Læsetid: 7 min.

Askepot var en luder

I år fejres det, at Brødrene Grimms eventyr lever i bedste velgående, 200 år efter at førsteudgaven udkom. Ikke mindst til glæde for generationer af børn. Men i ønsket om at glæde børnene med prinser og prinsesser er noget gået tabt: de psykologiske splittelser, de fascinerende grusomme detaljer og de seksuelle undertoner
I år fejres det, at Brødrene Grimms eventyr lever i bedste velgående, 200 år efter at førsteudgaven udkom. Men i ønsket om at glæde børnene med prinser og prinsesser er noget gået tabt: de psykologiske splittelser, de fascinerende grusomme detaljer og de seksuelle undertoner

iBureauet

1. februar 2013

Der var engang en jæger, der blev beordret til at følge Snehvide ud i skoven og dræbe hende, fordi hendes stedmor var misundelig på hendes skønhed. Det husker du nok. Og du husker måske også, at han forbarmede sig over hende. Han kunne ikke gøre det.

Men husker du, at han skar lunge og lever ud af et vildsvin og bragte det til dronningen som bevis på Snehvides død?

Og hvad med sætningen: »Kokken måtte koge dem i salt, og den ondskabsfulde kvinde spiste dem i den tro, at det var Snehvides lunge og lever«?

Brødrene Grimm bliver i år fejret i Tyskland i anledningen af 200 året for udgivelsen af Kinder- und Hausmärchen.

I Danmark kendt som Grimms Samlede eventyr, der udkom første gang i 1821. Mange af eventyrene er verdensberømte og har klassikerstatus i dag: Askepot, Rødhætte, Hans og Grete, Snehvide, Tornerose, Rapunsel og så videre. Men de moderne versioner har ikke meget med Brødrene Grimms eventyr at gøre. Det fortæller Knud Wentzel, der er lektor i litteratur og blandt andet forsker i folkeeventyr ved Københavns Universitet:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Holger Nielsen
  • Torben Selch
  • Bo Johansen
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Hans-Henrik Hansen
  • Rasmus Kongshøj
  • Jakob E
  • Jette Abildgaard
  • Nic Pedersen
  • Holger Madsen
  • Inger Sundsvald
  • Jesper Wendt
  • Viktor Knudsen
  • Lone Christensen
  • Jens Falkesgaard
  • Benno Hansen
  • Storm Lillevang
  • Niels Mosbak
  • Per Jongberg
  • Vibeke Rasmussen
  • Heinrich R. Jørgensen
Niels-Holger Nielsen, Torben Selch, Bo Johansen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Hans-Henrik Hansen, Rasmus Kongshøj, Jakob E, Jette Abildgaard, Nic Pedersen, Holger Madsen, Inger Sundsvald, Jesper Wendt, Viktor Knudsen, Lone Christensen, Jens Falkesgaard, Benno Hansen, Storm Lillevang, Niels Mosbak, Per Jongberg, Vibeke Rasmussen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lone Christensen

Her er lidt jeg har fundet om symbolikken i Askepot:

The traditional Cinderella was Chinese. In China small feet is a symbol of nobility.

Shoes is a symbol of the vagina. Open shoes like the clog shows availability.
The shoe is an old symbol of female sexuality (the foot glides smoothly into it).

The idea of the shoe being a vessel for transition.The shoes and their colour being significant as a object for desire/awakening/sexual maturity.Her development is complete, she’s turned from a girl into a woman.

Inger Sundsvald, Karsten Aaen, Heinrich R. Jørgensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kylle Zimmermann

Bdr. Grimms interesse for almuens mundtlige overleveringer (selvom en del er indsamlet hos borgerskabet!) som modsætning til de lærdes mere kunstige! poesi, er jo udtryk for det samme, som kan læses i Klods Hans!
Det må også være denne opfattelse af almuens litteratur, der fik dansk romantiks fader! til at oversætte!
Der eksister folkelige udgaver af Klods Hans, hvor det er lort, han opsamler og bringer til prinsessen! Der har altså været grænser for folkeligheden hos Andersen! som der var det i Grimms Eventyr!
I Øvrigt skriver Andersen jo også eventyr, der ikke har rod i folkemindesamlinger, så jeg ved ikke hvor meget mening, det giver at sammenligne med bdr. Grimm!

Karsten Aaen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Br. Grimm lavede om på de oprindelige folkeeventyr for at få dem til at passe ind i datidens paterikalske overbevisning. En forsker og forfatter, Clarissa Pinkola Estes har beskrevet Br.Grimm som værende kvindeundertrykkende. Historierne de omskrev skulle oprindeligt være blevet mundtligt overleveret af gamle kvinder og have en rigdom af humoristiske undertoner. Men også nogle direkte budskaber til især kvinder om at leve i datidens samfund. Det er klart, de helt oprindelige historier ikke passede ind i det strenge mandlige verdenssyn.

Lone Christensen, Karsten Aaen, Heinrich R. Jørgensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Aleksander Nørup – ja, det er klart, og det er egl en spændende tolkning ( ref. også Lone Christensens kinesiske version) når jeg lige får frigjort mig fra chokket over så brutalt at få kønsliggjort Askepot

Torben Knudsen

Hej Heinrich

Torben Knudsen:
"For tohundrede år siden var der mere overtro end tro.
Idag er der ingen overtro og næsten ingen tro i traditionel forstand. "

Er det noget du ved, eller andres udsagn du gengiver?
Alt det jeg ved, er noget jeg har lært af andre. Jeg havde ikke noget med fra fødslen bortset fra måske evnen til at kombinere deteg har lært af andre.
Min bekymring går på at snasket skygger for Brdr. Grimms indsats ligesom det i 2005 ved HCA' 200 års fødselsdag- var de streger, han havde sat i sin dagbog -udlagt af Ekstrabladet??? som de agnge han havde gokket den af- det løb helt, med overskrifterne- men det er vel det vi vil have?

Heinrich R. Jørgensen

Eva Kjeldsen:
"Br. Grimm lavede om på de oprindelige folkeeventyr for at få dem til at passe ind i datidens paterikalske overbevisning"

Brødrenes genfortællinger skal tjene et opbyggeligt formål, så ja -- de bearbejder materialet, trækker fra og lægger til, og historierne bliver nogle andre. Aspekter og temaer i de historier den hørte, blev sorteret fra, da det ikke passende ind i deres projekt. Det er der vel intet odiøst over?

Til gengæld er det betændt, når brødrenes genfortællinger præsenteres som nedskrevne folkeminder. Det aspekt indgik i processen, men resultat var et andet. Sigtet var ikke at dokumentere, og loyalt gengive. Hvem der i tidens løb har fået præsenteret brødrenes projekt på falske præmisser aner jeg intet om, men jeg tror ikke umiddelbart at brødrene var sådanne vildfarelsers fædre.

Jo, man kan godt anskue den første del af 1800-tallet, med denne romanske strenghed for pater-fokuseret, i dennes mandige og maskuline stålsathet om at forme folk og borgere til erekte borgere. Man skal blot vare sig mod at forbinde diverse adjektiver med biologiske kønnethed.

Man kan ligeledes sige, at moder-nisme på mange måder hvar været udtryk for kvindagtig adfærd og femininitet, men deraf kan ikke udledes at det var mænd af biologisk hunkøn, der formede samfund og borgere efter deres idealer om blødhed og svaghed, og fokus på det mater-ielle snarere end på åndsstrenghed.

Ords betydning er bestemt af ordenes brug. Nyere tiders sexisme og fokus på køn, har ændret sprogbrugen radikalt ifht. f.eks. 1800-tallets.

Alexander Nørup

eva kjeldsen

Det kunne egentlig være interessant at læse mere om. Har altid troet at brdr. Grimm var den eneste kilde til de gamle folkeæventyr.

