Engang bestod radio af musik og livesnak og dramatik, der strømmede ud af radioen i ét langt, forgængeligt flow. Nu har radio, med internet og podcastmediets opdukken i medievirkeligheden, tilmed fået et andet liv som et mere langtidsholdbart medie med nye æstetiske udtryk – ikke mindst i det grundige arbejde med lyd.
»Vi lever i en post-Radiolab tidsalder,« sagde Ira Glass, vært på det amerikanske magasinprogram This American Life, under åbningstalen på Third Coast International Audio Festival i Chicago i oktober i år. Glass henviste til Radiolabs levende fortællestil og til deres nøje producerede lyddesign, som inden for amerikansk radioformidling er blevet toneangivende og går igen i radioprogrammer og podcasts om alt fra matematik (Freakonomics) og økonomi (Planet Money) over arkitektur og design (99% Invisible) til populærkultur (Studio 360). En ny online-nyhedsradio, Decode DC, har endda Radiolab som erklæret forbillede. Fælles for denne nye slags radio er bevidstheden om, at radio er lyd, og at lyd kan formidle på sin egen helt særlige måde.
Dansk lyd og LARM
I Danmark afspejles inspirationen fra de amerikanske lydproduktioner i det internationalt prisvindende digitalmagasin Third Ear, der fra januar atter begynder at producere podcasts. Og så forskes der flittigt i radio under det omfattende radioforskningsprojekt, LARM, på Københavns Universitet. Her er det kreative lydarbejde også i fokus. I foråret samarbejdede LARM og DR således om teoretisk og praktisk undervisning i Radio Drama på KU.
I begyndelsen af december inviterede genreorganisationen for eksperimenterende musik og lydkunst, Snyk, og LARM til en gør det selv-inspirationsdag for radiointeresserede på Københavns Universitet med indføring i radioredigering og kreativ lydformidling.
Og i sidste weekend var Cinemateket i København sammen med den nordiske lydkunstfestival LAK og CPH:DOX vært for nogle af den internationale scenes fremmeste lydkunstnere udi field recording, det vil sige optagelse og forstørrelse af virkelighedens lyde.
Radio og lyd har flere og flere stier at betræde, og i den kommende tid vil Information fokusere på konsekvenserne af, og potentialerne i, denne nye interesse for lyd og radio. Vi ser på, hvordan lydkunst kan anvendes på Radio Drama-produktioner på, hvordan man forsker i radio på, hvordan internettet kan skabe platforme for alternativer til public service, heriblandt musikradio.
Vi ser på udviklingen inden for traditionelle genrer som reportagen og spørger til, hvordan storytelling, som hitter på podcasts i USA, trives i Danmark. Hvordan lyder fremtidens radio?
Fremtidens radio
Med nye platforme, støtteordninger, forskningsmuligheder og med en ny
generation af lyd- og radioentusiaster undergår radio og audiomediet en
rivende udvikling i disse år – også udenfor de to stridende public
service-stationer. Information går i den næste tid på jagt efter bud
på, hvordan fremtidens radio i ind- og udland kommer til at lyde: Hvordan skal reportage,
musikradio, historiefortælling og dokumentarer lyde? Og hvordan vi kommer
til at forske i dem, høre dem, lave dem og betale for dem?
Seneste artikler
’Det er lyden, der bærer historien’
5. januar 2013DR satser fortsat på deres både populære og kritiserede historiefortællende serieformat, mens nye forskningsinitiativer peger på, at friske kræfter står klar til at forny og udvide radiodramaet’Der er ikke andre, der gør det for os’
28. december 2012Mens DR’s musikkanal P6 Beat kritiseres for at svigte deres oprindeligt smalle profil for at øge lyttertallet, åbner Radio Syndikatet fra januar en musikradio på nettet med nicheprogrammer om alt fra jazz over hiphop til ’sorte’ subkulturer. Folkene bag er tilfredse med 50 dedikerede lyttere. Men det kræver penge fra egne lommer at skabe alternativer uden public service-midlerRadio, der kolliderer med kroppen
19. december 2012Det populærvidenskabelige radioprogram Radiolab har dannet fortrop for en vidensformidling, der klæber komplekse problemstillinger på lytterens hjerne gennem kropsnært lyddesign, dramatiseret og musikalsk fortælling og sokratisk værtssludren. Nu forskes der i den æstetik, der ses som en af fremtidens stærkeste bud på radio- og podcastformidling
Nu- og fremtidens MP3, lyder da nogenlunde. Men heller ikke mere, der er sorteret en masse fra i den måde man komprimere lyden. Derfor er der stadig nogle som bruger gammeldags LP-plader, der gengiver lyden bedre end CD eller MP3. LP-plader kan købes i særlige skæringer som er væsentligt bedre end almindelige plader.
Tro mig, der er meget stor forskel, hvis man ellers har et ordentligt anlæg. Men selvfølgelig, på en Iphone er det fuldstændig ligegyldigt, de kan under ingen omstændigheder ikke gengive kvalitetslyd.
Til gengæld har de fleste mennesker aldrig hørt et kvalitetsanlæg og ved derfor ikke hvad de går glip af.
Der er selvfølgelig muligheder i nye måder at anvende lyd på, så det bliver spændende at se hvad der kommer ud af det, bortset fra LARM.
Lydkunst har uanede muligheder, hvilket giver sig udslag i adskillige nye musiknumre hver eneste dag.