Læsetid 5 min.

’Public service er ligesom en amagermad’

Den svensk-hollandske, dansk bosatte performancekunstner Olof Olsson taler om radio på sin helt egen måde. Et sted mellem vilde ekskurser om Systembolaget, de’et mellem Jørgen og Mylius og amagermadder lurer en kritik af DR’s ideologiske mudder: Public service som halvt rugbrød, halvt franskbrød. Og 50 års fødselaren P3 som statsautoriseret popradio med en ’funky’ tale, der spejler tidens forvirring
Olof Olsson laver ’performance lectures’. Han har jakkesæt på. Eller hans foredragspersona bærer jakkesæt, snarere. Det sidder på ham som et fornemt kostume, mens hans afspiller et kassettebånd med østtyske komikere for tilskuerne i DR’s Koncertsals Studie 4.

Olof Olsson laver ’performance lectures’. Han har jakkesæt på. Eller hans foredragspersona bærer jakkesæt, snarere. Det sidder på ham som et fornemt kostume, mens hans afspiller et kassettebånd med østtyske komikere for tilskuerne i DR’s Koncertsals Studie 4.

Bjarne Bergius Hermansen
21. januar 2013

Efter Anden Verdenskrig blev svenskernes drukvaner en sag for den svenske stat. De oprettede det statsmonopoliserede alkoholsalg ’Systembolaget’ og førte kampagner imod drikkeri. 1970’ernes mest kendte kampagne hed ’Spola kröken’ (»hæld sprutten ud«): »Gør som orienteringsløberne – spola kröken,« lød det opdragende slogan på et flaskelogo med en frisk svensk skov i baggrunden. Senere lancerede den svenske stat Absolute Vodka til amerikanerne. Med et billede af en vodkaflaske, der til forveksling lignede logoet til ’Spola kröken’.

Der er mange måder at tale om og kritisere radio og public service på. Den svensk-hollandske kunstner Oluf Olssons vilde veje rundt om, ved siden af og helt væk fra emnet er den mest kryptisk underholdende form for radiokritik, man – knap – kan forestille sig. Han holder mandag aften to papskilte med den svenske stats reklamer imod alkohol og for Absolute Vodka op foran 150 – muligvis desorienterede – radiofans og DR-folk i DR’s Koncertsals studie 4. Hans foredrag skal handle om P3 i anledning af kanalens 50-års fødselsdag: 50 Years of State Authorised Pop Radiom hedder det.

Olsson har haft adgang til forskningsprojektet LARM’s nye kæmpe radioarkiv, Larm.fm. Og Systembolaget og P3 har noget med hinanden at gøre, mener han.

Pop under ansvar

»I 1925 kom en ny opfindelse til Danmark. Radio,« siger Olsson.

»Men den danske stat var bekymret for denne nye opfindelse og for, hvordan den ville påvirke den danske befolkning. Så den danske stat besluttede, at der skulle være statskontrolleret radio. Den danske stat besluttede sig for denne ordning, fordi staten bekymrede sig for, at hvis enhver kunne starte en radiostation alle steder på ethvert tidspunkt, så ville de danske radiobølger blive fyldt med amerikansk jazzmusik. Og den danske stat var bekymrede for, at lov og orden ikke ville blive opretholdt, hvis folk lyttede til amerikansk jazzmusik.« I stedet spillede DR jazz i moderat omfang. Siden lukkede de, med samme logik, Peer Jansens reklamefinansierede piratradio, Radio Mercur, der spillede jazz og rock’n’roll fra et skib på Øresund, og de oprettede som erstatning P3. Olsson konkluderer:

»Så ligesom Sveriges alkohol var under statskontrol, så blev jazz og rock’n’roll underlagt statskontrol i Danmark i 1963.«

Frihed under ansvar. Public service, der tager med den ene hånd og giver, lidt mindre, med den anden.

Performanceforedrag

Olsson laver performance lectures. Han har jakkesæt på. Eller hans foredragspersona bærer jakkesæt, snarere. Det sidder på ham som et fornemt kostume. Hans ansigt dugger og rødmer, når han taler rundt og rundt om P3: Om de’et i Jørgen de Mylius. Om jordbærmarker. Om en gammel grammofonplade med østtyske komikere, som han har overspillet på kassettebånd og afspiller på en stor, cremefarvet Fischer Price karaokebåndoptager, så det østtyske regimes lyd ikke intimiderer publikummet i DR’s studie 4. Han interesserer sig for den stemme, som manden på grammofonpladen præsenterer komikerne med. Om man kan høre regimet et sted i hans tonefald.

Når Olsson holder en af sine mange lange kunst-/tænkepauser, bevæger hans læber sig op og i som en gubbi. En gang imellem giver det et lille vådt klik. Han foredrager på engelsk, men har boet i Danmark i 17 år. Når han siger et ord på dansk (»ruybrø-ed«), så fniser publikum. Hver gang. Nemme point. Man er tryg i hans insisterende akavethed. Modsat P3’s »funky sprogbrug«, måske. Måske er der en forvirring hos P3-værterne, ligesom der er noget knudret ved østtysk, statsordineret humor på grammofon?

Forbudt adgang

Et par dage før showet drikker jeg morgenkaffe med Olsson på Café Europa ved Amagertorv. Her er sprutten så dyr, at folk ikke har råd til at blive fulde og højtråbende. Det er det perfekte arbejdssted, siger han. Han ved endnu ikke, hvad han har tænkt sig at sige ved sin turnépremiere i Koncertsalen. For han har ikke fået endelig tilladelse af DR’s salgsafdeling til faktisk at afspille P3-klip fra den store arkivsamling, som han har lyttet i.

Heller ikke selv om det faktisk ikke var DR, men Jørgen de Mylius’ stolte mor, der i sin tid båndede de fleste af de nu arkiverede udsendelser, som Olsson gerne ville have spillet.

Nu har han givet op og vil skrive et P3-foredrag uden P3. Han kalder copyrightbeskyttelse som denne for »sindssyg!« Public service giver og tager.

Men Olsson har lyttet til P3’s stemmer. Og mens han forguder Jørgen de Mylius for sin ubetingede kærlighed til sit emne, pop, så mener Olsson, at dagens P3-værter taler i et sprog, man ikke forstår, hvor kommer fra, og hvem det henvender sig til. De er ikke autoriteter.

»Man kan høre, at der er noget, der er galt, men det er svært at pege på hvad. Det er ligesom stemmen i metroen. Det er nu blevet en stemme, der er ude på at please i stedet for blot at informere. Og det er forkert.«

Jeg spørger ham, om de nye P3-stemmer er udtryk for ’statens’ ideologiske sammenbrud: »Det ville være at gå for langt at sige det – især for en lille, performancekunstner som jeg. Men det, at SF kunne gå til valg ved at stramme indvandrerpolitikken, er et tydeligt tegn på en politisk situation i Danmark, som er markant anderledes end for blot 10 år siden. Og det reflekteres også i sproget.«

Til foredraget tre dage senere har han fundet på et bredt billede, der både siger og ikke rigtigt siger det hele: Det giver mening, at Danmarks Radio er flyttet til Amager, siger han.

Public service er lidt ligesom en ’amagermad’. En amagermad består et stykke sundt og nærende rugbrød og ét stykke lækkert og lokkende franskbrød: »Det skal være rart for danskerne, men det skal også være godt for danskerne,« siger han. Den iboende public service-logik kan være en mærkelig mundfuld at sluge. Og at tale om.

’DR P3 1963-2013. 50 Years of State Authorised Pop Radio’. Showets turné når 19. januar, til Horsens Kunstmuseum, 20. januar til Kunsthal Nord i Aalborg, 24. januar til Kunstforeningen Aura i Lund i Sverige, 26. januar til Sorø Kunstmuseum og 31. januar til Kulturværftet i Helsingør

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu