Læsetid: 6 min.

Den familie, den familie

Hvorfor er det, at litteraturen og virkeligheden gang på gang kredser om det, vi ikke vil, men som vi hver gang havner i – familien?
1. februar 2013

Familien har alle dage været det, vi ikke ville, men som vi alligevel fik. Og de, der så ikke fik en, må nøjes med at skrive om den. Muligvis en, de har hørt om i køen i supermarkedet. Eller mødt ganske kortvarigt foran banken, hvor folket i disse dage er samlet for at se, hvem der ler højest. Ingen tvivl om, at det er inde fra kontorerne, at latterbrølet tager til, så det kan minde om en tsunami.

Her kommer vandet ind i billedet.

Det er nemlig det, der kommer fra øjnene i øjeblikket.

Der er mere end nok af familier. Alligevel vil alle have en bid af den forlorne (moder)kage, der for længst har overskredet sidste salgsdato.

Suzanne Brøgger skriver i sin nye bog, Til T, om en dysfunktionel familie, der tror, det hele handler om lykke; men alt bliver i stedet en løkke, da familien langt om længe tager en tur i skoven for at drikke den te, ingen har husket at medbringe – eller indkøbe. Desuden har de heller ingen kopper.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu