Læsetid: 5 min.

Ingen er god, ingen er ond, ingen er uskyldig

Ulrich Thomsen spiller en gennemgående rolle i den amerikanske tv-serie ’Banshee’, og Ole Christian Madsen har instrueret to afsnit af serien, som lige straks kan ses på både amerikansk og dansk tv
10. januar 2013

Du bliver ikke skuffet.«

Med det løfte afslutter Jonathan Tropper interviewet, da jeg siger, at jeg ser frem til flere afsnit af hans nye tv-serie, Ban­shee. Den 42-årige amerikanske forfatter er en af de såkaldte showrunnere på serien, der i morgen begynder på amerikansk tv, og som dagen efter kan ses på danske kabel-kanaler og VoD-tjenester.

Der knytter sig nemlig store forventninger til Banshee, ikke mindst fordi Alan Ball, manden bag genredefinerende serier som Six Feet Under og True Blood, er executive producer på Banshee og kreativt har været meget involveret i seriens tilblivelse.

By med bagside

Banshee handler om svindleren og mester­tyven Lucas Hood (Anthony Starr), der efter at have tilbragt 15 år i fængsel løslades og straks drager ud for at opspore kvinden i sit liv, Carrie (Ivana Milicevic). Hun slap væk, da han blev arresteret. Med hævngerrige gangstere, han har snydt, i hælene finder Lucas frem til Carrie i den lille by Banshee i amish-land i Pennsylvania, hvor hun har slået sig ned og stiftet familie.

Ad uransagelige veje ender Lucas som byens nye sherif, og snart arbejder han på at få Carrie tilbage og samtidig holde sin egen uortodokse form for lov og orden i den lille by, der er fuld af lyssky individer, ikke mindst forretningsmanden Kai Proctor (Ulrich Thomsen), en frafalden amish med et temmelig voldsomt temperament.

»Vi blander forskellige genrer og fortæller en historie, der foregår i sjove, kulørte, næsten tegneserieagtige omgivelser, og som handler om virkelige mennesker med virkelige, dramatiske problemer,« siger Jonathan Tropper, som har skabt og skriver Banshee sammen med David Schickler.

»Vi forsøger at gøre det på en måde, så man følelsesmæssigt kan engagere sig i personerne og samtidig more sig som til en god, overdrevet actionfilm. Der er en mytologisk opfattelse af det idylliske lilleby-Amerika, der ligner et Norman Rockwell-maleri, og så er der en næsten klichéagtig opfattelse af, at lillebyen har en grim bagside. Vi ville gerne skabe en by, hvor ingen er, hvad de giver sig ud for at være, og alle har hemmeligheder.«

Moderne western

Den danske instruktør Ole Christian Madsen (Nordkraft, Prag, Flammen & Citronen) har instrueret to af Ban­shees 10 afsnit lange første sæson, der er færdigoptaget, og han opfatter serien som en moderne western.

»Banshee er en mytologisk by og en indre spejling af, hvad vi alle sammen går og gemmer på,« siger instruktøren, der er fan af det amerikanske tv-drama.

»Tv-serierne beskriver det almindelige menneskes liv og kamp for overlevelse, problemer og konflikter i tilværelsen. De har overtaget den sammenhængende fortælling, vi som mennesker har brug for, og som filmen ikke længere leverer. Det var også det, Shakespeare gjorde i sine stykker. Vi følger nogle menneskers liv. Vi identificerer os med dem, investerer tid i dem, og samtidig får vi en form for katarsis, fordi serierne hjælper os ud af de konflikter, de undervejs placerer os i sammen med personerne.«

Det var således både muligheden for at lave tv i USA, for at arbejde for HBO og med Jonathan Tropper og David Schickler, der fik Ole Christian Madsen til at sige ja til at instruere afsnit af Banshee, efter at han havde været til samtale med både Alan Ball og seriens chefinstruktør, Greg Yaitanes.

