Interview
Læsetid: 5 min.

’Jeg sætter mig i en stol, hvor øretæverne flyver rundt i luften’

Jacob Fabricius har befundet sig i et kunstnerisk limbo på broen mellem Danmark og Sverige. I dag vender han tilbage til den danske kunstscene som ny leder af kunstformidlingens enfant terrible, Kunsthal Charlottenborg. Information har taget turen over sundet med ham
Efter fem år som leder af Malmö Konsthall dropper Jacob Fabricius togturene mellem København og Malmø og overtager roret på Kunsthal Charlottenborg i den danske hovedstad.
Kultur
1. februar 2013

Visionerne er mange, men midlerne små, når den nye leder af udstillingsstedet Kunsthal Charlottenborg, Jacob Fabricius, i dag træder ind i den lidt hengemte bygning i anden baggård ved Kongens Nytorv. Han kommer direkte fra en stilling som leder af Malmö Konsthall og ønsker at skabe en fremtid, hvor Charlottenborg er en international kunsthal fyldt med eksperimenterende kunst. Han vil pakke kunsthallens brogede forhistorie sammen og fokusere på en fremtid, hvor det uudnyttede potentiale, han ser i institutionen, udnyttes. Samtidig er han ved at pakke sin egen fortid sammen og forbereder sig på at bruge al sin tid i København, men vi sætter os ved det bord på kontoret i Malmø, som er hans lidt endnu.

Jacob Fabricius er kunsthistoriker og kurator. De seneste fem år har han været leder af Malmö Konsthall og har derfor levet en pendlertilværelse mellem København og Malmø, hvor han hverken har følt sig som en fuldkommen del af den danske eller svenske kunstscene. Nu glæder han sig til at vende hjem til Danmark og til cykelturen fra Frederiksberg til Kongens Nytorv. Han håber, at det røde felt i Matadorspillet, Kongens Nytorv, i den næste tid med Kunsthal Charlottenborg vil være eksperimenternes holdeplads.

»Og så håber jeg, at eksperimenterne bliver interessante nok til, at publikum har lyst til at følge med,« siger han.

Tager noget med hjem

Jacob Fabricius ønsker at skabe en kunstinstitution, der både rummer lokale, nationale og internationale kunstnere, både helt unge, men også ældre og afdøde kunstnere:

»Det handler om at skabe nogle interessante oplevelser, om at tage noget med hjem i bagagen fra Charlottenborg, som man taler sammen om, fordi det har rykket ved ens grænser. Vi ser jo alle sammen verden forskelligt, og det rykker noget i én at se, hvordan andre oplever verden.«

Kunsthal Charlottenborg har været et turbulent sted de seneste år, men Jacob Fabricius har en løsning af den kreative slags. »Vent lidt,« siger han og rejser sig begejstret for at vende tilbage med en lille plasticbøtte med en etikette, der lyder ’Tryllepulver’.

»Jeg vil bare drysse det her ud over, og så sker det hele sådan wuitsch

Han har dog også lidt mere konkrete planer for kunsthallen og håber at gøre den til et sted, som københavnerne får et naturligt tilhørsforhold til, men som også besøges af folk, der kommer uden for København, og som alle tager en oplevelse med hjem.

Økonomiske udfordringer

Jacob Fabricius har mange visioner for Kunsthal Charlottenborg, men med et udstillingsbudget på omkring en million om året har han knappe midler at realisere dem for.

»Jeg synes ikke, en million er småpenge. Jeg synes, det er for lidt i forhold til de kvadratmeter, der er, og de ambitioner, jeg har med Kunsthal Charlottenborg, men det handler om at tænke alternativt,« siger han.

Han mener ikke, at det behøver at koste en million at stable gode kunstprojekter på benene, og han har 13 års erfaring fra sin tid som freelance med at lave kunstprojekter for få penge. Hvis Charlottenborg havde flere penge til rådighed, kunne Jacob Fabricius ønske sig fri entré og kunstformidling til børn, men indtil videre har han i sinde at tænke alternativt og få det optimale ud af de penge, der nu engang er.

Jacob Fabricius lader sig ikke skræmme af stedets historie med skandaler og økonomisk nedtur.

»Hvis det skræmte mig, ville jeg ikke have taget jobbet. Jeg ved godt, at jeg sætter mig i en stol, hvor øretæverne flyver rundt i luften, og det har været nogle turbulente år, men det er samtidig også det, jeg ikke forstår ved Kunsthal Charlottenborg. Jeg forstår ikke, hvordan den bygning, som er så fin, ikke kan fungere som national og international kunsthal – som omdrejningspunkt og motor for en kunstscene.«

Jacob Fabricius er i modsætning til de to forrige ledere dansk og har derfor et større netværk i Danmark, som kan blive gavnligt, når der skal rejses penge til Charlottenborg.

»Jeg håber, at der er private og offentlige fonde og sponsorer, som kan se det samme potentiale i Kunsthal Charlottenborg, som jeg kan. At de kan se den her smukke, klassiske bygning i hjertet af København og tænke wauw, det her vil vi gerne støtte, når det, vi mangler, er en kunsthal, der er toptunet til at modtage den internationale og danske kunstscene.«

Post og proces

I dag starter udstillingen Post, som Jacob Fabricius har sat i værk. Med den har han ønsket at skabe en konceptuel udstilling med et tema, som folk kan relatere til, nemlig post. Han har bedt 12 kunstnere uden for Danmark om at sende et kunstværk og medfølgende instruktion om, hvordan det skal sættes op, således at der kommer et nyt værk med posten, som er udstillingsklart den 1. i hver måned. Han ved ikke, hvad kunstnerne laver, men må bare vente på, at postbuddet kommer.

Jacob Fabricius kan lide det konceptuelle i udstillingen og forklarer:

»Når du ser en kunstudstilling, er det som regel en færdig konstruktion, og det er jo godt, men det er også meget sjovt at se, hvad det er for en proces og nogle tanker, der ligger bag. Derfor skal kunstnernes instruktioner også vises, så beskueren får et direkte indblik i, hvad kunstneren har ønsket og forestillet sig. Det er et eksperiment.«

Jacob Fabricius skynder sig ind for at købe en sandwich, som han spiser i toget, mens vi kigger på havet og snakker videre. Han forklarer, at Kunsthal Charlottenborg har været fanget i en dårlig spiral, efter at kunstnersammenslutningerne blev smidt ud, og tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K) satte svenskeren Bo Nilsson på en oprydningsmission, der mislykkedes.

Han vil helst ikke svare på, hvad tidligere chefer har gjort forkert, men hellere kigge fremad, men han ønsker ikke, at kunstnersammenslutningerne igen bliver en del af huset. Han fortæller, at han selv kom i huset dengang, og at det var en blandet fornøjelse. Han synes, det er en gammel struktur, som det ikke giver mening at gå tilbage til.

Derimod hilser han sammenlægningen mellem Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Kunsthal Charlottenborg velkommen.

»Fusionen har givet nogle positive synergieffekter. Vi skal selvfølgelig lige finde benene alle sammen, og jeg starter jo officielt først i dag.«

Helt konkret kommer Kunstakademiets afgangsudstilling tilbage til Kunsthal Charlottenborg, og det mener Jacob Fabricius er helt naturligt, og dér den hører til. Kunstakademiet har også rykket sin kantine ind i kunsthallens tidligere kontorer, så der bliver også en større konkret sammenhængskraft mellem de to institutioner, når de studerende har deres daglige gang i kunsthallen.

Vi er tilbage i Københavns eftermiddag og i anden baggård går vi gennem dørene til Kunsthal Charlottenborg, hvor alle caféstolene er tomme. Spørgsmålet om, hvordan kunsthallen skal tiltrække et større publikum, får Jacob Fabricius til at udbryde:

»Skal vi ikke lave et interview igen om fem år? Eller skal vi sige tre? Så kan det være, jeg har fundet ud af, hvordan man knækker Kunsthal Charlottenborg-nøden. Knækkes skal den. Jeg vil gerne kigge fremad og eksperimentere med nogle forskellige former og så se, hvad der virker.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her