Evt. nogle stikord til en hurtig søgning på google?

Heinrich R. Jørgensen

Torben Knudsen:
"Min bekymring går på at snasket skygger for Brdr. Grimms indsats ligesom det i 2005 ved HCA' 200 års fødselsdag"

Jeg deler din bekymring. Ikke alle for brødrene og HCA, men for mange andre. Det var sådan set også årsagen til at jeg opponerede kraftigt mod forestillingen om at personer for 200 år siden var overtroiske klaphatte der befandt sig i en tågetilstand af vrangforestillinger. Jeg har læst talrige værker fra den tid, der giver eksempler på det stik modsatte.

Forestillingen blandt og om homo modernicus, der mener at se alt og alle ting klart og ufiltreret, og besidde større viden og indsigt end alle forfædre, anser jeg for ubegrundet indbildning af allerværste og allermest kekymrende art.

Karsten Aaen, Eva Kjeldsen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar

På side 1 står der f.eks. noget om perrault og om en anden person, også fra Frankrig, mener jeg. Mange folkeeventyr er kendt verden over, f.eks. eventyret om pigen med de røde sko kendes/findes vist også i en kinesisk version. Og fortællingen om kejserens nye klæder har vist et tyrkisk forlæg - ja, tænk HC Andersen kom helt til Tyrkiet i 1800-tallets midte....

Brødrene Grimm tog ud i 1800tallets begyndelse og nedskrev de her folkeeventyr fra netop, ja, gamle kvinder, i Tyskland. Og de rejste fra landsby til landsby og nedskrev det som folk, øh, de gamler kvinder, fortalte. Og så redigerede de eventyrerne og udgav dem - og ja de redigerede vel lidt meget i dem. Men de har, som jeg kan se, bebibeholdt fortællingernes styrke, f.eks. i eventyret om Tornerose (som helt forkert hedder Sleeping Beauty på engelsk). Tornerose møder først sin prins i en skov, de forelsker sig i hinanden, og bliver siden sure over at deres forældre har bestemt sig til at de skal ægte en mand/kvinde de aldrig har set. Her ser vi det mandlige og det kvindelige princip møde hinanden, dvs. symbolsk blive forenet i det ubevidste....før de bliver sig dette bevidt. Og det er som giftermålet handler om i alle disse fairy tales. Ikke at en kvinde er svag og skal vente på prinsen på den hvide hest....

Og i Tornerose ser man også hvad der sker når man afskærer en del af bevidtheden (heksen Strid må ikke komme med til festen); så kommer denne del tilbage med forøget styrke.

Ift. indsamling af folkeeventy: I Danmark var det Svend Grundtvig der gjorde det; her i Norden og måske især i Danmark står fortællinger om de underjordiske, altså bjergtroldene/bjergfolkene stærkt. De er ikke nisser (gårdboer), men netop litte people, som bor ved gravhøjre eller i gravhøjene og passer på dem. Nogle gange kaldes de også for skovfolket - lad os også kalde dem for alfer eller fairies. Og hvad er det nu eventyr hedder på engelsk --- fairy tales --- altså alfe fortællinger - eller fortællinger som alfer har fortalt...(til os, menneskene). I nyere tid kan de findes i Svend Aage Madsens roman fra 1976-1977 "Tugt og utugt i Mellemtiden" som de underjordiske, de holder til under broerne, ved åens løb, i Århus.

Ift kilderne mv. så lavede Jim Henson (ham med mupperne) engang for mange år siden en serie som hed: The Storyteller: i denne serie fortæller Jim Henson 6 eller 9 af de folkeeventyr, vi kender så godt. Men i en lidt anen udgave; researcherne gik nemlig meget langt for at finde de oprindelige forlæg til f.eks. eventyret om Tornerose eller Snehvide.

