Nyhed
Læsetid: 3 min.

Præsidenter er en kulturindustri

Endnu en spillefilm om en amerikansk præsident har premiere den 16. november, endnu en ny præsidentbiografi er på bestsellerlisten og over hele landet tager millioner amerikanere på præsident-museer
Eks-præsidenterne. Amerikanerne elsker at læse og se film om landets tidligere præsidenter. Eller at besøge de tidligere præsidenters hjem, som for eksempel Lyndon B. Johnsons ranch i Stonewall i Texas, der stadig er møbleret, som det var dengang i 60’erne. Her er det hans hustru, Lady Bird Johnsons, arbejdsværelse.

Eks-præsidenterne. Amerikanerne elsker at læse og se film om landets tidligere præsidenter. Eller at besøge de tidligere præsidenters hjem, som for eksempel Lyndon B. Johnsons ranch i Stonewall i Texas, der stadig er møbleret, som det var dengang i 60’erne. Her er det hans hustru, Lady Bird Johnsons, arbejdsværelse.

Walter Bibikow

Kultur
8. november 2012

TEXAS – De har set filmene, og de har læst bøgerne, og nu står de foran forhenværende præsident Lyndon B. Johnsons ranch i Stonewall, Texas.

»Jeg kan huske, vi havde prøvevalg i skolen, dengang Lyndon B. Johnson var vice-præsident,« fortæller Roger fra Madison i Wisconsin. Hans kone Mary kan huske plakaterne med motto’et fra dengang Johnson blev valgt som præsident: »All the way – with LBJ.«

Erindringer om dengang vender tilbage til dem i dag, hvor de besøger Johnsons ranch: Hans arbejdsværelse og stuer er efterladt, præcis som de stod i 1968, da han endnu var præsident. Tv, telefoner og møbler er fra 60’erne.

Roger og Mary siger, de helt sikkert skal ind og se Steven Spielbergs film om den forhenværende præsident Abraham Lincoln, der har premiere den 16. november. Filmen er en kulturbegivenhed i hele USA. Daniel Day Lewis, der skal spille Lincon, fortæller i interview efter interview om sin fortolkning af den kendte karakter, og den 200 år gamle præsident er på forsiden af Time Magazine.

»Det er min hobby, præsidenternes historie,« siger Robert. Han og konen er ikke taget til Texas for at se den gamle præsidents ranch, men det er en seværdighed, de har glædet sig til, fra de vidste, at de skulle besøge venner i staten.

Hvert år kommer over 100.000 besøgende til det store landsted, Johnson havde på landet, hvor han tilbragte en fjerdedel af sin tid som præsident.

Texas Ranger Barbara, som er guide på turen gennem huset og historien, fortæller foran et andægtigt følge:

»Det var på dette tv, at Johnson så, at præsident Kennedy var blevet skudt den tragiske dag i november 1963.«

Vice-præsident Lyndon B. Johnson stod i køkkenet sammen med sin kone Lady Bird. De havde taget en pecan-tærte ud af ovnen, for de ventede besøg fra præsident Kennedy, som var på officiel visit i Dallas. Men pludselig så de på tv, at Kennedy var blevet skudt, og de vidste, at Lyndon B. Johnson var blevet præsident.

Alle på turen kender selvfølgelig historien, men alle gyser alligevel ved synet af den skærm, hvor Johnson selv så det.

Bestseller og blockbuster

De amerikanske præsidenters historier er en effektiv kulturindustri: Spillefilmene tiltrækker et bredt publikum, og de enormt mange biografier taler til mange, som ellers ikke læser bøger.

»Vi har mange ikke-akademiske læsere, der har amerikansk historie som hobby,« siger Andrew Hilbert, som er manager i den store bogcafé Bookpeople i Austin: »Mange af dem har kun high school-uddannelse, men de kommer og køber bøger om præsidenterne.«

Den seneste bestseller er fjerde bind i historikeren Robert Caros værk om Lyndon B. Johnson. Det er en bog på over 700 sider, der kun dækker fire år i Johnsons liv, fra 1960 til 1964, og alligevel har den solgt massivt og bliver læst og diskuteret: »Folk køber den, fordi Johnson havde den her helt enorme personlighed. Det er lige meget, om man er republikaner eller demokrat, så vil man gerne læse hans historie,« siger Hilbert mellem hylderne i boghandlen.

Han kan til gengæld ikke forestille sig, at nogen venstreorienterede i dag ville læse George W. Bush’ selvbiografi, eller at højreorienterede ville læse Obamas bøger om sig selv, med mindre de er »politiske junkier«.

»Det tager et par generationer, før præsidenter bliver fælleseje uafhængigt af, om man er højreorienteret eller venstreorienteret,« siger Hilbert, som glæder sig til filmen om Abraham Lincoln:

»Han er helt klart min yndlingspræsident«

Det fælles valg

Roger og Mary fra Wisconsin er ikke helt enige om, hvorfor præsidenterne ikke bare er politisk vigtige, men også kulturelt væsentlige skikkelser.

»Det er en del af vores opdragelse at stemme og deltage i demokratiet,« siger Mary:

»Og præsidenterne står for det, vi sammen vælger og skaber. Når jeg ser Johnsons sted, ser jeg den mand, mine forældre valgte til at bestemme – og det land, som han skabte.«

Roger lægger en hånd på sin hustrus arm og siger kærligt, at hendes version er rigtig, men den er ikke hele sandheden. Vi skal lige huske på, siger han, at præsidenten er den eneste politiske skikkelse, der ikke repræsenterer den enkelte delstat, men hele nationen:

»Vi er ikke vores stater, vi er amerikanere,« siger han:

»Vi har en fælles valuta, vi har fælles motorveje som amerikanere. Og vil vil have en national identitet, der rækker udover staten. Det er faktisk kun præsidenten, som er leder for os alle.«

De er begge demokrater, og de håber inderligt, at Obama bliver genvalgt. Og de morer sig ved tanken om, at selv dem, der hader Obama politisk i dag, vil elske at se filmen om ham om 30 år.

Serie

Texas i dag, USA i morgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her