Hvem har retten til at sige NIGGER?

Det bliver sagt ’nigger’ over 100 gange i Quentin Tarantinos spaghettiwestern ’Django Unchained’, og det har genoplivet den amerikanske debat om, hvem der må tage det historisk betændte ord i sin mund – og hvordan
For tv-værtinden Oprah Winfrey er ordet ’nigger’ så tynget af had og fornedrelse, at hun ikke synes, at nogen kan retfærdiggøre at bruge det. Hver gang, hun hører ordet, tænker hun på de sorte mænd, der blev lynchet, og på at det var det sidste ord, de hørte, før de døde. Billedet her er fra en lynching i Texas i 1908, hvor fem sorte mænd blev hængt til skræk og advarsel for andre sorte. Foto: Scanpix

For tv-værtinden Oprah Winfrey er ordet ’nigger’ så tynget af had og fornedrelse, at hun ikke synes, at nogen kan retfærdiggøre at bruge det. Hver gang, hun hører ordet, tænker hun på de sorte mænd, der blev lynchet, og på at det var det sidste ord, de hørte, før de døde. Billedet her er fra en lynching i Texas i 1908, hvor fem sorte mænd blev hængt til skræk og advarsel for andre sorte. Foto: Scanpix

24. januar 2013

For nyligt skulle en hvid journalist, Jake Hamilton fra The Telegraph, lave et kort videointerview med en sort skuespiller, Samuel L. Jackson, i forbindelse med promoveringen af Quentin Tarantinos Django Unchained. Samtalen lød som følger: »Der har været en del kontroverser angående brugen af ’N-ordet’ i denne her film ...,« begynder Hamilton.

»No? Nobody? Nun …?« afbryder Jackson. »Hvilket ord mener du?«

»Æh, det vil jeg ikke sige,« lyder det fra Hamilton. »Jeg kan ikke lide at sige det …«

»Har du nogensinde sagt det,« spørger Jackson.

»No sir,« svarer Hamilton prompte som en skyldbetynget skoledreng.

Jackson presser på for at få Hamilton til at sige ordet. Hamilton nægter.

»Den her samtale fører ingen steder hen, medmindre du siger det. Skal vi gå videre til et andet spørgsmål?« griner Jackson.

»Okay … J-jeg vil ikke, jeg bryder mig ikke om at sige det, v-vil DU sige det?« svares der i en vag offensiv.

»NEJ, fuck nej,« svarer Jackson (’fuck’ er censureret ud af klippet på The Telegraphs hjemmeside), »det er ikke det samme …«

Hvis Hamilton som journalist sagde ’nigger’, ville interviewet aldrig kunne blive vist nogen steder, forklarer han Jackson. Så samtalen om netop det ord, slutter der. ’n-ordet’ vs. amerikansk politisk korrekthed: 0-1. Eller 1-0.

Afhængigt af øjnene, der ser, og ørerne, der hører.

Betændt ord

Ordet ’nigger’ er det mest betændte ord i amerikansk kulturhistorie, og fordi det bruges over 100 gange i Tarantinos aktuelle spaghettiwestern, Django Unchained, har det fået amerikanske filmdebattører til at protestere.

En af dem er filmkritikeren Owen Gleiberman fra Entertainment Weekly. Han skrev i sin anmeldelse i forbindelse med den amerikanske premiere i december, at Django stod for »den mest promiskuøse brug af N-ordet, man har hørt i en mainstreamfilm nogensinde.«

En af verdens største sorte filminstruktører, Spike Lee, der har skildret afroamerikansk kultur i værker som Do the Right Thing (1989) og Jungle Fever (1991), kritiserede allerede tilbage i 1997 Tarantino for dennes brug af ’N-ordet’ i Jackie Brown, der hyldede 70’ernes kultfilmgenre ’blaxploitation’, som henvendte sig til et sort publikum og gjorde brug af sorte skuespillere.

»Jeg har ikke imod ordet, jeg bruger det selv, men Quentin er forgabt i det. Hvad vil han opnå? Gøres til æresmedlem af det sorte samfund?« sagde Spike Lee til Variety.

Og efter premieren på Django Unchained skrev Lee på Twitter: »Amerikansk slaveri var ikke en spaghettiwestern af Sergio Leone. Det var et holocaust. Mine forfædre var slaver. Stjålet fra Afrika. Jeg vil ære dem«.

Mens nogle ser populærkulturens (gen)brug af ’N-ordet’ som en indikation af, at racismen stadig dominerer, ser andre det som et positivt tegn, at man nu anvende ordet med ironi og historisk distance. Uanset gnider ordet stadig salt i såret på et land, der er dybt mærket af sin racismehistorie.

Sproglig vold

’Nigger’-prædikatet har forfulgt den afroamerikanske befolkning siden slavehandlernes brug af det i 1700-tallet. Og denne sproglige vold imod sorte – hvis bagvedliggende holdning også fik fysiske udtryk – har også sat sig spor i kulturelle produkter.

I slutningen af 1880’erne blev der i Amerika eksempelvis lanceret produkter som puslespillet »Chopped Up Niggers« (’niggere i småstykker’) og »Nigger Hair Smoking Tobacco« (’rygende niggerhårs-tobak’), mens paranødder kaldtes »nigger toes«.

En af Hollywoods mest teknisk banebrydende stumfilm, D.W. Griffiths En Nations fødsel fra 1914 gjorde kontroversielt Ku Klux Klan til filmens helte og fremstillede sorte slaver som dumme og primitive. Og ligesom i mange andre af tidens film blev de karikeret af hvide skuespillere, der blev sminket sorte.

I Hollywoods første film med lyd, The Jazz Singer fra 1927, optræder den hvide hovedperson ligeledes med ’black face’, mens der i Disneys tegnefilm Fantasia fra 1940 optræder en tjener med æsel-underkrop og ’neger’-overkrop – fuldt ud stereotypificeret med kæmpelæber og runde øreringe.

De scener blev slettet af Disney, da en ny version udkom i 1960. Og det var da også netop i 60’erne, at den eksplicitte racisme generelt begyndte at forsvinde ud af mainstreamkulturen. Og det var i samme årti, at det også blev muget grundigt ud i brugen af ’N-ordet’.

Agatha Christies Ten Little Niggers fra 1939, som refererer til børnesangen af samme navn, blev eksempelvis i 1980’erne genudgivet i USA med den nye titel And Then There Were None. Og i dag gengiver de færreste amerikanske magasiner ordet ’nigger’ direkte, men erstatter det med ’n*gg*r’, ’n**ger’ eller ’the N-word’. For hvem er det egentligt, der har ret til at tage ordet i sin mund?

Som nitroglycerin

»I stort set enhver kontekst er der en forskel på en indviets og en uindviets brug af ’n-ordet’,« siger Jason Silverstein, der skriver ph.d. i antropologi på Harvard University og underviser i »Race, racisme og Quentin Tarantino«,’ og fortsætter: »Hvis uindviede, for eksempel hvide, bruger ’n-ordet’ er det anstødeligt. Det er sårende. Det vækker historien om den hvide mands overlegenhed til live. Men der er også sorte amerikanere, der mener, at de kan tilbageerobre ordet. Og når man gør det, kan et undertrykkende ord blive til et udtryk for hengivenhed.«

I 90’erne stod ikke mindst en ny generation af sorte komikere, for eksempel Chris Rock, for den bevægelse.

»’Nigger’ er ordenes nitroglycerin. Og i de forkerte hænder kan det gøre skade. Men giv den til den rette videnskabsmand, Dave Chapelle, Ice Cube eller Eddie Murphy, og han gør det til kunst,« forklarede Rock i et tv-interview i 2007.

Komikeren Dave Chapelle udstillede i 2004 ’N-ordets’ værdiladning i sketchserien The Niggar Family, der parafraserer 50’er-sitcoms som den ærkeamerikanske Father Knows Best. I Rocks version følger vi en kærnemælkssund, hvid middelklassefamilie med efternavnet ’Niggar’. Hver eneste joke tager udgangspunkt i den platte dobbeltbetydning.

»Sover Tim stadig?,« spørger faderen og replicerer, »han er en doven Niggar, er han …«

De racistisk konnoterende misforståelser henviser både til ordets fortsatte effekt og dets stigmatiserende historie. Og så trækker latterligheden farligheden ud af ordet, som i øvrigt mange steder bruges flittigt internt blandt sorte.

»I New York hører jeg aldrig nogen sige ’nigger’ – på nær andre ’niggers’,« forklarede den amerikanske skuespillerinde, komiker og Whoopi Goldberg eksempelvis i dokumentarfilmen The N-Word (2004).

Rapperen og produceren Jay-Z forsøgte i et interview på Oprah Winfrey Show i 2009 at forklare den sorte samtidsmusiks hyppige brug af ordet: »Folk tildeler ord magt, og i vores generation har vi taget magten ud af det ord. Hvis man streger det ord fra ordbogen, kommer der bare et andet næste dag. Det rigtige problem er racisme.«

Oprah, som er kendt for sin kritik af N-ordet, erklærede sig høfligt uenig.

»Det ord er så tynget af had og fornedrelse… Hver gang, jeg hører det ord, selv til dine koncerter, så tænker jeg på de sorte mænd, der blev lynchet, og på at det var det sidste ord, de hørte, før de døde.«Når hvide siger ’nigger’For den hvide befolkning er brugen stadig farlig – også i kunsten.

»Må en hvid forfatter bruge ’N-ordet’ for at afspejle racismens virkelighed? Det vil jeg personligt mene,« siger Jason Silverstein og fortsætter: »For der er forskel på at skrive om racisme og at skrive racistisk. Hvordan skulle man kunne afspejle det amerikanske slaveris uhyrligheder uden at bruge det ord, der har været så nært knyttet til den skade, der blev forvoldt?

Angående Django Unchained bør vi spørge, hvad ’N-ordet’ bidrager med inden for filmens kontekst. Det er en film om slaveri i 1858. Hvis man skriver om racisme, bliver man nødt til at fremskrive racister, der siger og gør racistiske ting. Men det er stadig et omtåleligt område, og det med rette,« siger Silverstein.

»Det skaber stadig chokeffekt, når det kommer fra en hvid persons mund – og hvide forfattere og instruktører skal gøre sig klart, om deres værk retfærdiggør brugen af ordet. Men de skal også være klar over, at ingen kunstner kan tage styring over fortolkningen sit værk – og det er endnu sværere at kontrollere fortolkningen af så frygteligt et ord.«Da Tarantino forleden modtog en pris for bedste manuskript til Golden Globe Awards, svarede han igen på kritikken med det argument, at det ville have været mere anstødeligt at udelade ordet fra de sortes historie.

»Hvis nogen derude faktisk vil hævde, at jeg bruger ordet ’nigger’ mere i filmen, end det faktisk blev brugt tilbage i Mississippi i 1858, så skal de være velkomne. Men det er der ingen, der påstår,« sagde Tarantino. Og så brugte han altså ordet igen. Til forargelse for mange.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

-" ’Nigger’-prædikatet har forfulgt den afroamerikanske befolkning siden slavehandlernes brug af det i 1700-tallet."

Og de sidste snart tyve år har ingen i USA brugt udtrykket 'afroamerikansk' - enhver, der siden har set en amerikansk film eller læst i en amerikansk avis har alene set udtrykket 'african-american.'

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Min engelske barndoms elskede negerdukke hed Golly, men betragtes nu som en hån i brede kredse, da den netop er udformet som en klassisk karikatur. Alligevel elskede jeg den, lissom generationer af andre børn gjorde det - og jeg har svært ved at se andet, end at dukken har bidraget til et positivt syn, og ikke had...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Robert O. Jensen:

"Enten er filmen god og viser virkeligheden som den var - eller også er den dårlig og det er den oftest når den af politiske hansyn nægter at skildre livet som det rent faktisk var - denne film er øjensynlig god - de er sgu rablene, de amerikanere."

Det er fiktion. Der er en lang tradition for at fiktion ikke nødvendigvis behøver "vise virkeligheden som den var" for at være god. Fiktion lever på helt andre præmisser end faglitteratur.

Som historisk interesseret kan jeg da selv nørde over at detaljerne ikke er i orden i en historisk fremstilling, men når det kommer til stykket, så er det slet ikke det der er udslagsgivende for om fiktionen sætter sig fast, gør indtryk. Det er rigtigt at der er ekstremt meget ahistorisk og dårligt fortalt fiktion (på film og bøger), men så er der andre på trods af deres manglende historiske korrekthed stadig er en ekstremt underholdende og uforglemmelig oplevelse.

Sergio Leones film er f.eks. et godt eksempel på film som ikke viser historien særligt korrekt, men alligevel er uforlignelige klassikere, især i forbindelse med dette emne, da Tarantinos nye film konsekvent bliver omtalt som en spaghettiwestern i de danske medier.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat

Det er i orden at kalde en mulat sort,en meget kendt mulat, afrikanere kalder Ham sort, den første sorte, o.s.v. de må være farveblinde da Han, mulaten er lys, lysebrun, ligesom al suces starter med let solbrændthed,.
Neger: spansk eller portugesisk: sort
Latin:niger.
Angående afrikanerne i usa, så har deres kvinder i tidens morgen været besvangeret af slaveejeren, så det er ret begræset hvor mange af dem der er sorte, men det er måske for at fortrænge at mange af dem er mulater at de kalder sig sorte, selv om andre kan se at de er lysbrun.
Jeg selv føler mig irriteret over at de kalder mig en hvid Kaukasier, jeg er Jyde, og ikke Grusier eller Asserbaisjansker.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Steen Erik Blumensaat:
"Neger: spansk eller portugesisk: sort
Latin:niger."

Der er ikke megen håneri ved at kalde 'en sort' for 'sort' på fancy fremmedsprog, som almuen næppe var velbevandrede i.

Der er til gengæld brod bag hånen, hvad ordet der forvanskes til 'nigger', ikke er det latinske 'niger' eller det portugisiske 'negri', men gammel-engelske betegnelse for en nidding, 'niggard'.

Den latterlige tabuisering af order 'nigger' som et historisk fænomen, betyder i praksis at det næppe vil blive ført samtaler om ordets ophav og betydning. Det eneste bud på en forklaring, findes i semi-kanonicerede ordbøger, der som bekendt kan indeholde gedigne mængder komprimeret sludder.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Jep Sune dert er rigtigt - men når jeg tænkte god er det i politisk forstand - altså provokerende og medvirkjende til at indgyde forståelse. Politisk korrkthed, er ikke befordrende for politisk opmærksomhed og bevidshed - det er bare bevidst løgnagtigt

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

OK heinrich men din fundamentalisme holder nu ikke altid i virkeligheden. Du kunne jo tage en tur til NYC og tilbringe en dag i Harlem og der forsøge dig med ordet neger og nigger. Der er også indfølelse og hensyn her i verden og selvom jeg er enig i at man bør kunne ryge og sige nigger og fuck ipå filmlerrede hvor dette er rimelight uyden hensyn til PC - så er det ikke det samme som at man så skal gå rundt og direkte tale - hvad der med rette eller urette - opfattes som nedsættende på et racistisk plan. Jeg vil som bekendt acceptere meget, ikke mindst hån, spot og latterligørelse af folks ideologier og profeter - men når vi taler om n oget som har været anvendet som undertrykkelsemekanisme for en stor del af menneskeheden igennem århundrede er jeg ikke med på at det så er ligegyldigt og at vi bare kan studere ordets oprindelse og slu fast as også 'ivory betyder hvid og der derfor ikke er noget problem at sige neger der jo i oprindelsen bare betyder - sort. Verden er ikke sort eller hvid, og der er områder hvor hensyn er rimelige, men PC er ikke nogen god ide..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

jeg mente ord eller spro fundamentalisme. Vi kan jo ikke bare ignorer, I alle tilfælde ikke os der befinder os midt i brændpunktet hvad enten det er i USA eller her i Australien, at ordet nigger har været anvendt nedsættende og som undertrykkelsemiddel og med påstand om at man tilhørte en lavere race for over 200 år hver eneste dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Robert,

jeg har intet ønske om at betegne en social gruppe som 'niddinger' -- det ville være racistisk (forhånende) i juridisk forstand.

Hvad er der galt ved at betegne en ussel stymper som 'nidding'? Hvad er der galt med at betegne en person, hvis hverv er at agere foged, for 'foged'? Udmærkede, gamke ord.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Det er rigtigt nok at ordet Nigger har en ikke racistisk ophav, hvis vi går lang tid tilbage i historien, og at man i visse situationer kan diskuttere og snakke om dets ophav, betydning og historie.

Men når ordet i den grad er blevet brugt negativt og hadsk, bør dette altså i alle højeste grad begrænses og gøres med en høj grad af forståelse, for rigtig mange bliver stadig stødte af ordet, hvilket er forståeligt når man ser på den kontekst ordet blev brugt i.

Jeg har det lidt på samme måde med ordet Mulat, der absolut også kan have særdeles racistiske undertoner.

Fint at diskuttere ordet, dets ophav og betydning, men at bruge det i dagligdagen der er det altså ikke okay.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

Tjaa, man har i hvert fald i USA bearbejdet sine tabuer bedre, end vi danskere har. Hvor mange film er der blevet lavet om Danmarks enorme bidrag til slavehandel (og bla bla, Danmark FORTSATTE med slaveriet, efter slavehandlens ophør!), eller om den landsforræderiske samarbejdspolitik i 40'erne, der kostede titusindvis af menneskeliv, og var tæt på at gøre os til tysker-allieret i omverdenens øjne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Mikkel Serup:
"Det er rigtigt nok at ordet Nigger har en ikke racistisk ophav, hvis vi går lang tid tilbage i historien, og at man i visse situationer kan diskuttere og snakke om dets ophav, betydning og historie"

Mange samfundsformer er funderet på, at slaver gør arbejdet til andres fortjeneste. Der er forskellige måder at praktisere slaveri.

Der er hardcore udgaven, som er blev praktiseret i nordamerika i 1600 og 1700-tallet, hvor det er være sort slave var som at være et husdyr. Et nytte-dyr, der nødvendigvis må holdes på plads, hvis den sociale orden skal bestå og nyttedyrene være nyttige.

Lovgivning der kriminaliserer nogles frihed, legitimerer formynderi og tvang af andre, og legitimerer ejendomsret over mænd, der er blevet frataget retten til at blive anset for personer. Ridefogeder og andre fogeder, samt betjente og andre voldsparate typer, hvis opgave der er at knække rebelske personer og oprør mod den påtvungne sociale orden. En 'mellemklasse' mellem de slavegjorte masser og det besiddende herrefolk, der er glorificerede slaver frataget nogle af de vilkår (= privilegier) der gælder i almindelighed for de mindre heldigt stillede slaver. Denne mellemklasse skal helst prise sig lykkelig for egne privilegier, deres gode held og eventuelt bilde sig ind at de har indflydelse qua deres sociale rang. Denne mellemklasse agerer stødpude for de laveste klasser utilfredshed, og vil ofte ihærdigt og dygtigt forsvare den bestående sociale orden.

Det er de samme midler, der tages i anvendelse i alle situationer, hvor nogle er andres slaver.

I samme historiske periode var også mange hvide slaver. Dog sjældent på permanent basis; det var ofte på åremål, f.eks. syv år som nogens slave, som betaling for overfarten over Atlanten. Den gruppe var også talrig, og blev holdt adskilt fra de sorte slaver. Hvis de to grupper slaver havde fundet fælles fodslag og iværksat politisk handling for at kaste deres åg, kunne herremændene og deres fogeder ikke have stillet noget op. Det var derfor disse grupper blev holdt adskilte, og systematisk blev indprentet mistroiskhed overfor hinanden.

Mildere tilgange til slaveri fandtes, hvor der nærmest var tale om en feudalorden. Det var tiltagende situationen op gennem 1800-tallet, af flere grunde. En af de pragmatiske var, at antallet af slaver ikke længere udgjorde en så stor andel af befolkningen, at der var risiko for at en slaverevolte ville kunne opnå succes, og sikkerhedssituationen således var markant ændret.

