Foto: Scanpix
De frie bogpriser har ført til øget bogbutiksdød, bestsellerisme og mere litterær ensretning.
Sådan lød det i går i Politiken i en opsigtsvækkende kronik (link), hvor landets største forlag, Gyldendal, advarede mod at fortsætte det blodige udskillelsesløb, som liberaliseringen af bogmarkedet har ført med sig.
Ifølge bestyrelsesformand Poul Erik Tøjner og administrerende direktør Stig Andersen har den konstante priskrig ført til »et brutalt bestsellermarked«, som udsulter både boghandlere og forlæggere. Derfor er der behov for et kulturpolitisk indgreb, som ruller dele af liberaliseringen tilbage og sætter en grænse for de frie bogpriser.
»Det er vigtigt, at det sker med fart og beslutsomhed«, understreger kronikørerne, der fremhæver litteraturens samfundsmæssige betydning som en væsentlig begrundelse for at skride ind.
»Litteraturen er en kulturbærer, der bidrager til et åbent, demokratisk og pluralistisk samfund, og det er en samfundsopgave at sikre de bedste betingelser for den,« lyder det.
Dermed lægger Gyldendal sig i samme spor som flere andre af branchens store spillere – herunder Lindhardt og Ringhof, JP/Politikens Forlag og Boghandlerforeningen – der alle den seneste tid ligeledes har været på tilbagetog fra de frie priser, som de selv var med til at indføre.
Hidtil har intern uenighed forhindret branchen i at komme med et fælles udspil, som kunne få kulturordførerne på Christiansborg i tale. Det er der med Gyldendals udmelding nu ændret på. Direktør i JP/Politikens Forlag Karsten Blauert kalder kronikken for »et rigtig godt initiativ«.
»Nu handler det om at få samlet folk om bordet og indledt en dialog – og så tror jeg, vi kan komme rigtig langt,« siger han.
Frie priser er en gevinst
Hos Forbrugerrådet møder branchens generelle kovending imidlertid ikke megen sympati.
»I stedet for at forsøge at komme tilbage til de gode gamle dage med høje priser skulle branchen hellere forsøge at udnytte de muligheder, liberaliseringen og de nye teknologier giver for at nå ud til langt flere mennesker med langt flere bøger,« siger chefkonsulent i Forbrugerrådet Martin Salamon.
Han mener, liberaliseringen af bogmarkedet har været en udpræget gevinst for forbrugerne, og han ser ingen grund til at begynde at rulle den tilbage.
»De frie priser har betydet, at vi har fået bøger ud gennem alle mulige kanaler, som ikke fandtes før. Det har været en fordel for forbrugerne, og det har også været en fordel for forfatterne, for det betyder, at de sælger flere bøger og bliver mere læst,« siger Martin Salamon.
Han anerkender, at ikke alting handler om pris og kvantitet, og at der også skal være rammer for, at der kan udvikles dansk kvalitetslitteratur.
»Men at bruge dét som et argument for at få stoppet det frie marked, dét er at vende det hele på hovedet,« siger han.
– Branchen hævder på sin side, at priskrigen udhuler det overskud på bestsellere, som ellers skulle sikre dens indtjening – og at det betyder, at forlag og boghandler bliver mindre risikovillige i forhold til at udgive og hjemtage den smalle litteratur ...
»Når der kommer øget konkurrencepres, er det selvfølgelig naturligt at undersøge, om der stadig er det samme udbud af kvalitetslitteratur som tidligere – men det mangler vi stadig at få dokumenteret. Og under alle omstændigheder er løsningen ikke at lade forbrugerne betale overpris for deres bøger.«
– I 2012 måtte 21 boghandler lukke, og flere mellemstore danske byer har ikke længere nogen fysisk boghandel. Det er vel også i forbrugernes interesse, at der ligger en boghandler, hvor de bor?
»Jo, men omvendt har du heller ikke en skomager eller en hattemager i hver en by i dag. Boghandler er som alle andre specialbutikker presset af supermarkederne, og skærer man helt ind til benet, handler det her om at sikre, at forfatternes bøger når ud til læserne. I øjeblikket er hele mellemledet i kraftig forandring, både teknologisk og markedsmæssigt, fordi de gamle forretningsmodeller ikke længere holder. Men jeg læser kronikken her som et forsøg på at komme tilbage til nogle gamle forretningsmodeller frem for at se på, hvilke muligheder der ligger i de nye teknologier. På den måde minder det lidt om pladebranchen for 10 år siden, der også helst ville rulle overgangen til den digitale tidsalder tilbage,« siger Martin Salamon.
