Læsetid: 6 min.

’De skriver om den virkelighed de befinder sig i’

Kina I. Vesten har i disse år et øget fokus på Kina og landets rolle i internationale sammenhænge – men når det gælder kinesisk litteratur er det en anden sag. Antikorruptionsbøger, storbylivsbøger, bøger om kulturrevolutionen, ensomhed og aids-skandaler er blandt de 180.000 bøger, der hvert år udkommer i Kina. Ekstremt få når til Danmark
Politisk-kritisk. Den vestlige forståelse af kinesisk litteratur er ofte, at den skal være politisk-kritisk, at den ikke kan undslippe det regime, den bliver født i. Det mener professor Anne Wedell-Wedellsborg dog er en vestlig fejlantagelse.

Politisk-kritisk. Den vestlige forståelse af kinesisk litteratur er ofte, at den skal være politisk-kritisk, at den ikke kan undslippe det regime, den bliver født i. Det mener professor Anne Wedell-Wedellsborg dog er en vestlig fejlantagelse.

Mads Nissen

9. november 2012

»Er du ikke bange?« »Hvad skulle jeg være bange for?« Du siger, at du ikke længere er bange for noget. Hun siger, at hun også er ligeglad med alt. Du siger, at I trods alt er i Hongkong, og at Kina er langt væk. Du rejser dig og knuger hende igen ind til dig. Hun beder dig slukke lyset i loftet. Du trænger igen ind i hendes fugtige, varme, bløde skød.«

Sådan fortæller den kinesiske forfatter Gao Xingjian i Et ensomt menneskes bibel, som han modtog Nobelprisen i litteratur for i år 2000. Bogen trækker i høj grad på selvbiografiske erindringer, der udspiller sig på et hotelværelse i Hongkong i 1996, og handler om en eksilforfatter, der til en kvindelig elsker beretter om sine tab og pinsler under kulturrevolutionen i Kina. Gao Xingjian selv har siden 1987 været bosat i Paris som eksilforfatter, hvorfra han skriver romaner og teaterstykker om blandt andet kulturrevolutionens mentale ødelæggelser. Han er desuden kunstmaler og essayist. Gao Xingjian forlod Kina, fordi hans teaterstykke blev standset i prøveforløbet i 1986, fordi det var for politisk følsomt, og Et ensomt menneskes bibel er også forbudt i Kina. Det er en moderne roman, som har høstet megen anerkendelse i Vesten, men der findes også megen anden litteratur i Kina end den regimekritiske og forbudte, for det kinesiske litteraturmarked er stort og alsidigt.

Sidse Laugesen er mag.art. i litteraturhistorie, og har skevet speciale om nutidig kinesisk litteratur. Hun fortæller, at de unge forfattere i begyndelsen af år 2000 skabte en litterær trend ved at søge væk fra hovedet, væk fra det intellektuelle og skrive på en mere nærværende og direkte måde. Deres litteratur er mere individbaseret og handler om hverdagens nære udfordringer og problemer, hvor nøgleordene er skolepres, etbarnspolitik, ensomhed og storbyliv. Om de nye forfattere i Kina i dag siger hun: »De skriver om den virkelighed, de befinder sig i. Om folk på bunden, folk på landet, om migrantarbejdere, minearbejdere, aids-skandaler, storbyliv og om konsekvenserne af etbarnspolitikken.«

Både Sidse Laugesen og Anne Wedell-Wedellsborg, professor i kinesisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, fortæller om et litteraturnetværk, der er meget mere levende end vestlig litteratur i online-fora. Netlitteratur har de sidste ti år affødt en egentlig genre, forklarer Sidse Laugesen: »Populærforfattere som Han Han skriver på deres egne blogs, og en del unge forfattere udkommer i bogform efter først at have skrevet på nettet.« Han Han er en yderst populær blogger i Kina, og i 2010 placerede Times Magazine ham på en liste over de mest indflydelsesrige personer i verden. Han er kun 30 år gammel og desuden kendt rally-kører. Han er dog i senere tid blevet beskyldt både for at være for regeringstro af blandt andre den kinesiske kunstner Ai Weiwei og for at have et team af ghostwritere til at skrive for sig. Online stemmer spekulerer ligeledes i, om hans blog bliver censureret af det kinesiske styre.

