Læsetid: 3 min.

Teater om at blive skuffet – og om at blive skudt

Teatret i 2012 bød på store tanker om verden og jordnære bekymringer om Udkantsdanmark
Danica Curcic i ’Lulu’ på Det Kgl. Teater.

Danica Curcic i ’Lulu’ på Det Kgl. Teater.

Det Kgl. Teater

31. december 2012

Sjældent har en dansk teaterforestilling vakt sådan en debat som Manifest 2083 igennem hele 2012. For kunne man virkelig skabe en teaterforestilling over Anders Breiviks overlagte massemord bare et år efter udåden på Utøya?

Politikere, norske slægtninge og kunstnerkolleger skød med skarpt. Alligevel fortsatte Christian Lollike og Olaf Højgaard deres forberedelser af forestillingen, der endte med at få premiere i oktober. I månedsvis havde Olaf Højgaard været besat af tanken om at finde ud af, hvordan det er at være Anders Breivik. Så han spillede de samme computerspil som Breivik – og spiste de samme steroider som Breivik, så han kunne miste den empati, der ellers er det vigtigste værktøj for en skuespiller.

Vigtigst, ikke bedst

Manifest 2083 blev ikke en af sæsonens bedste forestillinger. Men den var utvivlsomt sæsonens vigtigste. Fordi den påberåbte sig kunstens ubegrænsede ret til at fortolke virkeligheden – og fordi den netop formåede at balancere på den ultratynde linje mellem fakta og fiktion i dette virkelighedsmareridt. Forestillingen spiller videre i 2013, både på Café Teatret og Teater Nordkraft.

Den øvrige scenekunst i 2012 var præget af flere skuffelsestendenser. Udkantsdanmark kom ind i teaterrepertoirerne sammen med miljøteatret i Mungo Park Koldings Vi hader København, Thy Teaters Midnat i Vestervig, Odsherred Teaters LANDET – Should I stay or should I go?, Café Teatrets Projekt Landbrug, Bornholms Teaters Del Dit Lort! og Pernille Gardes danseforestilling Circus of Life.

Og skilsmisseteater blev en helt ny genre med Grobs Peter og Elgen, Te-Atoriets Far, Mor og Skillemis og ikke mindst Det Olske Orkesters følelsesbombe Dengang vi blev væk, der også slog benene væk under det voksne publikum.

Men det interaktive sanseteater fik nye, interessante dufte og røgslør med Republiques Vølvens Spådom, Hotel Pro Formas Den der hvisker lyver og Cantabile 2 & Carte Blanches Life Live.

Samtidig blomstrede det gammeldags biografiske teater med eminente præstationer af Ole Lemmeke som sitrende Herman Bang i Bang og Betty på Folketeatret – og hele to forskellige fortolkninger af Karen Blixen, både Karen-Lise Mynster i Om baronessen på Hippodromen og Lars Junggreen i Pagten på Det Flydende Teater.

Hvor årets teaterskandaler befandt sig i 2012? På egnsteatret Taastrup Teater, der blev lukket som producerende teater af sin egen kommune. Det uskønne hændelsesforløb står at læse i en såkaldt ’obduktionsrapport’ i det nye nummer af teatertidsskriftet Teater 1. Dog uden at der konstateres en uomtvistelig dødsårsag.

En fyring og en ulykke

Resten af teaterskandalerne udspillede sig på Det Kgl. Teater. Især med den forfærdelige ulykke i september under prøverne på Lulu, hvor skuespilleren Søren Sætter-Lassen fik brækket både et ben og fire ryghvirvler; den savnede skuespiller spås først en raskmelding til foråret.

Men lige fra årets begyndelse var det galt fat på Det Kgl. Teater. Størst postyr var der om Nikolaj Hübbes fyring af den 32-årige, newzealandske solodanser Andrew Bowman, der havde danset hos den Den Kgl. Ballet, fra han var 18 år.

Den gode julekrølle på historien er imidlertid, at Andrew Bowman siden hen er blevet påskønnet af adskillige andre balletmestre. Han har i hvert fald netop danset Albrecht i Giselle i Johan Kobborg og Ethan Stiefels opsætning for Royal New Zealand Ballet, hvor han har modtaget vilde roser for sin næsten Erik Bruhn-agtige fremtoning. Og de seneste uger har man kunne slubre ham i sig under Nøddeknækkeren i Tivoli, hvor han har brilleret med sin blødhed og sine stærke løft. Nu smilende.

I det nye år vil man kunne se tilbage på teateråret, der gik, og nippe til lidt streamet teaternostalgi på seeatre.com, der åbnede i 2012 under stor ståhej. For eksempel en netversion af Gud taler ud fra Husets Teater med en fuldstændig magisk Mads Wille, der yderst realistisk giver tilskueren en følelse af, hvad der sker, hvis nytårsbranderten bliver til hverdagsdruk.

Teaterskål og glædeligt nytår!

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

michael, nu kommenterer du på billedet. Jeg går ud fra, at det skyldes, at det er det eneste, du kan kommentere på. Jeg gætter på, at du ikke har set en skid teater overhovedet.

Hvad har du set?