Interview
Læsetid: 4 min.

Vita Andersen: Vi har fået et ulykkeligt samfund

Hustruvold. Vita Andersen har skrevet en roman om at være menneske i Danmark her og nu. Det er blandt andet blevet til en beskrivelse af et voldeligt forhold, der ender helt galt, og af et meget besværligt mor-datter-forhold
Kultur
9. november 2012
Kontrol. Nogle kvinder jager netop de mænd, som behandler dem dårligt, fordi det er noget helt særligt at blive set af netop dem, mener Vita Andersen. Bliver kvinden hos ham, selvom de bliver slået, handler det paradoksalt nok om kontrol.

Kontrol. Nogle kvinder jager netop de mænd, som behandler dem dårligt, fordi det er noget helt særligt at blive set af netop dem, mener Vita Andersen. Bliver kvinden hos ham, selvom de bliver slået, handler det paradoksalt nok om kontrol.

Tine Sletting

»Du kan da skrive Helvede frem på jord,« udbryder jeg, da jeg møder Vita Andersen, som er aktuel med romanen Sig det ikke til nogen.

Det er ment som en anerkendelse, men forfatteren ser helt forskrækket ud.

»Synes du, min bog er for sort,« spørger hun. Men nej, den er snarere præcis. I sin beskrivelse af et voldeligt forhold, der ender helt galt, og i sin beskrivelse af et mor-datter-forhold, som også ender skidt. Man får en hård klump i maven, man kastes ud i vrede og skræk undervejs, men det skyldes jo netop, at man tror på de skræmmende præcise beskrivelser.

»At skrive om en kvinde, der får bank af sin mand er ikke noget lykkeligt emne, men det er virkelighed,« konstaterer Vita Andersen tørt.

Hendes bog er skrevet på en enorm vrede og også en irritation over, at kvinden ikke forlader manden, siger hun.

»Men faktum er, at halvdelen af alle voldsramte kvinder vender tilbage til deres mand.«

Det handler om kontrol

Når så mange kvinder vælger at vende tilbage eller blive hos en voldelig mand, så handler det paradoksalt nok om kontrol, mener Vita Andersen.

– Skaber det afhængighed at få tæsk?

»Laura, min hovedperson, indretter sig og er på vagt, for det er på den måde, hun kan bevare en slags kontrol. Kvinderne vil hellere leve sammen med en voldelig mand end leve adskilt og ikke vide, hvornår han bryder ind eller passer dem op. Ligesom Simon gør i bogen, henter de voldelige mænd nemlig deres koner hjem igen og igen. Og kvinderne følger med. Og de tænker også, at de kan afværge næste gang, ’hvis bare jeg er sød nok’.«

»Desuden tror jeg, at forsoningen bagefter er meget sød. Når han lover, ’jeg gør det aldrig mere!’«

»Mange kvinder elsker mænd, som behandler dem dårligt, de jager mænd, som ikke elsker dem. Det giver dem noget særligt at få netop sådan en person til at se dem.«

– Hvorfor slår Simon?

»Simon slår, fordi han kommer ud i en social deroute. Jeg tror, det er meget svært for en mand med succes pludselig at tabe det hele. Og hos nogle mænd, disse Carl-Mar Møller-typer, løber der desuden en understrøm af had til kvinder. Kvinder er nogle, der skal opdrages og tæmmes. Det spiller også ind, tror jeg.«

En del af livsmønstret

»Jeg har ikke lavet ret meget research, for jeg kommer nemt til at fortabe mig i detaljer, hvis jeg undersøger for meget, men jeg har talt med nogle få kvinder fra det bedre borgerskab. Kvinder, der får bank, er nemlig ikke kun underklasse. Det har handlet om, at manden var jaloux, eller at de har følt, at manden var dem utro og har konfronteret ham med det. Det handler dog også om kvinder, der vil lave deres mænd om,« mener Vita Andersen, »mens de selv kører showet som perfekte på alle planer fra smoothies af spinat og broccoli om morgenen til en succesfuld karriere. Manden synes, at hans liv er hårdt med arbejde og forpligtelser, og når han så samtidig konstant bliver kritiseret, så slår det klik. Det er vist et almindeligt mønster.«

Vita Andersen fortæller om en retssag, hvor kvinden forlod en voldelig mand. Hans overgreb kom frem under retssagen, men han kunne ikke straffes, mente dommeren, ’fordi volden havde været en del af deres livsmønster’!

»Det er meget, meget svært for kvinderne at komme væk. De mister alt: Status, børn hjem.«

Menneske i Danmark

– Hvad fik dig til at beslutte dig for netop disse personer?

»Min bog handler om, hvordan det er at være menneske i Danmark her og nu. Jeg ville skrive om et menneske, der bliver udsat for vold. Jeg ville skrive om en mand, der slår sin kone. Jeg ville gerne skrive om et kompliceret mor-datter-forhold, og jeg ville også gerne skrive om en sød mand, nemlig Adam, der er kæreste med fotografen Claire. Han er glad for sig selv, men det er jo dejligt med mennesker, der er glade for dem selv, ikke?«

»Claire er ikke verdens bedste mor, men hun er heller ikke den dårligste. Når hendes datter Zarah er ulykkelig, er hun ved at blive vanvittig.«

– Zarah er nu også noget af en strid teenager!

»Meget kommer af, at vi har fået et ulykkeligt samfund«, mener Vita Andersen: »Folk går ned med stress, 350.000 mennesker er på lykkepiller, og det er hårdt at være ung i dag. Barndommen forsvinder, de unge kan finde alting på nettet, de konfronteres med porno og vold; når de er ti, ved de, hvad et blow job er! Zarah er irriterende, men nedenunder er hun jo dybt ulykkelig. Romanen handler også om trangen til at være noget særligt, at føle sig som en succes, fordi andre ser en som en succes. Om hvad der sker, når man måler sig med omverdenens øjne. Ligesom alle andre længes Zarah efter at være noget særligt. Det er derfor, at alle i dag vil være forfattere, malere eller fotografer eller være med i X factor, tror jeg.«

»Først og fremmest handler min bog dog om at elske og at længes efter at blive elsket. Den stiller spørgsmålet, hvad der er bedst: At blive elsket eller at elske? De to ting er næsten aldrig i balance. Vi stræber efter balancen, men den er svær at finde.«

»Jeg synes, livet er kompliceret.«

»Men den handler også om ikke at finde sig i noget,« tilføjer Vita Andersen så.

Det gør den! Hvordan skal dog ikke røbes her.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her