Anne Wedell-Wedellsborg fortæller om en meget populær poesigruppe, som har udfoldet sig på nettet, og som kalder sig »Underliv«. Om de unge forfattere siger hun: »Der er masser af yngre forfattere, der skriver om deres personlige liv, om tabet af mening og alle de problemer, der er, fordi det hele er blevet så individualiseret. Der er masser af unge, der skriver om sig selv, ligesom i Vesten, og som ikke interesserer sig for samfundet.«

Traditions- og populærlitteratur

Der findes et væld af genrer i kinesisk litteratur, og med 180.000 nye bøger på markedet hvert år er en del af dem også populære genrer som science fiction, bøger om, hvordan man får succes i forretningsverdenen, bøger om korrupte embedsmænd og horror-fiktion. På den anden side står mere traditionsbundne forfattere til eksempel Mo Yan og Gao Xingjian. Anne Wedell-Wedellsborg uddyber: »Der findes en kvindelitteratur, der handler om noget meget indre, kropsligt, sanseligt, om forholdet til mænd og sig selv. Og i den anden ende er der litteraturen, der handler om den store historie, og forholder sig til Kinas historie; og det gør den næsten altid på en måde, som jeg ville kalde kritisk.«

Dette års Nobelpris i litteratur gik til kineseren Mo Yan, og det rystede mange kulturredaktioner herhjemme, for de færreste vidste, hvem han var, denne kineser. Forståeligt nok, eftersom hans bøger endnu ikke er oversat til dansk. Meget hurtigt handlede debatten om, hvorvidt Mo Yans litteratur var regimekritisk eller ej, som den ofte gør, når talen falder på kinesisk litteratur. Men Anne Wedell-Wedellsborg fortæller om et kinesisk litteraturmarked, der er mangfoldigt, mangefacetteret og uudforsket af Vesten.

Og det er ærgerligt, for danskerne går glip af en masse, mener hun: »Man går glip af en væsentlig menneskelig og kulturel dimension i sin forståelse af Kina – og forhåbentlig af nogle fornøjelige timer i intimt selskab med personer fra en anden kultur, som måske alligevel ligner én selv.«

Vestlige forventninger

Den vestlige forståelse af kinesisk litteratur er ofte, at den skal være politisk-kritisk, at den ikke kan undslippe det regime, den bliver født i. Det mener Anne Wedell-Wedellsborg dog er en vestlig fejlantagelse:

»Vi interesserer os primært for det kinesiske samfund og ikke for kinesisk litteratur som sådan. Vi læser, hvad der kommer fra Kina, som billeder og rapporter fra samfundet og ikke som litteratur, der fortæller noget andet.« Det er dog også meget begrænset, hvilken adgang vi har til kinesisk litteratur, hvis vi opsøger danske titler, og dermed bliver det skønlitterære billede noget ensidigt. Udvider vi horisonten til at inkludere engelske, norske og svenske titler, er der en hel del mere kompetent kinesisk litteratur at give sig i kast med herunder romaner af Mo Yan.

Sidse Laugesen har de sidste tre måneder opholdt sig i Beijing, hvor hun har snuset lidt rundt i det litterære miljø, som hun lige som Anne Wedell-Wedellsborg konkluderer, er langt mere komplekst, end Vesten tror. Hun mener ikke, at den litteratur, kineserne opsøger i disse tider, behøver at være politisk interessant, men siger: »Den seriøse litteratur er vel stadig samfundskritisk – altså reflekterer den på sin virkelighed, og bringer aspekter op til debat.«

Forbudt sælger, men ikke nok

De kinesiske bøger, der oversættes til vestlige sprog, er hovedsageligt bøger, der er eller har været forbudt i Kina, fordi de dermed bliver kuriøse. Anne Wedell-Wedellsborg siger:

»Da danske oversættelser meget tit kommer i stand, fordi de er kommet på andre vestlige sprog, så bliver det en lukket cirkel, hvor alle oversætter det samme. Der er bare så utrolig meget mere.«

Mo Yan er endnu ikke oversat til dansk, og redaktionschef for oversat skønlitteratur ved Lindhardt og Ringhof Susanne Bent Andersen er ikke interesseret:

»Det er en stor investering, og jeg tror ikke, at Nobelprisen så at sige sælger bøger herhjemme. De mennesker, der skal ud og investere 300 kroner i en bog, de vil have en god bog, og så kan det være med eller uden en Nobelpris påklistret.« Hun synes dog, det er ærgerligt, at der ikke findes mere kinesisk litteratur på dansk: »Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er vanvittig meget god skønlitteratur fra Kina. Gid vi havde et større dansk bogmarked, hvor der var flere, der gad at købe gode bøger. Men det er en markedsvurdering, at den kinesiske skønlitteratur ikke vil sælge nok på det danske marked. Det er vores forpligtelse at finde læsere til dét, vi udgiver.«

Heller ikke Merete Borre souschef hos Gyldendal Skønlitteratur ønsker at udgive Mo Yans litteratur på dansk. Hun siger: »Vi har i Gyldendals skønlitterære redaktion diskuteret en eventuel udgivelse af Mo Yans romaner på dansk, men har truffet beslutning om ikke at byde på dem. På trods af nobelpristildelingen siger vores erfaringer os, at hans værker ikke vil appellere til et tilstrækkeligt stort publikum i Danmark.« Hun understreger, at de ikke er afvisende over for kinesisk litteratur generelt, og at de både har eksisterende titler fra kinesisk litteratur og én ny på vej i 2013.

Alternativt kan man finde information om kinesisk litteratur i oversættelse på hjemmesiden paper-republic.org, ligesom der løbende kommer nyhedsindlæg om kinesisk litteratur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu