Extract er en årligt tilbagevendende udstilling af ung kunst, der geografisk set er international, men som stadig mangler at prøve kræfter med de store institutioner. Og noget af det ser bestemt også ganske internationalt ud: Bidraget fra danske Astrid Myntekjær ligner noget, der kunne have stået på en natklub i London eller i en krokodillezoo på Falster. Med forskelligt grønt lys i seks cylindre og nogle organiske lyde formår hun at skabe en stemning, der svæver mellem den totale overskridelse af alt, hvad vi kender, og så den totale kitsch, der gør os helt ud-mattede ved mødet med den trivielle hverdag. Myntekjær er James Turrells børnefødselsdag.
Vinderen af Extract-prisen er engelske Zoe Williams, der dyrker luksus og lækre materialer med ironisk distance i den firserlignende film Drench. Den begynder med bølgende stoffer, glas, smykker, hænder, extravagante Versace-slips, keramik, en rævehale, der bliver trukket over en silkekjole, og en kvindehånd med rødlakerede negle, der langsomt bevæger sig langs med en række fyldte glas. Musikken er fra 1990’erne. Monoton og inciterende diskohouse. Det er en parallelverden, hvor døde genstande bliver vigtigere end livet selv og ophøjet fra ting til relikvier.
Zoe Williams leger kontekstkispus med en række kunstværker, først ved at give dem til en luksusverden, der bruger dem på én måde, siden ved at trække den verden ind i en kunstverden, der har et helt andet forhold til dem.
Det er ganske fortjent og også lidt modigt at give prisen på 50.000 kroner til hende og ikke til en af de ret så kedelige, men driftsikre og politisk korrekte malere, der også er med på Extract.
