Ny undersøgelse viser, at der ikke er for langt til biblioteket

Kun syv procent af de danskere, som ikke bruger folkebiblioteket forklarer det med, at der er for langt til det lokale bibliotek. Det strider imod de argumenter, der har været fremme i debatten om bibliotekslukninger. Bibliotekarforbundet og Danske Biblioteker tager tallene til efterretning
Folkebiblioteket. Modstanderne af bibliotekslukninger har hævdet, at det er nødvendigt at have mange lokale biblioteker, hvis man skal lokke danskerne til.

Folkebiblioteket. Modstanderne af bibliotekslukninger har hævdet, at det er nødvendigt at have mange lokale biblioteker, hvis man skal lokke danskerne til.

Tine Sletting
7. december 2012

Afstanden mellem borgerne og bibliotekerne har været et af de helt centrale emner i debatten om bibliotekslukninger. Modstanderne af lukningerne har hævdet, at det er nødvendigt at have mange lokale biblioteker, hvis man skal lokke danskerne til – bliver der for langt, vil folk fravælge tilbuddet. Den nye kulturvaneundersøgelse sætter imidlertid spørgsmålstegn ved det argument. Kulturtidsskriftet Søndag Aften har udlagt kulturvaneundersøgelsens tal, og det viser sig, at kun syv procent af de borgere, som ’aldrig’ eller ’sjældent’ bruger bibliotekerne, angiver grunden ’der er for langt’.

»Tallet kan virke overraskende lavt. Også fordi det strider imod den debat, der har været om lukninger af biblioteksfilialer,« siger Michael Moos-Bjerre, der har en fortid i biblioteksverdenen og i dag arbejder som konsulent med blandt andet biblioteksområdet. Bibliotekarforbundet er blandt de organisationer, der har talt imod bibliotekslukningerne i den offentlige debat. Også her er formand Pernille Drost overrasket over kulturvaneundersøgelsens resultater: »Vi må jo bare tage til efterretning, at afstanden tilsyneladende ikke er en af de væsentligste årsager til, at man ikke kommer på biblioteket – selvom det har været vores tese,« siger hun.

Store forskelle

I år er det første gang, at kulturvaneundersøgelsen har bedt ikkebrugerne om at begrunde deres fravalg af de kulturelle tilbud, og sammenligner man bibliotekerne med de øvrige kulturelle områder, kan man se en markant forskel. Når det handler om koncerter eller musikarrangementer opgiver 18 procent af ikke-brugerne afstanden som begrundelse, mens det for museer og udstillinger er 16 procent. I forbindelse med teatre og biografer er tallet 12 procent, men altså stadig noget højere end de syv procent, der gælder for bibliotekerne. Michael Moos-Bjerre kan godt forstå forskellen i begrundelserne mellem de forskellige kulturelle tilbud.

»Den væsentligste forklaring er nok, at der rent faktisk er flere biblioteker og flere åbningstimer, end der er på teater- og koncerttilbudsområdet. Selvom der er blevet lukket mange filialer de sidste fem-seks år – så er det stadig et tilbud, som er ret decentralt i sin struktur – og i hvert fald ikke noget, som danskerne i høj grad føler, at der er for langt til,« siger han og tilføjer:

»En anden forklaring kan være, at hvis man har bosat sig uden for byerne, så har man også indstillet sig på en vis afstand og transporttid, og måske kører man i bil til de kulturelle tilbud. Og så er det måske ikke så afgørende, om man har fået et par kilometer længere,« vurderer han.

Det centrale argument

I dag er der knap 500 biblioteksfilialer i Danmark. I løbet af de seneste ti år er der imidlertid lukket omkring 300 filialer. Når der traditionelt er etableret mange biblioteksfilialer i Danmark, har det været ud fra en demokratisk betragtning om, at alle skal have let adgang til de kulturelle og sociale aktiviteter, som eksempelvis biblioteket tilbyder. Men måske har de små filialers tilbud slet ikke været specielt attraktive, vurderer Michael Moos-Bjerre.

»Mange af de lukkede filialer havde begrænsede åbningstider og en begrænset mængde materialer. Så måske ligger der også det i svarene, at savnet af dem ikke har været så stort endda.«

Et fint pejlemærke

Lotte Hviid Dhyrbye, som er leder af tænketanken Fremtidens Biblioteker og udviklingskonsulent i Danmarks Biblioteksforening mener også, at tallene fra kulturvaneundersøgelsen er bemærkelsesværdige:

»Det er overraskende, at så få synes, at afstanden er afgørende, for den gængse opfattelse blandt biblioteksfolk er den modsatte. Det er en central del af argumentationen i debatten om bibliotekslukninger – også fra lokale borgergrupper – så det er interessante tal,« siger Lotte Hviid Dhyrbye, som dog også kan fremvise en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening, som viser, at procentdelen af brugere falder markant, hvis der er mere end 10 kilometer til det nærmeste bibliotek. Hun ser dog kulturvaneundersøgelsen som et fint pejlemærke:

»Det viser nok, at vi de fleste steder ikke er helt nede på smertegrænsen endnu. Men hvis mange begynder at få mere end de 10-15 kilometer til det nærmeste bibliotek, så er jeg overbevist om, at flere vil begrunde det med, at der er for langt,« siger hun.

Pernille Drost lægger også vægt på, at der blandt de unge ikkebrugere er markant flere, som vælger begrundelsen ’der er for langt’. Blandt de 7-14-årige er tallet 14 procent:

»Man kan udlægge det sådan, at dem med bil sagtens kan klare det, selvom der er lidt længere til biblioteket. Dem, der skal med bussen eller cykle – eksempelvis børn – anser det som et større problem. Og vi ved, hvor vigtigt det er for læsefærdigheder og den senere brug af bibliotekerne, at man starter med at bruge dem i en tidlig alder,« siger hun. Kontorchef i Kunststyrelsen Jakob Heide Petersen mener ikke, at man skal tillægge tallene alt for stor betydning:

»Syv procent er selvfølgelig ikke så mange, men man skal også tænke på, at det er ud af ikkebrugerne. Man vil formentlig få et andet billede, hvis man spurgte brugerne, hvor vigtig de synes at afstanden er,« siger han og tilføjer:

»Det er i hvert fald ikke noget, man kan bruge til at sige: ’Vi kan sagtens lukke flere biblioteker.’«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Det angiver ikkebrugerne af bibliotekerne som begrundelse:
• Det interesserer mig ikke: 49 procent.
• Jeg har ikke tid: 23 procent.
• Der er for langt: 7 procent.
• Jeg foretrækker at benytte bibliotekernes tilbud på nettet: 6 procent.
• Manglende kendskab til aktiviteterne: 5 procent.
• Det er henvendt til andre end mig: 5 procent.
• Mulighederne i mit lokalområde appellerer ikke til mig: 4 procent.
• Jeg føler mig ikke velkommen: 1 procent.

3.628 voksne og 1.502 børn har deltaget i kulturvaneundersøgelsen, som blev offentliggjort i november. Svarprocenten for undersøgelsen er i år lavere end tidligere, hvilket har fået kritikere til at sætte spørgsmålstegn ved undersøgelsens validitet.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu