Læsetid: 7 min.

Den mest forbudte fantasi

Mænd, som mistænkes for at være seksuelt tiltrukket af børn, forfølges, selv om de aldrig kunne drømme om at udleve deres lyst. Men lysten er iboende hos mange, og samfundet må indse, at pædofili kræver mere behandling og mindre stigmatisering, siger eksperter
Mænd, som mistænkes for at være seksuelt tiltrukket af børn, forfølges, selv om de aldrig kunne drømme om at udleve deres lyst. Men lysten er iboende hos mange, og samfundet må indse, at pædofili kræver mere behandling og mindre stigmatisering, siger eksperter
8. januar 2013

Ethan Edwards er en mand sidst i 50’erne. Han bor i Philadelphia i Pennsylvania, og han har succes med sit arbejde som IT-tekniker. Edwards er fraskilt, men med sin ekskone har han opfostret tre døtre, som han elsker højt. Og så er han pædofil.

Piger ned til fire år gamle tiltrækker ham seksuelt. Han er også tiltrukket af voksne kvinder, men slet ikke på samme måde.

Sammen med Nick Devin har han startet organisationen Virtous Pedophiles (dydige pædofile), et internetbaseret netværk for folk med pædofile fantasier, som de ikke kunne drømme om at føre ud i livet. Makkeren Nick Devin er en gift mand i 60’erne, veluddannet, efter eget udsagn vellidt i sit lokalsamfund – og pædofil. Han tiltrækkes primært af drenge i 12-14 års alderen, men han har aldrig rørt ved et barn på en måde, der kunne opfattes seksuelt.

Fordi han vil værne om sin anonymitet, ønsker Ethan Edwards ikke at blive ringet op, men han har indvilget i at deltage i et chatinterview med Information.

»Min opfattelse er, at folk virkelig hader pædofile,« skriver han, da jeg spørger til hans anonymitet.

»For det første tvivler mange på, at vi rent faktisk er dydige. De tror, vi bare lader som om. For det andet hader mange os under alle omstændigheder, så Nick og jeg frygter, at vi, hvis vores seksuelle orientering blev offentlig, ville miste venner, ligesom det ville påvirke vores karrierer og så videre. Tror du, det ville være anderledes i Danmark?« spørger han.

Først for nylig har Ethan Edwards opdaget sin pædofili. Det er ret usædvanligt. Han har kun fortalt om sine fantasier til én person, men visse medlemmer af Virtous Pedophiles – forklarer han – har med succes talt ud over for venner eller familie. Andre med knap så meget succes.

»Der var en fyr, som, da han indså sin pædofili, skrev det på Facebook. Så gik det helt galt. Han fik dødstrusler og blev hurtigt kontaktet af politiet.«

Rationelle mennesker

Ordet pædofili betegner seksuel fascination af og tiltrækning mod børn. Det forbindes – særligt i medierne – oftest med personer, som begår den forbrydelse at dyrke sex med børn.

Men man må sondre mellem de to forskellige ting.

I den brede videnskab anslås det, at 1-2 pct. af alle mænd er pædofile. Lektor Sarah Goode, forfatter til to sociologiske studier af pædofili ved University of Winchester, har imidlertid sagt til The Guardian, at hendes bedste estimat er, at en femtedel af alle voksne mænd i en vis udstrækning er i stand til at blive seksuelt opstemte af børn.

Christian Graugaard, mangeårig formand for foreningen Sex & Samfund og nyudnævnt professor i almen sexologi ved Aalborg Universitet, siger, at den seksuelle fascination af børn og unge formentlig er »ganske udbredt«, og også han pointerer, at det ikke nødvendigvis er det samme som pædofili.

Han skelner mellem folk i hvis fantasiliv, der indgår mindreårige, og så mennesker, som i klinisk sexologisk forstand kan kaldes pædofile. Sidstnævnte har fuldstændig eller næsten fuldstændig rettet deres seksuelle orientering mod børn og helt unge.

»Der er tale om et stivnet tændingsmønster, så de ikke er i stand til at give seksualiteten en anden og mere acceptabel form – selv om de udmærket ved, at den ikke er i overensstemmelse med lov og samfundsmoral,« siger Christian Graugaard.

Men en pædofil er ikke det samme som en sexforbryder. Som den britiske psykolog Glenn Wilson har sagt til The Guardian:

»De fleste pædofile er – udover socialt upassende – milde og rationelle.«

Birgit Wandahl Bundesen er læge i psykiatrien og tilknyttet Universitäre Psychiatrische Kliniken i Basel. Hun forklarer, at behandlingen af pædofili er mangefacetteret, og at den udover samtale- og gruppeterapi kan tælle medicinsk behandling.

»Jeg har to patienter, der frivilligt tager imod en medicinsk behandling, der består af en injektion hver tredje måned til trods for tit alvorlige bivirkninger som udvikling af kvindelig fedtfordeling, inkl. udvikling af bryster, hovedpine, afkalkning af knoglerne og hyppig vandladning. Den ene har været i behandling i otte år,« siger hun og tilføjer, at det er meget pinefuldt for mange pædofile at have en seksualdrift, der aldrig kan blive forløst. Og at mange af dem rent faktisk søger hjælp.

Selvhjælp

Tyske Zeit Magazin trykte i november et helt temahæfte, hvor magasinet fulgte en pædofil mand i terapi gennem et år. Magasinet havde ryddet forsiden og med store typer sort på hvidt skrevet:

»Hvad skal man gøre med en mand, der gør børn fortræd?«

På side to var en ny hvid forside, som blot bar teksten: »Hjælpe ham.«

Budskabet var tydeligt: Pædofili forebygges kun, hvis man hjælper de pædofile og oplyser det omkringværende samfund.

Perspektivet er interessant, siger Birgit Wandahl Bundesen, som mener, at psykisk syge i medierne ofte præsenteres meget stereotypt.

»Denne fortælling var nuanceret. Fordomsfrit beskrev den, hvor svært det havde været for den pædofile at skulle fortælle om sine tanker til først en professionel og sidenhen familien. Det var en frygtelig konflikt, fordi det var det eneste, han tændte på, selv om han vidste, at det var forbudt. Men han kunne hæmme sig selv,« siger hun.

»Vi har stadig middelalderlige forhold på området. De bliver jo puttet i gabestok og chikaneret af både lokalsamfundet og sundhedspersonale. Voldtaget og forulempet i fængslerne,« siger hun.

I Thomas Vinterbergs Jagten, der har præmiere denne uge, udsættes pædagogmedhjælperen Lucas (Mads Mikkelsen) for den værste anklage: pædofili. Lucas har ikke begået forbrydelsen, men ifølge Birgit Bundesen er det underordnet, om han er pædofil eller ej.

»Det vigtige er, hvordan Lucas bliver behandlet af samfundet. Vi har et retssamfund, som skal sørge for, at de her mennesker får en dom, men filmen viser, hvordan borgeren betragter det som sin rolle at dømme de her mennesker yderligere.«

Hvis man har pædofile tendenser, kan man i Danmark opsøge Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. På klinikken, som også driver rådgivningstelefonen Bryd Cirklen, der tilbyder gratis og anonym rådgivning, kan man lære at tage kontrol over sine seksuelle tanker og følelser.

Terapi ændrer ikke sexlyst

I USA blomstrer netværk som Virtous Pedophiles, og som professor Christian Graugaard siger, er alting »større, hurtigere og tidligere i USA«.

Han påpeger, at der gennem tiderne har været selvbestaltede og relativt anonyme selvhjælpsgrupper, også i Danmark. For et årti siden gik debatten om Pædofilgruppen, som blev anset for at være en ren forbryderorganisation, men som ifølge Graugaard også havde selvhjælpsfunktioner.

»Der var klart tale om en vis form for selvjustits. Folk med pædofile tilskyndelser kunne hjælpe hinanden med at håndtere dem på en tålelig vis. Og at det kun er en så lille del af de pædofile, som rent faktisk fører deres fantasier ud i livet, kan også skyldes en helt anden form for justits, nemlig at man udlever pædofilien virtuelt og dermed uden ofre,« siger han med henvisning til debatten om animeret børneporno og det computerbaserede parallelunivers Second Life.

»Man kan sige, at behandlingssystemet gennem tiderne har været vidt omkring, opfindsomt og undertiden ganske brutalt, men pædofile har også selv lagt en vis opfindsomhed for dagen, når det gælder om at styre de forbudte følelser.«

Birgit Wandahl Bundesen siger, at man i terapien ikke søger at ændre folks sexlyst.

»Du og jeg har også en primær seksuel orientering. Det kan man ikke ændre ved at snakke med folk, men man kan få dem til at indse, at konsekvenserne ved det, de gør, er ulykkelige. Den psykiatriske behandling af pædofili er vigtig, men pædofilien forsvinder ikke ved, at vi spærrer de pædofile inde eller chikanerer dem.«

Christian Graugaard mener, at oplysning er det vigtigste middel til at undgå pædofilihysteriet og alligevel forebygge seksuelle overgreb.

»Pædofiliforskrækkelsen havde sit seneste boom midt i 90’erne, hvor der blev krævet overvågningskameraer over vuggestuernes pusleborde, og derfra er vi trods alt kommet videre. Men det er vigtigt, at vi får ryddet op i myterne og nuanceret de værste stereotypier. I skolerne skal en seriøs seksualundervisning lære børnene at passe på sig selv uden paranoia og hysteri, og der skal være flere rådgivningstilbud til folk med pædofile tendenser. Desuden skal vi huske, at langt de fleste overgreb mod børn foregår inden for familiens fire vægge.«

Vær varsom

Den ’dydigt pædofile’ Ethan Edwards har stadig sine private fantasier, som han ikke ønsker at være specifik omkring.

Han har også fået en kæreste, men fantasierne udgør ikke noget særlig stort problem i hans hverdag.»På det seneste har jeg tilbragt en del tid online, fordi jeg bestyrer Virtous Pedophiles, og fordi jeg chatter med folk online – nogle gange journalister. Når jeg taler med min kæreste, er jeg nødt til at opfinde ting, jeg har gjort, og så siger jeg, at jeg har surfet på nettet eller spillet computerspil. Men mine problemer er meget små i forhold til andre pædofile. Det ved jeg, og det er jeg taknemmelig for,« påpeger han.

– Hvad mener du om samfundets syn på pædofili?

»Det største problem er, at ordet ’pædofil’ ofte bliver blandet sammen med ordet ’sexmisbrug’. Men vi er mange dydige pædofile. Vi har ikke selv valgt vores tilbøjelighed, og vi kan ikke ændre den. Men vi er lige så gode mennesker som andre.«

– Så man skal ikke skride ind, når man hører om folk med pædofile fantasier?

»Selvfølgelig er det på sin plads at være vagtsom, når du finder ud af, at nogen er seksuelt tiltrukket af børn – også selv om de ikke reagerer på det. Men ligesom alle andre mennesker bør du behandle dem med respekt. Man skal hjælpe dem til at søge behandling, men ikke reagere ekstremt på det. Og så er det selvfølgelig helt på sin plads at udvise ekstra agtpågivenhed i deres relationer til børn.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Piculell
Claus Piculell anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

problemet er vel først når disse 'dydige' pludselig går online og søger afløb ved at hente billeder eller måske film ned. Billeder som kun eksisterer fordi nogen børn misbruges og udnyttes på det groveste af voksne mennesker.

olivier goulin

Hør nu lige her!

Alle forældre er i princippet pædofile - intet mindre.
Den erotiske tiltrækning mellem mor og søn, og far og datter er en af sexualitetens mest grundlæggende temaer, kendt fra de tidligste civilisationer (den hinduistiske urincestmyte, den klassiske Ødipusmyte, etc.) Og det er jo hele omdrejningspunktet for psykoanalysen.

Det er der overhovedet intet odiøst i. Det er en nærmest uadskillelig, og på sæt og vis smuk del af forældre/barn relationen, som følger os gennem hele livet.

Manden ser både en moder og datter i enhver kvinde, og kvinden ser en fader og søn i enhver mand. Al erotik kredser omkring disse basale og vigtigste relationer i vores liv.

Hvis man ikke forstå dette, har man slet ikke forstået kærligheden og erotikkens virkelige natur.

Så det er uundgåeligt, at mænd/fædre og kvinder/mødre nærer erotiske følelser for mindreårige, og naturlligvis navnligt deres eget afkom, men som artiklen ganske rigtigt nævner, vil det for det meste være islæt i en ellers platonisk kærlighed. Men kærlighed er kærlighed, og vi kan ikke altid skille det erotiske fra det platoniske - med mindre vi er højt spritiuelt udviklede.

De fleste forstår dog at kontrollere og sublimere deres erotiske sentimenter overfor børnene. Hvis ikke de gør det, er det først, at det bliver et problem.

Sympatisk initiativ, som forhåbentlig kan skabe lidt dybere og mere åndelig forståelse for kærlighedens og erotikkens væsen.

/O

Robert Ørsted-Jensen

Den køber jeg altså ikke Oliver. Ikke at jeg tvivler på at dine ord, men der er intet der ringer i mig her. Jeg er beriget med flere børn, men jeg har aldrig følt den mindste sexuelle tiltrækning eller sexuelle element i mit forhold til et barn. Det er med undtagelse af den periode hvor jeg selv var barn og var tiltrukket af jævnaldrende piger (det var altid piger for mig).

Kærlighed til sine børn er ikke for mig erotisk funderet eller har et erotisk element. Jeg kendte en kvinde der engang sagde at hun følte en vis erotisk tiltrækning til sin søn, men jeg har aldrig oplevet sådan noget og det er bestemt ikke fordi mine piger ikke er sexede damer. Men for mig skal en kvinde have de attributter som kvinder nu engang først får når de bliver kønsmodne. Som dreng fantaserede jeg om kvinder der var ældre end mig, jeg drømte om at blive forført af en voksen kvinde og sådan noget.

Kærlighed og erotik er for mig to vidt forskellige ting. De kan sommetider rende sammen, men oftest gør det det ikke. Jeg kan elske også en mand, men det er kun sjældent at jeg også føler den der ting som fortæller mig, at havde jeg været til mænd kunne jeg være hoppet i kanen med ham der. Det er da sket, blot er jeg ikke til mænd.

Pesonligt må jeg sige at jeg ikke nogensinde har evnet at se noget sexuelt tiltrækkende ved børn. piger skal ligne kvinder eller jeg skal kunne se kvinden i hende. Sådan var det enog også da jeg første gang som 7-9 årig følte sexuel tiltrækning. De var de jævnaldrende piger som havde lidt former jeg følte mig tiltrukket af.

Peter Nielsen

Tja, af Roberts og Oliviers diskussion kan man jo se, hvor forskellige opfattelser mennesker kan have af den samme ting.

Nogle er homosexuelle, andre hetero. Nogle kan lide alcohol, andre hader det. Nogle interesserer sig for matematik, andre for sprog. Nogle elsker sport, andre hader gymnastiktimerne. Osv. Folk er forskellige.

Om pædofili så er en sygdom, aner jeg ikke. Men oppumpet og hysterisk er emnet da blevet, de sidste 10-15 år, her i landet. Om, og i givet fald hvor meget, sexuel omgang med et barn, skader barnet, tror jeg er overordentligt individuelt, afhængig af situationen og de involveredes psykologiers beskaffenhed, men jeg tror nu nok der er en tendens til at sådan noget foregår i miljøer, hvor der også er mental ubalance.

Og så er der jo Freud (var det ikke ham?), der sagde, at alt i denne verden er sex, ikke mindst moderens amning af barnet.

