Læsetid: 5 min.

Third Ear lever, men hvad med DR?

Det danske digitalmagasin Third Ear har netop modtaget et års kunststøtte til at fortsætte produktionen af deres prisvindende podcasts, der har fornyet interessen for kreativ radio-dokumentarisme. I 2007 forsvandt traditionen fra DR, som ingen planer har om at bringe montagen tilbage
’Den klassiske montage og den eksperimenterende lydkunst har vi fortsat ikke penge til, medmindre vi lukker flere andre redaktioner og hæver genudsendelsesprocenten yderligere – og så vil mange lyttere vælge P1 fra,’ siger P1’s kanalchef Anders Kinch-Jensen. Arkiv

’Den klassiske montage og den eksperimenterende lydkunst har vi fortsat ikke penge til, medmindre vi lukker flere andre redaktioner og hæver genudsendelsesprocenten yderligere – og så vil mange lyttere vælge P1 fra,’ siger P1’s kanalchef Anders Kinch-Jensen. Arkiv

Morten Juhl

5. november 2012

Onsdag modtog Tim Hinman og Third Ear en støttetilkendegivelse fra Statens Kunstråd, der giver digitalmagasinet endnu et års levetid til at producere deres kreativt monterede radiopodcasts. Third Ears første program fra september 2009, Guldhornene, er blevet downloadet 80.000 gange. Flere programmer er internationalt prisvindende, de downloades lige så meget nu, som da de udkom, og de har begejstret og dannet skole for nye radiointeresserede unge.

Men i september sidste år var Third Ear »løbet tør for skejser«, som medredaktør Krister Moltzen konstaterede i magasinets, hidtil, sidste podcast med titlen Slutninger. Siden har magasinet stort set ligget stille. Selv om Hinman, Moltzen og deres tilrettelæggere nu kan producere i et år mere, lever Third Ear stadig på lånt tid. Og mens interessen for gennemarbejdet, monteret radiodokumentarisme er massiv, er afsætningsmulighederne stadig minimale. Under Third Ears ufrivillige dvale har der således ingen platform været i Danmark. Det erfaredes på sidste uges broadcasting-festival i Berlin, Prix Europa, hvor to danskere, begge tidligere Third Ear-tilrettelæggere og DR-folk, Pejk Malinovski og Rikke Houd, modtog hæder for deres udenlandsk producerede radiodokumentarer. DR og Radio24Syv, der led under langt dårligere produktionsvilkår, fik derimod hård medfart for deres nomineringer.

Samtidigt har en ny generation af unge kreative akademikere og kulturformidlere fået ørerne op for lydkunst og radiofonisk formidling. Københavns Universitet har søsat forskningsprojektet LARM, der i tre år bl.a. har afholdt radiokurser på Vallekilde Højskole. Lydplatformen Lydwerk har holdt fuldt bookede arrangementer om radio. I september lanceredes LAK – festival for ny nordisk lydkunst, og den aktuelle festival for eksperimenterende musik og lydkunst, Wundergrund, var i sidste uge vært for arrangementet ’Radiofoniens vidundere’. Desuden er interessen for radio for tiden enorm blandt kommende journalister, fortæller Annette Holm, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som mener at Third Ear har haft stor del i den blomstrende begejstring.

»Third Ear har haft en kæmpe betydning for unge radiointeresserede,« siger også Jan Stricker, initiativmand bag Lydwerk, tidligere tilknyttet P1 og nu ansat i genreorganisationen for musik- og lydkunst, SNYK:

»Alle siger, at Third Ear har lavet det bedste radio, de nogensinde har hørt. Og de seneste år har der ikke været noget tilsvarende at finde i DR-regi.« En af DR-montagens hovedskikkelser, Kirsten Laumann, har som underviser i montageradio på LARMs sommerkursus på Vallekilde Højskole mærket den genvakte interesse: »Sjovt nok melder alle sig til montagekurset fremfor f.eks. live-radio,« siger hun.

Rikke Houd, der primært producerer i udlandet nu, har samme erfaring fra Vallekilde:

»Her er fantastiske folk, som virkelig lytter til radio. Mange genhører ofte Third Ears programmer, som er slidstærke værker, og de orienterer sig udover landets grænser og lytter til alle de fremragende internationale, især amerikanske, programmer. Og det er virkeligt dejligt.«

Ligesom Laumann har Houd det ambivalent med at undervise dem – »når nu der ikke er noget at komme efter derude,« siger hun.

DR’s lukkede dør

Om et par uger lancerer Jan Stricker, sammen med P6 Beats radiovært Lucia Odoom en ny hjemmeside og podcast på SNYK om lydkunst med sigte på radiofoniske eksperimenter.

»Vores initiativer forsøger at gøde et vækstlag, så det ikke går helt tabt. Som det ser ud nu, er DR en lukket dør,« siger Stricker. Og alle venter på, at DR »åbner dørene« igen: »Det er her, der er penge til produktioner, og det er her, lytterne er.«

DR og P1 mødte skarp kritik, da de i 2007 nedlagde Dokumentarzonen, herunder Montage-afdelingen, og Ultralyd. Anders Kjærulff, der dengang var afløsende redaktør på Dokumentarzonen, ser prioriteringen som fatal for radiomontagetraditionen:

»I og med at DR fyrede hele montagegruppen og staben bag Ultralyd samtidigt, tog de livet af godt 55 års erfaring med radiodokumentarisme – i øvrigt for en besparelse, der svarede til et enkelt afsnit af X-factor,« siger Kjærulff. Verdensanerkendte Kirsten Laumann, der efter Montagens lukning kun har produceret en enkelt udsendelse via kunststøtte, tegner samme billede: »Først og fremmest er det trist. Vi har dannet skole i det meste af Europa, og her kan de ikke forstå, at man i Danmark ikke har haft råd til at fortsætte den tradition. Nu, som pensioneret, betyder det også, at jeg savner noget ordentligt at høre i radioen.«

P1’s kanalchef, Anders Kinch-Jensen, begrunder nedlæggelsen med de generelle nedskæringer i forbindelse med DR-byggeriet, men påpeger, at de i stedet opbyggede en væsentlig dokumentar-, feature- og reportageproduktion. »Den klassiske montage og den eksperimenterende lydkunst har vi fortsat ikke penge til, medmindre vi lukker flere andre redaktioner og hæver genudsendelsesprocenten yderligere – og så vil mange lyttere vælge P1 fra,« siger han og fortsætter: »P1’s udfordringer er langt større i dag – bl.a. med kun en halv FM-kanal til rådighed – så det vil være dumt at omprioritere kraftigt på kanalen til fordel for et hjørne med montage og lydkunst.«

Talentflugt

I 2011 lukkede DR også Reportagen, mens Featuren blev skåret ned til en halv time og fra januar rykker til Aarhus, hvor kriterier om journalistisk samfundsrelevans opprioriteres. Tilbage står det 27-minutters ugentlige program Radiofortællinger, der fortæller korte historier fra Danmark med skæve temaer. Nedskæringerne har lukket dørene for mange, som i de nuværende formater ikke kan finde steder at afsætte deres ideer.

Anna Thaulow, der sidste år vandt Prix Europa, er nu begyndt at søge mod filmdokumentarisme og arbejder deltid som kommunikationsmedarbejder. Pejk Malinovski og Rikke Houd er søgt mod udlandet. Anders Kinch-Jensen mener imidlertid ikke, at folk fravælger DR, fordi der ingen platforme er for kreativ udfoldelse.

»Jeg synes da, at vi arbejder kreativt i mange forskellige redaktioner på mange forskellige platforme. Det er et arbejde, som rigtigt mange mennesker gerne vil deltage i.«

Redaktør i København på P1 Feature og tilrettelægger på Radiofortællinger Ruth Storm mærker dog tydeligt, at radiofolk søger væk fra DR:

»Vi har ikke længere de programmer, som i høj grad var mange unge freelanceres output. Da Reportagen på P1 stadig eksisterede, blev der årligt produceret mere end 200 programmer af et kvarters varighed. Det gav en portefølje af omtrent 40 freelancere og fastansatte, som vi kunne hive ind og give sparring og hvis udvikling, vi kunne følge,« siger Storm og fortsætter: »Nu, hvor featureformatet er et af de få steder tilbage i den fortællende, bearbejdede genre, henvender folk sig ikke i lige så høj grad. Der skal ikke produceres lige så meget, og kravene til featuren er højere end til reportagen. Men nogle boykotter også feature-formatet, fordi de synes det er for tidskrævende i forhold til betaling. Andre søger helt væk fra radio.«

»Vi skal naturligvis kunne tiltrække talenter, så kanalen også i fremtiden holdes vital – men radioproduktion er på alle indholdsområder i dag blevet meget mere effektiv og mere afhængig af, at vi har en fastere tilknyttet stab, der kan holde fokus,« siger Kinch-Jensen.

Med Statens Kunstråds støtte til Third Ear har de garvede, tidligere Ultralyds-folk nu endnu et år til at lave deres populære podcasts. Men efter dette år ved de sig atter ikke sikre. »DR har de seneste år mistet sans for god kvalitet. Når det åbenbart ikke kan lade sig gøre at lave denne slags radio på Danmarks Radio, må vi selv gøre det,« siger Third Ears engelsk fødte Tim Hinman. »Men vi er stadig totally, totally åbne for samarbejde …«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Åbenbart med samme chance for at blive slettet (som min kommentar til: 'Norsk Politi: Hells Angeles storkriminelle', http://www.information.dk/telegram/315866#comment-688706), som der sker "sletning" af DR1 dokumentarprogrammer.

Det er en kedelig og udemokratisk tendens i samfundet. Man vælter licenspenge ind over programmer, som får befolkningen til at lalle af idiotisme. De fleste gange efter et gætte-koncept, som er opfundet i USA. Mens man med stor flid bort skærer de kreative, nyskabende og kritiske udsendelser væk. Men journalisterne er til salg. Sørgeligt. Uendeligt sørgeligt og farligt for demokratiet. Men gad vide hvad den nye, altid smilende ambassadør og forvalter af kulturen, minister Uffe Elbæk, mener og dette? Skal man kun give penge til at lave 'idiot-udsendelser' eller hvordan ser han på det kulturelle spørgsmål?