Baggrund
Læsetid: 5 min.

Kina og de fjendtlige vestlige medier

Kinas regering er vred over vestlige mediers negative dækning af landet, som både skader Kinas image internationalt og styrets agtelse i den kinesiske befolkning. Men så har regeringen sine egne ’udenlandske’ medier, som kan fortælle den positive historie
Da det kinesiske kommunist-parti afviklede partikongres, var flere udenlandske medier overraskende venligt stemte for bl.a. Kinas udvikling. Men overraskelsen bestod mest i, at de ’flinke’ medier ikke var internationale, men en kinesisk opfindelse til lejligheden.

Da det kinesiske kommunist-parti afviklede partikongres, var flere udenlandske medier overraskende venligt stemte for bl.a. Kinas udvikling. Men overraskelsen bestod mest i, at de ’flinke’ medier ikke var internationale, men en kinesisk opfindelse til lejligheden.

ADRIAN BRADSHAW

Kultur
22. januar 2013

Man kan godt forstyrre trafikken, selv om den ikke eksisterer. Sådan ser kinesisk politi tilsyneladende på det. Tidligere på ugen leverede betjente igen den sætning, som udenlandske journalister i Kina nok oftest hører fra ordensmagten, når de er vidner til nogle af de titusinder af demonstrationer, der finder sted årligt i landet: »Gå væk, I forstyrrer trafikken!«

Der var dog ikke skyggen af trafik på den blinde vej i Beijing. Men der var udsigt til omkring et halvt hundrede konstruktionsarbejdere, som protesterede over, at deres chef ikke havde udbetalt deres nytårsbonus. Hurtigt var de dog talmæssigt stærkt underlegne, da skarer af politi og paramilitære styrker omringede dem for at lægge låg på protesten.

Men politiets opmærksomhed blev også prompte rettet mod nogle få udenlandske journalister, som overværede optrinnet. De skulle væk. For de forstyrrede trafikken fra deres ståsted på fortovet. Og politiets formaning blev – som det er tradition i Kina – leveret, mens flere betjente holdt deres hænder foran journalisternes søgende kameraer. Samtidig rettede flere politibetjente deres egne videokameraer mod journalisterne, som måske – i myndighedernes øjne – var den egentlige trussel.

For i Kina er myndighedernes automatrefleks at forhindre, at den slags demonstrationer bliver til nyheder. Negative fortællinger om Kina skal stoppes, da de strider mod kommunistpartiets fortælling om det harmoniske samfund.

Og styret er harm over, at vestlige medier netop fokuserer på demonstrationer, menneskerettighedsproblemer og undertrykkelse af mindretal. Derfor er det ikke pæne ord, som det vestlige pressekorps får med på vejen af kommunistpartiet og dets medier. Partiavisen Folkets Dagblad beskriver udenlandske journalister som »arrogante«, »forudindtagede« og »selvretfærdige«. Og så lider de af »koldkrigsmentalitet«. »Vestlige medier anklager, forvrænger og dæmoniserer Kina uden nogen grund,« hedder det.

Det er derfor ikke den kinesiske regerings handlinger, der er skyld i den kinesiske regerings dårlige image internationalt. For i statsmedierne kan man læse, at »det er et direkte resultat af ubalanceret dækning i vestlige medier«.

Brug for kontrol

At kæmpe imod opfattelsen af en skævvreden Kina-dækning er blevet mere og mere afgørende for det kinesiske styres hold om magten.

»For Beijing er det vigtigt at forhindre, at udenlandske journalister rapporterer om sager, som kan påvirke udlandets syn på Kina og regeringen negativt,« siger Ding Xueliang, politolog fra Hongkongs University of Science and Technology.

»Men endnu vigtigere er det måske, at regeringen er nervøs for, at den kritiske Kina-dækning i vestlige medier via internettet finder vej tilbage til Kina og dermed kan bidrage til, at kommunistpartiets anseelse svækkes i den kinesiske befolknings øjne. Da informationerne nu krydser landegrænser meget nemmere, så er det næsten lige så vigtigt for regeringen at kontrollere udenlandske medier som Kinas egne.«

Dette er i regeringens øjne blevet endnu mere nødvendigt, efter specielt amerikanske aviser inden for det seneste år har gravet dybt og detaljeret har afdækket korruption, nepotisme, magtmisbrug og de gevaldige formuer, som den øverste politiske elite og deres familier har skrabet sammen. Afsløringerne har ført til massiv forargelse i den kinesiske befolkning, der er stadig mere utilfreds over korruption og den voksende økonomiske ulighed.

Det kinesiske styre har reageret ved at udråbe de udenlandske mediers afsløringer som værende forsøg på at »bagvaske Kina«. Og myndighederne har blokeret for internetadgang til de to amerikanske medier, som har ført an i afsløringerne, nyhedsbureauet Bloomberg og The New York Times.

Intimidering

Det kommer efter en periode, hvor Beijing har forsøgt at luge ud i den negative dækning ved at optrappe intimideringen af udenlandske journalister. I begyndelsen af sidste år smed Kina for første gang i 14 år en udenlandsk journalist ud af landet – det gik ud over en amerikansk journalist fra tv-stationen al-Jazeera, som havde dækket flere politisk følsomme emner. Flere andre journalister er blevet truet med samme skæbne. Omkring nytår blev en journalist fra The New York Times så tvunget til at forlade landet, da myndighederne nægtede at forny hans visum.

Ifølge FCCC, de udenlandske journalisters forening i Kina, oplever udenlandske journalister samtidig i stigende grad chikane – i form af overvågning, politiafhøringer og trusler mod kilder. I flere tilfælde er journalister desuden blevet udsat for vold fra civilklædte betjente.

Kinas ’udenlandske’ medier

Men hvis den behandling ikke er nok til at ændre på de udenlandske journalisters adfærd, så kan man jo opfinde sine egne mere venligtsindede ’udenlandske’ medier, som kan bruges til at levere en mere positiv fortælling om Kina til det kinesiske publikum.

Det lader i hvert fald til at være regeringens seneste træk. Under den stort anlagte kommunistiske partikongres i november var kinesiske medier fyldt med rapporter om udenlandske mediers store ros til kommunistpartiet.

Hvad der dog ikke blev fortalt, var, at mange af de såkaldte udenlandske medier, somstod for de flotte ord, havde stærke forbindelser til den kinesiske stat.

Kinesisk radio kunne for eksempel berette, at udenlandske medier var ovenud begejstrede for partikongressen og Kinas udvikling. Men det, som de kinesiske lyttere i virkeligheden hørte, var det kinesiske styres røst via udenlandske stemmebånd.

For indslaget var bl.a. baseret på interview med to journalister. Den ene kom fra avisen Wenweipo i Hongkong – en avis, der åbent støtter kommunistpartiet, som den også modtager finansiel støtte fra. Den anden kom fra Gbtimes, et medie, som er baseret i Finland, men som i virkeligheden er ejet og kontrolleret af den kinesiske statsejede radiostation China Radio International.

Opfindelsen af Kinas egne venligtsindede ’udenlandske’ medier blev også tydelig ved partikongressens pressekonferencer. En journalist, som præsenterede sig selv som værende fra det australske medie CAMG Media Group, fik lov til at stille bemærkelsesværdigt mange – og forbløffende blide – spørgsmål til kommunistpartiets delegerede. Det viste sig der dog at være en grund til, for det kom senere frem, at CAMG Media Group i virkeligheden har hovedsæde i Beijing og ligeledes er kontrolleret af China Radio International.

Den australske journalist indrømmede over for vestlige medier, at hendes spørgsmål var forfattet af kinesiske kollegaer, og at hun ikke havde lov til at formulere sine egne. I kinesiske medier blev den venlige journalist dog alligevel introduceret som »en australsk stemme«.

Som en populær besked udtrykte det på Sina Weibo, en platform for mikroblogs: »Nu bliver selv udenlandske medier lavet i Kina.«

 

Serie

Kampen om Kinas fortælling

Seneste artikler

  • New York Times hacket efter afslørende artikel om Kinas leder

    1. februar 2013
    Den amerikanske avis New York Times anklager kinesiske hackere med forbindelse til regeringen i Beijing for at stå bag omfattende angreb på avisens computersystemer. Formålet var at finde kilderne til en artikel, der afslørede premierminister Wen Jiabaos families økonomiske interesser
  • Betalt kulturformidling

    18. januar 2013
    Det sponsorerede program ’Kina Ekspressen’ fortsætter på fjerde år, men det var en fejl at skjule sponseringen, siger Jesper Jürgensen, informationschef i SBS Media. Fremover vil det være tydeligt, at SBS får betaling for at bringe det, lover han
  • Kulturformidling eller kinesisk propaganda?

    16. januar 2013
    Danmarks største kommercielle radiokanaler får penge for at sende programmer om Kina – produceret af en kinesisk statskontrolleret medieorganisation. Uden at lytterne ved det. ’Kulturformidling,’ siger informationschef. Skjult propaganda, mener kritikere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her