Læsetid: 8 min.

Hvad katten laver alle de katte på nettet?

Billeder af katte med sjove talebobler har på få år udviklet sig fra en bizar viral undergrundstendens til et massefænomen på de sociale medier. Lolcats, kaldes de – og vi bruger dem ikke kun til fis og ballade. De virtuelle husdyr kan nemlig sige alt det, vi ellers ikke kan få sagt. ’Det er en ny måde at kommunikere følelser på’, konkluderer en videnskabelig afhandling
På de fleste billeder af ’lolcats’ laver de ikke typiske ’katteting’. Kattene opfører sig som mennesker, så når vi griner af dem, griner vi i virkeligheden af os selv. Det er en form for distancering: Vi fremstiller os selv som katte, så vi bedre kan gøre grin med egne fejl og mangler.

På de fleste billeder af ’lolcats’ laver de ikke typiske ’katteting’. Kattene opfører sig som mennesker, så når vi griner af dem, griner vi i virkeligheden af os selv. Det er en form for distancering: Vi fremstiller os selv som katte, så vi bedre kan gøre grin med egne fejl og mangler.

17. december 2012

Tag et billede af en kat, der gør noget sjovt, sødt eller dumt. Skriv en vittig billedtekst på dårligt engelsk, og send billedet rundt til dine venner. Du har nu skabt en lolcat. ’Lol’ for ’laughing out loud’’cat’ for ’kat’. Og bare rolig: Du vil ikke være alene. Hvad der startede som en bizar undergrundstendens i 2005, har på få år udviklet sig til et af tidens største – og muligvis mærkeligste – fænomener på nettet. Hjemmesiden I Can Has Cheezburger, der har medvirket stærkt til at gøre billederne populære, havde sidste år 37 millioner unikke hits; søger man på lolcat på Google får man flere end syv millioner resultater, og i den virke-lige verden har fænomenet både affødt to bedstsælgende bøger, en kunstudstilling, en Broadwaymusical og en bibeloversættelse med lolcat-sprog.

En af de katteelskende danskere, der har taget fænomenet til sig, er Anders Sahl Hansen, medstifter & partnerskabsansvarlig i det Aarhus-baserede softwarefirma BioQL. For nylig fik han inden for en uge konstateret skimmelsvamp på både kontoret og i sin egen lejlighed – og på Facebook reagerede han straks med at poste et billede af en sølvpapirshat-bærende, mistroisk sort kat med sammenknebne øjne og teksten: It’s a conspiracy!

»Generelt bruger jeg lolcats til at understrege eller forstærke en pointe med. Jeg opfatter dem som en slags visuelle oneliners, der opsummerer det, jeg gerne vil sige,« forklarer Anders Sahl Hansen, der også ofte bruger lolcats til længere analogier.

»Der er mange i min vennekreds, som ikke forstår, at jeg som 32-årig kan synes, det er sjovt at poste billeder af katte med talebobler på Facebook. Men for mig handler det grundlæggende om, at katte er sjove, og at jeg sympatiserer med deres psykologi.«

De seneste år har Anders Sahl Hansen og hans ligesindede fået flere platforme at boltre sig på. På hjemmesider som kattegale.dk deler folk flittigt ud af deres person-lige lolcat-favoritter, eller de melder sig ind i Facebookgrupper som Lolkattens Værn, der beskriver sig selv som »en privat dyreværnsorganisation, der kæmper for alle lolkattes ret til et trygt liv – og cheeseburgers«. Men hvad er det, der får selv seriøse mennesker til at spilde deres tid på billeder af antropomorfiserede husdyr med dårlige sprogkundskaber?

»Lolcats handler grundlæggende om identitetsskabelse, følelser og fællesskaber – og det er på ingen måde spild af tid,« siger internetforsker Kate Miltner. Sidste år udgav hun en 100-sider lang videnskabelig afhandling fra London School of Economics om det lodne internetfænomen – og der er god grund til at tage det seriøst, mener hun.

»Vi bør forholde os til lolcats af samme grund, som vi bør forholde os til tv, litteratur og musik: Fordi vores kulturforbrug altid er et udtryk for noget dybere end det, vi umiddelbar ser,« forklarer Kate Miltner på en Skype-forbindelse fra Boston, hvor hun i dag bor og arbejder.

For Kate Miltner er vores adfærd på nettet et barometer, der sladrer om vores værdier. Vores brug af lolcats kan med andre ord fortælles os noget om vores generation, vores samfund og vores kultur.

»En af de ting, der overraskede mig, da jeg lavede min research, var, at folk ofte sender lolcats rundt for at opmuntre hinanden. Har du haft en dårlig dag? Her er en lolcat! Er du blevet fyret? Her er en lolcat! Har din kæreste slået op med dig? Her en lolcat! Mange folk bruger lolcats til at udtrykke deres følelser og kommunikere med hinanden på,« siger Kate Miltner og uddyber:

»Hvis man ser på de fleste billeder af lolcats, så laver de heller ikke typisk ’katteting’. Kattene opfører sig som mennesker, så når vi griner af dem, griner vi i virkeligheden af os selv. Det er en form for antropomorfiseret distancering: Vi fremstiller os selv som katte, så vi bedre kan gøre grin med egne fejl og mangler.«

Sig det med katte

Kort sagt opfatter Kate Miltner de populære kattebilleder som et system for interaktiv følelsesudveksling: Kattenes forskellige ansigtsudtryk bruges som symbolske repræsentationer for, hvordan vi selv har det – hvad vi synes, og hvad vi tænker – men med den afgørende forskel, at ordene er lagt i munden på kattene og ikke på os selv, hvilket giver os større frihed til at udtrykke følelser, der ellers kunne opfattes som ’uacceptable’. Som en af fokusgruppedeltagerne formulerer det i afhandlingen:

»Når jeg har haft en virkelig dårlig dag på arbejdet, kan jeg finde på at tage et egnet lolcat-billede, der udtrykker, hvad jeg gerne vil sige, og så tweeter jeg det, og så ved alle, at – ’okay, hun har haft en temmelig dårlig dag’.«

– Hvorfor siger folk det ikke bare med deres egne ord?

»Det er det samme som at spørge, hvorfor folk går på karaokebar og synger sørgelige sange, når de er kede af det. Folk har generelt svært ved at sige, hvad de føler, og dér er lolcats en slags distanceringsmekanisme, som tillader os at give udtryk for vores følelser uden direkte at sige: ’Jeg er virkelig ked af, at min chef ikke anerkender mig’. Det er nemmere at smide en trist lolcat ud på Facebook, end det er at skrive: ’Jeg gennemgår en personlig krise i mit karriereforløb i øjeblikket’«.

»For eksempel har jeg lige sendt min chef en e-mail med dette billede,« fortsætter hun og sender via chatfunktionen på Skype et billede over Atlanten af en tyk kat med taleboblen ’Ermahgerd’, der lydligt efterligner sætningen ’Oh my god’.

»Nogle gange er det, man ønsker at sige, bare nemmere med et billede. Nemmere, sjovere og mere fantasifuldt!«

De tidligste lolcats

Første gang ordet ’lolcat’ optrådte på nettet var i 2005, men fænomenet går helt tilbage til fotografiets tidligste ungdom. Allerede i 1870’erne skabte den britiske portrætfotograf Harry Pointer (1822-1889) en serie af små sorthvide billeder, også kaldet carte de visite, af en kattefamilie ledsaget af vittige tekstbidder. Et af billederne forestiller en kat, der holder om et kamera med begge poter, mens Harry Pointer nedenfor lakonisk har tilføjet: »Fotografen«. Også den amerikanske forfatter og fotograf Harry Whittier Frees (1879–1953) gjorde sig bemærket inden for genren med postkort og børnebøger. En af hans berømte forevigelser fra 1905 viser en kat på en høj stol iført kjole og smykker og med det ledsagende spørgsmål: »Hvor bliver middagen af?«

Som internetfænomen beskrev Time Magazine første gang tendensen i en artikel fra 2007. Skulle fænomenet have fulgt den gængse livscyklus for internetdiller, burde lolkattene for længst være døde og borte, men der er en grund til, at de stadig er i blandt os, og at fanskaren fortsat forøges, mener Kate Miltner.

»Lolcats er et eksempel på det, den amerikanske medieforsker Henry Jenkins har kaldt spreadable media. Han siger, at mediefænomener spreder sig, fordi forskellige mennesker forbinder forskellige værdier med det samme fænomen. Lolcats rummer ikke nødvendigvis ét stort samlende udsagn om hele vores kultur – de betyder noget forskelligt for forskellige mennesker – og det er dét, der giver dem langtidsholdbarhed i modsætning til andre diller, der opstår og dør ud igen.«

Spild af tid – eller?

I sin afhandling deler Kate Miltner faste lolcat-brugere op i tre forskellige kategorier. Der er 1) the casual users, som sender lolcats til venner og kolleger og synes, de er sjove, men ellers ikke tillægger dem større betydning. Der er 2) the cat friends, der besidder en særlig veneration for katte i almindelighed og typisk grupperer sig omkring fællesskabsorienterede hjemmesider som I Can Has Cheezburger. Og endelig er der 3) the meme geeks, de såkaldte internetnørder, hvis interesse i lolcats skyldes deres generelle interesse for nye internetfænomener.

Fra de akademiske elfensbenstårne har man hidtil set ned på fænomenet med en blanding af ligegyldighed og overbærenhed. Som den britiske sociolog og medieteoretiker David Gauntlett har formuleret det, udtrykker lolcats muligvis en form for »kreativ« skabelse, som man principielt burde hilse velkommen – men reelt er der bare tale om »dumme billeder af katte med komiske billedtekster«. Selv blandt deltagerne i Kate Miltners lolcat-elskende fokusgruppe blev fænomenet omtalt som »spild af tid«. Som det lyder i en afsluttende diskussion mellem to af fokusgruppens deltagere:

Mand: »For jeg mener, du ved, gå ud og helbred aids eller et eller andet. Altså, det er jo dybest set latterligt. Lad være at bruge din tid på at skrive sjove tekster til billeder af katte.«

Kvinde: »Joh, men sagen er jo, at det ikke er rimeligt at kræve af et menneskeliv, at man skal lave meningsfulde ting hele tiden. Det hører selvfølgelig med. Men en anden stor del af livet handler jo om grine og nyde livet – ellers ville man slet ikke kunne holde det ud.«

Selv hvis lolcats blot var en serie fjollede kattebillede, ville de altså tjene som humoristisk adspredelse, lyder det – eller som en af fokusgruppedeltagerne formulerer det:

»Det får internetsamfundet til at føles en smule mindre ... det får hele verden til at føles mindre, selv om det er et ret stort sted. At se noget, som du synes er sjovt, og som du har set refereret et andet sted. Jeg ved ikke, det er ligesom en intern joke, som hele internettet fatter.«

Kate Miltner formulerer det selv på denne måde:

»Det er et mødested, hvor mennesker får mulighed for at udtrykke deres følelser, holde kontakt med dem, de holder af og skabe en form for gruppeidentitet. Det giver dem ikke bare ’værdi’. Det gør dem vigtige.«

– Andre mener, det nærmer sig en tragedie, at kampen for det frie og lige internet er endt i en malstrøm af sjove kattebilleder?

»Jo, men det, at man bruger lolkatte, udelukker jo ikke, at man samtidig bruger nettet til seriøse ting,« siger hun og vrænger af begrebet ’seriøse ting’ med en påtaget alvorlig stemme. »Folk gjorde også engang grin med forskning i reality tv og populærmusik, men de fleste anerkender i dag, at det er betydningsfulde forskningsfelter. Og lad mig slå fast en gang for alle: Lavkultur eksisterer, fordi vi har brug for lavkultur. Alt, hvad vi skaber og bruger tjener et formål – og det gør lolcats også.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og hvis kattene bliver lidt for kedelige, så tjek "iGag" applikationen ud. Den viser humørbilleder og fotos med og uden tekst, i en lind strøm

Her bliver alverdens ting og sager, arter og typer præsenteret og udstillet med sjove udtryk, utrolige situationer, tanker og meninger, og hvor ens humør derfor øjeblikkeligt kommer op i det høje gear.

Fåes til Android og Ævlet Applikationen er iøvrigt gratis.

Den undersøgelse lyder lidt som mit speciale ... et års ørkenvandring og panik før lukketid. "Årh fuck jeg skal have en pointe, hvad gør jeg?".

Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes det er synd, og tæt på dyrplageri.

Lad dog dyr være dyr, og lav LOL-billeder af mennesker, hvis man har behov for at udstille fejl og mangler.

Det er iøvrigt tydeligt at at se på kattens øjne øverst, at den netop ikke tænker.

Der er ingen tvivl om at katte tænker og føler og kommunikerer rigtigt meget,

Katte er blot meget mere ligefremme i deres kommunikation og udtrykker sig uden ord.

Tegningerne går over grænsen og lader kattene tænke højt, sådan at vi kan identificere os med dem og forholde os til det, de siger.

Rasmus Varnich Blumensaat

"Jeg synes det er synd, og tæt på dyrplageri.

Lad dog dyr være dyr, og lav LOL-billeder af mennesker, hvis man har behov for at udstille fejl og mangler.

Det er iøvrigt tydeligt at at se på kattens øjne øverst, at den netop ikke tænker."

What is this i dont even...

Hvordan kan det være synd for et dyr at man antropomorfiserer det og griner af dets billede, hvis det ikke har nogen tankevirksomhed? Desuden: tankevirksomhed kan ikke registreres udefra, på akkurat samme manér som at et menneskes karakter ikke kan bestemmes ud fra kraniets fremspring og indhug. Bevidstheden er et eminent domæne.

Der er både forskelle og ligheder.
Kattene kan tænke! Det er kloge væsener.
De kan ikke tænke abstrakte tanker lige som menneskene.

Katte kan føle smerte, glæde, sorg, være venner. Og de er gode til at vise deres følelser, selvom de ikke kan smile.

Katte kan ikke se glade ud, hvis de ikke er det. Katte kan naturligvis altid bede om mad, men de sætter sig ikke på din arm og viser, at du er deres ven, hvis de ikke mener det.

Mennesker udtrykker sig gennem ord og kropsprog, men har desværre også evnen til at optræde falsk og narre hinanden med falske smil, og en stor del af vores verbale kommunikation er manipulerende og indgår i socialt spil. Ofte uden at vi er bevidste om det.

Jeg er sikker på, det er sundt for mennesker, også at omgås katte og kommunikere på kattesprog.

Det modsatte af kattetegningerne ville være tegninger af mennesker, der udtrykker sig på katsk. Måske skulle det være tegnefilm. Mennesker der i forskellige situationer afstod fra brug af ord, men udfoldede al den mimik og de bevægelser og lyde, som katte gør brug af. Jeg kan næsten se det for mig.

Lise Lotte Rahbek

Mennesker som har brugt mange timer af deres liv på at kigge på katte og undre sig over, hvad der foregår i deres hoveder,
blandt andet når de får 'ræse-rundt-i-hele-boligen-flip' eller når de går i stå midt i en bevægelse, eller lader sig provokere af et vissent blad,
kan godt lide at kigge på katte på billeder, og undre sig over, hvad der mon foregår i deres hoveder.

Nogle gange kan andre mennesker end dem, som har kigget på katte i årevis også godt undre sig over katte.

Jesper Frimann Ljungberg

Med to pelsklumper i huset, ser man situationer som på billederne dagligt. Man får tit sig et godt grin, og så er der lige afstresnings effekten. Sådan en pelsklump, der ligger og spinder er godt for blodtrykket.

Så er der lige 'gaverne', råben og skrigen kl 5 om morgenen, kattebræk, hårboller i pelsen, blodspor efter en lille mussenatsnack, levende fugle i køkkenet ..... meeeen.. all a part of nature.

// jesper

Jette Abildgaard

Michael Kongstad Nielsen og Benjamin Bach,

Hm...aha...til det I begge skriver...

Michael har du f.eks. nogensinde kigget dig selv (og dine oejne) i spejlet mens du laa paa sofaen i dybe tanker, som katten her;)?

Og Benjamin.....du er altsaa modstander...saadan paa samme maade som paa ''dit'' profilfoto, eller...:)?

Jeg har gennem mit liv haft baade katte, hunde og fugle og, jeg kan garantere Jer de alle kunne taenke...en af mine fugle kunne f.eks. baade tale og stjaele mine penge... mon ikke man skal kunne taenke for at kunne goere dette ;)!?

Det er jo ikke dyrplageri at tage et foto af sit dyr Michael....altsaa hvis man undlader at tvinge dyret til at goere ting, det ellers ikke ville goere...min fugl var i hvert fald ligeglad med at blive fotograferet..naar bare man ikke gjorde det mens han var ved at gemme de penge han stjal fra mig altsaa....;)

Michael Kongstad Nielsen

Jette Abildgaard, jeg strammer den, I know, men
der er et eller andet ved det, jeg ikke bryder mig om, jeg kan ikke forklare hvad, men som Benjamin Bach også er inde på det.

Ligesom de, der laver disse billeder og lægger dem ud på facebook, sikkert heller ikke kan forklare, hvorfor de gør det. Det er næppe megen tankevirksomhed bagved, det er bare sådan noget, man gør, og som de andre gør.

Jeg er helt med på, at dyr kan tænke, men du kan ikke gøre katte til mennesker, og lægge menneskers tanker og udtryk ind i dem. Du ser jo også poterne på begge katte i helt akavede stillinger, som et menneske har placeret (tvunget?) dem i. Sådan så de kommer til at udtrykke noget menneskeligt. Hvorfor??? For at gøre grin med kattene?

Om kloge dyr kommer jeg til at tænke på krager, der har en nød at skulle knække, og som sidder med den i næbbet på lygtepælens udhænger over vejen. Lige inden, der kommer en bil kørende, lader kragen nødden falde, og smash!! - bilen kører over nøden, der moses og er klar til afhentning for den glade krage. Det er sgu da genialt.

Lise Lotte Rahbek

MKN

Katte bøjer deres forpoter på den måde, når de vasker dem med tungen.
Der er ingen der har tvunget dem i den form - andet end deres eget smidige vaskeri.

Jette Abildgaard

;) Har du set krager goer det Michael!? De er sjove og smarte!! Her i Dublin har vi det jeg kalder city-krager og, vi kan ogsaa koebe smaa bitte poser med chips, som folk smider halvfaerdige fra sig i skraldespande og paa fortovet :(...kragerne kan finde paa at gaa rundt med disse smaa poser i den ene klo og naebbet nede i posen...fordi city-krager spiser chips paa lige 'fod' med os....min faetter sammenlignede engang (da vi var boern) en krage med min farfar....hm!

Vi er til dels enige...jeg tror godt jeg forstaar hvad du mener, men husk...ikke altid behoever en akavet stiliing vaeret noget der er tvunget....fotografen boer vaere taalmodig eller heldig og, nogen gange sidder det sjove i kassen... men ok, jeg er ogsaa klar over at nogle mennesker sagtens kan finde paa at tvinge og nej, det er ikke i orden, men Michael...sammenligner dyrene ikke netop sig selv med os uden vi laerer dem det?? Og, er det ikke tankevirksomhed?

Naar min Sct Bernhard blev bedt om at gaa udenfor...hvis han f.eks. ''kom til'' at spise min datters foedselsdagslagkage, og han saa 10 minutter senere musestille selv aabnede doeren og kun snude og oejne (broedebetyngede .... svindler) kiggede paa mig som om han netop ville sige undskyld, men maa jeg ikke godt komme ind igen? Han vidste jo netop godt han ikke maatte og, for at vide dette, da skal han paa en eller anden maade have en form for tankevirksomhed, korrekt!

Ioevrigt - hvis du kigger paa billedet af den nederste kat her paa siden...jeg kender en kat der er naesten identisk med denne og, den kan man sagtens finde i noejagtigt samme position som paa dette billede - uden at tvinge den.....mange gange....

