Læsetid: 4 min.

En sjæl forankret i sorgen

Stig Sæterbakkens sidste roman ’Gjennom natten’ handler om den sorg, der indhyller hovedpersonens sjæl efter sønnens selvmord. I dag er det et år siden, at Sæterbakken selv tog sit liv, 46 år gammel
Stig Sæterbakken

Stig Sæterbakken

Jon-Michael Josefsen

25. januar 2013

Rejse til nattens ende
Sæterbakkens bog er en fortælling i to dele, hvor den første er så realistisk, at tekstens smerte gør ondt på læseren, mens den anden vender sig mod surrealismen og låner træk fra horrorgenren. I den første del får vi historien om en velfungerende familie, som hovedpersonen Karl Meyer forlader for at være sammen med en yngre kvinde. Han vender tilbage til kernefamilien, men genvinder ikke familiens tillid, og da sønnen begår selvmord, fyldes Karl af skyld og sorg. I anden del, forlader han igen familien og tager på en sorgrejse, der byder på magisk realisme i form af et hus, hvor man skulle kunne se sin værste frygt i øjnene og aldrig blive den samme igen. Ligesom bogen skal læses i to dele, er der to måder at læse bogen på: Som en bog, der er skrevet uafhængigt af Sæterbakkens farvel til verden, eller som en bog, hvor man bør have alle de betragtninger om sorg og selvmord, romanen indeholder, for øje. Denne læsning vil pege på Sæterbakkens selvmord, da temaet er allestedsnærværende i hans forfatterskab og også i denne hans sidste bog.

Vi kender ham ikke særlig godt i Danmark, den norske forfatter Stig Sæterbakken, men i Sverige og Norge er han kendt – ikke mindst for den furore, det skabte, da Sæterbakken som kunstnerisk leder af Norsk Litteraturfestival 2006-2008 inviterede Holocaust-fornægteren David Irving til at deltage under temaet »sandhed« i 2009, hvorefter Sæterbakken måtte gå af.

Stig Sæterbakken (1966-2012) debuterede som 18-årig med digtsamlingen Flytende paraplyer og har herefter skrevet en række romaner og essays, som alle kredser om menneskets psyke og de mørke sider i tilværelsen. At grænsen mellem lys og mørke var trukket anderledes for Sæterbakken end for gennemsnittet, viser han selv, når han siger om sin sidste roman: »Da jeg havde læst manusset, så jeg, at det nok var noget af det lyseste, jeg havde skrevet. Min redaktør syntes, at det var noget af det mørkeste, han havde læst.«

Sorgen som drivkraft

»Det at have været barn er vor store sorg i livet. Vi går jo rundt og bærer på et dødt barn, helt til vi dør.« I Stig Sæterbakkens sjæl var der en grundfølelse af sorg, hvorfra livet udgik. Citatet kommer fra hans essay Umuligheden af at leve (2010) som et forvarsel om en realiteternes verden, hvor tabet af barnetroen og fraværet af håb, gør det umuligt for Sæterbakken at eksistere, og hvor sorgen er hans nærmeste fortrolige, ligesom den er hovedpersonens i Gjennom natten. I så høj grad, at han ikke ved, hvordan han skal leve uden den: »Når vi er færdige med al sorgen. Når vi er kommet gennem dette, hvis vi gør, hvad i alverden skal vi så foretage os?« Hovedpersonen er så langt inde i mørket, at han ikke kan forestille sig et liv uden sorg. Lykke er et fremmedord, der hører fantasien og barndommen til.

I romanen skriver Sæterbakken, at sorgen er en gave, og at mennesker, som ikke er ulykkelige, ikke har noget at skulle have sagt. Han mener dog også, at der er positive ting ved sorgen. Han siger i et interview med den norske regionalavis GD: »Jeg har forsøgt at vise, at sorg også kan indebære en rigdom. Sorg er ikke bare ødelæggende. Når sorg indtræffer, bliver mennesket brutalt slået ud af sin livsbane. Men denne livsvending kan også tvinge én til en fornyet åbenhed mod verden.« Som forfatter bruger Stig Sæterbakken sorgfølelsen til at skrive, hvorved han – i lighed med læseren – får noget konstruktivt ud af den.

Alt det, som vi ikke vil vide

I et oplæg om litteraturen og det onde på Testrup Højskole tidligere i denne måned, sagde Karl Ove Knaugård om sin kollega Sæterbakken: »Alt det, vi i grunden ikke vil vide af, det onde, det modbydelige, det hæslige, vender han op og ned på ud fra sin indsigt i, at det er noget, vi alle bærer rundt på, noget, vi alle har i os. Ikke som noget stort og forfærdeligt, men som noget småt og genkendeligt.« Hvis man vil have hjælp til selvhjælp, er det ikke Sæterbakken, man skal læse. Her er ingen trøst, men uendelig skønhed i mørke passager. Han skriver på én gang misantropisk og fuldkommen medmenneskeligt. Han behandler tilværelsens skyggesider; sorgen, selvmordet, selvbedraget, alt det, som vi helst ikke vil vide af, fordi det forstyrrer vores lykkesøgen.

Gjennom natten er en rørende og ærlig fortælling, skrevet af et menneske, der fulgtes med sorgen og depressionen, og som lod den overtage til sidst.

»Sorgen er en gave,« skrev Sæterbakken, men den blev hans ende.’Gjennom natten’ udkom på norsk i 2011. Ingen har købt rettighederne til en dansk oversættelse. Den udkommer på engelsk i juni 2013.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu