Læsetid: 3 min.

’Jeg tror ikke, danskerne flytter med tilbage til fortiden’

En genindførelse af faste bogpriser er anakronistisk, mener pressechef i Dansk Supermarked Mads Hvitved Grand. Han mener, at liberaliseringen af bogmarkedet er en fordel for forbrugeren, og er således på linje med Forbrugerrådet i debatten om fremtidens bogmarked
Mads Hvitved Grand tror ikke,  at det er supermarkederne, der udkonkurrerer den fysiske boghandel

Mads Hvitved Grand tror ikke, at det er supermarkederne, der udkonkurrerer den fysiske boghandel

Sigrid Nygaard

25. januar 2013

– Mads Hvitved Grand, Er du enig med Gyldendal i, at politikerne skal regulere bogmarkedet og stoppe de frie bogpriser?

»Det er måske ikke så overraskende, men det er jeg ikke, nej. I virkeligheden er det her med ’faste bogpriser’ jo bare et pænere ord for højere bogpriser. Der er kun én til at betale for de højere priser, og det er læseren. Det synes vi er forkert.«

– Hvad har liberaliseringen af bogmarkedet betydet for forbrugeren?

»Liberaliseringen har betydet lavere priser, og så har det også betydet, at man møder bogen nogle helt andre steder, end man gjorde tidligere. På den måde er bogen blevet mere tilgængelig. Nu er det ikke kun, hvis man af egen drift går ind i en boghandel eller på biblioteket, at man møder bogen. Nu møder man den også i supermarkedet, når man køber ind, og på togstationen. Så bogen er med liberaliseringen blevet billigere, men også langt mere synlig.«

– Gælder det ikke kun bestsellerne og ikke det brede litteraturudbud?

»Nej, det gælder ikke kun bestsellerne, men det er selvfølgelig det, medierne fokuserer på, fordi det er nemt at forholde sig til. Vi har 1.200 titler samlet set i vores fysiske butikker. Det er klart, at vi som supermarked for vores vedkommende aldrig kommer til at have den samme bredde som en boghandel. Men at vi kun sælger bestsellere, passer simpelthen ikke. Hvis man går i Netto, vil man kunne finde nogle bøger, der hedder Tænkepauser, som er et samarbejde med Aarhus Universitetsforlag. Det er forskningsformidling, som ligger side om side med nogle af dagligvarerne i Netto. Så dét, vi sælger, det er selvfølgelig bestsellere, men det er for eksempel også smal forskningsformidling fra mindre forlag.«

– Hvad kommer det til at betyde for jer og forbrugeren, hvis politikerne genindfører faste bogpriser eller karensperioder?

»Det ville givetvis betyde et mindre salg for os, men det er så, hvad det er. Jeg synes, at det værste er, også for mig som læser, at bøgerne bliver dyrere, og at jeg vil møde dem sjældnere, end tilfældet er nu. Jeg synes, noget af det, vi bidrager med som supermarked, det er eksponeringen af bogen. Ikke bare af forskellige titler, men også af bogen som fysisk medie. Så i forhold til at holde fast i den fysiske bogs eksistens der synes jeg, at vi har en væsentlig funktion.«

Ny form for tilgængelighed

– Synes du ikke, at det er ærgerligt, at I udkonkurrerer den fysiske boghandel?

»Jeg tror ikke så meget, at det er os, der udkonkurrerer den fysiske boghandel. Man kan godt rulle tilbage til højere priser for at forsøge at bevare boghandlerfaget, som det var engang, men jeg tror ikke på, at danskerne kommer til at flytte med tilbage til fortiden. Vi har vænnet os til, at vi kan få bøgerne i det kæmpe sortiment, der er tilgængeligt på internettet til den pris, vi er villige til at betale, og på det tidspunkt, vi vil have dem. Dén tilgængelighed, som bogen har fået, og som en fysisk boghandel ikke vil kunne matche, den kan man ikke rulle tilbage til fortiden. Danskerne har fundet vej til de store internationale boghandler som Amazon og så videre.«

– Hvis de faste bogpriser bliver genindført, vil bøgerne så forsvinde fra supermarkederne?

»De vil ikke forsvinde, men man vil se et mindre sortiment hos os. Det ville minde om det sortiment, vi havde for to år siden, og i årene før man gradvist ændrede på reguleringen. Jeg tror ikke, at faste priser på bøgerne er dét, der kommer til at redde hverken den danske bog eller den danske boghandel, for kunderne skal nok finde vej til de internationale webbaserede boghandler.

– Hvordan ønsker du, at bogmarkedet skal se ud i fremtiden?

»Jeg ønsker, at der fortsat skal være fri konkurrence, så læserne kan købe deres bøger til den bedst tænkelige pris. Alle aktørerne i bogbranchen prøver forskellige modeller af. Vi forsøger os som sagt i Netto med at bedrive forskningsformidling helt bredt til danskerne og særligt også til nogle målgrupper, som ellers aldrig ville finde vej til denne litteratur. På den måde tror jeg, at vi alle sammen skal gøre vores til at bevare den danske bog, men vi har nok forskellige funktioner at udfylde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frit marked fungere ikke med et så lille sprogområde som vi har i Danmark. Det er uden tvivl nødvendigt med en karensperiode på eksempelvis 6 måndeder, hvis et stort udvalg af udenlanske bøger stadig skal kunne betale sig at oversætte og hvis den smalle litteratur og skal havde en chance.

Dansk Supermarked skal nok få deres del af kagen, hvis de først vil sælge til en central fastsat og rentabel pris de første 6 måneder, på samme vilkår som baghandleren, hvorefter de frit kan sætte bogen på tilbud, præcis som de altid har gjort med deres øvrige varer.

Boghandleren vil kunne konkurre på lige fod med Supermarkederne, ihvertfald på prisen, og danske bøger vil stadig kunne betale sig at udgive, omend det aldrig har været nogen særlig stor fortjenste at hente i den branche, og derfor er økonomisk afhængige af storsællertere, som supermarkederne i kraft af deres noget større kundeunderlag kan sælge til dumpingpris, helt uden forpligtelse over for det overordnede hensyn, man nødvendigvis skal tage til det lille sprogområder som Danmark er.

I andre sammenhænge har vi indført kostbar licens og mediestøtte netop for at bevare og styrke det danske, så en "gratis" karens periode på kun 6 måneder er et fantastisk godt tilbud, når man ser på fordelen på langt sigt.

Heinrich R. Jørgensen

Der findes talrige klassiske værker, der kan erhverves for en slik, og som kvalitetsmæssigt ikke tåler sammenligning med langt de fleste nyudgivelser. Den rækkefølge bøger bør erhverves og navnligt læses i, er de bedste bøger først.

Hvorfor ikke låne bøger af venner og biblioteket? Hvorfor ikke få bøger som e-bøger? Hvorfor ikke anskaffe de bøger man gerne vil læse, på fremmede sprog? Kvaliteten af oversættelsesarbejdet bag kan være langt hinsides hvad en dansk forlægger vil kunne allokere til en dansk publicering af samme værk, da kundeunderlaget mellem dansksprogede udgaver og f.eks. engelsksprogede udgaver falder ud til sidstnævnte i et styrkeforhold, der er hinsides 1:100.. Bøger på fremmede sprog er tilmed også ofte langt billigere prissat, end danske udgivelser. Udenlandske e-bøger kan ofte købes for hvad der koster at sende et par breve indenlandsk -- forsendelsesudgifter til levering spares dog, da den sker elektronisk.

Det findes utallige udmærkede digitale udgaver af klassiske værker, der kan downloades ganske gratis.

I 2012 købte jeg tæt på 200 papir-bøger, og bortset fra et par stykker der var gaver, tror jeg ikke at den danske forlagsbranchen bidrog til så meget som en hyldemillimeter. Dertil kommer digitale de digital bøger, hvoraf der også var mange danske. Jeg tror ikke jeg har måtte betale for én eneste af de danske e-bøger.

Steffen Gliese

Det er ikke boghandlere og forlag, der skal redde den danske lødige litteratur, det er undervisningssystemet. Hvis folk får en tilstrækkelig undervisning i dansk på både form og indhold, vil de igen vælge at læse seriøse forfattere i større tal.
I øvrigt har det altid været bibliotekssystemet, der har holdt liv i den danske forfatter - og sådan bør det selvfølgelig være igen, også faglitterært. Helt uhørt kan man f.eks. konstatere, at et ambitiøst teatertidsskrift som Peripeti, udgivet af Aarhus Teater, kun findes på 2-3 biblioteker, ingen steder til almindeligt udlån. På den måde kan man ikke holde dansk forskningsformidling i live.
Tidligere er det gået ud over Philosophia, også udgivet fra Århus Universitet, der måtte gå samme triste skæbne i møde. Københavns Universitet giver sig jo desværre ikke af med i noget nævneværdigt omfang at udgive tidsskrifter.

Per-Olof Johanssson

Selvfølgelig en relevant artikel - men den hører ikke hjemme på debatsiden! Så er hele avisen jo 'debat'. Med redaktionens valg af at et interview kan placeres som 'debatindlæg', fjerner den læsernes mulighed for at komme til orde på tryk. Så må debatten opsøges andre steder