Læsetid: 5 min.

Vi tager publikum i hånden

Med sin blotte tilstedeværelse kom Peter Aalbæk Jensen til at overstråle hovedattraktionen, da Zentropa mandag inviterede til pressebesøg på optagelserne af den første af selskabets fire Jussi Adler-Olsen-filmatiseringer, ’Kvinden i buret’
Opbuddet af fotografer var stort som til en kongelig dåb, men det drejede sig om lanceringen af fire ny kriminalfilm baseret på Jussi Adlers-Olsens romaner om kommissær Carl Mørk, spillet af Nikolaj Lie-Kaas.

Opbuddet af fotografer var stort som til en kongelig dåb, men det drejede sig om lanceringen af fire ny kriminalfilm baseret på Jussi Adlers-Olsens romaner om kommissær Carl Mørk, spillet af Nikolaj Lie-Kaas.

27. november 2012

»Du er ikke boykottet,« siger Peter Aalbæk Jensen og griner lidt, inden han giver Informations udsendte medarbejder en ordentlig krammer.

»Vi opererer med det, vi kalder afgrænset nag. Vi kan godt have konflikter på ét område og være gode venner på et andet,« fortsætter Zentropas direktør med henvisning til sit nu skrinlagte sagsanlæg mod og boykot af filmmagasinet Ekko, der påkaldte sig store dele af pressens forundring og fordømmelse – heriblandt Informations. Måske Aalbæk oven i købet føler, at han er nødt til at arbejde lidt hårdere for at gøre pressen glad.

Under alle omstændigheder er noget, der ligner den samlede danske journalist- og fotografstand, samlet i et forholdsvis lille produktionslokale i Filmbyen i Avedøre. Anledningen er et besøg på optagelserne af den første af Zentropas fire planlagte filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens storsælgende kriminalromaner, Kvinden i buret.

Man kunne have forventet, at Peter Aalbæk efter al virakken omkring sin person ville være blevet væk – ikke mindst fordi hans og Zentropas knudrede økonomi i disse dage endevendes i flere dagblade – men sådan skulle det altså ikke være. Og muligvis er det derfor, at Louise Vesth, producer på Kvinden i buret, stiller sig op på et bord og byder velkommen med blandt andet en bemærkning om, at hun håber, Zentropa nu kan få omtale for noget andet og mere positivt end Ekko-sagen.

Hæve niveauet

»Det er fra den ene yderlighed til den anden,« siger instruktøren bag den kommende film, Mikkel Nørgaard, der står uden for Filmbyens studie og ryger en cigaret. Han har tidligere instrueret tv-serien Klovn og den succesrige filmudgave af serien, hvilket var noget billigere produktioner end Kvinden i buret, der har et budget på 39 millioner kr.

»Vi har været heldige, at vi med bøgernes succes har fået et lidt højere budget. På den måde kan vi holde fast i, at personerne taler dansk og samtidig hæve niveauet lidt.«

Journalister og fotografer er bogstavelig talt ved at falde over hinanden, da de bliver ført ind i studiet, som man har fyldt op med kulisser til filmen, og placeret i det ene hjørne bag en af kulisserne. Det er kun fotograferne, der får lov til at gå ind i selve kulissen, hvor man optager i dag. Journalisterne placeres i stedet på tre rækker klapstole foran en ikke særlig stor fladskærm, hvorpå de skal se, hvad der sker inde på settet.

Det er i hvert fald meningen.

Absurd seance

Seancen er i forvejen lidt absurd, og den udvikler sig til en mindre farce, da Peter Aalbæk beslutter at løfte fladskærmen højere op, så alle bedre kan se. Forbindelsen til kameraet på den anden side af kulissevæggen ryger, og ingen kan længere se, hvad der foregår.

Først 20 minutter senere toner en prøve på scenen, der skal optages, frem på skærmen: Hovedpersonen i Kvinden i buret – og alle Jussi Adler-Olsens snart fem bøger bøger om politiets Afdeling Q, der tager sig af uopklarede sager – den utilpassede vicekriminalkommissær Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas), er lige blevet udnævnt til chef for Afdeling Q og træder for første gang ind ad døren til det kælderkontor fyldt med arkivskabe og reoler med sagsmapper, hvor afdelingen holder til.

Det er ikke ligefrem en sindsoprivende scene, men den bliver lidt sjovere af, at man under prøven ser fotografer over alt i billedet. Da Lie Kaas på et tidspunkt bevæger sig ned mellem to rækker reoler, dukker der pludselig fotografer op på begge sider af ham. Det griner både filmhold og journalister meget af. Lie Kaas selv finder sin mobiltelefon frem og tager et billede af fotograferne.

Et knudemenneske

Da filmholdet stopper for at holde frokost, får journalisterne mulighed for i små grupper at udfritte et par af skuespillerne og Louise Vesth og Mikkel Nørgaard om Kvinden i buret, der har manuskript af Nikolaj Arcel og handler om, at Carl Mørck og hans nye makker, Assad (Fares Fares), kommer på sporet af sandheden om titlens kvinde, en ung politiker, Merete Lynggaard (Sonja Richter), der fem år tidligere forsvandt og formodedes død.

»Jeg kan godt lide, at han er et knudemenneske,« siger Nikolaj Lie Kaas om rollen som Carl Mørck, som han har sagt ja til at spille i alle fire film, der også skal skrives af Arcel og instrueres af Nørgaard.

»At det er et menneske, som ikke fungerer specielt godt socialt og kun er noget qua sit arbejde. Han går ned i et psykotisk hul af angst, hvis han ikke har noget at stå op til.«

Louise Vesth fortæller, at hun og Mikkel Nørgaard fra begyndelsen var meget enige om at skulle de lave en film på baggrund af et thrillerforlæg, så skulle den have en ambitiøs billedside. Det tager længere tid og koster flere penge, og derfor er budgettet på Kvinden i buret ca. det dobbelte af budgettet på en gennemsnitlig dansk spillefilm. Pengene kommer fra både Danmark og Tyskland, hvor Jussi Adler-Olsen næsten er endnu mere populær end herhjemme.

»Man kan godt være nervøs for, at publikum på et tidspunkt siger stop,« siger instruktøren om den populære bølge af krimiserier og -film, som gennem de seneste 10 år er skyllet ind over Skandinavien og Danmark.

»Hvad fanden gør vi så? Har vi noget at komme med? Samtidig er det visuelle niveau blevet løftet på tv, så hvorfor skal folk betale 75 kroner for at gå i biografen? Vi vil gerne skabe et univers, som er lidt mere varmt i sit udtryk end den klassiske skandinaviske thriller, der er kold og fuld af kontraster. Kan vi tilføje noget andet, der er lidt mere organisk? Carls Afdeling Q er mursten og træ og læder; vi prøver at få noget stoflighed ind i billederne. Frem for alt vil vi skabe et univers og lave en fiktion, hvor man tager folk i hånden og siger, at ’nu vil vi gerne fortælle jer en rigtig god historie.’ Vi er nødt til at give publikum noget ekstra, og det prøver vi virkelig – så må vi se, om det er det, de vil have.«

 

 

Kvinden i buret har premiere i efteråret 2013. Meningen er, at de næste tre film baseret på Jussi Adler-Olsens bøger skal have premiere i slutningen af 2014, 2015 og 2016

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu