Læsetid: 6 min.

Hvem har retten til at sige NIGGER?

Det bliver sagt ’nigger’ over 100 gange i Quentin Tarantinos spaghettiwestern ’Django Unchained’, og det har genoplivet den amerikanske debat om, hvem der må tage det historisk betændte ord i sin mund – og hvordan
For tv-værtinden Oprah Winfrey er ordet ’nigger’ så tynget af had og fornedrelse, at hun ikke synes, at nogen kan retfærdiggøre at bruge det. Hver gang, hun hører ordet, tænker hun på de sorte mænd, der blev lynchet, og på at det var det sidste ord, de hørte, før de døde. Billedet her er fra en lynching i Texas i 1908, hvor fem sorte mænd blev hængt til skræk og advarsel for andre sorte. Foto: Scanpix

For tv-værtinden Oprah Winfrey er ordet ’nigger’ så tynget af had og fornedrelse, at hun ikke synes, at nogen kan retfærdiggøre at bruge det. Hver gang, hun hører ordet, tænker hun på de sorte mænd, der blev lynchet, og på at det var det sidste ord, de hørte, før de døde. Billedet her er fra en lynching i Texas i 1908, hvor fem sorte mænd blev hængt til skræk og advarsel for andre sorte. Foto: Scanpix

24. januar 2013

For nyligt skulle en hvid journalist, Jake Hamilton fra The Telegraph, lave et kort videointerview med en sort skuespiller, Samuel L. Jackson, i forbindelse med promoveringen af Quentin Tarantinos Django Unchained. Samtalen lød som følger: »Der har været en del kontroverser angående brugen af ’N-ordet’ i denne her film ...,« begynder Hamilton.

»No? Nobody? Nun …?« afbryder Jackson. »Hvilket ord mener du?«

»Æh, det vil jeg ikke sige,« lyder det fra Hamilton. »Jeg kan ikke lide at sige det …«

»Har du nogensinde sagt det,« spørger Jackson.

»No sir,« svarer Hamilton prompte som en skyldbetynget skoledreng.

Jackson presser på for at få Hamilton til at sige ordet. Hamilton nægter.

»Den her samtale fører ingen steder hen, medmindre du siger det. Skal vi gå videre til et andet spørgsmål?« griner Jackson.

»Okay … J-jeg vil ikke, jeg bryder mig ikke om at sige det, v-vil DU sige det?« svares der i en vag offensiv.

»NEJ, fuck nej,« svarer Jackson (’fuck’ er censureret ud af klippet på The Telegraphs hjemmeside), »det er ikke det samme …«

Hvis Hamilton som journalist sagde ’nigger’, ville interviewet aldrig kunne blive vist nogen steder, forklarer han Jackson. Så samtalen om netop det ord, slutter der. ’n-ordet’ vs. amerikansk politisk korrekthed: 0-1. Eller 1-0.

Afhængigt af øjnene, der ser, og ørerne, der hører.

Betændt ord

Ordet ’nigger’ er det mest betændte ord i amerikansk kulturhistorie, og fordi det bruges over 100 gange i Tarantinos aktuelle spaghettiwestern, Django Unchained, har det fået amerikanske filmdebattører til at protestere.

En af dem er filmkritikeren Owen Gleiberman fra Entertainment Weekly. Han skrev i sin anmeldelse i forbindelse med den amerikanske premiere i december, at Django stod for »den mest promiskuøse brug af N-ordet, man har hørt i en mainstreamfilm nogensinde.«

En af verdens største sorte filminstruktører, Spike Lee, der har skildret afroamerikansk kultur i værker som Do the Right Thing (1989) og Jungle Fever (1991), kritiserede allerede tilbage i 1997 Tarantino for dennes brug af ’N-ordet’ i Jackie Brown, der hyldede 70’ernes kultfilmgenre ’blaxploitation’, som henvendte sig til et sort publikum og gjorde brug af sorte skuespillere.

»Jeg har ikke imod ordet, jeg bruger det selv, men Quentin er forgabt i det. Hvad vil han opnå? Gøres til æresmedlem af det sorte samfund?« sagde Spike Lee til Variety.

Og efter premieren på Django Unchained skrev Lee på Twitter: »Amerikansk slaveri var ikke en spaghettiwestern af Sergio Leone. Det var et holocaust. Mine forfædre var slaver. Stjålet fra Afrika. Jeg vil ære dem«.

Mens nogle ser populærkulturens (gen)brug af ’N-ordet’ som en indikation af, at racismen stadig dominerer, ser andre det som et positivt tegn, at man nu anvende ordet med ironi og historisk distance. Uanset gnider ordet stadig salt i såret på et land, der er dybt mærket af sin racismehistorie.

Sproglig vold

’Nigger’-prædikatet har forfulgt den afroamerikanske befolkning siden slavehandlernes brug af det i 1700-tallet. Og denne sproglige vold imod sorte – hvis bagvedliggende holdning også fik fysiske udtryk – har også sat sig spor i kulturelle produkter.

I slutningen af 1880’erne blev der i Amerika eksempelvis lanceret produkter som puslespillet »Chopped Up Niggers« (’niggere i småstykker’) og »Nigger Hair Smoking Tobacco« (’rygende niggerhårs-tobak’), mens paranødder kaldtes »nigger toes«.

En af Hollywoods mest teknisk banebrydende stumfilm, D.W. Griffiths En Nations fødsel fra 1914 gjorde kontroversielt Ku Klux Klan til filmens helte og fremstillede sorte slaver som dumme og primitive. Og ligesom i mange andre af tidens film blev de karikeret af hvide skuespillere, der blev sminket sorte.

I Hollywoods første film med lyd, The Jazz Singer fra 1927, optræder den hvide hovedperson ligeledes med ’black face’, mens der i Disneys tegnefilm Fantasia fra 1940 optræder en tjener med æsel-underkrop og ’neger’-overkrop – fuldt ud stereotypificeret med kæmpelæber og runde øreringe.

De scener blev slettet af Disney, da en ny version udkom i 1960. Og det var da også netop i 60’erne, at den eksplicitte racisme generelt begyndte at forsvinde ud af mainstreamkulturen. Og det var i samme årti, at det også blev muget grundigt ud i brugen af ’N-ordet’.

Agatha Christies Ten Little Niggers fra 1939, som refererer til børnesangen af samme navn, blev eksempelvis i 1980’erne genudgivet i USA med den nye titel And Then There Were None. Og i dag gengiver de færreste amerikanske magasiner ordet ’nigger’ direkte, men erstatter det med ’n*gg*r’, ’n**ger’ eller ’the N-word’. For hvem er det egentligt, der har ret til at tage ordet i sin mund?

Som nitroglycerin

»I stort set enhver kontekst er der en forskel på en indviets og en uindviets brug af ’n-ordet’,« siger Jason Silverstein, der skriver ph.d. i antropologi på Harvard University og underviser i »Race, racisme og Quentin Tarantino«,’ og fortsætter: »Hvis uindviede, for eksempel hvide, bruger ’n-ordet’ er det anstødeligt. Det er sårende. Det vækker historien om den hvide mands overlegenhed til live. Men der er også sorte amerikanere, der mener, at de kan tilbageerobre ordet. Og når man gør det, kan et undertrykkende ord blive til et udtryk for hengivenhed.«

I 90’erne stod ikke mindst en ny generation af sorte komikere, for eksempel Chris Rock, for den bevægelse.

»’Nigger’ er ordenes nitroglycerin. Og i de forkerte hænder kan det gøre skade. Men giv den til den rette videnskabsmand, Dave Chapelle, Ice Cube eller Eddie Murphy, og han gør det til kunst,« forklarede Rock i et tv-interview i 2007.

Komikeren Dave Chapelle udstillede i 2004 ’N-ordets’ værdiladning i sketchserien The Niggar Family, der parafraserer 50’er-sitcoms som den ærkeamerikanske Father Knows Best. I Rocks version følger vi en kærnemælkssund, hvid middelklassefamilie med efternavnet ’Niggar’. Hver eneste joke tager udgangspunkt i den platte dobbeltbetydning.

»Sover Tim stadig?,« spørger faderen og replicerer, »han er en doven Niggar, er han …«

De racistisk konnoterende misforståelser henviser både til ordets fortsatte effekt og dets stigmatiserende historie. Og så trækker latterligheden farligheden ud af ordet, som i øvrigt mange steder bruges flittigt internt blandt sorte.

»I New York hører jeg aldrig nogen sige ’nigger’ – på nær andre ’niggers’,« forklarede den amerikanske skuespillerinde, komiker og Whoopi Goldberg eksempelvis i dokumentarfilmen The N-Word (2004).

Rapperen og produceren Jay-Z forsøgte i et interview på Oprah Winfrey Show i 2009 at forklare den sorte samtidsmusiks hyppige brug af ordet: »Folk tildeler ord magt, og i vores generation har vi taget magten ud af det ord. Hvis man streger det ord fra ordbogen, kommer der bare et andet næste dag. Det rigtige problem er racisme.«

Oprah, som er kendt for sin kritik af N-ordet, erklærede sig høfligt uenig.

»Det ord er så tynget af had og fornedrelse… Hver gang, jeg hører det ord, selv til dine koncerter, så tænker jeg på de sorte mænd, der blev lynchet, og på at det var det sidste ord, de hørte, før de døde.«Når hvide siger ’nigger’For den hvide befolkning er brugen stadig farlig – også i kunsten.

»Må en hvid forfatter bruge ’N-ordet’ for at afspejle racismens virkelighed? Det vil jeg personligt mene,« siger Jason Silverstein og fortsætter: »For der er forskel på at skrive om racisme og at skrive racistisk. Hvordan skulle man kunne afspejle det amerikanske slaveris uhyrligheder uden at bruge det ord, der har været så nært knyttet til den skade, der blev forvoldt?

Angående Django Unchained bør vi spørge, hvad ’N-ordet’ bidrager med inden for filmens kontekst. Det er en film om slaveri i 1858. Hvis man skriver om racisme, bliver man nødt til at fremskrive racister, der siger og gør racistiske ting. Men det er stadig et omtåleligt område, og det med rette,« siger Silverstein.

»Det skaber stadig chokeffekt, når det kommer fra en hvid persons mund – og hvide forfattere og instruktører skal gøre sig klart, om deres værk retfærdiggør brugen af ordet. Men de skal også være klar over, at ingen kunstner kan tage styring over fortolkningen sit værk – og det er endnu sværere at kontrollere fortolkningen af så frygteligt et ord.«Da Tarantino forleden modtog en pris for bedste manuskript til Golden Globe Awards, svarede han igen på kritikken med det argument, at det ville have været mere anstødeligt at udelade ordet fra de sortes historie.

»Hvis nogen derude faktisk vil hævde, at jeg bruger ordet ’nigger’ mere i filmen, end det faktisk blev brugt tilbage i Mississippi i 1858, så skal de være velkomne. Men det er der ingen, der påstår,« sagde Tarantino. Og så brugte han altså ordet igen. Til forargelse for mange.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
  • Lasse Bøgh
  • Vibeke Svenningsen
  • Laura Helene Dahl-Laursen
  • Dennis Laursen
  • Niels Mosbak
  • Nicolai Nygaard Petersen
  • Simon Olmo Larsen
  • Jette Abildgaard
Allan Ⓐ Anarchos, Lasse Bøgh, Vibeke Svenningsen, Laura Helene Dahl-Laursen, Dennis Laursen, Niels Mosbak, Nicolai Nygaard Petersen, Simon Olmo Larsen og Jette Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Abdi Dahir

Jeg sammenligner nu ikke en kontanthjælpsmodtager med en nigger at du drager den konklusion forstår jeg nu ikke eftersom denne debat drejer sig om brugen af et udtryk hvilket er det jeg sammenligner eller rettere sagt kun stiller spørgsmål til.

Det regnes for nedladende at kalde en sort for en nigger og bag dette ligger der en hulens masse i historie og så er min pointe at om 100 år så er en kontanthjælpsmodtager at sammenligne med en dovenlas en af dem der ikke gider noget, ja altså om 100 år først, for idag er en kontanthjælpsmodtager en del af vores integrerede samfund og en som alle gerne vil og kan hjælpe, set i lyset af at deres kår bliver ringere og ringere. Men nok om det for ikke at dreje debatten må vi holde os til hvad enten det er ok at kalde sorte for niggere eller det ikke er. Hvad synes du Abdi Dahir?

Mads Kjærgård

"I filmen "Far til fire og Ulveungerne" fra 1958 synger spejderne "En sort lille neger fra Afrika":

Det var fandens, er den kommet på igen, det var ellers fjernet i lang tid, fordi den angiveligt opfordrede til "hatecrimes", jeg har forøvrigt ladet mig fortælle at pigen er norsk og at der ikke synges "nigger", men neger. Men jeg tror, at det er en af grundene til at nogle mennesker har svært ved at tage det helt alvorligt, fordi den politiske korrekthed går over gevind.

Simon Olmo Larsen

Sjovt at alle snakker om neger, artiklen handler om ordet NIGGER, men hvis neger er sådan et harmløst ord som alle gerne vil havde det til at fremstå som, så syntes jeg de skulle afprøve det ved først givne lejlighed mod et menneske som kan gå ind under deres betegnelse af en neger, måske du møder en smuk kvinde med mørk hud, kald hende for neger og se hvad reaktion du får?

Virkeligheden afspejler ikke altid sandheden.

Hvem er det som gerne vil censurer og være politisk korrekt, er det ikke dem der har noget at skjule?

Carsten Hansen

Man kan ikke ændre fortiden med tilbagevirkende kraft.

Ordet "Nigger" var dengang udtryk for diskrimination men blev brugt af datidens mennesker. At man ikke bør bruge ordet i dag er en ting, noget andet er at bortcensurere det fra film der handler om dengang.
Da Disney lavede filmen om angrebet på Pearl Harbour var der ingen af karakterende der var rygere ! Det er måske rationelt idet der ikke er grund til at "helte/ikoner" render rundt med en smøg i mundvigen. Spørgsmålet er om brugen Af ordet "nigger" i filmen giver ordet en renæssance og bliver til hverdags-sprog ?.

Men alt i alt kan ordet i filmens kontekst, ikke hidse mig op.

Carsten Hansen

Simon. Ordet "neger" er vel i sig selv ikke værre end mongolid, eller kaukaser.

Det er et udtryk for korrekthed hvis ordet "neger" ikke må bruges i sætninger der på ingen måde udtrykker "racisme".

"Han var den første neger der vandt verdensmesterskabet i skak, Hans spil var sublimt og aldrig set før"

Carsten Hansen

En lille anekdote.

Da Biri-Biri, i starten af 70érne ankom til Danmark som den første farvede fodboldspiller, og tørnede ud for B1901 på Falster, da råbte publikum ned til wingerne :

"Ind over til en nikker"

Hvad folk lagde i det dengang vides ikke med sikkerhed, men en form for "racisme" lå der vel bag selvom han var populær. men ikke noget nogen gik i selvsving over.

I dag vil det være upassende og klar diskrimination, hvis det blev råbt.

Vi er nødt til at acceptere fortiden og derudover være glade for at nutiden er anderledes. Vi kan/skal ikke lave om på fortiden

Simon Olmo Larsen

Carsten, uvidenheden i verden er stor, mange mennesker tror fejlagtigt at neger og nigger er beslægtede og derfor er neger blevet brugt racistisk og opfattet som racistisk.

Jeg syntes også det er lidt underligt at skrive at en neger vandt verdensmesterskabet i skak, da et verdensmesterskab, vel i bund og grund går ud på at nationaliteter kæmper mod hinanden, så derfor ville det vel være mere korrekt, at henvise til den pågældendes nationalitet og ikke farven på hans hud?

Carsten Hansen

Simon Olmo.

Ja; Mere politisk korrekt !.

Det er hele min pointe.

Sætningen er på ingen måde "racistisk" men ikke "politisk korrekt"

Simon Olmo Larsen

Carsten Hansen, er udtalelsen;

" de "hvide" mennesker er de "sorte" mennesker genetisk underlegne".

racistisk, politisk korrekt eller ikke politisk
korrekt?

Carsten Hansen

Simon Olmo.

Hvor vil du hen med dit spørgsmål ?.

Hvad angår brugen af ordet "neger", så finder jeg problematisk at det pr. automatik er et skældsord, uanset hvilken kontekst det bruges i.

Altså er det ikke "politisk korrekt" at anvende det overhovedet.

Ordet "nigger" derimod kan kun opfattes diskriminerende.
I dag som dengang; Men dengang var diskrimination almindeligt accepteret,
det er vi heldigvis kommet over, bortset fra nogle få fjolser.

"Neger" er, i min optik et ord på lige fod med "mongolid" og "kaukaser".

Simon Olmo Larsen

Carsten Hansen

Der jeg vil hen med mit spørgsmål, er at verden ikke er så enkel, som du prøver at få det til at lyde som om.

Med hensyn til ovenstående udtalelse, vil jeg mene den er politisk korrekt.

Det jeg siger er at "neger" i sig selv ikke er racistisk, men at det er blevet brugt i mange negative sammenhænge og derfor ofte bliver opfatte negativt.

Med hensyn til ordet "nigger" er det ikke korrekt det kun kan opfattes diskriminerende, en "hvid" dreng opvokset med "sorte" venner, kan godt sige; whats up my "nigger" til sine "sorte" venner og han kan omvendt også være en "white nigger" uden at nogle af dem føler sig diskrimineret af hinanden.

Carsten Hansen

Simon Olmo.

Pudsigt nok har jeg den modsatte holdning omkring det at farve verden "sort/hvid"
De "politisk korrekte" de der gør brug af ord til racisme, uanset i hvilken sammenhæng ordene bruges.

I min optik kan lang de fleste ord bruges både og !

Konteksten alene er det afgørende.

Carsten Hansen

Simon Olmo.

Jeg tror ikke du forstår hvad jeg skriver, eftersom du mener at jeg gør tingene sort/hvide.

jeg gør præcis det modsatte !

Der er kommet en del kommentarer, der går ud på at hvis man bruger ordet neger eller nigger i en ikke racistisk sammenhæng så må det være tilladt, og forøvrigt kan ord slet ikke forbydes. Men her er pointen (igen) Det er ikke ordet is sig selv der er racistisk. Det er den sammenhæng det bruges i og hvme der bruger det om hvem. Det er et magtproblem. I USA er det lige så stødende at bruge ordet "boy" i en nedladende tone til en sort mand som det er at sige "nigger". Deraf kan man ikke udlede at ordet "boy" nu skal forbydes. Det er et udtryk for magtmisbrug. Den person der siger det er i en position hvor han eller hun kan chikanere en anden person som ikke har magt til at modsætte sig. Derfor kan Informations abonnenter sige nigger så meget de vil for det generer ingen i USA, men de kan ikke generalisere at deres egen uskyldige brug af ordet derved renser ordet for negative konnotationer i andre steder og sammenhænge.
Der ER ytringsfrihed. Quentin Tarantino måtte godt lave en film hvor ordet nigger bliver brugt over 100 gange. Han må så bare også finde sig i at bliver kritiseret af dem der bruger deres egne ytringsfrihed til det formål.

Robert Ørsted-Jensen og Merete von Eyben anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Dorte:

Det ville være helt uhørt for en dansker at komme til USA og tro, de kan gå rundt og vudere, hvornår det evt kunne være ok at bruge disse ord, og hvornår ikke. Det var netop den manglende historisk følelse iht at have det inde under huden, jeg sigtede til i mit tidligere indlæg.

I den mildere boldgade er der engelske bandeord, vi har taget til os i det danske sprog, vi ofte bruger på en meget underlig måde, når man taler med mennesker med engelsk som deres modersmål fx ordet fuck.

Robert Ørsted-Jensen, Merete von Eyben og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar

Vibeke,

"Det handler ikke bare om hudfarve, men også om at have historien inde på livet"

Det er korrekt!

En smule historisk studie vil lære en, at de fleste danskeres (bl.a) forfædre slet ikke var ukendt med hverken udnyttelse, pisk, træhest eller andre torturinstrumenter!

Så de skylder ingen undskyldning pga. hudfarve, hvilket vidende efterkommere af sorte slaver da også som regel medgiver, efter min erfaring.

Det er iøvrigt en uskik at forestille sig, at hvad amerikanerne (uanset herkomst) gør, siger og forestiller sig skulle danne norm for resten af verden!

Troels H. Poulsen

Black man's got his problems and his way to deal with it,
So don't fool yourself you're helping with your white liberal shit.
If you care to take a closer look at the way things really stand,
You'd see we're all just niggers to the rulers of this land.

Crass

http://www.youtube.com/watch?v=THl_znprBUM

Sider