Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Nu er det os, der bestemmer’

De to nye redaktører af tidsskriftet Kritik, Ursula Andkjær Olsen og Elisabeth Friis, vil bygge bro mellem skønlitteraturen og forskningen. Og så skal klima og køn i fokus sammen med billedkunsten. Velkommen til nye tider for et hæderkronet tidsskrift
Ursula Andkjær Olsen og Elisabeth Friis vil kaste sig over de store samfundsspørgsmål, som både kunsten og forskningen er optaget af, og undersøge, hvordan menneskers liv ser ud ud fra såvel forskningsmæssige som kunstneriske vinkler.

Ursula Andkjær Olsen og Elisabeth Friis vil kaste sig over de store samfundsspørgsmål, som både kunsten og forskningen er optaget af, og undersøge, hvordan menneskers liv ser ud ud fra såvel forskningsmæssige som kunstneriske vinkler.

Sara Galbiati

Kultur
11. januar 2013

Nu skal klimakrisen i fokus. Det samme gælder kønnet. Og det skal forfatterne og de intellektuelle hjælpe til med. I hvert fald hvis det står til de to nye redaktører af tidsskriftet Kritik, der fra og med i år hedder Elisabeth Friis, lektor på Lunds Universitet, og forfatter Ursula Andkjær Olsen.

Til de nye redaktørers planer hører, at de vil indføre to nye rubrikker, som skal skrives af danske forfattere. Den ene skal handle om klima, mennesker og natur og er blevet døbt »Herrens mark«. Den anden skal handle om køn og hedder indtil videre »Kønt«. Det er tanken at invitere forfattere, som man ikke sædvanligvis forbinder med disse emner. »Det sker jo tit, at forfattere og intellektuelles aktive deltagelse i debatten efterlyses, og når den ikke finder sted i større omfang, end tilfældet er, tror vi, at det har noget at gøre med det format, der tilbydes,« siger redaktørerne.

»Vi forsøger at skabe et format med vide rammer, hvor folk selv udfylder formen. Folk skal ikke skrive på en bestemt måde. I forhold til klimapolitik vil vi forsøge at fokusere skarpere på, hvorfor der er denne apati over for klimaproblemerne i det offentlige rum. Vi tror, vi kan få noget nyt frem ved at lytte til intellektuelle kredse i bredere forstand, ikke kun til klimaeksperter og folk, der beskæftiger sig professionelt med netop denne problematik. Forfattere, eksempelvis, er ofte mange skridt foran den akademiske diskussion, litteraturen er foran forskningen, fordi den har en anden frihed og ikke er bundet af metodiske og institutionelle rammer.«

Store spørgsmål

Meningen er også, at der skal være mere plads til billedkunst og tvær-æstetiske fænomener, fortæller de. Kort sagt vil de kaste sig over de store samfundsspørgsmål, som både kunsten og forskningen er optaget af. Undersøge, hvordan menneskers liv ser ud ud fra såvel forskningsmæssige som kunstneriske vinkler.

Kritik blev stiftet af professorerne Aage Henriksen og Johan Fjord Jensen i 1967 og har således 45 år på bagen. Bortset fra en ganske kort periode, hvor forfatteren og dramatikeren Astrid Saalbach sad i redaktionen, har Kritik været redigeret af akademiske mænd, siden 1993 af professor Frederik Stjernfelt, der løbende har haft selskab af Poul Erik Tøjner, direktør for Louisiana, dernæst lektorerne Nils Gunder Hansen og Isak Winkel Holm og siden årsskiftet 2004/5 af lektor Lasse Horne Kjældgaard.Nu skal der imidlertid ske noget nyt. Den 1. april udkommer det første nummer, der ikke alene er redigeret af to kvinder, men af to kvinder, hvoraf den ene er skønlitterær forfatter.

De vil dog ikke revolutionere Kritik, »tidsskriftet er jo en institution,« understreger Ursula Andkjær Olsen, »vi opfatter os ikke som nogle, der skal gøre op med det foregående og lave det hele om. Men det er en ny situation, at en skønlitterær forfatter og en forsker er blevet sat sammen, og det vil vi gerne bruge til at bygge en ny slags bro.« »Vi udnytter forskellen på det groveste,« griner Elisabeth Friis, »men Kritik skal stadig være formidler af ny forskning. Vi har imidlertid inviteret mange flere forfattere, end det tidligere har været tilfældet, vi ser det som vores opgave at bygge bro mellem skønlitteraturen og forskningen.«

– Hvorfor vil I gerne redigere Kritik?

»Min første reaktion var da også, ’nej, det er slet ikke mig,’ svarer Ursula Andkjær Olsen. »Min hovedanke var, at jeg ikke følger systematisk med i den nye litteratur, men så kom jeg i tanke om, at det jo netop ville være en god anledning til at få fingeren ud og begynde at følge med. Og derudover havde jeg helt egoistisk lyst til det, da jeg først var kommet mig over det ansvar, der følger med. Konklusionen blev, at jeg ville få så meget ud af det, at jeg ikke kunne sige nej.« Elisabeth Friis tænkte først og fremmest, at Kritik var noget af en tung formidlingsopgave. ’Er jeg virkelig nået dertil,’ overvejede hun, men besluttede sig så til, at det var hun.

»Nu er det os, der bestemmer, hvad der er vigtigt!« siger hun.

»Det er jo magt,« indskyder Ursula Andkjær Olsen.

»Og det siger vi ikke nej til,« fortsætter Elisabeth Friis med et grin.

De to fortæller, at de allerede har arbejdet sammen i nogle år, de forstår, hvad hinanden siger, og er trygge ved hinanden. De har været i den samme studiekreds i nogle år, ganske vist ikke om litteratur, men om filosofi, noget, de imidlertid også kan bruge som redaktører. Og de har allerede planlagt de to første numre.

Det, der udkommer 1. april har gentrificering som tema, homogeniseringen af forskelle, dels i byrum og dels på kønsområdet, hvor ensartetheden vokser. En artikel skal for eksempel handle om Superkilen på Nørrebro, skabt af Superflex, hvis formål er at skabe et rum for synlige, netværksfremmende, bæredygtige, sundhedsfremmende aktiviteter og arrangementer. Det følgende nummer tager fat på 1970’erne under parolen, »’70’erne genbrugt«.

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her