Læsetid: 5 min.

Man spiller da skurk, når man taler med accent

Danske skuespillere som Mads Mikkelsen, Thure Lindhart, Nikolaj Coster-Waldau og Ulrich Thomsen har stor succes med at spille skurke i stort anlagte, amerikanske tv-serier. Men det er skurke med maner
Ulrich Thomsen spiller den brutale Kai Proctor i den amerikanske tv-serie ’Banshee’. For at få det til at se troværdigt ud styrketrænede han dagligt og blev undervist i kampsport. ’Jeg kunne jo ikke rende rundt med ølmave.’ siger han.

Ulrich Thomsen spiller den brutale Kai Proctor i den amerikanske tv-serie ’Banshee’. For at få det til at se troværdigt ud styrketrænede han dagligt og blev undervist i kampsport. ’Jeg kunne jo ikke rende rundt med ølmave.’ siger han.

Fra HBO

10. januar 2013

Den ene tæver folk til døde med de bare næver. En anden manipulerer med andre mennesker og spiser dem bagefter. Og en tredje slår konger ihjel og går i seng med sin søster. Nej, de hører ikke til blandt Guds bedste børn, de personer, som en række danske skuespillere spiller i store amerikanske tv-serier. Som den danske skuespilagent Lene Seested formulerer det: »Det ligger til højrebenet, at man spiller skurk, når man taler med accent.«

Ulrich Thomsen, der tog hul på en international karriere efter at have medvirket i Thomas Vinterbergs Festen, fik lov til at spille skurk i James Bond-filmen The World Is Not Enough (1999), og han har siden haft både store og små roller, mange af dem skurkagtige, i en række udenlandske film. Nu er Thomsen aktuel i rollen som hovedskurken, Kai Proctor, i den nye tv-serie Banshee, der foregår i en lille by i Pennsylvania, hvor ingen tilsyneladende er, hvad de giver sig ud for at være.

Snart kan man opleve Mads Mikkelsen – der også spillede Bond-skurk i Casino Royale (2006) – i titelrollen som den begavede psykiater, seriemorder og kannibal Hannibal Lecter i tv-serien Hannibal. Thure Lindhardt har en gennemgående rolle som lejemorder i tredje sæson af den historiske dramaserie The Borgias, der handler om paver, korruption og mord i 1400-tallets Rom (og hvor der i øvrigt også medvirker flere danske skuespillere, blandt andre Cyron Melville). Og endelig vender Nikolaj Coster-Waldau tilbage som den mildest talt ubehagelige, magtsyge Jaime Lannister i tredje sæson af den populære fantasyserie Game of Thrones.

 

Nuancer og kompleksitet

 

Det er ikke noget nyt, at europæiske skuespillere som oftest spiller skurkeroller i amerikanske film. Sådan har det været lige siden, der kom lyd på filmmediet, og publikum pludselig kunne høre de forskellige accenter, tilrejsende skuespillere talte med.

Men det er bemærkelsesværdigt, at så mange danske skuespillere på samme tid er at finde i markante roller i amerikanske tv-serier, der oven i købet i modsætning til de fleste amerikanske film giver skuespillerne mulighed for at udvikle og fordybe sig i rollerne på en helt anden måde – også selv om det er skurkeroller.

Det er en af grundene til, at Mads Mikkelsen sagde ja til rollen som Hannibal Lecter, som mange vil kende fra flere succesfulde spillefilm, ikke mindst Manhunter (1986) og Ondskabens øjne (1991), hvor rollen spilles af henholdsvis Brian Cox og Anthony Hopkins.

»Det er ikke rigtig noget, vi har set i filmene, men han besidder en kæmpe portion empati i forhold til de mennesker, han manipulerer,« siger Mads Mikkelsen om den yngre udgave af Hannibal Lecter, han spiller i Bryan Fullers Hannibal.

»Det er ikke en overfladisk sympati. Det er en løgn, han selv tror på. Det er interessant, fordi han samtidig har sin bibeskæftigelse med at skære lidt i folk.«

 

Scandinavian Wave

 

Det er nærliggende at forklare de danske skuespilleres succes med, at amerikanerne endelig har fået øjnene op for, at danskerne er usædvanligt talentfulde. Men det er kun den halve sandhed. Bag succesen ligger også flere års hårdt arbejde, hvor agenter og skuespillere har opbygget et internationalt netværk og gjort sig tilstrækkeligt interessante for dem, der rollebesætter film og tv-serier i USA og andre lande.

Lene Seested, der driver agentbureauet Panorama Agency, var den første danske skuespilagent, der satte sig for at få hul igennem til Hollywood. I slutningen af 1990’erne rejste hun til USA med kufferten fuld af videobånd med showreels, cv’er og billeder af sine klienter, som hun viste til alle de castingagenter og filmfolk, hun mødte i den amerikanske filmby.

Det var op ad bakke, men i dag, små 15 år senere, er det helt anderledes, forklarer Seested, som blandt andet er agent for Thure Lindhardt og i dag har flere aktiviteter i udlandet end i Danmark

»Med den Scandinavian Wave, de taler om i USA (blandt andet skandinaviske krimier i tv- og bogform, red.), er der kommet en bølge af interesse for Skandinavien. Der står endda i de beskrivelser af rollerne, casterne bruger i USA og England, når de søger skuespillere til film og tv-serier, at man skal være skandinavisk. Det er et gennembrud uden lige.«

 

Skuespillernes salgstal

 

Og store roller i amerikanske tv-serier er kun med til at øge de danske skuespilleres såkaldte bankability, det vil sige den værdi, de har for en producent og et filmselskab. Som for eksempel Nikolaj Coster-Waldau, der takket være sin rolle som Jaime Lannister i Game of Thrones er blevet et meget stort navn.

»Det betyder, at hr. og fru Amerika og hr. og fru verden også får øje på ham,« siger Lene Seested.

»Og det skaffer ham så en bad guy-rolle i en Tom Cruise-film. Lige pludselig kan man se salgstal på ham: ’Han er så og så populær i Game of Thrones og kan derfor bidrage så og så meget til vores film med Tom Cruise.’ Det er den måde, man caster på i USA. En skuespillers salgstal får finansieringen til at hænge sammen.«

Mens man kigger på listen af danske skuespillere, der for alvor er ved at slå igennem i USA, går det op for én, at der stort set ingen kvinder er.

»Jeg kæmper meget for, at kvinderne også kommer ud. Men helt lavpraktisk er den store forskel, at der er flere manderoller,« siger Lene Seested og nævner, at skuespillerinder som Charlotte Munck, Trine Dyrholm, Paprika Steen, Iben Hjejle og Anne Louise Hassing alle laver film i udlandet. Men det er nemmere for dem at få roller i ikkeengelsksprogede film.

»Hvis man som kvinde talte flydende engelsk, ville man optimere sine muligheder markant. Hvis der er 10 roller til en kvinde på 35 år, så er der måske to af rollerne, der kan være med accent, resten kræver flydende engelsk, og hvis man ikke taler flydende, kommer man ikke i betragtning. Det forholder sig anderledes med manderollerne, der ofte er skurkerollerne – eller det bliver skrevet til én, at man godt må tale med accent, hvilket er sket for Thure nogle gange,« siger Lene Seested, som påpeger, at også de mandlige skuespillere ville kunne få tilbudt flere roller uden for skurkegenren, hvis de talte flydende engelsk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Nikolai Thyssen Haug
ulrik mortensen og Nikolai Thyssen Haug anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

Max von Sydow og Stellan Skarsgård har da været Hollywood-skurke i årtier, fra længe før agenterne begyndte at tale om "Scandinavian Wave".

Christian Monggaard

Det er rigtigt, og det er også derfor, at jeg skriver følgende i artiklen:

»Det er ikke noget nyt, at europæiske skuespillere som oftest spiller skurkeroller i amerikanske film. Sådan har det været lige siden, der kom lyd på filmmediet, og publikum pludselig kunne høre de forskellige accenter, tilrejsende skuespillere talte med.«

Det er da en skam, at så mange gode europæiske skuespillere spilder deres tid og talent på roller i amerikansk industriaffald.
Men hyren er utvivlsomt voldsomt tiltrækkende.

Christian Monggaard

Denne artikel handler om danske skuespillere i amerikanske tv-serier, hvorfor Jesper Christensen ikke optræder i artiklen.

At kalde de nye amerikanske tv-serier 'industriaffald' er på ingen måde retfærdigt. Der laves dårlige serier, ja, men der laves også dusinvis af fremragende serier, som har meget begavet og vedkommende at sige om det at være menneske og den verden, vi lever i.

Christian Monggaard:

"Denne artikel handler om danske skuespillere i amerikanske tv-serier, hvorfor Jesper Christensen ikke optræder i artiklen.
At kalde de nye amerikanske tv-serier 'industriaffald' er på ingen måde retfærdigt. Der laves dårlige serier, ja, men der laves også dusinvis af fremragende serier, som har meget begavet og vedkommende at sige om det at være menneske og den verden, vi lever i."

Ok, jeg må indrømme at jeg ikke lige havde fået fat på at artiklen specifikt handlede om tv-serier, jeg blev nok lidt afledt af at den første tredjedel udelukkende handler om James Bond film. Jeg beklager misforståelsen.

Jeg er helt enig i at man absolut ikke kan kalde alle amerikanske tv-serier for industriaffald. Jeg er selv vildt betaget af mange af HBOs serier (samt serier udenfor HBO som f.eks. Breaking Bad), og foretrækker langt disse frem for de fleste amerikanske mainstream film. Det er svært at overgå The Wire, Sopranos, Rome, Deadwood, Boardwalk Empire og man kan blive ved. De er i mine øjne de moderne arvtagere til det 20. århundredes filmklassikere, og der har ikke i dette århundrede været film der kunne konkurrere med den oplevelse som disse serier har kunnet give seeren.

Min kommentar var kun møntet på Bo Carlsens sidste sætning som lød således: "Men hyren er utvivlsomt voldsomt tiltrækkende." (jeg beklager at jeg for en gangs skyld ikke havde citeret). Jesper Christensen har i flere interviews ikke lagt skjul på at det udelukkende var pga af hyren at han spillede med i amerikanske produktioner, og har en mistanke om at det samme gør sig gældende med de andre skuespillere og serier nævnt i artiklen. Kunstnerisk set er det ikke et højdepunkt for de nævnte skuespillere, men foruden gagen, giver det dem selvfølgelig international omtale med håb om at kunne medvirke i skuespilsmæssigt udfordrende projekter.

Og hvorfor mon visse personer i USA ikke kan lide at se amerikanere spille skurke? Gæt en skurk er jo nemt i USA, ikke sandt. Taler han accent eller en en skuespiller fra Europa, ja så er nok en værre en, en være skurk, eller magtsyg og magtgal. Max von Sydow har jo spillet denne rolle utallige gange, ikke sandt.

Mon ikke USA snart som nation - og som film og serienation også - skulle besinde sig på at også amerikanere i film og tv-serier kan være skurke...