»Jeg var godt klar over, at serien aldrig ville blive mit eget projekt, men jeg ville gerne hjælpe dem med at lave den,« siger han. »Det var nysgerrighed, der drev mig. Jeg ville prøve at arbejde med et amerikansk tv-hold. Og så ville jeg godt have en relation til HBO, fordi det er der, jeg føler, jeg passer bedst. Lige nu udvikler jeg også en serie til dem.«

Sproglige udfordringer

Det var HBO-forbindelsen, et godt manuskript og en fyldig, kompleks karakter, der tiltrak skuespilleren Ulrich Thomsen, da han besluttede sig for at lægge billet ind på rollen som Kai Proctor og endte med at skrive under på en kontrakt, som, hvis serien bliver en succes, løber over seks sæsoner.

»Det er en god pilot og en god rolle, fordi den havde amish-elementet blandet med noget genre og tjubang,« siger den danske skuespiller.

»Det er også ret sjovt, at man ikke ved, hvad der sker i næste afsnit. Man får et manuskript, ’nå, så skal vi derhen. Spændende’. På en film kender man hele historien fra A til Z. På Ban­shee springer man ud på dybt vand og møder de forhindringer, der kommer, mens man svømmer afsted.«

Accenten, som Ulrich Thomsen naturligt har, når han taler engelsk, forklares med, at Kai Proctor er vokset op i et isoleret amish-samfund, men sproget og replikkerne var en udfordring.

»Når jeg taler, har jeg lange enetaler, og det er lidt af en udfordring at få dem til at flyde naturligt frem for bare at have en replik, hvor man siger: ’Goddag, kom indenfor.’ Det går også tjept, når man laver tv i USA. Jeg havde ondt af ham, der spiller hovedrollen, fordi han var på hver eneste evige dag. Jeg havde trods alt nogle dage indimellem, hvor jeg ikke var på. Men dem brugte jeg så til enten at lære replikker eller træne.«

Nuance og kompleksitet

Kai Proctor er en brutal mand, og der er scener i Banshee, hvor Ulrich Thomsen både skal være truende og tæve folk. For at få det til at se troværdigt ud styrketrænede han dagligt og blev undervist i kampsport.

»Jeg kunne jo ikke rende rundt med ølmave. Jeg prøver at ligne én, der kan en masse. Mange af dem, jeg spiller over for og skal true og tæve, er jo større, end jeg er,« siger han.

Takket været sine evner og sin vilje og brutalitet, ikke sin størrelse og sin styrke, er Kai Proctor en fare for andre, siger Jonathan Tropper, der oprindeligt havde tænkt sig, at rollen skulle spilles af en væsentlig større og fysisk mere imposant skuespiller.

»Ulrich giver rollen farve, tekstur og en intelligens og jordbundethed, som gør Proctor til en meget mere interessant person. Ind­imellem er han sympatisk, andre gange meget mere skræmmende på grund af sin intelligens. Det er uhyggeligt, at et menneske er brutalt og voldeligt, når man ved, hvor begavet vedkommende er – han har andre midler til sin rådighed, men vælger til stadighed volden.«

Det har været vigtigt for Jonathan Tropper og David Schickler, at Kai Proctor ikke kun var ond, men et komplekst menneske. Nuancer i personskildringen har i det hele taget været et dogme for alle personerne i Banshee, hvor hovedpersonen nok optræder som sherif, men altså i virkeligheden er en hærdet forbryder.

»Vores motto er: Ingen er god, ingen er ond, og ingen er uskyldig,« siger Tropper.

»Det prøver jeg virkelig at holde mig for øje, når jeg skriver. Selv Kai Proctor, der har gjort nogle forfærdelige ting, har øjeblikke, hvor man føler med ham og ser de ting, han har været igennem, fra hans synsvinkel. Du har set de to første afsnit, hvor man hovedsageligt oplever den onde side af ham, men selv i de afsnit, ser man, hvor såret han er over, at hans far ikke vil have noget med ham at gøre. For mig er personer meget mere interessante, hvis man ikke kan finde ud af, hvad man skal mene om dem.«

cmc@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu