’Det er lyden, der bærer historien’

Hvordan lyder Bellahøjhusenes historie? 94-årige Selma er boligkompleksets stemme. Hun har boet der, siden bygningerne blev rejst i 1950’erne. Hendes liv er sammenvævet af minder derfra. Hun er, i Teater MAKværksaudiovandring, et dramatiseret kondensat af interviews med virkelige kvinder fra Bellahøj. Publikum går over områdets friluftsteater og rundt i trappeopgangene og sluses ind i Selmas fortidserindringer gennem høretelefoner, der skaber en tredimensionel rumopfattelse. Lyden lægger fortidens lag ovenpå de faktiske omgivelser. Det er teater, lydkunst og lydvandring. Og et frisk indspark i en dansk radiodramatradition, der igen er ved at finde nye veje med og udenom det traditionelle monopol, Danmarks Radio.

Radiodramatikken har i Danmark levet et ujævnt, men ligeså langt liv som DR selv. Den er beslægtet med radiodokumentarisme, med scene-dramatik, med litteratur, film, tv og med lydkunst og er blevet skrevet og skabt af folk fra alle disse felter. Og så er radiodrama samtidig sin egen unikke genre, som gennem årene har skiftet udtryk igen og igen. De senere år har den fundet fodfæste i en seriebaseret historiefortællingstradition, som Danmarks Radio siden 2009 har leveret ugentligt med stor og trofast lyttertilslutning.

MAKværks audiovandring Bevar mig vel, opført sidste efterår under Københavns Golden Days Festival, står som et af få alternativer til denne form. Og den blev fremhævet som sådan under en paneldebat, der afsluttede efterårets kursusforløb i radiodramaturgi. Kurset er skabt i samarbejde mellem Københavns Universitets radioforskningsprojekt LARM og Danmarks Radio og har tilbudt teoretisk indføring i radio og radiodrama, mens de studerende også har eksperimenteret med genren gennem deres egne små, legesyge radiodramaproduktioner.

LARM og lydkunst

»Vores stykke er radiodrama på den måde, at det er lyden, der bærer hele historien,« sagde MAKværks dramaturg Astrid Holm Hansen, der sammen med elektronisk musiker og lydkunstner Sandra Boss fortalte om deres særlige tredimensionelle optageteknik:

»Vi ser ikke en modsætning mellem lydkunst og historiefortælling. Vi vil gerne fortælle en historie, men vi er ikke interesserede i genrer. Vi har været mere interesserede i, hvad lyden kan gøre for at fortælle en historie.«

Et af emnerne, som kursusleder Bente Larsen lagde op til, var netop udforskningen af radiodramaformer, der kan udgøre alternativer til DR’s nuværende form.

»Vi arbejder ud fra en historiefortællingstradition,« fastslog daglig leder for DRs radiodrama-afdeling, Thomas Hedemann:

»Det er rigtigt, at vi har en bestemt strategi på DR og gør det på en bestemt måde, men det gør vi af nogle helt klare grunde: Vi skal sende på en kanal, der hedder P1. Vi er en del af et massemedie, og vi har en forpligtelse til at levere 30 timers radiodramatik om året. Det skal ikke lyde som en undskyldning, for vi kan godt lide det, vi laver, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan lave radiodrama på andre måder, eller at vi er modstandere af eksperimenter og lydkunst.«

Nye indgange

Radio og lydkunst oplever stor interesse blandt kreative og kulturstuderende, og kursisterne på Københavns Universitet har haft vidt forskellige motivationer for at blive undervist i radiodrama. Mads Kjeldgaard er journaliststuderende, laver radiodokumentarer og har fulgt kurset for at tilegne sig radioteori og dramaturgiske kneb:

»Dramaturgi er et fantastisk perspektiv på radiodokumentarisme, fordi man her i lige så høj grad som i radiodrama benytter sig af dramatik og indordner oplysninger i historien for at skabe plot,« siger han.

Radiodrama i sin rene form er han dog delvist forbeholden overfor:

»Stemmen på radio er så intimt et instrument, at man lynhurtigt gennemskuer skuespillet og illusionen i fiktionen. Når der ikke er en billedside til at distrahere lytteren, kan det til tider føles, som om skuespillerne står og læser op gennem en megafon,« siger han.

Cand.mag. i teatervidenskab, Pernille Kragh Jespersen, har taget kurset ud fra sin interesse for at skrive teaterdramatik og har blandt andet indsendt et længere stykke til en stor radiodramakonkurrence på mastodonten BBC. Hun mener, at radiodrama inviterer til at tænke bagom den kunstagtige overflade af dramatisk dialog:

»For mig er radiodrama en meget intim oplevelse. Det kommer helt ind i dit hoved og gør dig medproducerende, og det er først der, at det spændende radiodrama-univers opstår.«

Ideer på 24syv

Fælles for kursister og paneldeltagere var en optimistisk interesse for, at der kommer til at ske noget nyt med genren. DR’s Thomas Hedemann anerkender behovet:

»Vi har øjnene åbne for voresforpligtelse til at hjælpe noget andet frem og stiller gerne faciliteter og tid til rådighed,« siger han.

Samarbejdet med LARM er således én af flere veje til at hente og give ny inspiration. DR samarbejder hvert år med Teaterskolen, og fra foråret indleder de også et samarbejde med Filmskolens manuskriptlinje.

Desuden kommer en ny konkurrent til DR på banen i det nye år. Programchef på Radio24Syv, Mads Brügger, skriver i en mail om radiodramaets muligheder på den anden publicservice kanal:

»Det er en genre, vi vil bide skeer med i 2013, og vi har nogle ret interessante ideer på bedding. Når og hvis vi gør det, er det fordi, vi gerne vil revitalisere genren, herunder produktionsvilkår og selve ideen om, hvad radiodrama er, og hvad det ikke er.«

Teatervidenskabsstuderende Lærke Sødring Nielsen er også interesseret at gøre noget nyt med radiodramatikken – i samarbejde med eller uden for Danmarks Radio:

»Vi skal finde ud af, om genren kan noget andet, hvor langt den kan gå væk fra film, om man kan gentænke hele præmissen og fjerne distinktionen mellem lydkunst og radiodrama. Og jeg tror helt sikkert, at der kommer til at ske bevægelser i undergrunden, fordi de udbud, der findes nu, ikke er tilstrækkelige. Når noget bliver for ensporet og ikke folder sig ud i sit fulde potentiale, vil der altid være en græsrodsbevægelse. Og vi bliver nødt til at eksperimentere. Det er vigtigt for vores kulturliv, at vi lærer at lytte igen.«

Den 15. januar er der premiere og reception på KU-kursets radiodramastykker, som herefter kan høres på DRs hjemmeside: www.dr.dk/P1/Radiodrama