Kulturpolitisk diskussion
Administrerende direktør i Gyldendal Stig Andersen afviser, at man skulle være ude på at »tage overpris for bøger«:
»Det er vigtigt for mig at sige, at ethvert erhverv må klare sig selv. Kan man ikke det, så uddør man. Derfor beder vi heller ikke politikerne om erhvervsstøtte. Vi beder bare om en politisk diskussion af, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have. Vil vi have et samfund, hvor der er en ordentlig bogspredning, hvor der ikke er 300 km til nærmeste boghandel, og hvor forlag og boghandlere tør udgive og forhandle andet end bestsellerbøger?«
– Men I sagde jo selv i sin tid ’ja tak’ til de frie priser, og nu cykler I så væk fra dem igen – hvorfor?
»Vi cykler ikke væk fra noget. Vi cykler hen med en kulturpolitisk appel til de politiske ordførere og til kulturministeren om at have forståelse for, at der her er et problem, vi bliver nødt til at kigge på.«
– Hvilke konkrete knapper skal der skrues på – skal de faste priser genindføres, skal der reguleres på bogmomsen eller skal der indføres en karensperiode?
»Vores formål med kronikken er at samle forlæggere, forfattere og boghandlere til en diskussion om, hvor vi bedst kan regulere. Sortimentstøtte, bogmoms og en begrænset fastprisperiode er nogle af mulighederne. Men i alt er der vel en 5-6-7 knapper, vi kan overveje. Og resultatet af de overvejelser skulle gerne munde ud i en samlet henvendelse til kulturpolitikerne fra bogmarkedets interessenter.«
– Du nævner forlæggerne, forfatterne og boghandlerne som bogmarkedets interessenter. Men der er jo også supermarkederne og for den sags skyld Forbrugerrådet – bør de ikke være med i sådan en drøftelse?
»Foreløbig nøjes vi med de tre, vi i gamle dage ville sige udgjorde bogbranchen. Jeg kan godt forstå din pointe – men nu starter vi foreløbig her.«
Dybest set har jeg aldrig købt så mange bøger som efter, at toppen er skåret af priserne. Hvis man køber andet end de mest populære, er der heller ingen vej uden om at bestille dem på nettet... Det er en fornøjelse at få bøger bragt!!
"»Når der kommer øget konkurrencepres, er det selvfølgelig naturligt at undersøge, om der stadig er det samme udbud af kvalitetslitteratur som tidligere – men det mangler vi stadig at få dokumenteret. Og under alle omstændigheder er løsningen ikke at lade forbrugerne betale overpris for deres bøger.«"
Pointen er ikke blot at kvalitetslitteraturen skal understøttes, men også at diversiteten skal stimuleres - og her kommer såkaldt smal litteratur ind i billedet. Så selvom det ikke foreligger dokumenteret at der efter liberaliseringen udgives mindre kvalitetslitteratur, så kan forlagene jo melde om tilbageholdenhed når det kommer til forlagenes bidrag til diversiteten - qua en ringere risikovillighed Et sådant forhold er vel en overvejelse eller tre værd.
"Boghandler er som alle andre specialbutikker presset af supermarkederne, og skærer man helt ind til benet, handler det her om at sikre, at forfatternes bøger når ud til læserne."
Hvis det udelukkende handler om kvantitet - altså at danske forfattere får prakket forbrugerne deres bøger på i et givent omfang, så bliver kvalitetsiagttagelsen jo ladt i stikken?! Forbrugerrådet må se at finde sine ben i sagen - og forlagsbranchen må gerne integrere læringen af den hidtidige liberaliseringsliderlighed i sit fremtidige virke.
På sigt er der slet ikke brug for forlagende mere. Selv den smalleste litteratur kan finde sit publikum uden mellemled, ved at bruge digitaliseringen og internettes muligheder. Og for dem der ønsker en fysisk bog, er det idag muligt, mod et overskueligt vederlag, at sælge fysiske bøger hvor der kun trykkes én enkelt bog hver gang der foreligger en bestilling. Lad nu bare virksomheder, der hænger fast i fortiden og ikke længere skaber nogen værdi for samfundet, dø.
