Læserbrev
Læsetid: 4 min.

Der er altså forskel på bøger og letmælk

Hvorfor er det så svært at få en kulturpolitisk og ikke en markedsøkonomisk debat i Danmark om bogbranchens krise?
I de fleste af de øvrige europæiske lande har man en helt anderledes, kulturpolitisk, debat om bogens og skønlitteraturens fremtid, end vi har herhjemme, skriver Bjarke Larsen.

I de fleste af de øvrige europæiske lande har man en helt anderledes, kulturpolitisk, debat om bogens og skønlitteraturens fremtid, end vi har herhjemme, skriver Bjarke Larsen.

Ditte Valente

Kultur
18. januar 2013

Her er et helt usædvanligt udsagn fra en dansk politiker:

»Vi har et politisk ansvar for at bære vores kultur og dannelse videre til de kommende generationer, og det er dansk litteratur en del af. Når vi fra flere sider hører, at dansk litteratur bliver mere og mere presset, så har vi en forpligtelse til at se, hvad vi kan gøre. Som udgangspunkt er jeg … tilhænger af markedsøkonomi, men ikke for enhver pris. Der er steder, hvor man skal regulere markedet, fordi der er nogle overordnede hensyn.«

Hvem har dog sagt det?

Såmænd den konservative partiformand og medlem af Folketingets kulturudvalg, Lars Barfoed. Udtalelsen faldt til Berlingske tidligere på måneden, efter at bladet har startet noget, der efterhånden må kaldes en regulær kampagne, hvor der sættes fokus på bogbranchens mange udfordringer.

Det skal bladet have tak for. Der er i den grad brug for det. For debatten om bogens, og det vil i denne sammenhæng primært sige skønlitteraturens, udfordringer og fremtid har svære vilkår herhjemme. Fra politikere og professionelle debattørers side er rygmarvsreaktionerne, at frie priser og ren markedsøkonomi er en fordel for alle – ikke mindst forbrugerne, der har fået lavere priser. Politikere og debattører – også i regeringspartierne og langt ud på venstrefløjen – mener, at det er nok at støtte forfatterne gennem arbejdslegater på op til tre år og ved at give dem bibliotekspenge for de bøger, der lånes ud. Så må markedet bestemme resten.

Men der er altså forskel på bøger og letmælk. Skønlitteraturen spiller en afgørende rolle for dannelsen af den nationale identitet. Den gode forfatter kan som få andre analysere og beskrive hverdagen, samspillet mellem mennesker, samfundsudviklingen og de tanker og følelser, vi gør os. Derfor er det vigtigt, at der er et livskraftigt og alsidigt vækstlag af gode forfattere, der kan sikre en fortsat bredde i dansk litteratur. Og det er vigtigt, at vi har institutioner, f.eks. i form af forlag og boghandlere, der passer og plejer dette vækstlag.

Saglig debat

I disse år braser værdikæderne sammen for både forlag, boghandlere og forfattere. Alle tre grupper skal genopfinde, hvordan de kan tjene penge om 2-5-10 år, og de står med hver deres problemer, så det, der er en løsning for den ene part, er det måske ikke for de to andre. Derfor er der brug for en grundig, saglig og detaljeret debat. For selv om der udgives flere og flere bøger, tjenes der stadig mindre på dem – hvis man altså ikke lige er oppe i superligaen som Jussi Adler-Olsen, Fifty Shades-forfatteren og andre litterære superstjerner. Her tjener forlag, supermarkeder og forfattere godt – mens boghandlerne går glip af en pæn indtægt, fordi bestsellerne ofte sælges til halv pris.

I de fleste af de øvrige europæiske lande har man en helt anderledes, kulturpolitisk, debat om bogens og skønlitteraturens fremtid end herhjemme. EU accepterer, at hovedparten af de 27 medlemslande af kulturpolitiske grunde har vedtaget boglove, hvor man begrænser den frie konkurrence og på forskellig vis støtter bogbranchen, f.eks. med en karensperiode, hvor bøgerne skal sælges til en bestemt pris, særlige lave momssatser eller regler om, at biblioteker skal købe et bestemt antal skønlitterære værker ind hvert år etc.

I lande som Frankrig og Tyskland er der enighed på tværs af de politiske skel om disse tiltag. I Norge er det en enig bogbranche, der står bag ønsket om at få en tilsvarende boglov.

Piratkopiering

I Danmark er en sådan debat fraværende, til trods for at den hjemlige bogbranche står med større udfordringer end i de fleste andre europæiske lande: Herhjemme skal litteraturen ud over Europas næsthøjeste momssats på bøger og fraværet af et fastprissystem også overvinde den udfordring, at dansk er et meget lille sprogområde. Det er svært at sælge så mange bøger på dansk, at det er en god forretning. Et årligt overskud på 4-6 procent er normen blandt forlag, og så er der ikke meget fedt at tære på, når der investeres kraftigt i udgivelse af e-bøger og lydbøger og opfindes nye, digitale forretningsmodeller for udlån og download. Og så har vi slet ikke talt om truslen fra piratkopieringen. Det er desværre en udbredt holdning, at det er helt OK at kopiere en bog på nettet uden at betale for det. Nettet skal jo være frit, ikke sandt, og så må forfatterne bare tjene deres penge på noget andet. Et absurd argument, men ikke desto mindre et, der fremsættes i fuld alvor – også af mange af Informations læsere.

Jo, det er godt, at prisfaldet på bøger og salget af bøger i supermarkeder har ført til, at der i dag er en større andel af befolkningen, der jævnligt læser bøger. Men lad os nu komme videre: Lad os nu få gang i den kulturpolitiske diskussion om bogens fremtid, vi har savnet i mange år herhjemme. Kan det passe, at Lars Barfoed står helt alene med sit synspunkt?

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her