Læsetid: 7 min.

Frit spillerum for jødehad i Ungarn

Med en nationalkonservativ regering, der lefler for de samme vælgergrupper som den ekstreme højrefløj – Europas stærkeste og mest militante – har hele Ungarns politiske spektrum rykket sig markant mod højre
Demonstranter fra det højreekstreme Jobbik i det berygtede Avas-boligkvarter i byen Miskolc

Demonstranter fra det højreekstreme Jobbik i det berygtede Avas-boligkvarter i byen Miskolc

Bernadett Szabo

14. januar 2013

Med sit gråsorte jakkesæt med matchende slips og hvid skjorte er Márton Gyöngyösi som de fleste af sine kammerater i Jobbik en velklædt mand, og har et afslappet, nærmest skælmsk udtryk, da han afslutter et af sine indlæg i det ungarske parlament med disse ord: »Tiden må nu være inde til at udarbejde lister over de borgere i dette land, der har jødisk baggrund – især hvis de sidder i parlamentet eller regeringen – som kan udgøre en national sikkerhedsrisiko.«

Forslaget fremsættes ikke hvor som helst. Knap 200 meter bag ved Gyöngyösi og den smukke ungarske parlamentsbygning med dens mange spir og tårne, langs med Donau-flodens bred, stillede ungarske Pilekors-nazister i Anden Verdenskrigs slutfase i hundredvis af ungarske jøder op på række og dræbte dem derpå med nakkeskud. Et dusin mindeplader i messing skal erindre om disse ofre og om de over 400.000 ungarske jøder, som Ungarn under ledelse af admiral Horthy udleverede til Hitlertyskland og gaskamrene i Auschwitz.

Udvælgelsen af, hvem der skulle leve og dø, skete netop ud fra den type lister, som Gyöngyösi efterlyste den 26. november 2012. 70 år efter det tilintetgørende folkemord på seks millioner af Europas jøder er Jobbik ikke bare Europas største højreekstreme parti. Det er også et af de mest aggressive og militante.

Den paramilitære organisation ’Den Ungarske Garde’ blev grundlagt af Jobbiks partileder, Gábor Vona, i 2007 og spredte skræk og rædsel blandt de ungarske romaer i de byer og samfund, som de med jævne mellemrum insisterede på at marchere igennem, indtil garden blev forbudt i 2009. Og Jobbik har fortsat tætte bånd til flere af de militante ’borgergarder’, som bliver ved med at chikanere og angribe landets romaer efter gardens formelle opløsning.

Gyöngyösis retorik er ikke nogen undtagelse. EU-parlamentariker og præsidentkandidat for partiet i 2010 Krisztina Morvai har f.eks. kaldt israelske jøder for »beskidte lusebefængte mordere« og truet Ungarns jøder med, at »jeres tid er snart omme«. Og Jobbik vender sig ikke bare imod landets romaer og jøder, de angriber f.eks. også homoseksualitet, som de betegner som en perversitet, der bør kriminaliseres.

Der findes xenofobe partier i mange af Europas lande. Det, som gør situationen i Ungarn speciel – og farlig – er, at Viktor Orbáns nationalkonservative Fidesz-regering ikke ser ud til at ville tage truslen fra det yderste højre alvorligt. Det mener i al fald de 50 amerikanske kongresmedlemmer, som i juni 2012 i et åbent brev til Orbán udtrykte deres »dybe bekymring« over Jobbiks »antisemitiske og homofobe« anskuelser og tilskyndede Ungarns premierminister til at skride ind imod dem.

Og de amerikanske politikere står langtfra alene med deres kritik. Journalisten og eksperten i højreekstremisme Gábor Czene mener, at en af hovedårsagerne til Jobbiks fremgang er, at partiet har kunnet opbygge sin egen base uden nævneværdig modstand. I stedet for at tage afstand fra Jobbik, har Fidesz snarere været tilbøjelig til at bejle til de samme vælgergrupper.

’Vi ungarere ...’

»Ved at gennemføre dele af Jobbiks forslag og få dem til at fremstå som sine egne har Fidesz forestillet sig at kunne lukrere på højreekstremisternes fremdrift. Fidesz har måske nok vundet tilslutning på sin taktik, men samtidig har strategien været til stor skade for hele Ungarn, hvor hele det politiske spektrum er rykket langt til højre.«

