Baggrund
Læsetid: 4 min.

Far må dø

Engang var partnere i tv-serier mænd, der stod sammen mod det onde. I dag slås de indbyrdes om, hvordan man som mand skal forholde sig til en kompleks virkelighed
Bryan Cranston spiller den ældre kræftsyge kemiker, Walther White, der danner makkerskab med den unge amfetaminmisbruger og -sælger, Jesse Pinkman spillet af Aaron Paul i tv-serien, ’Breaking Bad’. Foto: Ben Leuner/Scanpix

Bryan Cranston spiller den ældre kræftsyge kemiker, Walther White, der danner makkerskab med den unge amfetaminmisbruger og -sælger, Jesse Pinkman spillet af Aaron Paul i tv-serien, ’Breaking Bad’. Foto: Ben Leuner/Scanpix

Kultur
24. januar 2013

Kapow og Zlonk! Sådan lød det, når Batman og Robin i sin tid gik til stålet. I den klassiske tv-serie om deres eventyr stod de skulder ved skulder og bekæmpede ondskaben. Ikke så mange dikkedarer, det var god mod ond i et letforståeligt univers uden gråtoner. Samtidig vidste man, at der var en klar rollefordeling: Batman var nummer et, Robin nummer to. Lige sådan med strømerne Crockett (Don Johnson) og Tubbs (Phillip Michael Thomas), der i 1980’erne hittede i tv-serien Miami Vice. Don var bogstavlige talt ’don’, Tubbs var hans sidekick. De knaldede damer og skød skurke.

Meget er sket siden både i forhold til, hvor klart definerbar ondskaben er, og i forhold til makkerskabets komposition. I nutidens tv-serier er den værste fjende ofte også den, der står hovedpersonen nærmest. I serien Sons of Anarchy prøver en søn for eksempel at slå sin stedfar ihjel, og i Walking Dead kommer de to politimakkere konstant i konflikt og ender i et opgør med et dødeligt udfald.

Det er dog stadig – i traditionel forstand – ’rigtige mænd’, vi har med at gøre. Maskuline mænd, der tager livsvigtige beslutninger og sørger for deres kvinders sikkerhed. I den forstand er der ikke sket meget, selv om vi skriver 2013. Men det, vi ser nu, er, at mændene indimellem er i konflikt omkring lederskab og retning.

Hvem er fjenden?
Hvem fjenden i virkeligheden er, og hvordan han skal bekæmpes er ikke længere givet. Det bliver faktisk til et så stort spørgsmål, at samarbejdet mændene imellem slår revner, og i stedet for at bekæmpe en ydre fjende kæmper de lige så meget med hinanden om, hvordan de skal forholde sig til faren udefra. På den måde simulerer serierne de aktuelle problemstillinger i forhold til terror, som Vesten kæmper med. Hvordan gør vi, og hvor langt må vi gå?
»En af forklaringerne er jo meget logisk krigen mod terror og det faktum, at Vesten igen er i krig. En krig, der foregår på hjemmebane, og hvor der uafladeligt sættes spørgsmålstegn ved de midler, vi benytter i den gode sags tjeneste,« siger Henrik Højer, der er cand. mag. i Film- og Tv-kundskab og medforfatter til bogen Fjernsyn for viderekommende – de nye amerikanske tv-serier.

Det er ét aspekt af de konflikter, der er i det moderne makkerskab. Men ændringerne kan ifølge den britiske manuskriptforfatter og filminstruktør David Griffith også forklares ud fra den kærlighedshistorie mellem mænd, som makkerskabs-serien i sin grundform er. Traditionelt er de to makkere bundet sammen i et kærligt far-søn-lignende forhold, men det vi ifølge Griffith for tiden ser er, at sønnen ikke længere ønsker at være den mand, som hans far er, mens faren ikke tror sønnen har, hvad der skal til for at klare ærterne.
Det er således også selve manderollen, der er til debat i serierne. Og på den måde er der et sammenfald mellem nye ydre former for trusler og truslen mod manden som institution. Der er dog også for Griffith en tredje og langt mere lavpraktisk forklaring.

Tv genopfundet
For siden David Simons The Wire ikke blev sendt på britisk tv, men i stedet udelukkende ved, at seerne købte dvd-bokssættet, har man i Storbritannien ifølge Griffith ændret den måde, man ser tv på. Tv er blevet til et spørgsmål om aktive valg, en tendens som især de amerikanske VoD-tjenester har fået til at blomstre.
»Vi holdt op med at være zappere og blev seriøse tv-seere,« siger David Griffith.

Samtidig tiltrækker man i dag målgrupper, der stiller større krav og ser tv-serier langt mere koncentreret end tidligere, hvilket igen nødvendiggør en langt større kompleksitet og realisme end den todimensionale makkerskabsromance kan levere. Det er i dag derfor ikke nok at stille spørgsmålstegn ved makkerskabets udformning. Serierne skal også gerne have et yderligere tvist, der kan drive handlingen frem. Det ses for eksempel i Breaking Bad, hvor den ældre kræftsyge kemiker, Walther White, slår sig sammen med den unge amfetaminmisbruger og -sælger, Jesse Pinkman, hvilket fører til sammenstød mellem generationer, kulturer, værdier og normer, der ligger ud over selve handlingsforløbet i serien.

For Henrik Højer medfører det, at tv-serier i dag får lov til at dyrke en kompleksitet, der tidligere var forbeholdt spillefilmen, og derfor tiltrækkes flere og flere seriøse filmfolk nu af tv-mediet. Manuskriptforfatterne har måske hele 50 timer til deres rådighed, og det giver for eksempel plads til, at det problematiske forhold mellem mafialederen Tony og hans nevø, Christopher i David Chases The Sopranos kan foldes langsomt og nuanceret ud.

Der er med andre ord blevet plads til at tage en revolte mod den traditionelle faderfigur og hans magtposition.
»Det er sådan set det faderopgør, vi har set siden 1960’erne og 1970’erne, der nu for alvor slår igennem i tv-serierne. Faderfiguren har jo været altdominerende og bliver nu i både overført betydning og meget bogstaveligt overfaldet af sin egen søn. Battlestar Galactica, Sons of Anarchy og Breaking Bad er alle eksempler på det,« siger Henrik Højer.

Så selv om alfahannen altså stadig lever, er han i dag en kriseramt mand, konstant udfordret af et samfund, hvor der ikke længere er plads til ham som en endimensionel figur, men hvor hans verdenssyn udfordres af yngre generationer.
»Hvor vi før så op til alfahannen og ville være som ham, så er vinden nu vendt, og tv-serien udlever vores indre ødipuskompleks. Far må dø, måske ikke i traditionel psykologisk forstand for at vi kan blive gift med mor, men for at vi kan leve vores liv, fri af hans skygge og hans idealer,« siger Henrik Højer.

Alle serierne kan fås på dvd/Blu-ray eller ses via VoD-tjenester som YouBio, Viaplay og Netflix

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her