En feudalorden er ikke nødvendigvis fornedrende. Det betyder også, at enhver hører til, at alle er en del af et fællesskab, at enhver har adgang til bolig, føde og andre fornødenheder.

USA borgerkrig fjernede formelt slaveri. Det betød i vid udtrækning, at de sorte ex-slaver og deres efterkommere fik deres levevis kriminaliseret, og de blev indsatte i fængsler, hvor de fungerede som arbejdskraft i statslig regi.

Også indianere praktiserede slaveri. Den variant bestod i, at en slave blev nærmest optaget som et familie- og klanmedlem in-spe, og som efter typisk syv år som ulønnet arbejdskraft kunne blive hos klanen på lige vilkår. Men det er et helt andet kapitel, hvor slaver ikke blev holdt nede gennem tvang og fornedrelse.

Der er stærke kræfter, der nærer stor modvilje mod at der skal føres samtaler om slaveri, tvang, del-og-hersk politik til alle tider, dehumanisering og andre mekanismer, til social kontrol og social orden til fordel for de herskende klasser. Det er stor modvilje mod at anvende ærlige ord om disse temaer.

Hvilket er ganske forståeligt. Også i nutiden, er slaveri udbredte, omend lænkerne der holder de fleste nede, er langt mindre synlige. Metoderne til at opnå kontrol er langt mere subtile og avancerede end tidligere, omend den stadig beror på præcis de samme elementer af legalisering af tvang, fogeder og en nyttig mellemklasse.

Det er hvad 'politisk korrekthed' drejer sig om. At man ikke må føre en ærlig samtale, og anvende ærlige og præcise ord.

Brugerbillede for Simon Olmo Larsen

@ Dennis Baggers Laursen

"Tjaa, man har i hvert fald i USA bearbejdet sine tabuer bedre, end vi danskere har".

Er ikke sikker på at de såkaldte "sorte" african americans er helt enige med dig i den udlægning, slet ikke den million der sidder i fængsel.

Obama, har vist også udtalt at amerikanere skal se fremad og ikke tilbage, jeg mindes ikke at USA offentligt har undskyldt, over for de amerikanere som grundet deres oprindelse, kunne behandles som dyr og var underlagt de hvide herremænd i over 150 år og til en vis grad er de det stadig idag, er de ikke, tværtimod er de blevet fortalt at de har fået friheden, men at de ikke kunne forvalte den, derfor indførte man 3 strikes and your out, som fordoblede antallet af indsatte i amerikanske fængsler på 10 år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Rehhoff

Ja, man sikkert ikke lave en film om slaveriet i Amerika uden at bruge ordet "nigger" men kender jeg Quentin Tarantino ret, så har den sikkert heller ikke prøvet at begrænse det, den har sikkert ikke fået for lidt. Han gør det nok bare for at gøre indtryk på sin mor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon Olmo Larsen

@ Steen, det kunne være et rammende begreb, men amerikaner ville vel passe bedre, de er vel for størstedelens vedkommende en blanding af europæere og afrikanere, det er bare svært at se med "hvide" øjne, hvilket nok skabt en frygt hos de "hvide" for at de med tiden ville blive brune, måske også derfor at "hvide" mænd har haft en underlig trang til at skære i deres genitaler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merete von Eyben

Tak, Steen Sohn, for at gentage, at afroamerikaner er en anakronistisk betegnelse, som for 20-25 år siden er blevet erstattet af afrikansk amerikaner - African American fordi nationalitet staves med stort på engelsk. Og mens vi er ved det engelske, så betyder "smoking tobacco" tobak der ryges og ikke den slags, der tygges. "Neger" er ikke bare et anakronistisk ord herovre, men betragtes nu som "the other N-word." Det samme gælder "mulat," som dog nok mest vil få folk til at trække på smilebåndet - hvis de altså overhovedet kender det. Og mht at betegne folk som sorte eller hvide, så betegner ordene i den sammenhæng jo ikke længere hudfarven men personens etniske og/eller kulturelle tilhørsforhold, som når Clinton blev kaldt USA"s første sorte præsident. It was the saxophone, stupid!
Når min afrikansk amerikanske/sorte mand - han foretrækker den sidste betegnelse - de første gange, vi var hjemme på besøg, blev kaldt "neger," rystede han bare overbærende på hovedet. Når jeg så prøvede at forklare folk, at det ord anses for racistisk herovre, var svaret at de mennesker jo er "negre," så hvad forkert var der dog ved det?
Det handler nemlig ikke så meget om at være politisk korrekt som om, hvad den pågældende befolkningsgruppe selv ønsker at blive kaldt. Det behøver man sådan set ikke være enig i, men man bør respektere det. På dansk territorium kan man sige "fuck" hver gang, man åbner munden, uden at nogen bliver stødt. Herovre er det som bekendt "the F-word," bliver censureret væk af mainstream medierne og får enhver ansvarlig forælder op i det røde felt. Hvis man derimod som voksen rammer fingeren i stedet for sømmet, er det ord derimod helt på sin plads. Den mulighed har de stakkels danskere for længst forspildt. Men hvis en besøgende dansker bruger det herovre som man gør i DK, kan det gå så gruelig galt. Det er det, vi sproglærere kalder "a false friend," dvs ord, der ser ens ud men har forskellig betydning på forskellige sprog.
So watch it with those N- and F-words...

Brugerbillede for Dorte Weber

Det er jo stadig et spørgsmål om hvem der har magt og privilegier, og det er stadig fortrinsvis hvide amerikanere i det samfund. Derfor kan hvide ikke bruge N ordet uden at anstøde. Det udtrykker en ulige magtbalance. Den hvide der bruger ordet udtrykker sin højere status og magt overfor den der må finde sig i at blive kaldt sådan. Når afroamerikanere bruger det om hinanden er der ingen (eller oftest ingen) magtspørgsmål. Men jeg synes alligevel Oprah har ret i at det ord har klang af racehad, undertrykkelse og vold.
Det er mig ligegyldigt hvad ordet oprindeligt betød eller hvor det kom fra. Det har kun etymologisk og historisk interesse. Ordet har en anden betydning nu, og det er den betydning vi diskuterer.
Quentin Tarantino har for så vidt ret i at man ikke kan fremstille den tid og de forhold uden at bruge de ord der ville have været brugt dengang i den situation. Kan man forestille sig en film om Holocaust, hvor koncentrationslejrsvagterne brugte politisk korrekte benævnelser for jøder? Det man kan anfægte er måske om det er nødvendigt at blive ved med at vælte sig i de gamle historier der genopliver gammelt had og fornedrelse. Og hvis historien skal fortælles hvorfor så netop på en måde der i den grad gentager fornedrelsen?. Hvornår må vi have lov at komme videre?
Jeg er enig med Merete om at hvis man vil undgå at støde an så skal man bruge de ord some en gruppe selv foretrækker. Det er kun høflighed. Så kan man debattere om høflighed har nogen værdi.
Nell Irvin Painter er en amerikansk historiker der har skrevet A History of White People. Det er en udmærket udgravning af hvordan europæerne blev hvide og kaukasiere og hvordan de brugte raceteori til at holde ved magten. Tilbage til magten. Det er der problemet er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels  H. Poulsen

Dorte Weber " ... hvis man vil undgå at støde an så skal man bruge de ord some en gruppe selv foretrækker. Det er kun høflighed."

Jo, det lyder meget pænt og humant, men nu er definitionen på ytringsfriheden i Danmark som bekendt jo, at minoriteter skal finde sig i spot, hån og latterliggørelse,
så desværre er vi nødt til at blive ved med at sige neger/nigger for at holde ytringsfrihedens fane højt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdi Dahir

- Jakob Ellekjær

Hvordan kan man dog sammenligne kontanthjælps-modtagere med nigger. Man skal da langt ude i uvidenhed for at kunne dette. Kontanthjælp er da en privilegium, som kun tilbydes i Skandinavien vil jeg mene. Det er på ingen måder race-relateret, men tværtimod en hjælpende hånd fra de skatteyder der nu betaler for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

De er skøre, de amerikanere (og deres efterlignere udi politisk korrekthed)!
(Samuel Jackson og Tarantino er dog tilsyneladende undtagelser.)

Men det minder mig om en inder, der engang fortalte om sin slægtning i Californien, der var oppe at slås med myndighederne i fbm. sit universitetsstudie og diverse regler for Affirmative Action, som det vist hedder.

Inderen var farvemæssigt mere sort end de fleste amerikanske sorte, og hans forfædre blev beviseligt både tævet, undertrykt OG kaldt niggere af hvide mennesker (her nok briter).
Men i dette tilfælde insisterede amerikanerne på, at han i denne sammenhæng var at betragte som "hvid", så han gik glip af nogle ordninger, som folk med afrikansk afstamning kunne nyde godt af. Også selvom deres familie var indvandret længe efter slavetiden.
Amerikanerne burde måske lære at se lidt mere på adfærd og lidt mindre på ordvalg!?.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels  H. Poulsen

Man må åbenbart ikke henvise til den reelt eksisterende racisme mod sorte
under den såkaldte revolution i Libyen, så bliver ens kommentar slettet.
Næh, man skal sidde og fimse med en cognac i hånden foran pejsen og konversere om, hvad der er den mest følsomme betegnelse for disse sorthudede mennesker, som bliver slæbt gennem menneskemængden og parteret med macheter
og klynget op af disse rebeller, som vi har bombet til magten.
"Åh min kære, det er så ufint at kalde disse dukker for negerdukker. Skal vi ikke enes om 'afro-amerikansk legetøjsbaby'? Og negerkys kunne da fint hedde "sortekys", ikke sandt?"
"Åh nej, ikke 'sortekys". Jeg dåner. Mit lugtesalt, hurtigt!"

Brugerbillede for Mads Nielsen

Vil give Jay-Z ret i at ordene i det hele taget op gennem historien og til idag bliver tildelt for meget magt - også the N- word. Det rigtige problem ER racisme. Man kunne ligeså godt have kaldt de sorte for et andet ord. Så havde den været lige så gal og stadig racistisk.

Nu kan jeg se at alle kommentarer herinde er skrevet af hvide. Kunne være interessant at se hvad en sort ville sige til denne artikel. Og ikke mindst kommentarerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Nielsen

Lige bortset fra Abdi, vil jeg nu holde 100 på at resten er hvide. Du kan jo bare kigge på fornavn og efternavn.

Og mht "overskrifts-spørgsmålet", så har alle vel "ret" til at bruge ordet. Man skal bare huske at bruge det med omtanke, ligesom med alle mulige andre ord.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Schou

I filmen "Far til fire og Ulveungerne" fra 1958 synger spejderne "En sort lille neger fra Afrika":
http://www.youtube.com/watch?v=Uk__h4oMmB4
Lad os alle nyde denne sang, som et symbol på den frihed vi engang havde. Nogle mennesker, mener at de er "gode", men denne sang er altså ikke skrevet af onde mennesker. Den er skrevet i en anden tid.

Alternativt fortæller vi vores børn hvad det er der foregår, historien omkring det, baggrunden etc. Og "Tintin i Congo", og "Lille Sorte Sambo" og H. C. Andersens ABC-bog (slå op under 'N').

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Hans Schou:
"H. C. Andersens ABC-bog (slå op under 'N')."

Læs endelig H.C. Andersens 'ABC Bogen'. Ikke alene under bogstavet 'N', men hele moletjavsen. Den go'e HCA er tydeligvis på åndelig bølgelængde med det Ludvig Wittgenstein og George Orwell siden reflekterede dybt over.

Enjoy.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon Olmo Larsen

helt enig Heinrich, min viden om WWII, er meget begrænset og ensidig, nok mest fra Matador ;-) jeg tror vi kan lære meget af at se på debatten i USA, angående racisme, dengang vi troede vi vandt klassekampen fortsatte deres, african amerikans er nogle af mest rutinerede forkæmpere for den nederste klasse, vi har brug for at lære, det vi har glemt, at kampen ikke slutter så længe der er mennesker der er slaver, racisme er integreret i verden og forsvinder først når verden forandrer sig fundementalt.

anbefalede denne kommentar

Sider