Læsetid: 4 min.

Al Jazeera - propagandamaskine eller frihedsstemme?

Den arabiske nyhedskanal Al Jazeera købte i januar amerikansk sendetilladelse og adgang til 40 millioner seere i USA for straks efter at blive sløjfet fra kabelpakken. Konservative amerikanere ser stadig kanalen som terrorsympatisørers talerør, men den reaktion er et udtryk for provinsialisme, mener professor Hans Henrik Holm
Foto: Patrick Baz
23. januar 2013

»Det er ikke hensigten at forbyde folk at se det, de gerne vil. Hensigten er at forbyde det, der fremmer had i samfundet,« sagde Pia Kjærsgaard i 2010, da hun gik til Radio- og TV-nævnet for at få bandlyst de arabiske nyhedskanaler Al Jazeera og Al Arabyia.

Dermed blev de arabiske tv-kanaler og deres kulturelle indflydelse indrullet i den danske kulturkamp som et angreb på vestlige værdier.

Information beskrev forleden, hvordan Kina bevidst fører kulturkamp i udlandet gennem medier som f.eks de danske radiostationer NOVA FM og the Voice. Begge kanaler sendte programmer produceret og betalt af et firma eget af den kinesiske stat - vel at mærke uden at oplyse lytterne om det betalte indhold.

Al Jazeera er på samme vis statsejet, men opererer forholdsvis uafhængigt. Ikke desto mindre bliver kanalen anset for at være en del af den bløde magtkamp for at påvirke den internationale dagsorden. 

Al Jazeeras seneste fremstød på det amerikanske marked givet anledning til kritik fra højrenationale kræfter. Den indflydelsesrige Fox News vært Bill O’Reilly kalder kanalen for en propagandakanal og hjemsted for terrorsympatisører, og kanalen blev kort efter opkøbet taget ud af Time Warners kabelpakke.

Der er imidlertid langt mellem Pia Kjærsgaards og Bill O’Reillys udtalelser og medieeksperternes vurdering af Al Jazeera.

Al Jazeera English blev i 2012 kåret til årets internationale nyhedskanal af britiske Royal Television Society foran SkyNews og BBC. Kanalens stigende indflydelse er anerkendt og indkapslet i termen ‘Al Jazeera effekten‘ – en ny teoretisk betegnelse i statskundskaben for medier, der svækker statslige informationsmonopoler. Underforstået at de leverer et væsentligt bidrag til demokratisering og politisk reform.

I samme ombæring fremhæves Al Jazeera som en væsentlig aktør i det arabiske forår, og i Danmark blev Al Jazeera English indlemmet som gratiskanal i en måned for YouSees kunder, da det folkelige oprør var på sit højeste i foråret 2011.

Fjendebillederne sidder fast

Til trods for den succes har Al Jazeera English haft svært ved at bryde ind på de vestlige mediemarkeder.

Med enkelte undtagelser har de fleste amerikanske distributører afvist at inkludere Al Jazeera English i deres kabelpakker. Der vil ikke være nok seere til kanalen, lød begrundelsen fra Comcast og DirecTV på trods af, at godt 1,5 millioner amerikanere har arabisk baggrund.

Tidligt i januar 2013 købte Al Jazeera Al Gores CurrentTV med henblik på at åbne en helt ny amerikansk baseret tv-kanal. Al Jazeera America går i luften i løbet af 2013 med 60 procent selvstændigt produceret indhold, mens de resterende 40 procent leveres af det prisvindende Al Jazeera English, der sendte første gang i 2006.

Bill O’Reilly er ikke ene om sin kritik af de planer og flere andre konservative amerikanske kommentatorer har meldt sig på banen med udtalelser, der minder om Pia Kjærsgaards bemærkning fra 2010.

Den voldsomme reaktion overrasker ikke Hans-Henrik Holm, der er Jean Monnet professor i verdenspolitik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Al Jazeera er en del af visse amerikaneres fjendebillede. Der var der, man så brændende amerikanske flag efter terrorangrebet i 2001, og de husker kanalen fordi den gav TV-tid til Osama Bin Laden. Men reaktionen er grundlæggende et udtryk for amerikansk provinsialisme,« mener Hans-Henrik Holm.

Han har derfor ikke meget til overs for hverken den amerikanske eller danske debat fra 2010.

»Det ironiske ved debatten om den ‘farlige‘ arabiske indflydelse, kommer jo fra selv samme folk, der slår til lyd for ytringsfrihed i alle sammenhænge. Det er en debat fyldt med så mange selvmodsigelser, at det er svært at tage seriøst,« mener Hans-Henrik Holm.

Biased som BBC

Al Jazeera er som BBC og DR statsfinansieret og den arabiske moderkanal holder tilsyneladende hånden over deres qatarske ejere. Det har været en hyppig kilde til kritik ligesom deres begrænsede dækning af det folkelige oprør i nabostaten Bahrain har været det.

Al Jazeera English vandt dog tre selvstændige priser for deres dækning af selvsamme oprør, kanalen bidrager med perspektiver, vi ikke ellers ville få i vesten, mener Hans-Henrik Holm.

»Al Jazeera er finansieret af Qatar og retter ikke kritik mod dem. Men hvor CNN, BBC, Russia Today trods deres internationale udsyn typisk tager afsæt i værtsnationens dagsorden og værdier, så er Al Jazeera English langt mere en transnational tvkanal. De sætter problemstillinger i mellemøsten på dagsordenen, og bringer os billeder, som vi ikke ellers ville få. Derfor var de også en afgørende kilde til information under det arabiske forår,« siger Hans-Henrik Holm.

Hans Henrik Holm kalder Al Jazeera English et eksempel på den bløde magt, der i disse år retter sig mod vesten, men mener dog, at den nye kanals kulturelle indflydelse i USA vil være begrænset.

