiser og dermed en samlet score på 5,5 points. Det rakte til en tredjeplads - efter det nye russiske talent, den 19-årige Sanan Sjugirov, der spillede meget overbevisende og kun afgav fire halve og dermed sluttede på 7 points, mens cubaneren Quesala Perez snuppede andenpladsen med 6 points. To af de største navne, stormestrene Sokolov og Nikolic, var tilsyneladende ude af form og havnede i det slagne felt.

Peter Heines måske bedste præstation var gevinsten med de sorte brikker over den spanske IM’er Joan Fluvia:

1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 g6 ...

Dragevarianten i siciliansk. Spanieren vælger en forholdsmæssig harmløs fortsættelse, da han åbenbart ikke tør begive sig ud på de vilde vover mod den teoristærke dansker.

6.g3 Lg7 7.Lg2 0–0 8.0–0 Sc6 9.Sde2 Tb8 10.b3 b5 11.a3 a5 12.Lb2 b4 13.axb4 axb4 14.Sb1 Dc7 15.Sd2 Td8 16.Dc1 e5 17.c4 bxc3 18.Dxc3 d5 19.Tfc1 Lb7 20.exd5 Sxd5 21.Dc4 Sdb4 22.Td1 Db6 23.Lc3 Tbc8 24.Dh4 Sc2 25.Sc4 ...

Se diagrammet.

Og her finder Peter en fortsættelse, der hæver partiet op over hverdagens grå novemberdis:

25. - Sxa1! - andre fortsættelser vinder også for sort, men denne er både effektiv og spektakulær.

26.Sxb6 Txd1+ 27.Lf1 Tcd8 28.Da4 Sc2 29.b4 S2d4 30.Sxd4 Sxd4 31.Lxd4 T8xd4 32.Sc4 Txf1+ 33.Kxf1 Txc4 34.Db5 Tc1+ 35.Ke2 Lc6 36.Da6 Lg2 37.b5 Tb1 38.f3 Lf1+ 39.Ke3 ...

Men samtidig valgte hvid at opgive. Det var også på tide, hvis spanieren ville undgå pinlig iagttagelse og tsk-tsk-mumlen fra eventuelle iagttagere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Godt, at man selv har bræt og brikker, og at der findes internetsider, hvor man kan hente sin information. Information får mere og mere karakter af en discountavis i ordets værste betydning.

Men en skønhedspræmie bliver det nok desværre ikke til, idet Peter Heine i følge Fritz overser det afgørende i 29. ...N6xb4!