Sherlock Holmes og frk. Watson

Sherlock Holmes-bølgen fortsætter, og Information har nærlæst endnu en nyoversættelse og en helt ny bog, udforsket et computerspil og gransket en ny tv-serie, altsammen med Conan Doyles mesterdetektiv i hovedrollen
Sherlock Holmes er stadig aktuel – blandt andet i bogform, på tv og i spillet ’The Testament of Sherlock Holmes’ (billedet).

Sherlock Holmes er stadig aktuel – blandt andet i bogform, på tv og i spillet ’The Testament of Sherlock Holmes’ (billedet).

3. november 2012

Selv erklærede conanikere og sherlockianere – dvs. de mennesker, der dyrker forfatteren Sir Arthur Conan Doyle og hans berømte konsulterende detektiv, Sherlock Holmes – kan have svært ved at forklare, hvad det er, der gør, at historierne om Holmes stadig er så populære, at de genudgives og bliver til tv, film og teater.

Det stod klart, da jeg for nogle måneder siden talte om netop dét med Steven Moffat og Mark Gatiss, mændene bag BBC’s fremragende Sherlock, der flytter handlingen fra Victoriatidens London op til nutiden. Men, sagde de også, når man møder et andet menneske, der er lige så begejstret for Sherlock Holmes, som man selv er, bliver man mindet om hvorfor. For dem – og for mig – handler det om venskabet mellem Holmes og Watson, hans trofaste følgesvend og kronikør, om de ofte outrerede historier, om Holmes kantede, arrogante væsen og ikke mindst om hans geniale deduktioner og spektakulære opklaringer af sager, over for hvilke politiet må give fortabt.

Dertil kommer selvfølgelig, at de 56 noveller og fire romaner om Sherlock Holmes er velskrevne og fulde af både spænding, melodrama og humor.

Lige for tiden er Sherlock Holmes populær som aldrig før, og for en sherlockianer er det både godt og skidt. Godt, fordi der udkommer bøger og produceres film og tv-serier i dusinvis. Skidt, fordi det ikke er det hele, der er vellykket eller har ret meget med Holmes at gøre.

En af de bedste konsekvenser af populariteten er Rosenkilde & Bahnhofs nyoversættelser af Conan Doyles historier. For et lille halvt år siden udkom den første af dem alle, romanen Et studie i rødt fra 1887, og om godt en uge udgiver forlaget så den anden af romanerne, De fires tegn fra 1890, der er flot oversat af Mette Wigh Tvermoes, oplysende indledt af Svend Ranild og dygtigt annoteret af forlægger Lasse Rask Hoff selv.

I De fires tegn mærker man, som også Ranild skriver i sit forord, at Doyle har fået lidt mere greb om sine litterære virkemidler, ligesom han gør Holmes til en mere menneskelig og knap så ensidig skikkelse som i Et studie i rødt. Humor og dramatik er der tilmed mere af i historien om Mary Morstan – der siden bliver Watsons kone – og hendes fars forsvinden og indblanding i en sag, der har sine rødder i Indien og involverer en kostbar skat, mord, bedrag og hævn.

Skurrer en smule

Anthony Horowitz’ Silkehuset, der nu kommer på dansk, er noget så usædvanligt som en officiel efterfølger til Conan Doyles Sherlock Holmes-bøger. Horowitz, en produktiv britisk forfatter især kendt for sine spændingsbøger for børn og tv-serierne om Barnaby, Poirot og Foyle, blev for nogle år siden af Doyles arvinger bedt om at skrive en ’rigtig’ Holmes-bog. Det gjorde han så med både stolthed, glæde og nogen nervøsitet, som han forklarer det i efterordet til den engelske e-bogsudgave af Silkehuset, hvori han også skriver om sine egne regler for at skrive en Sherlock Holmes-historie. (Efterordet er desværre ikke med i den trykte danske oversættelse af bogen.)

Silkehuset er bestemt ikke nogen dårlig Sherlock Holmes-historie, og det er samtidig en af de mest gruopvækkende, idet Holmes og Watson kommer på sporet af en mystisk og farlig gruppe, der holder til i titlens Silkehus og uden tøven tager endog meget brutale metoder i brug, hvis de føler sig truet. Undervejs dukker både Sherlock Holmes’ bror, Mycroft, detektivens ærkefjende, Moriarty, Lestrade fra Scotland Yard og gadedrengene, der indimellem hjælper Holmes, op, og den velskrivende Horowitz genskaber stemningsfuldt datidens tågeindhyllede London fuld af ludere, lommetyve og andre skumle eksistenser.

Der er dog elementer i Silkehuset, som langtfra alle Holmes-purister vil bryde sig om: Horowitz har nemlig skrevet en ’moderne’ roman, hvor personernes psykologi fylder noget mere, end den gjorde på Doyles tid. Det kan synes rimeligt nok set i forhold til tiden, bogen er udgivet i, men det harmonerer ikke helt med originalernes mere enkle og ligefremme måde at beskrive den slags på.

Og så tror jeg altså ikke på, at Mycroft Holmes, der af Doyle bliver beskrevet som den britiske regerings hjerne og rygrad, ville være så bange for mændene bag Silkehuset, som Horowitz beskriver ham.

Holmes på afvænning

The Testament of Sherlock Holmes hedder et nyt spil, der kan fås til både Xbox, PlayStation 3 og computer, og som giver én mulighed for selv at være detektiven. Jeg er ikke nået så langt i spillet endnu, men jeg har dog fået analyseret de fleste af sporene – et stykke reb med noget jord på, nogle glasskår – fra stedet, hvor en biskop blev torteret og dræbt af tre mænd på jagt efter noget tilsyneladende meget vigtigt.

Spillet, der er det seneste i rækken fra udvikleren Frogwares med Holmes som hovedperson, er ganske tro mod Conan Doyles univers og ikke mindst forholdet mellem Holmes og Watson – som hele tiden er adskillige skridt bag sin hurtigttænkende ven. Gåder, der skal løses, og slutninger, der skal drages, er der rigeligt af, så selv den mest ambitiøse Sherlock-wannabe skal nok få stillet sin sult. Heldigvis er der også mulighed for at springe nogle af dem over, hvis man som en anden Watson slet ikke kan finde ud af, hvad man skal gøre – eller har tålmodighed til det og derfor bare gerne vil nyde den drabelige historie og de ofte flotte computerskabte billeder af 1800-tallets London. (Det kan i øvrigt lade sig gøre at finde en gennemgang af spillet på nettet, hvis man skulle gå helt i stå ... hvilket jeg selvfølgelig ikke er endnu ...)

Sidst og desværre også mindst i denne omgang er amerikanske CBS’ forsøg på at opdatere Sherlock Holmes i tv-serien Elementary. Handlingen er i stil med, at Sherlock flyttet op til vor tid, men man er gået dét længere og har omplantet handlingen til New York og gjort Watson til en kvinde. Gisp! Men det er der jo sådan set ikke noget i vejen for – Steven Moffat og Mark Gatiss viser med Sherlock, at er man tro mod ånden i Conan Doyles historier, kan man tillade sig meget med Holmes og Co.

Problemet i Elementary, hvor narkomanen Holmes (Jonny Lee Miller) har været på afvænningsklinik i New York, og Watson (Lucy Liu) er ansat af detektivens far til at holde øje med og støtte ham, er, at hverken historierne eller sagerne, det umage makkerpar skal løse, er spændende nok. Det virker mest af alt, som om man har taget fat i Holmes og Watson, fordi det er et par populære figurer, og smidt dem ned i en gennemsnitlig amerikansk kriminalserie, som uden de to som hovedpersoner ville være temmelig ligegyldig.

I den forbindelse kan man også diskutere, om Miller overhovedet er karismatisk nok til rollen som Holmes.

Og det er synd, når man ved, hvor forfriskende og originalt det kan gøres, hvis ellers man kan og vil det.

Sir Arthur Conan Doyle: ’De fires tegn’. Rosenkilde & Bahnhof. Overs. Mette Wigh Tvermoes. 196 s. 199 kr. Udkommer 12. november.

Anthony Horowitz: ’Silkehuset’. Donovan Comics. Overs. Tine Schütt. 296 s. 299 kr.

’The Testament of Sherlock Holmes’. Udgives af Pan Vision.

’Elementary’. Skabt af Rob Doherty. Kan ses på bl.a. amerikansk og britisk tv. Endnu ikke indkøbt til dansk tv-visning

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Jeg har for nylig set Sherlock Holmes i 2009 udgaven med Robert Dawney jr. og Jude Law, og prøvede at følge op på historiens fortælling om at Holmes var trænet i "bare knuckles fight".
Man behøver blot at læse de først 10 sider i "Et studie i Rødt" for at få bekræftet dette - og de øvrige elementer i filmen holder sig også pænt inden for "hvad vi ved om Holmes".
Filmen er hæsblæsende og ganske morsom tillige, og absolut seværdig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Tak for den her artikel. Og tak for også at nævne Frogware's nye computerspil : The testament of Sherlock Holmes (2012) samt give det en bedre anbefaling end den anmeldelse jeg læste i EB. (PS: Frogwares er en udvikler af spil som har sin base i --- Frankrig....)

Kunne vi måske få overtalt Christian Monggaard til at skrive en anmeldelse af dette spil i Information, når han engang har spillet det færdigt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Ift. Sherlock Holmes og 'bare knuckles fight' mon ikke det er en konsekvens af hans opdragelse på kostskolen? Lærte man ikke dengang drengene at bokse? med bare næver?

Og kan vi så også lige få den PEGI rating på 16+ på ift. Testament of Sherlock Holmes. Og denne rating er efter sigende ganske fortjent....da er en del 'gore' som det hedder på amerikansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Et studie i Rødt er udgivet i 1887, på et tidspunkt da Marquess of Queensberry Rules var i kraft på tyvende år. (De moderne regler).

Selvfølgelig er det hans kostskoleopdragelse til engelsk gentleman, der ligger til grund.
Ydermere var han og Watson begge drevne fægtere, også stokkekamp var på deres repertoire, noget enhver gentleman kunne for at forsvare sig selv.

Men filmen giver et anderledes og overraskende billede af Holmes, og derfor satte jeg mig for at undersøge om det nu holdt sig inden for rammerne - hvilket filmen faktisk gør.
I øvrigt ligner skurken i filmen det billede vi normalt får af Holmes.

anbefalede denne kommentar