PS: Hvis du er utilfreds med at boghandlere lukker, så gå ned i den lokale boghandel og betal en højere pris for det samme produkt som du kan få billigt på nettet eller i supermarkedet, og støt dem ad den vej. Ingen grund til at tvinge alle andre til at gøre det. Hvis en forretning ikke kan tjene penge, er det nok fordi der ikke er et behov for deres produkt.
Martin Svendsen:
Det kommer i høj grad an på hvilke bøger det drejer sig om. Faglitteratur, især af den videnskabelige art, vil stadig kræve en redaktionel behandling.
Og selv om korrekturlæsning langt fra er en selvfølge i dag, så gruer jeg for en tid hvor det helt er afskaffet. Det ville nok meget hurtigt komme til at føles som om man var en folkeskolelærer der retter danske stile.
Forlagene må bare skrue ned for egne lønninger (ligesom SAS) og overskud. De må holde op med at være forkælede overskudsdyr, og se at få udgivet noget godt til en billig penge.
(Derfor er det vigtigt, at debatten om regulering bliver løftet til en diskussion om en litteraturpolitik. Det handler nemlig ikke primært om konkurrenceforhold, men om kulturelle værdier og målsætninger.)
Hvorfor handler kronikken så ikke om netop litteraturpolitik i samfundet?
Vi ved at ilt og nu i renset form sådan da, er livsnødvendig.
Litteratur, f.eks. skønlitteratur er livsnødvendig for at danne et sprog og understøtte og udvikle fantasien som bogen kan.
Der er to problemer,som ikke er berørt og som dog udgør væsentlige årsager til bogens problemer.
Børn fra 0-16 forsvinder fra bogmarkedet og er snart helt væk til fordel for elektroniske tegnefilm og spil.De behøver om nogen at danne sproget gennem læsning. En bog om ugen per elev i folkeskolen.
De voksne bruger nu i snit 6 timer på et substansløst medie TV.
Den statsindholdsbestemte poplicservice er en mental og fordummende sovepude..
Tilbage til smalle udsendelser og tilbage til bogen i den tid ,der bliver til rådighed.
Enhver må så agere og kommentere fra egen myretue, men gerne løfte debatten til den samfundsmæssige betydning af bogen som sprogdannere især for segmentet 0-16 år.
Hvor perverst, at et privat firma får taletid til at slå et slag for genindførelse af et fordyrende monopol, der har gjort det muligt for selvsamme bog-bosser at bo i store villaer nord for København.
Lol.
Det er musik branchen om igen, de følger ikke med hvad deres kunder vil have men foresætter i samme gamle rille og når så virkeligheden ikke stemmer overens med deres tankegang så råber de på mor for at tvinge forbrugeren til at "adlyde"
Idag er det nemmere at bestille en bog i USA end hos boghandleren, levereningen er hurtigere og er man til e-bøger så er den klar på få minutter. Forlagene må se at komme ind i den virkelighed som kunderne er i.
Spørgsmålet er som sædvanligt om vi vil gøre noget ordentligt eller det bare skal være billigt.
Hvis en bog er en bog, hvis vejledningen og viden om er underordnet, hvis håndværket med at søge tendenser og strømninger afløses af salgstal, hvis viden om hvad der var tilgængeligt og muligt er overleveringer, kvalitet en overflødig hindring for at følge moden, mængden, massen så skal det da bare være billigst muligt.
Ligesom alt det andet.......så ingen gider at betale mere end minimum
@Karen von Sydow,
har du hørt om Bermudatrekanten?
Politiken, Gyldendal og Louisana.
Måske den er ved at udvikle sig til en firkant. Information linkede i hvert fald allerede i går til Politikens artikel/pressemeddelse..
Xavier,
det tredje hjørne var Danmarks Radio, ikke det nordsjællandske kunstmuseum, men i dag har Politiken, efter min mening, totalt mistet æren og kvaliteten til at deltage i en sådan kulturel trekant, Gyldendal er på vippen,og DR er for længst røget ud over kanten. Så hvor er støttepunkterne idag?
Michael Kongstad Nielsen,
Enten er der flere versioner eller også er jeg blevet misinformeret af nærværende avis: http://www.information.dk/220672
Ja, der er nok flere versioner.
Den store Danske siger sådan her:
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Syd-_og_Mellemamerika/...
Tak for linket. Det vil være synd at sige at forlaget i Klareboderne undervurderer sin egen betydning.
Flere ting: hvor ligger Forlaget Gyldendal i NYC? Nåh, der ligger de slet ikke - det ville ellers være en udpræget idé at udgive egne bøger i oversættelser selv, til fordel for både forfatterne og forlaget - samt oversætterne, der pludselig får noget meningsfuldt at bruge deres danskstudier til.
Når det kommer til forholdet mellem forfatter og læser, er der nemlig ikke længere det samme behov for et forlag - og mon ikke der nidkært ville blive læst korrektur, før opusset bliver sendt ud i verden, Sune Olsen, når det er det stolte ophav selv, der står bag?
Måske ville vi også have lettere ved at acceptere relativt høje bogpriser, hvis forfatteren fik mere end 15% af prisen for ulejligheden!
Stor humor: boghandlere og forlag som kvalitetsfremmende institutioner...
Der findes en stor gruppe mennesker, der arbejder for at højne kvaliteten af danske og oversatte bøger: bibliotekarer og oversættere og editorer.
Nu er der ikke brug for lokale forlag og boghandlere på hvert gadehjørne. Vi har allerede overført trykkerierne til udlandet. Det ligger lige til højrebenet at øge statsstøtten til redigering og oversættelse, så det er lettere og billigere for forfattere at forsøge sig.
Hvor er det ynkeligt at læse Stig Andersen tale boghandlernes sag, når en af grundene til deres omsætningsnedgang netop bl.a. er Gyldendals bogklubbers udgivelser inden salget ebber ud hos bogladerne samt Gyldendals egen netbutik
Er problemerne i øvrigt ikke lidt søgte? Det forekommer mig, at der kommer seriøs litteratur som aldrig før i disse år, mens stilheden er begyndt at sænke sig lidt over krimibølgen, så velgørende.
Forlagenes uddannende funktion er vel heller ikke nær så påtrængende, når folk kommer fra forfatteruddannelser frem for at være selvlærte.
Hvor mange bøger bliver der i øvrigt udgivet i Danmark, som ikke er fonds- eller offentligt støttede?
Administrerende direktør i Gyldendal Stig Andersen: " vi [beder] heller ikke politikerne om erhvervsstøtte. [...] Sortimentstøtte, bogmoms og en begrænset fastprisperiode er nogle af mulighederne."
Så sortimentsstøtte er ikke støtte, momsnedsættelse er ikke støtte, og lov til at opretholde et monopol er ikke støtte. Der er vidst noget enten jeg eller den administrerende direktør har misforstået. Specielt det første eksempel han nævner er spøjst. Støtte er en del ordet, men det skal man øjensynligt ikke misforstå sådan, at der er tale om støtte.
Jeg mener ikke alt skal være på udslag hele tiden.
Bogmonopolet har affødt en stigende mængde underlødig og ligegyldig litteratur af ringe kvalitet. Samtidig drukner de seriøse og indeholdsrige værker.
Bruddet med bogmonopolet' har betydet en langt ringere kvalitet i litteratur generelt.
Det har også affødt en stigende ligegyldighed, for der er jo bøger overalt. Man drukner i dem.
Overalt på landets fyldpladser ser man store læs af bøger blive hældt ned i den brændpare papircontainer. Herinblandt også meget sjældne og værdifulde bøger. Respekten er borte. Når forældrene dør smider børnene bøgerne ud. Der er ingen genbrug. End ikke et forsøg på at kontakte et antikvariat for at høre om der er interesse for dem. Der går uvuderlige værker tabt.
Hvor mange faglige job går tabt ved dette?
Det er ikke kun forlag, mellemhandlere og bogbutikker der mister arbejdspladser og viden, men også antikvariaterne og genbrugsbutikkerne. Det er smerteligt at opleve hvorledes en fagkundskab forsvinder.
Tænk på hvordan man for få år siden kunne besøge Kaabers Antikvariat, eller Politikens, og gå på jagt mellem de store hylder. Ofte vendte man forbavset tilbage til kassen med en bog man ikke anede eksisterede, over et emne man troede var umuligt at finde stof om. Bare duften af alle disse papirsider og bind.
Når noget ikke længere er sjædent, så mister man ofte interessen og respekten. Hvorfor bekymre sig om ting der er i overflod?
Man kan overdrive for meget.
@Peter Hansen
"Hvor mange bøger bliver der i øvrigt udgivet i Danmark, som ikke er fonds- eller offentligt støttede?"
Formodentlig rigtigt mange. Og antallet vil helt sikkert stige.
Det nyeste inden for forlagsvirksomhed er IT systemer rettet mod "Publishing as a service" hvor man selv kan håndtere sit forlag uanset om man udgiver bøger, aviser, tdisskrifter eller film.
Bogforlagsbranchen er rædselsfuld og overflødig. Det sidstnævnte pga ny teknoloogi. Derfor klynker den.
Jeg har fået udgivet en bog på et Gyldendal-forlag. I dag udgiver jeg print on demand.
Bogforlagene fungerer på den måde, at de sidder og venter på, at en forfatter skal banke på døren og komme krybende ind med et manus. Efter nogle måneder får han så typisk at vide, at det ikke kan ”antages”. Spørger han, hvad der er galt med det, får han intet svar, for hvad nu, hvis det afviste manus sidenhen skulle blive en succes? Og i øvrigt er det langt fra givet, det er læst. Hertil kommer at man jo er "kulturel" og derfor ikke vil sige, at det handler om penge.
Forfatteren forventes ikke at give manusskriptet til andre forlag, når et har fået det. For nyligt var der en forfatter, som havde sendt et manus til flere forlag, der opdagede det, da flere ville udgive det. De blev smækfornærmede.
Det kan derfor let tage år før et manus antages. Sker det, skal det med i en udgivelsesplan - det tager let yderligere et år før bogen udgives. Så langt når dog de færreste manuskripter.
Forfatteren skal så skrive under på en kontrakt, der giver forlaget rettighederne til bogen. Forfatterhonoraret er typisk 15% af bogprisen excl. moms. Sælges en bog til 250 kr incl moms får forfatteren 30 kr pr. solgt eksemplar. Sælges bogen i 1000 eksemplarer tjener forfatteren altså 30.000 kr lang tid efter arbejdet med at skrive bogen er udført.
Langt de fleste forfattere kan derfor ikke leve af deres arbejde. Men det er ikke det, der får Gyldendal til at klynke.
De resterende 85% af salgsprisen går for en lille dels vedkommende til tryk og korrekturlæsning, mens størstedelen skal finansiere løn, feriepenge og pensionsopsparring for forlagets fastansatte medarbejdere f.eks. forlagsdirektøren. Med de faste bogpriser var der også regnet med et fast beløb til ”bogladen”, der skulle sælge bogen på den monopoliserede lokal-marked.
Boges trykkes i et oplag på f.eks. 2000 eksemplarer, hvorefter det viser sig, at kun de 1000 sælges. Restoplaget dumpes så ud på det årige bogudsalg. Men et salg på 1000 eks genereres dog trods alt bruttoindtægter på 250.000 kr, så selv efter fradrag af tryk, forfatterhonorar, husleje er der et anseeligt beløb til direktøren, der dermed har sit på det tørre.
Print on demand fungerer noget mere simpelt: Jeg har en aftale med et pod-forlag. Har jeg et manus, sender jeg en mail med filen, hvorefter de mod betaling ombryder den til et bogformat. De påtager sig også at læse korrektur, hvis jeg vil betale. Det tager en – to uger, hvorefter de printer et eks. af bogen, som de sender til mig til godkendelse. Skal der ikke læses korrektur, koster dette ca. 2000 kr.
Godkender jeg bogen sætter de den til salg på deres hjemmeside, som jeg linker til fra min hjemmeside. Trykprisen, som forlaget skal have er pr. eks. ca. 50 kr for en bog på 150 sider. Sætter jeg den til salg for 250 kr incl moms, tjener jeg altså 150 kr pr. solgt bog. Når der er solgt 14 bøger giver det nettoindtægter. Sælges 1000 eks er der et overskud til forfatteren på 148.000 kr.
Til gengæld har min bog ikke fået de gyldendalske smagsdommeres kvalitetsstempel. Det er meget svært at se, hvad vi skal med den slags forlag i dag.
@Alan Strandbygaard
Lad mig forstå dig ret: det bedste ville være at skrue udviklingen tilbaget til før Gutenberg, til dengang alle bøger var skrevet i hånden af autoriserede munke...