Jeg vil ikke goere dyr til mennesker eller omvendt, - hvad jeg proever at sige er, at vi ligner hinanden - om vi bryder os om det eller ej og, vi laerer af hinanden...nogle gange burde vi mennesker vaere bedre til at laere af vore dyr end vi er....

Michael Kongstad Nielsen

Ok, så må kattene være blevet afbrudt i vaskeriet, af
kameramanden m/k, der har forstyrret dem i deres normale kropslige stillinger uden den slags vaskeri. Den nederste ser ud til at have været i i "kæleleje", der også kan ses som en slags underkastelse i kattens rigtige dyreverden, og er fanget på vej rundt, hvad ved jeg, mærkeligt ser det i hvert fald ud, og ikke naturligt for katte med de stillinger.

Jette Abildgaard

Ok saa naar jeg nu naeste aar igen besoeger katten der ligner den paa det nederste billede, saa fortaeller jeg den at Michael Kongstad siger, den ikke ligger naturligt ;)

Har du - eller har du haft kat Michael???

Lise Lotte Rahbek

Michael K.N.

Jeg vil referere til mit tidligere indlæg: Der er rigtig mange mennesker, som har kigget på katte i mange timer og undret sig over, hvad der foregår i deres hoveder.
At katten skulle være tvunget i diverse stillinger , må jeg smile af.

Katte er ganske intelligente, men det er deres følelser og følelsesmæssige reaktioner, der gør dem til katte.

De er grundlæggende forskellige fra hunde ved at være meget selvstændige væsener og have deres egen vilje. En kat skal ikke tæmmes.

Desuden har alle katte en personlighed og er lige så forskellige som mennesker er forskellige.

Michael Kongstad Nielsen

Lise Lotte R., jeg er med på, at folk kigger på
kattene og undres, men du må da give mig ret i, at stillingerne ikke er naturlige, kattene er altså påvirkede til at indtage dem. (Pindehuggeri for ikke-kattefolk).

Til Michael Kongstad

Det har ikke noget med underkastelse at gøre, når en kat ligger i kælestilling sammen med en god ven. Venskab og tryghed er ikke det samme som underkastelse :-)

Katte kan ligge i de mærkværdigste stillinger. Vores Fie lå gerne på skrivebordet, men søgte varmen fra radiatoren, så hun rykkede så langt ud på kanten, at hun somme tider faldt ned.

Katte er mestre i at nyde livet og slappe af, hvilket mennesker kan lære meget af. Mange mennesker har så travlt det meste af livet med alle de vigtige mål, de skal nå, at de sjældent har tid til at standse helt op og nyde nuet. Uden nuet er livet ingenting.

Kattenes adfærd er smitsom. Katte kan få mennesker til at slappe af. Nogle gange er deres virkning bedre end mange lægemidler.

Lise Lotte Rahbek

Michael K.N.

Hug du bare pinde pinde. De er gode at putte i ovnen på denne årstid. ;-)

En lille lol-kattehistorie:
Der var engang en killing, som var flyttet ind i husholdningen hos et yngre kærestepar. Det var en yderst afslappet kat, som havde det med at slønge sig i de mest umulige stillinger og somme tider kunne man undre sig over, om den nu overhovedet indeholdt knogler.
Engang var det yngre kærestepar i gang med nogle amourøse fysiske udfoldelser, som sådan et par nu har for vane. Pludselig stivnede manden og skvattede hulkende sammen af grin. Katten havde stille sig op på hovedgærdet af sengen og fulgte interesseret med i udfoldelserne, indtil den fik øjenkontakt med manden i en temmelig kort afstand og luften lissom gik ud af ballonen.

Katte kigger også på mennesker og nogle gange kan man godt tro, at de undrer sig og deler lolmenneske-undringer med hinanden og det ikke er kattekoncerter vi hører fra baggårdene, men kattenes latter over menneskene.

Michael Kongstad Nielsen

Bjarne Nielsen, og dog. Husk nu, at kattens rødder
er i det vilde liv. Meget af kattens adfærd kan føres tilbage dertil. Og når flere katte er sammen alene uden mennesker, ser man det tydeligst. Katte er nok selvstændige, men har alligevel et tilhørsforhold til en flok. Og i flokken gælder visse regler, såsom hvem der bestemmer, når det kommer til stykket. Der kan underkastelse ved at lægge sig på ryggen og være sårbar være en måde at passe sig ind.

Men ellers enig, i det omfang jeg ved noget om det, i at katte er forskellige, ligesom vi som bekendt er forskellige som mennesker, uden sammenligning i øvrigt. Og man kan altid lære noget af dyr.

@Michael Kongstad Nielsen

Det lyder ikke som om du nogensinde har haft kat. I så fald ville du vide, at det er meget få ting man kan tvinge en kat til at gøre. For det meste ender det ikke med andet, end kradsemærker op af armen på dig, og en fornærmet kat, der vandrer derfra med halen højt hævet i afsky.

Vil faktisk rette mig selv, og sige at du ikke kan tvinge en kat til noget som helst. Udover at få den til at løbe sin vej, hvis du råber højlydt og svinger armene over hovedet. Der kan dog også risikere at den bare kigger nedladende på dig.

Michael Kongstad Nielsen

Emil Arneholdt, du har ret, ingen kat her. Men
naboen har tre, og dem har vi iagttaget med stor fornøjelse, da de også holdes meget til ude.

Og mere pindehug. Spørgsmål: - hvem giver katten mad? Hvem bestemmer i "flokken"? Hvem er øverst, mennesket eller huskatten? Du siger, man ikke kan tvinge en kat til noget som helst. Men det kan du da. Du kan tvinge den til at skrubbe af. Du har den voldelige overmagt over dyret. Du kan verfe den til siden, lukke den ud, også selvom den ikke lige havde tænkt sig det selv, men hvis der skal gøres hovedrent, er det jo ikke katten der bestemmer tidspunktet.

Lise Lotte Rahbek

MKN

Flokfører...
Er du vant til at holde hund? Der er der brug for en flokfører, hierarki og dominans, så vidt jeg ved, for at flokken kan 'jage' sammen. Mange kattedyr jager dog alene, som du ved.

At have kat er misvisende. Det ligner mere et bofællesskab, hvor katten er der på sine egne præmisser. Og bliver katten utilfreds med opholdet, så forsvinder den. Nogle dør, andre hutler sig igennem og andre igen finder andre mennesker, ofte naboer, at flytte ind hos.

Michael Kongstad Nielsen

Nej, heller ikke hund - men man bliver klogere og
klogere her. Jeg ved ikke så meget om, hvordan kattedyr jager, men synes at have hørt, at løver, Panthera leo, jager i flok. Hvorimod de hurtige geparder vist jager mere ensomt.

Til Michael Kongstad

Det med at kattens rødder er i det vilde liv forklarer simpelt hen ikke at kattene er som de er!

Nu hører det jo også med til evolutionshistorien, at katte og mennesker har levet sammen i tusindvis af år.

Kattene har deres egen vilje, men det er ikke altid at menneskene respekterer dette. Der er desværre nogle, der tror, at katte skal dresseres og lære at lystre lige som hunde, og de burde aldrig have haft en kat.

Man kan også godt tage hensyn til kattene, når der skal gøres rent.

At katte er så populære som lolkatte skyldes jo netop at de konstant sætter sig selv i absurde situationer og ligger/står/hopper/sover på de mærkeligste måder. Naturens klovne.

Det er sådan katte kan lide det og det er fantastisk underholdning. Nu har katte jo også mange flere muskler at gøre godt med i forhold til mennesker og er langt mere smidige.

For en kat er det kun sjovt hvis det er svært. Curiosity killed the cat, som ordsproget hedder.

Symbiosen mellem katte og mennesker er meget gammel, sandsynligvis helt tilbage fra menneskets første bosættelser.

En kat bliver aldrig helt tam' og kan ikke kues, så går den sin vej, i modsætning til hunden. Derimod kan man ved at respektere sin kat få meget morskab og afslapning ud af det i fællesskab. Det er tilmed bevist at en kat nedsætter blodtrykket 5 point.

Tamheden er gensidig. Som menneske bliver man mindst lige så tam som katten. I betydningen af at man knytter bånd og bliver vigtige i hinandens liv.