»Det er tvivlsomt, om de vil nå ud over en lille elite. De har kun mulighed for at ramme den generelle dagsorden, hvis de får opinionsledere i andre medier til at forholde sig til deres dækning,« siger Hans-Henrik Holm.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Thyssen Haug
  • Holger Madsen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Simon Olmo Larsen
  • Karsten Aaen
  • Jens Christoffersen
  • Jette Abildgaard
Nikolai Thyssen Haug, Holger Madsen, Robert Ørsted-Jensen, Simon Olmo Larsen, Karsten Aaen, Jens Christoffersen og Jette Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Darlie

"Al Jazeera er finansieret af Qatar og retter ikke kritik mod dem."
eller saudi arabien. Det er en propagandakanal ligesom de andre mainstream.

Det hører med til historien at Al Jazeera fik sendetilladelse ved at opkøbe Current-TV (Al Gores 'grønne' TV-kanal). Han scorede 100 mill. dollars på den forretning.

»Det er ikke hensigten at forbyde folk at se det, de gerne vil. Hensigten er at forbyde det, der fremmer had i samfundet,« sagde Pia Kjærsgaard i 2010

Vil det sige hun vil forbyde sig selv og sine medlöbere?

Den indflydelsesrige Fox News vært Bill O’Reilly kalder kanalen for en propagandakanal og hjemsted for terrorsympatisører

Tyv tror hvermand stjäler, mere er der vel ikke at sige til det.

Al Jazeera burde have lige saa meget ret til at sende som alle andre. Problemet er vel i realiteten at der sidder nogle snäversynede folk og pröver at bestemme hvad der er bedst for deres egen propaganda.
Uanset vil den almene befolkning stadig staa uden nogle former for uvildig nyhedsdäkning. Saa at der skulle komme en propaganda maskine mere eller mindre paa markedet vil ikke ändre noget som helst, saa länge der ikke er nogle uvildige nyhedskanaler overhovedet.

Specielt TV er et stärkt medie, og saa länge hele den verden styres af folk med forkerte og slette motivationer, saa vil det for den almene borger ikke göre en töddel forskel. Samme ävl og kävl, bare i en anden indpakning.

Bilal Isa, Viggo Helth og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

'..."Det er en debat fyldt med så mange selvmodsigelser, at det er svært at tage seriøst," mener Hans-Henrik Holm.'

Det er præsist det det er - selvmodsigelse og endog hykleri så det klodser

Benjamin Bach

Folk, der kritiserer Al Jazeera har jo tydeligvist ikke fulgt kanalen live eller dykket ned i deres gigantiske skattekammer af frit-tilgængelige dokumentar-programmer i øjenhøjde med mennesker fra hele verden. Nigerianske flygtninge i Italien, fodboldspillende indianske kvinder i Bolivia og lastvognschauffører i Indien.. har haft uendelig stor fornøjelse af deres programmer, både de dér skildre en virkelighed og de, der formidler en politisk debat.

Eller som Per Stig Møller sagde i 2007:

- De er rimeligt neutrale, og så bringer de mange internationale nyheder, som vi ellers aldrig ville høre om. De er bedre end Danmarks Radio og TV2. De er også bedre end BBC og CNN, mener udenrigsministeren.

Erik Jensen , Bilal Isa, Ervin Lazar, Dennis Berg, Holger Madsen, Janus Agerbo, Thomas Elle, Anders Feder, Robert Ørsted-Jensen, Jette Abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Simon Gramstrup

Ser ikke tv-kanalen, men kvaliteten af deres youtube arkiv er gennemgående på højde med bbc, pbs og lign. De er saglige, fair og præsenterer ofte et perspektiv der er værd at høre.

Ingen af de nævnte er ufarvet, men det ligger indefor det rimelige.

Robert Ørsted-Jensen

Den indflydelsesrige Fox News kanal er en propagandakanal og hjemsted for terrorsympatisører

Torben Nielsen, Janus Agerbo, Anders Feder og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Al Jazeeras formidling af internationale nyheder, er på et langt højere niveau, end det folk i USA og DK får serveret af deres vestlige mediemonopoler.
Derfor er Al Jazeera en farlig modstander for dem i den globale mediekrig, om folks holdninger og meninger.

Benjamin Bach, Erik Jensen og Bilal Isa anbefalede denne kommentar

Al Jazeera og staten Qatar støtter Det Muslimske Broderskab overalt i den arabiske verden og det var derfor var de aktive medspillere til NATO i Libyen og nu i Syrien, for at få fjernet de sekulære regeringer og få den erstattet af Broderskabet.
Overalt i den arabiske verden foregår der en politisk kamp mellem det Muslimske Broderskab med deres base i købmændene og med en neo-liberal tilgang - og med Saudi inspirede wahabi salafister, med deres mere traditionelle samfunds struktur.
Der pumpes enorme mængder penge ind i forskellige institutioner overalt i den arabiske verden, fra begge parter, for at fremme deres respektive synspunkter.
Så det er i det billede at man skal se Al Jazeera - ikke som propaganda kanal for Broderskabet, for det er de alt for dygtige til, men som en del af en større politisk kamp i den arabiske verden. På medie fronten er kampen mellem Al Jazeera og den Saudi finansierede Al Arabyia i den arabiske verden. Og i det billede man skal se deres forsøg på at komme ind på det amerikanske TV marked og som et langsigtet projekt for at sikre at amerikanernes 'hearts and minds' forstår Qatars perspektiv.

Daniel Mikkelsen

AJ er oprindeligt et BBC projekt som skulle promovere demokratisk debat og uanset hvor de har hovedkvarter så kritiserer de ALTID eksisterende magtforhold, det ser man tydeligt hvis man ser AJ dagligt.