Det kunne dog se ud til, at Gyöngyösis udspil, skønt han senere hævdede, at han var blevet misforstået, var den dråbe, som fik bægeret til at flyde over for mange. Selv de Fidesz-tro aviser fordømte ’jødelisterne’, og ugen efter forsamledes næsten 50.000 mennesker i en af de største antiracistiske demonstrationer i Ungarns historie. Og for en gangs skyld i det politisk så splittede land stod repræsentanter for såvel opposition som regeringspartiet Fidesz på samme talerstol med det samme budskab: Samarbejde med racister for at nå magten er udelukket. »Det var et brud med den hidtidige kurs, at Fidesz så tydeligt tog afstand fra Jobbik,« siger sociologen Mária Vásárhelyi, der samtidig understreger, at der lige så vel kan være tale om spil for galleriet. Orbán valgte ikke selv at deltage i demonstrationen, og da han omsider tog til orde, lagde han – ganske som Jobbik – vægt på at inddele landets medborgere i ungarere – og jøder. »Vi ungarere er fast besluttede på at forsvare vores jødiske landsmænd.«

»Han vidste præcis, hvad han sagde. Orbán siger aldrig noget uoverlagt,« konstaterer Vásárhelyi, som mener, at Orbán optrådte, præcis som han plejer: Ved at trække en klar skillelinje mellem jøder og ungarere forsøgte han at appellere både til den store gruppe – måske op imod hver tredje ungarer – som nærer antisemitiske holdninger, og de, som ikke gør det.

Højreekstremismen i Ungarn er ikke ligefrem et nyt fænomen. Fredsaftalen i Trianon fra 1920, hvor Ungarn mistede to tredjedele af sit territorium, førte til stærke nationalistiske stemninger og senere til en tilnærmelse til Nazityskland. Ungarn var også blandt de første lande i Europa til at indføre en decideret antijødisk lovgivning: I kraft af den såkaldte numerus clausus-lov, som blev vedtaget i 1920, blev antallet af jødiske studerende begrænset. Lovgivningen mod jøder blev forstærket yderligere mellem 1938 og 1941, hvor ungarske jøder blandt andet blev frataget stemmeretten og fik forbud mod at have statslige embeder, samtidig med at seksuel omgang mellem jøder og ikkejøder blev forbudt – alt sammen med det erklærede mål at skabe ’en raceren ungarsk nation’. Ungarn havde kurs mod Auschwitz allerede længe inden Nazityskland besatte landet i foråret 1944.

Fremgang i krisetid

Efter Berlinmurens fald forsøgte ungarske højreekstremister at genoptage deres fordums rolle, men med partiets forældede ledelse, der ikke formåede at reagere adækvat på tidens politiske spørgsmål, fik de aldrig held til at vinde større vælgeropbakning. I Jobbik voksede der imidlertid en ny generation af højreekstremister frem. Flere af de personer, der tegnede partiet, herunder partilederen Vona, var udbrydere fra Fidesz, og de stod for både ungdommelig entusiasme og nye arbejdsmetoder.

»De opbyggede deres egne alternative medier, frem for alt på nettet, men også aviser og tidsskrifter. Det lykkedes dem også at få direkte kontakt med vælgerne ved at arrangere et stort antal offentlige debatmøder. Uanset hvad man mener om indholdet af deres propaganda, må man erkende, at de er dygtige til at udbrede den,« siger Gábor Czene.

Fra blot at få 2,2 pct. af stemmerne ved valget i 2006 ottedoblede Jobbik sin støtte til tæt på 17 procent ved valget i 2010. Jobbiks fremgang faldt sammen med en dyb økonomisk krise, men de dybereliggende sociale årsager til vælgerfremgangen skal snarere findes i omvæltningerne efter Murens Fald, mener forfatteren Lajos Parti Nagy.

»Hvad ingen af os forstod dengang, var, hvor mange samfundstabere de forcerede økonomiske reformer skabte. Hundredtusindvis af mennesker havnede i et fattigdommens ingenmandsland, hvor alt, hvad de til sidst havde tilbage, var følelsen af, at ’jeg er i det mindste ungarer’. Dermed blev de et let bytte for det ekstreme højres propaganda.«

For mange i de fattige samfund i landdistrikterne i det socialt og økonomisk klasseopdelte Ungarn repræsenterede f.eks. Den Ungarske Gardes uniformsklædte mænd den sikkerhed, som staten efter deres mening ikke var i stand til at give dem, snarere end en trussel imod demokratiet. »Paradoksalt nok blev det netop Garden, som gav Jobbik den afgørende fremgang. Det var det fattige Ungarn, som i første række stemte på partiet,« siger Parti Nagy.

Traditionernes teater

Jobbik har satset en stor del af sin parlamentariske indflydelse på at påvirke kulturpolitikken i en mere ’national’ retning. Partiet har bl.a. ført en hadefuld kampagne mod den kunstneriske leder for Nationalteateret, den internationalt anerkendte og ansete eksperimentelle skuespiller og instruktør Robert Alföldi. I demonstrationer har Jobbik-tilhængere krævet, at »bøssen«, »jøden« og »landsforræderen« Alföldi må fjernes fra sin post.

Og partiet har fået stor fremgang. »Fidesz har gennemført flere af Jobbiks tidligere krav, bl.a. er antisemitiske forfattere blevet en del af pensum i skoleundervisningen, og statuer af venstreorienterede historiske skikkelser er blevet revet ned, mens man har rejst nye af Horthy for bare at nævne nogle eksempler«, siger Czene.

Men Jobbik er langtfra tilfreds. Da jeg møder Elöd Novák, partiets næstformand, udstøder han et dybt suk: »Det er ikke engang lykkedes os at få afsat Robert Alföldi, hvilket ellers har været vores mest fundamentale og velmotiverede krav.«

Nováks utilfredshed er et sikkert tegn på, at Europas ekstreme højre ikke har tænkt sig at lade sig spise af med sporadiske kødben fra magthaverne, uanset hvor saftige de er. For et parti som Jobbik handler det snarere om at forandre samfundet fra bunden.

Fire dage efter vores samtale, den 17. december 2012, meddeler den ungarske regering, at man har besluttet sig for ikke at forlænge Robert Alföldis ansættelse som kunstnerisk leder af Nationalteateret. Som ny chef udpeges Attila Vidnyánszky, som bebuder, at han vil omstrukturere teatret fundamentalt. I stedet for eksperimentelt og grænseoverskridende teater skal repertoiret fremover afspejle en dyrkelse af »traditioner, hvor den ungarske sjæl og tanker om Ungarn skal føles nærværende«.

© Gellert Tamas og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Seneste artikler

  • Romaer udsættes konstant for vold og chikane

    16. januar 2013
    To ud af tre ungarere mener, at ’kriminalitet ligger i romaernes blod’ – reportage fra et land, hvis romabefolkning svigtes af myndighederne og udsættes for diskrimination og overgreb fra uniformerede ’borgerværn’
  • Ungarns kultur er under angreb

    15. januar 2013
    Den national-konservative ungarske regering er gået i krig mod kunsten, demokratiet og medierne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Hanne Ribens
  • Steen Sohn
  • Per Torbensen
  • Inger Sundsvald
  • Claus Oreskov
  • Signe Kaffe
  • Ferenc Kovacs
  • Erik Jensen
  • Steffen Nielsen
  • Niels Mosbak
  • Emma Broberg Jensen
  • Curt Sørensen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Ole Schultz
  • Morten Lange
  • Jens Christoffersen
  • Jens Andersen
  • Peter Thormann
  • John Vedsegaard
  • Philip B. Johnsen
  • Martin Willumsen
  • Vibeke Svenningsen
  • Philip C Stone
  • Niels-Holger Nielsen
  • Christian Jakobsen
Søren Peter Langkjær Bojsen, Hanne Ribens, Steen Sohn, Per Torbensen, Inger Sundsvald, Claus Oreskov, Signe Kaffe, Ferenc Kovacs, Erik Jensen , Steffen Nielsen, Niels Mosbak, Emma Broberg Jensen, Curt Sørensen, Robert Ørsted-Jensen, Bo Stefan Nielsen, Ole Schultz, Morten Lange, Jens Christoffersen, Jens Andersen, Peter Thormann, John Vedsegaard, Philip B. Johnsen, Martin Willumsen, Vibeke Svenningsen, Philip C Stone, Niels-Holger Nielsen og Christian Jakobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Jeg ved ikke hvorfra du har at jeg skulle støtte invasionen i Irak, Torbensen, men det er ikke fra mig. Men du har ret i at jeg godt forstod motivet og støttede INTERVENTIONEN' (bemærk ordet) i Afghanistan, men det bør så tilføjes at jeg ikke synes at man håndterede det særlig godt. Jeg gider iukke debattere Afghanistan her, det ville være forkert, det kan vi gøre når emnet kommer op, så jeg vil ikke sige mere end det, men man itervenerede ikke hvrken for demokrati, kvinders ligeret eller grundet på værdifulde råstoffer, man gjorde det for at skille sig af med et facistlignende styre der beskyttede og gav husly til en forbryderisk terrrogruppe. Det er kort sådan jeg ser det og på det grundlag menter jeg, og mener stadig at man bør gøre arbejdet færdigt.

Men 1956 invasionen i Ungarn var en forbrydelse mod det Ungarske folk, demokratiet og den socialistiske ide. Det kan ikke aammenlignes, alene fordi Sovjet her var engageret i rendyrket imperialisme og mord - samt undertrykkelse af demokrati

Robert Ørsted-Jensen

Jeg kan godt forså at Nicolai Perjesi blev voldsomt fortørnet på dig Torbensen, det havde han almulig bgrund til for du behandlede ham og hans fæller med foragt som var de undermennesker.

Robert Ørsted-Jensen

Desuden var Sovjetunionen i 1956 et selverklæret 'socialistisk land' - hvis man vil tage det alvorligt og for pålydende, så går man altså ikke rundt og sammenligner Sovbjet med USA, det ville være et svine det socialistsiek land til at lave en sådan sammenligning (hvis det altså ikke lige var fordi socialismen netop kun var selvproklameret).

Jeg forlanger altså en højere etik af et land som vil ikløde sig ordet socialisme end jeg forventer af et profitstyret regime som USA

Per Torbensen

Vdr. Nicolai Perjesi kommentar gav ham faktisk en stjerne,men den kan ikke læses mere ,idet han fik flere end 5.

Nu en positiv historie fra Ungarn-hvorfor ikke.

I 1975 kører vi-mig og en dtu studerende Jørgen ind i Ungarn og lander i en lille by,før Budapest og bor på et kollegie for studerende ,enormt smukt sted.

Vi har problemer med vores DDR motorcykel MZ,med det elektroniske ,den bliver gennemkontrolleret med to ledninger som måleinstrument,vi er målløse hvor hurtige fejlene bliver fundet og vups er den iorden.

Vi køber selvfølgelig øl og mad og hygger os med kammeraterne der,de spørger ind til vores liv og vi forstår jo så pludselig ,hvordan denne evindelige antikommunistiske propaganda kan fordærve det menneskellige sind med mistro for begge parters side.

Pustaen en fantastisk oplevelse-Balaton søen samt Buda og Pest med termiske bade og fantastisk mad.Før vi tog dertil blev vi advaret om KGB og alverdens ulykker fra det såkaldte demokratiske vesten-vi blev klogere.

Robert Ørsted-Jensen

Jamen få, Torbensen, er det mindste i tvivl om at du drog til østlandende på helt samme måde som når Katolikker besøger Vatikanet eller Mormoner Utah og Salt Lake city. I kommer alle som en hjem og har set mirakler. Det er jo besynderligt så, syns du ikke, at så mange der levede i disse paradiser kunne finde på at mene at det ikke var helt så paradisisk. Men de havde jo nok bare læst Readerst Digest ikke sandt? (Vidste du i øvrigt at den amerikanske redaktør på nævnte organ startede som symnpatisør? Mere end det, hans nærmeste ven var journalisten John Reed forfatterne til 'ti dage der rystede verden' og han var sammen med Reed da denne interviewede St Lenin i St Petersborg i 1917. Nå, det er bare en lille anekdote. Men den bevægelse du en gang tilhørte havde sateme mange kættere som endte med at blive dens største fjender. Jeg er glad foir at jeg ikke gik den vej. Jeg mener det giver mig en mulighed for at holde fast i et mere afbalanceret syn på sagen)

Men ta og spørg Perjesi, hvad han synes, han har øjensynlig levet i Ungarn, det har du sgu ikke.

For min part så har jeg det med den anti-marxistiske ide om at et eneste stramt organiseret parti skulle være lig med arbejderklassen som Gandhi havde det da han oplevede civilisationens hovedstad.

Jeg synes socialisme ville have været en fortrintlig ide.

Robert Ørsted-Jensen

og hvad angår pesonen Stalin og personen Hitler - så er der for mig ikke nogen afgørende forskel - uansetforskellen i de bevægelser de begger var henholdsvis paver for

Robert Ørsted-Jensen

Torbensen, hvborfor insdrømmer du ikke bare at du aldrig var en rigtig socialist, men dermod et menneske der var fortabt i benspjættende facistlignende strækmarcher og uniformer, underksatelse under big brother autoriteter, censur, statelig ejendomsret over individet, statsligt militærisk monopol på alt fra tankere til produktion og den totale kaserne økonomi.

Så kan vi andre tage en lettet Karl Marx ved hånden og på en frisk begynde kampen for rigtig social frihed og lighed, et samfund som ligner det Marx beskrev når han sagde at 'frihed for den enkelte er forudsætningen for alles frihed'

Så kan vi andre tage en lettet Karl Marx ved hånden og på en frisk begynde kampen for rigtig social frihed og lighed...

Robert, hvordan ser din 'kamp' ud ? Hvor har du fortilfælde ?

Robert Ørsted-Jensen

Hvor har du et fortilfælde Bill? Det her er meget enkelt - kampen for virkelig frihed fortsætter og bør fortsætte. Men der er ikke brug for slavesjæle, det var der aldrig. Så typer som absolut vil underksate sig autoriteter og skal have helgenskrin de kan tilbede og Kirker og centralkomitter de skal adlyde, er der ikke brug for. Der var aldrig brug for den slagsd. Det var det det hele gik ud på, at kaste slavesjælen, at kaste subalterniteten, underdanighedsen - af sig. Det var fandme ikke nogett med at kunne få lov til, på nærmest sado9maschokistisk maner, at kaste sig for fødderne af store ledere eller paver, partiledelser eller præster.

Torbensen fortæller os andet sted at han nu er blevet kristen, han er tilsyneladende en slavesjæl til benet. 'Giv mig lov til at tjene' eller sådan noget så nå nu hans kommunisme svigtede ham så måtte han vende tilbage til Gud. Han er sgu ikke den esnste tidliger DKPer der drog lignende konklusioner. Ideen om at skulle være et frit menneske uden at have diktatorer, guder og helgener med sbvar på alt over sig synes at være alt for skræmmende for nogen. Men du hvordan fanden bliver det foreneligt med Marx - kan du fortælllle mig det. Hele projektet handlede om at befri sig fra autoriyteter, at skabe frie mennesker og i8 jeres udgave endte det med strækmarcher og centralkommittere der skulle tænke for jer og en ledelsestiul som næsten til forveksling var en kopi af romerkirken, med undtagelse af at vatikanet hed Moskva - men hvordan forsvarer men sådan noget Bil? jweg fatter det ikke, det er i mine øjne en ideologi for slavesjæle - intet andet - en slags sekulær religionstilbedelse - fandeme ikke meghet med marx at gøre

Robert Ørsted-Jensen

Me3n det er da godt at se at Torbensen evnede at give Nkolaj enm halv, om ikke en hel undskyldning, for hans påstand om at ungarere skal undertrykkes for eller blive de alle facister. Det er ogfså godt at nogen af jer, Torbensen inklusive, nu erkender (efter mange år i benægtelse) hvad alle andre aldrig var i tvivl om, nem,ig at det var Stalin der mýrdede de der 21 000 polakker i Katyn skoven. Men - hey - det var jo bare toppen af isblerget det. En enkelt blandt hundre3der af tilsvarende forbrydelser

Robert Ørsted-Jensen

Jeg synes at venstrefløjen burde erkende dette fejltrin, Biull, og så genstarte kampen for den sociale lighed og det frie menneske. Husk det var ikke for ingenting eller uden grund at de tidlige tyske marxister kaldte deres organisation for 'Spartakus' - vi har ikke brug for underkastelse og slavesjæle - hverken dem der vil underkaste sig Gud eller dem der vil underkaste sig den store leder

Det her er meget enkelt - kampen for virkelig frihed fortsætter og bør fortsætte. Men der er ikke brug for slavesjæle, det var der aldrig.

Robert, hvad kalder du dem der går arbejdsløse de mere end 3 mia. mennesker der henslæber en tilværelse uden job eller med tilfældige småjob, de mange unge der henslæber en udsigtsløs tilværelse uden chance for familie og et selvforsørgende liv - er de fri eller slaver?

... Under den kommunistiske etpartistat var der i princippet fuld beskæftigelse, også for romaer. Selv om mange af disse job reelt kun eksisterede på papiret, gav lave lønninger eller bestod af langtfra meningsfulde opgaver, fandtes der i det mindste arbejdspladser, hvor samfundets forskellige grupper kunne mødes og socialisere. Da den tunge industri, som var indrettet på planøkonomisk samhandel inden for Østblokken, brød sammen, var det romaerne, som blev hårdest ramt.

»Over 1,5 millioner ungarere mistede deres job...

- er de fri eller slaver?

Stig Rasmussen

Bill: Arbeit macht frei? - Østeuropa var lige så klasseopdelt som det vestlige samfund, tror du fabriksarbejderne fik lov til at købe ind i de velforsynede ($ only) GUM varehuse eller låne dachaerne ved Sortehavskysten?
De højtstående partimedlemmer skrabbede til sig i alle østlandene, og opførte sig som Napoleon i Animal Farm.

christel gruner-olesen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Stig Rasmussen

GUM-varehusene var for alle - dollarbutikkerne var for dem der havde dollars.

Robert Ørsted-Jensen

Bill

'.....hvad kalder du dem der går arbejdsløse de mere end 3 mia. mennesker der henslæber en tilværelse uden job eller med tilfældige småjob, de mange unge der henslæber en udsigtsløs tilværelse uden chance for familie og et selvforsørgende liv - er de fri eller slaver?'

svaret er jo selvindlysende Bill. Men hvad gjorde leninismens udskejelse andet end fratage netop dem håbet i enden og den mellemliggende periode kræve at de skulle slaver for jeres big brother drøm af en stat. fra 40 til 70 års mangel po politiske frihed gjorde intet andet end at sikre at dem som kunne ha lært sig at blive frie mennesker stadig lever nedsunket i en slaveagtig og manipulerbar position hvor de er lketter ofre for populisme og neofacistiske tendenser.

DSet er stadig idag som det var på Marx tid - frigørelsen og evnen til frigørelse fra slaveholdet der skal give os en ny og bedre verden - og leninismens vej ned i stalin ismens dybder gjorde absolut intet for arbejderklassens frigørelse - absolut intet

De havde mad, bolig, arbejde, sundhedssystem, undervisning og statspension - det har mange af de frisatte østerupæere ikke i dag...

...de havde noget der var vigtigere end luksus - de havde ordnede forhold.

robert: du kryber uden om hvordan er det med din frihed? Hvem har gavn af den? De fattige?

Robert Ørsted-Jensen

Ja - man har ordnde forhold på en kassene Bill - men det er et slaveliv - det vi stræbte og stadig bør stræbe efter er frihed - ikke slaveri.

Nej der er ingen kryben udenom Bill, frihed for den enkslte er stadig forudsætningen for alles frihed (Karl Marx)

Der er ikke det mindste perspektiv - eller noget håb for en bedre fremtid i - at erstatte kapitalismens ufrihed og slaveri med kassematternes ufrihed og slaveri

Spartakus var et oprør mod slaveri - det var ikke en drøm om at leve i kasernestyret 'tryghed'

Hov, jeg glemte at oplyse at afsnittet:

---
Under den kommunistiske etpartistat var der i princippet fuld beskæftigelse, også for romaer. Selv om mange af disse job reelt kun eksisterede på papiret, gav lave lønninger eller bestod af langtfra meningsfulde opgaver, fandtes der i det mindste arbejdspladser, hvor samfundets forskellige grupper kunne mødes og socialisere. Da den tunge industri, som var indrettet på planøkonomisk samhandel inden for Østblokken, brød sammen, var det romaerne, som blev hårdest ramt.

»Over 1,5 millioner ungarere mistede deres job...
---

er citat fra "Romaer udsættes konstant for vold og chikane"

http://www.information.dk/448073

...meget læse værdig artikel.

Stig Rasmussen

Bill: Disse "ordnede forhold" var åbenbart så attraktive for den almene DDR borger at DDR måtte bygge en mur for at forhindre vesttyskerne i at komme derind?

DDR var plaget af massive selvmordsstatistikker og miljøpolitiken var ikke-eksisterende, samfundet var sygt, men imponerende at du gerne vil bo i et massivt overvåget hierakisk samfund mod at få tildelt arbejde og mad, du kunne blive en god fæstebonde....

Robert Ørsted-Jensen

'....- er de fri eller slaver?'

De startede som slaver, var slaver og de er stadig slaver - menj imellemtiden så grundigt deisillusionerede at det vil tage os årtier at genstarte kampen fror noget bedre

Hov Stig jeg overså din nederste tilføjelse - sådan et samfund som du beskriver lever jeg og millioner af kapitalistismens lønmodtagere og arbejdsløse i i dag.

Det interessante ved Robert O Jensens begreb om "frihed" var, at da Sovjetunionen forsvandt og blev afløst af det store tyveri, og kasinoøkonomien, faldt gennemsnitslevealderen for mænd med 5 år.
Man kan selvfølgelig forstå det som den ultimative frihed, men det er dog en signifikant målbar enhed, der fortæller noget om hvorledes et samfund har det - frihed eller ej.

Robert Ørsted-Jensen

Vel - så er Marx ikke realist Bill - ja så er ingen og intet af det vi sloges for realistisk. Dit valg!

Det valg jeg har set indtil nu er et valg mellem slaveri under kapitalisme og et - slaverui under staten

ingen af delene løser de probklemer vi står over for. Hvad miljø angår var østlandende en katastrofe, hvad menneskelig frihed ligeså -

men

'arbejderklassens frigørelse er arbejderklassens eget værk' Bill

og kun frigørelse indeholde vejen fremad i denne verden

’Frihed kun for regeringstilhængerne, kun for medlemmer af et parti selv om det er aldrig så mange er ingen frihed. Frihed er altid frihed for dem der tænker anderledes. Ikke på grund af nogen ''retfærdighedsfanatisme"', men fordi alt det levende, lægende og rensende, den politiske frihed kan give, er afhængig af denne væsentlige side og svigter når "friheden" bliver et privilegium.’ det offentlige liv efterhånden sover ind, nogen dusin partiledere med uudtømmelig energi og grænseløs idealisme dirigerer og regerer....det er rigtignok et diktatur, men det er ikke et proletariatets diktatur, men et diktatur af en håndfuld politikere, dvs.. et diktatur i borgerlig forstand.' (Rosa Luxemburg)

jeg kan ikke sige det bedre

Stig Rasmussen

Bill: Og så foretrækker du at blive lullet i søvn ved at et system prøver at bilde dig ind at du skaber værdi ,for at opnå en 100% beskæftigelse? Hvad er forskellen på dette og kontanthjælp?

Robert Ørsted-Jensen

Mosbak - hvbad genialt og hvad fremtid er der ved at leve på en kasserne eller i et fængsel - begge stder bliver men - præsisty som i jeres kommunistiske paredis - pænt sørget for.

Hvad mere er - hvad har jeres vej til paradis bragt os? Det er andet end disillusion og den ulykke som du selv så levende evner at beskrive.

Stig, kontanthjælp er et meget nordisk fænomen, som oven i købet er konstant under politisk pres - i østlandene var der ingen der satte spørgsmålstegn ved de retten til basale levevilkår: mad, bolig, arbejde, sundhed og uddanelse - Det var selve formålet med den socialistiske nationalstat - plus naturligvis fritid.

Robert Ørsted-Jensen

Hvis det var så satans godt Bill hvorfor så denne desillusiobn og de manglende folkemasser der ville kæmpe for en bevarelse. Intet system der kan stå selv falder sammen uden videre. Din kaserneøkonmi kunne ikke stå selv

Niels Engelsted

Robert
du får mig til at tænke på Bent Jensens historie. Efter eget udsagn (her læst i Universitetsavisen) var Jensen i tyveårsalderen begejstret tilhænger af Sovjetkommunismen og det stalinistiske DKP, hvilket fik ham til at slå hånden af sine indre-missionske forældre og tage afstand fra sin religiøse opvækst. Men så opdagede han sin store fortrydelse løgnen og alle forbrydelserne... og sit eget forræderi mod far og mor. Og siden har han som bekendt med det svigtede barns altfortærende vrede ført vendetta mod sit tidligere ideal og alle dets proselytter.

Ligger en tilsvarende historie om illusion og følelse af svigt bag din vendetta?

Nå, det kunne du ikke - det havde jeg nu heller ikke regnet med.

Militærudgifterne Robert, de satans militærudgifter skævvred og tappede de socialistiske økonomier for deres overskud...

Niels Mosbak, Palle Yndal-Olsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
christel gruner-olesen

Alle de goder som vitterlig fandtes i østlandene, skulle betales af de enkelte mennesker med store personlige indskrænkninger Til sidst syntes man (flertallet), at ulemperne overvejede i det gode system - Kan man læse russisk, ungarsk, polsk, tysk etc.har man mugligheden, at læse differenceret på historien

Robert Ørsted-Jensen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Robert O Jensen

I Kroatien arbejder folk en hel dag i marken for hvad der svarer til 10 Euro. Priserne på dagligvarer svarer til de danske.
Hvilken frihed giver det de mennesker? Det er simpelt slaveri, ligesom de lavtbeskattede virksomhedsområder i samme land - hvor udenlandske firmaer har deres "sweatshops" - hvilken frihed er det de mennesker er blevet tilbudt?

Robert Ørsted-Jensen

Engelsted - der er sgu ikke meget gods i det der - jeg harvede håbet på lidt mere dnhold end den der omgang lommepsykologi. Men jeg fatter ikke at du med din babbrund kan se noget genialt i systemer der ikke gjorde andet end producere slaver for staten. Det kommer jeg aldrig til at fatte - er det en streng faderskikkelse eller et moderligt svigt bag alt dette, forbød man dig at lege med din egen afføring da du var en lille pode Niels :o). Du skuffer mig deri at du synes uden evne til at se nuancer eller forholde dig konstruktivt til kitikken. Det var jer der startede den der vendetta mod det ungarske folks frihed, jeg svarede bare på tiltalen. Det er sgu for nemt at sætte mig i bås med tågehornet Bent Jensen, han var - som du selv mere end antyder - rent faktisk et produkt af jeres bestræbelser - ikke mine. Jeg er stadig der præsist det samme staed hvor jeg var da jeg var politisk aktiv på den eneste virkelige venstrefløj - denne uden for jeres besynderlige klub som de fleste af os andre ikke så som venstrefløj overhovedet - og jeg var ikke alene og er stadig ikke alene. Men i var sgu så sammespiuste at i ikke anede hvad der gik for sig uden for jeres egen lille klub

Bill: Hvis mad og arbejde er så vigtigt for dig

Stig, den kommenterer jeg ikke - den skal bare stå...

Hvad er det for en frihed jeg ikke har i et nationalsocialistisk Danmark som jeg har i dag?
ps. ikke nazimens udgave som intet socialistisk indehold havde.

Stig Rasmussen

Bill: Jeg mente netop nazismen, fordi dine primære prioriteter er mad og arbejde, Stalins myrderier eller DDRs politistat struktur har du det jo fint med. så ville du vel også kunne leve med at Stasi hed Gestapo.

Og sulter du i dagens Danmark?

Stig, nu kigger jeg ud over min egen næsetip...

I Tyskland er 6 millioner så fattige at de skal have fødevarehjælp. I EU lever 130 millioner mennesker i følge Røde Kors under EU's fattigdomgrænse. I USA er 45 millioner mennesker afhængige af madbilletter:

"USA Food stamp usage increases by astronomical 70%. Damian Paletta, the Congressional Budget Office said Thursday that 45 million people in 2011 received Supplemental Nutrition Assistance Program benefits, a 70% increase from 2007. In the 2010 fiscal year, $65 billion in food stamps were distributed, with an average benefit per recipient in a household of $133 per month."