Jeg ved det ikke...men hysterisk synes jeg nu nok debatten er blevet...

Robert Ørsted-Jensen

Hysterisk ja bestemt, men vi kan ikke bare ignorere at børn udsat for den slags ofte for livsvarige mnen af det, at børnb leget sexuelt med hinanden og at de også føler sexuelt er en sag, men at en voksen mand (jeg mener at mænd er et langt større problem end kvinder her) trænger sig på med sine voksne behov er sgu ikke nogen spøg. Hysteri eller ej!

olivier goulin

@Robert,

He he - ja, det viser bare, som jeg siger, at det erotiske element i disse forældre/barn krydsrelationer er langt dybere og ubevidst end vi er klar over.

Alle piger har et erotisk islæt i relationen til deres fader, og alle sønner til deres moder - og visa versa.
Og det er mest udtalt i barnets ødipale fase (3-6 år)

Erotik og kærlighed er faktisk ikke to vidt forskellige ting. Erotik er snarere en 'form for kærlighed', du kan kalde det 'fysisk kærlighed' i modsætning til den platoniske kærlighed.

Og i enhver relation mellem forældre og barn er der (normalt) et stærkt fysisk behov, der bliver tilfredsstillet begge veje. Dette er i virkeligheden et erotisk behov i bredeste forstand. Du skal forstå erotik' her som noget meget bredere og generelt end blot et korpuleringsinstinkt.

Amningen tilfredsstiller et erotisk behov hos både moder og barn. Det samme gør enhver anden handling, der bringer de to kroppe i berøring med hinanden - og i særdeleshed i krydsrelationerne mellem mor og søn, og fader og datter.

Drenge flirter helt vildt med deres mor, og døtre med deres fader. De udforsker faderens/moderens kroppe og leger med dem. Forædrene opfatter måske dette som noget uskyldigt og opretholder en legende attitude til det - men denne leg handler om meget andet end læring og næring hos barnet - det handler om erotisk tilfredstillelse på det mest rudimentære niveau.

Der er tale om en sublimeret erotik, der for det meste aldrig bliver udlevet seksuelt i egentlig forstand, men som stimulerer de samme lystcentre i vores hjerne.

Det er derfor, at der eksisterer en særlig og smuk dynamik i disse krydsrelationer. Det er en slags hemmelig kærlighed, som de to deler, og som ligger som en ortogonal relation/akse ved siden af den af forældre/barn. For barnet er det delvist ubevidst, og derfor uskyldigt, idet barnet kun udtrykker sin latente erotiske drift. For forældreren er det naturligvis en lidt anden historie. Han/hun kan være mere eller mindre bevidst om den erotiske natur af sine og barnets følelser - men de kan ikke fornægtes.

Det er også derfor, at de fleste kvinder ønsker sig en søn, og fædre ønsker sig en datter - når det kommer til stykket :-)

Det stikker meget dybere end vi tror.

/O

Robert Ørsted-Jensen

Historisk set er det vel sådan at de fleste fædre ønskede sig en søn Oliver. Jeg kan ellers følge dig derhen at vi projektere og jeg som fadersklkkelse helt sikkert spiller en rolle for mine pigers valg af partner, ligesom jeg også kan huske at have følt et element af erotisk tiltrækning til min mor, når jeg sådan gransker nyrer og denslags. Jeg valgte ofte kvinder, det var faktisk et problem i en del år, der lignede min mor og sådan. Men min mors og mit foirhold var sgu også ret specuielt. Min bedsstemor var i en vis respekt mere mor for mig end min mor. Jo jeg tror godt jeg kan se hvad du mener når jeg gør mig umage, men jeg har ofte tænkt på det der med erotik med børn og forsøgt uden held at finde dette element i mig, jeg har letter ved at finde en homoseksuel et sted, og en masse andet som jeg ikke nogen sinde har forsøgt eller føldt trang til at forsøge, men børn, nej, kun jænaldrende eller ældre end mig. Jeg ville have elsket at ha et forhold til en voiksen kviunde dengang jeg selv var 12 13 år - så der har du den, og jeg tror ikke et øjeblik på at jeg ville have lidt overlast af et sådant forhold, tværtimod. Men jeg mener at der er en forskel på piger og drenge her, for piger i samme alder vil meget lket kunne lide overlast og få men af at blive udsat for en voksen mands behov.

olivier goulin

Disse relationer er netop krydsfeltet mellem den erotiske og den platoniske kærlighed. Det er det, der gør dem så interessante og tvetydige.

Men det er jo samtidig også det, der forårsager al forvirringen, ambivalensen og tabuerne omkring pædofili - og det er nærmest universelt.

Der er meget i Freuds lære, der virker temmeligt spekulativt, men den grundlæggende observation, at der hersker en erotisk tiltrækning mellem mor og søn, og far og datter, er helt åbenlyst korrekt.

Det er ikke engang en opdagelse, Freud har patent på.

/O

olivier goulin

@Robert,

Det er rigtigt, at i mange kulturer har drengebørn været foretrukket, men jeg tror især det har været af sociologiske/materielle årsager. Familien var afhængige af dem som forsørgere, når de blev gamle. Hvis man spurge ind til mandens og kvindens inderste ønsker, så tror jeg, at det ville se anderledes ud. I Indien har man jo en lang tradition for fosterdrab på piger, altså en favorisering af drengebørn, men samtidigt har man et gammelt mundhed, der siger, at "når en pige fødes, så er Laxmi (fortune) kommet til i familien".

Ja, valg af partner senere i livet er netop et af de bedste eksempler på, hvordan den erotiske urerfaring i forhold til mor/far bliver ved med at spøge i kulisserne hos det voksne menneske.

Kvinden søger ofte en mand, der minder om hendes far, eller ender med at få det af uransagelige veje - og tilsvarende med manden i forhold til sin mor. Det er programmeret i os fra barndommen, hvorfra de første og dybeste kønslige erfaringer stammer.

Men også i den erotiske forening mellem to voksne mennesker ligger urforeningen med moderen og faderen fra barndommen i baggrunden og spøger.

I virkeligheden stikker det hele endnu dybere, og det er her, at det virkelig går hen og bliver religiøst/sprituelt. Erotikken er en form for 'simulation' af en forening med Gud, som urerfaringen over alle urerfaringer, og det er den, der reproduceres hver gang de elskende forenes, og når det lille barn søger ind til sin forældre.

Det er det, der gør erotikken til et uudgrundeligt fascinerende fænomen, set fra et rent filosofisk/esoterisk perspektiv forstås, og det er også årsagen til den urgamle forbindelse mellem erotikken og det religiøse i alle kulturer - men også det er jo meget komplekst, idet religionen lige så ofte har stået i skarp modsætningsforhold til det erotiske.

Erotikken er fuld af paradokser og mysterier. Den peger mod det yderste blinde punkt i vores sprituelle selvforståelse.

/O

Robert Ørsted-Jensen

Den sidste sætning kan jegh godt skrive under på, men ellers forekommer det mig noget spekulativt, og nå så gud og de spirituelle, som du siger, kommer ind i det så er jeg helt stårty af. Det faktiske for mig er at der er en klar forskel på kærlighed og sex, det behøver ikke at hænge sammen, og min erfaring des angående er vel også en af grundene til at jeg ikke ser sex arbejde som noget afgskyeligt eller lavt.

Jeg har selv dyrket sex uden der var den mindste element afg dybere følelser i det, jeg har også oplevet sammensmeltningen og det er da noget specuielt når det er der.

Jeg er enig i at børn projekterer på deres forældre, men jeg kan stadig ikke sætte mig ind i det der med erotiske følelser fror børn, og jeg er hudløs ærlig når jeg siger at jeg ikke kan mindes nogensinde at have haft eller bare oplevet følelser af den art. Jeg har ofte tænkt over dette og gransket det for at se om jeg kunne forstå hvad der sker i pædo9file, men jeg måtte give op, jeg kan ikke forstå det. Jeg kan forstå drengens erotiske føleser for voksne, men ikke den anden vej

Sören Tolsgaard

Så I mon det fremragende portræt af Frits Helmuth på DR1?

http://www.dr.dk/TV/se/frits/frits-oelhundens-soen#!/

Her blotlægges en del arketypiske problemstillinger i den Helmuth'ske familie. Osvald Helmuths hemmelighed var (muligvis) af homosexuel karakter, mens Frits Helmuth, udover en nær relation til sin fader, synes at have haft en ødipusagtig længsel mod sin selvopofrende moder, der gik igen i hans forhold til kvinder, som han på var dybt afhængig af, men havde vanskeligt ved at relatere sig ansvarligt til pga. sit store behov for kunstnerisk frihed.

Han endte med at overlade alle sine personlige værdier til en sådan moderfigur og afskar hermed sig selv og sine børn fra al adgang til disse værdier, et juridisk bindende skridt som han åbenbart siden fortrød.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg oplever masser af erotisker følelser i barnet hvad angår voksne. Det er følelser jeg husker og genkender hos mig selv i en meget ung alder. Men den anden vej, ja der finder jeg ikke erotikken, kun kærlighed til mine børn og glæde over børn i det hele taget. Men erotik, sex, nej det er for mig noget man har med voksne.

olivier goulin

@Robert

"Men erotik, sex, nej det er for mig noget man har med voksne."

Ja, og derfor er det også undtagelsen, at forældre indleder explicitte erotike forhold til deres børn. Men det forhindrer dem ikke dermed i at have erotiske følelser for dem. Og disse kan meget vel tages for kærlighed, for det er præcis, hvad de er. Kærlighed står ikke i modsætning til erotik. Erotiske følelser er, om du vil, enhver form for kønslig kærlighed. Du har givetvis en anden form for kærlighed til dine døtre end til dine sønner, hvis du har begge dele. Du elsker dem formentlig begge, men kærligheden til datteren rummer en ekstra kønslig dimension, og det er heri, at det erotiske ligger gemt. Du har helt sikkert også en anden følelse ved at have din datter siddende på skødet og berøre dig, end med din søn. Det ville ellers være helt normalt.

Jeg tror mest det er et spørgsmål om ord og definitioner. Jeg opfatter 'det erotiske' i en langt mere fundamental betydning end den gængse. Lidt ligesom, når Jørgen Leth taler om "Det erotiske Menneske". Det er en gestalt i vores væsen, der gennemsyrer alt.

/O

Fin artikel, synes jeg. Og kun positivt hvis vi endnu engang kan få indsnævret "det ondes" område, og erstatte det med forståelse i stedet.

Ligesom alle andre uheldige ting her i verden, er pædofili blot den almene kærlighed, som har realiseret sig i en uhensigtsmæssig form.

Selvfølgelig skal vi beskytte børnene, men al respekt til de, som ligefrem indser deres problem og gør noget ved det.

Sören Tolsgaard

@Robert: Pokkers, så ren og uskyldig du er på dette område!

Mange mænd betages af det kvindelige i selv små piger, bl.a. også i Lolita-arketypen, hvor det kønslige i al uberørthed er lige ved at bryde frem. Mange af de højest profilerede incestsager har netop handlet om sådanne forhold, hvor den mandlige part var godt oppe i årene. Også forhold mellem en smule ældre, men stadig meget unge kvinder og aldrende, som regel formuende mænd, har ofte et skær af noget incestuøst - far forgriber sig på datter - over sig.

Men du har nok i højere grad været involveret i Ødipus-komplekset :)

olivier goulin

@Søren

Det er muligt, at Robert ER ren og uskyldig på dette område :-) Men det er også muligt, at han blot ikke har anskuet sine føleleser i den optik, vi taler om her.

Men at erotikken følger os fra vugge til grav, og spejler sig i alle livets kombinationer af kønslige relationer, er vist ikke noget, der kan herske nogen tvivl om.