Bo Johansen, Eva Kjeldsen, Lone Christensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Stikord til en evt. Google-søgning, men jeg har ikke direkte links til nogle kilder.

Clarissa Pinkola Estés

"The Gift of Story"

"A Wise Tale about What Is Enough"

"The Faithfull Gardener: A Wise Tale About That Which Can Never Die".

Yderligere kan man evt. søge på oprindelige folks fortællinger fra sigøjnere til indianere.

Kylle Zimmermann:

Ang. den 200-årige litteratur "med fornuften som rettesnor" kan jeg anbefale denne samling "Moralske fortællinger 1761-1805" fra det Danske Sprog- og Litteraturselskab:

http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=8721000255

Det er litteratur skrevet med fornuften som rettesnor af tidens førende forfattere. Det er sandt at sige ikke stor litteratur, men det giver et godt indblik i tidens tankegang udmøntet i samtidens fiktion.

Man begyndte i samme periode ellers også at dyrke "det sentimentale" med inspiration fra forfattere som Rousseau, Goethe og de engelske romanforfattere, og på trods af enkelte gode danske eksempler, som f.ek.s Jens Baggesen, slog den retning slog i Danmark først rigtigt igennem med romantikkens gennembrud.

Karsten Aaen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Eva Kjeldsen,
Ja Clarissa Pinkola Estes er den dygtig formidler af gamle fortællinger! Jeg har flere af hendes historier på CD.

Hun er uddannet psykolog og findes også på Facebook. Søg Dr.Clarissa Pinkola Estes! Så skulle hun dukke op!

@. Lone;)

Kender til C. P. E's facebookside.

Det der fb var ikke lige mig.
Gad vide, om jeg nogensinde vil vende tilbage.

Jeg undrede mig over flere ting på C. P. E's fb side , ikke mindst hendes manglende oprydninger af decideret spam. en så højt estimeret person kunne være langt mere kritisk på en offentlig side.

Lone Christensen

Eva Kjeldsen,
Jeg har ikke kigget på hendes profil væg meget meget længe. Men jeg ved, at hun f.eks. har skrevet nogle længere artikler på et tidspunkt for et psykologisk online tidsskrift, som var interessante.

Man kan vist også finde nogle oplæsninger af fortællinger på youtube, hvis jeg husker korrekt.

Mens vi taler om dett her, fandt jeg denne her side:

http://mentalfloss.com/article/17601/8-fairy-tales-and-their-not-so-happ...

Her lidt info om Askepot (Cinder-ella)

"The King's wife dies and he swears he will never marry again unless he finds a woman who fits perfectly into his dead Queen's clothes. Guess what? His daughter does! So he insists on marrying her. Ew. Understandably, she has a problem with this and tries to figure out how to avoid wedding dear old dad. She says she won't marry him until she gets a trunk that locks from outside and inside and can travel over land and sea Read the full text here: http://mentalfloss.com/article/17601/8-fairy-tales-and-their-not-so-happ... --brought to you by mental_floss!"

Og i næste uge får en nu Hans og Grethe film premiere.......som måske i virkeligheden ligger tætte op den oprindelige historie, døm selv:

"The Lost Childen
What It's Like: Hansel & Gretel meets Saw 2
This French fairy tale starts out just like Hansel & Gretel. A brother and sister get lost in the woods and find themselves trapped in cages, getting plumped up to be eaten. Only it's not a wicked witch, it's the Devil and his wife. The Devil makes a sawhorse for the little boy to bleed to death on (seriously!) and then goes for a walk, telling the girl to get her brother situated on the sawhorse before he returned. The siblings pretend to be confused and ask the Devil's wife to demonstrate how the boy should lay on the sawhorse; when she shows them they tie her to it and slit her throat. They steal all of the Devil's money and escape in his carriage. He chases after them once he discovers what they've done, but he dies in the process. Yikes. Read the full text here: http://mentalfloss.com/article/17601/8-fairy-tales-and-their-not-so-happ... --brought to you by mental_floss!"

Hvad er man inden man bliver luder? - fattig.

Hvad er man inden man bliver fattig? - luder.

Der er kun aske, når man vender potten.

Torben Knudsen

Det er undgået redaktionens/journalistens opmærksomhed, at man ved at læse i originalmanuskriptet på side 32 kan udlede, at Askepot også var lesbisk-altså en lesbisk luder-det er for dårlig reseach.
Så hed det ikke luder for 200 år siden ej heller idag-da hed det skøge og idag prostitueret.
Der er en del genoplæring at tage fat på.

Christel Gruner-Olesen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Gunvor Trinderup

Kan kun varmt anbefale Oscar K og Dorte Karrebæk's skrækhistorier for børn og voksne som et fint modspil til al det Disney show. Serien De Tre er eksempelvis hyldende morsom men også død makaber. De sætter tingene så meget på spidsen, at det halve må være løgn.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Hvad skal man mon tænke om Klodshans og hans træsko, som han samler pladder i til dyppelse for kragen?"

Man kunne tænke, at hvis det eventyrlige værks forfatter var bekendt med den træsko-symbolik der hævdes at være almen viden dengang HCA var knægt og ælling, var det temmeligt vovet med en anekdote, om Hans der kommer ridende på bukken, og bliver overmåde begejstret over synet af en gammel træsko? ;-)

Hvad bruger man en død krage til? Et par sorte ravne, der kunne hviske indsigter i ørerne, høster fra to domæner, ville have været nyttige, men næppe en død krage. Hvilken nytte har fodtøj, der er så usselt at selv de der tilhører den laveste stand ikke kan anvende det? Tilmed fodtøj uden overlæder, og til alene én fod? Hvilken praktisk nytte kan den mest basale, banale og uformelige materie, frembragt af recepten én del Jord til én del Vand, have?

Hvem -- bortset fra Hans -- red i 1800-tallet på gedebuk og bragte gaver? Svaret er: det gjorde nissen, ved juletide. Før coca-cola manden og dennes kanefart vandt indpas i Danevang, var nissen og gedebukken.

En gammel historie, med temaer der ikke er blevet mindre relevante i 2013. Om pseudo-lærde der ikke formår det store, om øld-ermænd (krønikører, journalister) der spreder mudder og fortjener at blive belønnet med samme.

Husker tydeligt da vores strikse dansklærerinde, glædesstrålende fremviste en boggave fra en bogklub, nemlig 1001 nats eventyr. Den ville hun læse op for os, som belønning for at vi havde været så flittige. Det tog hende dog selv længere tid, end selv den mest fattesvage elev i klassen, at det var den voksne udgave hun var ved at læse op af. Men vi nåede da at få en forsmag på voksenlivets glæder.

Niels-Holger Nielsen

Villy Sørensen debuterede faktisk med en slags moderne eventyr:

Sære historier
Ufarlige historier

Læs dem sammen med Digtere og Dæmoner.

Jeg husker stadig Cecilias replik i Hosekræmmeren, da faderen forsøgte at tvinge hende til at gifte sig med en anden mand end Esben, som faderen ikke syntes var god/rig nok til hende:. "Der er lyst for mig og Esben i himmerige". Cecilia bliver vanvittig af sorg fordi hun ikke må få Esben, som må drage ud for at gøre sin lykke, så han kan vende tilbage og gifte sig med hende, og hun tror han er død. Da Esben vender tilbage, så kan hun på grund af sit vanvid ikke se. at de begge er levende, men siger, at han må dø ligesom hende for at de kan få hinanden. Derpå slår hun ham ihjel, så de kan være sammen i himmerige. Senere vågner hun fra sit vanvid og da hun bliver fortalt, hvad hun har gjort, så bliver hun vanvittig igen. "Den største sorg i verden her, at dog at skilles fra den man har kær" - er så det gennemgående tema i historien.

Sider