Alle disse mennesker vil putte den kapitalistiske frihed 'up in yours'

Niels Mosbak, Flemming Andersen, Per Torbensen og Gustav ML anbefalede denne kommentar
Stig Rasmussen

Bill: Det er jo fint, er det så ikke nemmere at gå helt tilbage til Stavnsbåndet fremfor fejlslagne eksperimenter som socialisme, siden du er en så stor tilhænger af facistoide styreformer?

Stig, det har altid undret mig, at de der råber højst om frihed, er bedøvende ligeglade med hvordan deres frihedbegreb indvirker på andres frihed. Jeg kan kun definere en sådan ligegyldighed som egoisme...at

Niels Mosbak, Palle Yndal-Olsen, Flemming Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Stig, det har altid undret mig, at de der råber højst om frihed, er bedøvende ligeglade med hvordan deres frihedbegreb indvirker på andres frihed. Jeg kan kun definere en sådan ligegyldighed som egoisme...

Stig Rasmussen

Bill: Imponerende i at fordi du selv står uden for arbejdsmarkedet, så mener du at en taber-model som socialisme skal genindføres er det ikke egoisme af højeste grad?

Hvis der var den meste interesse i dine "visioner", burde der være et parti endnu mere til venstre for EL, der burde have fået 50% af stemmerne.

Stig, er de 200 millioner fattige inden for grænserne af kapitalismens højborg dig totalt ligegyldige ... jeg tror jeg slutte debatten med dig for i dag - håber du fik lidt at tænke over. tjau

Claus Oreskov, Flemming Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Det er interessant at følge dinosaurernes kampe her i Jurassic Park, men kunne nogle af f.eks de bidragende ungarere i tråden evt. komme med lidt input fra nutidens Ungarn?
(der er måske nogen, som har været "hjemme" siden 1956?)

Niels Mosbak, Flemming Andersen, Per Torbensen og Christian Harder anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Undertegnet vil gerne tage Nics opfordring op.Derfor denne henvendelse.

NICOLAI PERJESI.

Min kommentar:Egentlig glad for nedkæmpelsen af Ungarnsopstanden i 1956-det var de samme lede fascister som idag-tak til den røde hær.Spasiba.

Den står undertegnet ved.

Du svarer(Nikolai Perjesi)

Som søn af en ungarnsk flygtning fra 1956 kan den slags kommentarer virke lige så
deprimerende som artiklen.

Mit svar og reference var til Jobbik og folk fra Pilekorpset og ikke til din familie som undertegnet naturligvis ikke kender.

Mange ca 200.000.ungarer flygtede,alle var helt sikkert ikke fra Pilekorpset eller fascister de 3måneder grænsen til Østrig stod åben.

Nicolai Perjesi jeg kvitterede med en stjerne-ikke som en undskyldning for min kommentar men for en accept af hvilke følelser der kan komme i spil og som du udtrykte.

Kender hele problematikken med fordrivelsen fra Schlesien i 45-46 heimat etc.

Jeg mener ikke at jeg på denne tråd eller andre har set ungarere som undermennesker-gør du ?

(Springer Roberts manipulationer over-kender dem til hudløshed fra andre debatter)

Derfor denne henvendelse til dig.

M.v.h.Per Torbensen.

Niels Mosbak, Claus Oreskov og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Per,

jeg håber, at Nicolai Perjesi og flere vil følge opfordringen.

Men kunne du så ikke, mens vi venter på det, forklare hvorfor du mener opstanden i ´56 skulle have været specielt fascistisk domineret?

Der har givet været nogle eksPilekorsfolk med så kort tid efter krigen, men at de skulle have været drivende kraft eller dominerende i opstanden, har jeg ikke hørt fra andre.
Men jeg har så heller ikke dyrket ungarsk historie ret meget.

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Bill Atkins

Du har en stor tålmodighed med Stig Rasmussen,men det er som vand på en gås,det perler.
For ca et år siden udtalte Stig Rasmussen på en tråd,at al den opmærksomhed ved hungernødskatastrofer i fjersynet blot skulle sløjfes-drop tv-dækningen og nødhjælpen,de får bare flere sultne børn-det var hans empati.
Maya og undertegnet vi stoppede.

Per, det interesserer mig faktisk at diskutere med folk som Stig og Robert, ikke fordi jeg tror jeg kan overbevise, men fordi jeg leder efter præcis hvor kæden hoppe af - og i den sammenhæng er Robert mere interessant end Stig - det har du ret i. Jeg mener faktisk er det deres frihedsbegreb, der er så diffust at de ikke kan hente argumenter derudfra - deres frihedsbegreb er nærmest at sammenligne med egoisme.

Sider