Det er blot et gradsspørgsmål, i hvilken udstrækning vi er i stand til at kontrollere og sublimere, eller udlever denne drift.

/O

Robert Ørsted-Jensen

Erotik måske - her kræves en definition synes det - men ikke sex. Måske viikke helt taler om det samme. Jeg for min part taler om sexuel lyst og praktise

Soren Andersen

Som den anden artikel der lige er skrevet om samme emne står jeg tilbage med spørgsmålet: hvad skal jeg bruge oplysningen om den dydige pædofile til? Hvor passer han ind i billedet?

Praktisering af pædofili er per definition ulovligt i Danmark, og det gør altså bare hans eksistens en smule vanskelig...forstil jer en åbningsreplik "ja mit største ønske er at begå en forbrydelse, men jeg skal nok lade være"

Det er som om man prøver på at ride med på debatten om det generelle hysteri, men det er bare en hel anden snak.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Soren Andersen:

Det man muligvis kan bruge artiklen til, er at erkende at problemet eksistere, at der er nogen der erkender at de har dette problem, men som også aktivt går ind på at kæmpe imod at deres problem bliver andres problem. Disse mennesker skal have den støtte de kan få, til at hjælpe dem med ikke at lade deres problem blive andres problem. Den erfaring der eksistere hos dem som kan styre deres lyster, kunne måske samles og bruges til at hjælpe dem som ikke kan styre deres problem. De er formodentligt ret gode kilder til metoder, der kan implemeters hos folk der lider af samme problem, men som ikke har samme kontrol over dette.

Tvinger vi disse personer til at fornægte deres egen eksistens, mister vi en kilde af oplysninger, der kunne bruges til konstruktivt at arbejde mod færre misbrugte børn.

Robert Ørsted-Jensen og Soren Andersen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Som forælder til to børn på 6 og 9 er jeg ikke tolerant overfor pædofili.

Indiskutabelt.

Med venlig hilsen
Lennart

Mikkel Nielsen

Lennart

Hvilket så er et problem ! Omend jeg godt forstår dig

Skal vi minimere antal af overgreb mod børn, er vi nød til at forstå, samt lære af de ikke praktiserende pædofile hvordan vi som samfund skal behandle udøvende eller potentielt udøvende pædofile. Vi gør det ikke ved at hetze og udskyde dem af samfundet, blot fordi vi finder der afskyeligt.

At tro vi kan forhindre al grumhed, blot ved stram lovgivning og enorm fængsels kapacitet har for længst fejlet.

Andreas Trägårdh

Det er tabuiseringen af folks seksualitet der er det egentlige problem, og ikke deres tilbøjeligheder.
Det hæmmer forståelsen og især lydhørigheden og det er dette der åbner op til den udvikling der kan lede til overgreb og misbrug. Ikke mindst fordi når det som i det her tilfælde, kan ramme børn, er det ikke det samme som at disse børn nødvendigvis bliver hørt eller værre; troet på.

Lennart Kampmann

Jeg accepterer ikke præmissen. Hvis det havde drejet sig om en bizar seksual fantasi hvor der skulle indgå et drab, ville ingen have problemer med at fordømme det.

Pædofili er set fra mit sæde indiskutabelt noget jeg opfatter som farligt, særligt fordi jeg har børn. I den optik er en pædofil ikke nogen jeg ønsker i nærheden, på samme måde som en guldsmed ikke ønsker sig guldsmedsrøvere indenfor.

Så kan I fortsat sidde i elfenbenstårnet og diskutere hvor synd det er at nogen har en forbudt fantasi.

Med venlig hilsen
Lennart

I min barndom var der børnelokkere til. Alle unger havde en historie om børnelokkere. Men selv i det værste udsted som Sydhavnen, havde ingen mærket det på egen krop. Derimod var børn fra bestemte familier sært hjulbene de første af ugens dage.
Intet er farligere en familien. Det er her overgrebene foregår.