Tutankhamon er Egyptens stolthed i en kaotisk og turistløs tid

Op mod stjernerne peger de, de tre famøse Giza-pyramider, så faraoerne kunne stige op i dødsriget. På en bakketop i Kairo står pyramiderne i ørkensandet, et åndehul, kun nogle få hundrede meter fra larm, trafikpropper, affald og massiv fattigdom. Det er december, 22 grader mildt, og der er stort set ingen turister til at ride på de kameler, der dovent og sultent ligger rundt om pyramiderne og hviler med farverige tæpper over puklerne. På den modsatte side af panoramavuet af de tre pyramider kan man se New Giza, der er en nybygget spøgelsesby, der endnu ikke er beboet, men bygget som løsning på den heftige overbefolkning, der findes i Kairo med omkring 10 millioner mennesker.

I Hyllie i Malmø kan man lige nu se udstillingen Tutankhamon – graven og skattene om den gådefulde farao, der døde som 18-årig. Udstillingen viser 1.000 nøjagtigt genskabte replikaer af de originale fund, og indtil videre har i gennemsnit 1.200 mennesker besøgt udstillingen hver dag.

Vi er draget af Egyptens mystik, og Tutankhamon-udstillingen er blevet lidt af en bestseller i Vesten, men turisterne holder sig væk fra de originale fund, der kan opleves i kaotiske, komplekse og urolige Egypten.

Myter og fascination

I 1922 fandt den britiske arkæolog Howard Carter efter seks års hård og dyr søgen frem til faraoen Tutankhamons grav i Kongernes Dal i Luxor. Indtil da havde man vidst meget lidt om denne farao, der var den sidste hersker i det 18. dynasti. Døren ind til det andet gravkammer var forseglet, og det var spektakulært for Carter den 26. november 1922 at stå med bankende hjerte over for en dør, der ikke havde været åbnet i mere end 3.300 år, og som han havde drømt om at finde det meste af sit liv. Derinde fandt han for 90 år siden Tutankhamons mumie, omkring 1.000 gravskatte og to babymumier, som viste sig at være den unge konges børn.

Mange pyramider og gravkamre var gennem tiden blevet røvet, fordi de indeholdt så mange værdifulde genstande. Så det var enestående at finde Tutankhamons grav så intakt og med så mange skatte. Efter fundet af hans mumie er der gennem årtier blevet forsket og spekuleret i, hvorfor den unge konge døde. Han havde et hul i baghovedet, så i lang tid troede man, at han måske var blevet myrdet af én, som ville overtage tronen. Efterfølgende har forskerne fundet ud af, at hullet er kommet posthumt og nok har været en del af mumificeringsprocessen. Egyptolog og arkæolog Dr. Zahi Hawass ledede et forskerhold, der i 2005 CT-skannede Tutankhamons mumie, og der viste sig mange brud og læsioner på ham, men det kan ikke sikkert fastslås, om han har fået dem, mens han levede, eller efter. Yderligere medicinske undersøgelser ville kunne give flere svar, men de ville også kunne beskadige mumien. Derfor forbliver Tutankhamons unge død en gåde.

Fortællingen om Tutankhamon er omgivet af mystik og dragende fortællinger fra ende til anden, ligesom det eksotiske arabiske land, han regerede.

Egyptisk Indiana Jones

Han sidder på et kontor i Kairos pænere bydel Zamalek, som faktisk er en ø på Nilen, den berømmede arkæolog og egyptolog Zahi Hawass, som har forsket i Tutankhamon, skrevet stakkevis af bøger om Egyptens antikviteter, medvirket i amerikanske tv-shows og National Geographic-programmer. Bogreolen er fyldt med egne og andres værker, og hans karakteristiske hat ligger på en kommode ved siden af et billede af ham selv sammen med sangerinden Céline Dion. Pt. har han udrejseforbud, fordi han er under anklage for korruption. Han er et komplekst popikon, som egypterne har et ambivalent forhold til.

I internationale medier bliver han kaldt Egyptens Indiana Jones, og selv siger han:

»Jeg gjorde arkæologi stort. Jeg er mere kendt end en filmstjerne.«

Ikke desto mindre blev han efter Mubaraks fald, som han havde nære forbindelser til, fyret fra sin rolle som minister for antikviteter, ligesom han ikke længere er direktør for Det Egyptiske Museum. Det var han, da det blev hærget og bestjålet under den egyptiske revolution i januar 2011, og han blev bagefter kritiseret voldsomt for sit fravær under disse uroligheder og sin negligering af skadernes omfang bagefter. Selv afviser han alle beskyldninger.

Han forklarer, at revolutionen i 2011 både var god og dårlig:

»God, fordi man for første gang snakkede om demokrati, og alle elsker demokrati. Jeg er ikke politiker, jeg er arkæolog og var kun minister under revolutionen, fordi de havde brug for nogle gode ansigter til at repræsentere den siddende regering.«

Han siger også, at han var med til at forsvare Det Egyptiske Museum mod hærværk og tyverier, og at det er positivt, at der kun er 28 forsvundne og stjålne genstande.

Med opførelsen af museer, udstillinger i udlandet og turisme har Zahi Hawass også tilført den egyptiske stat millioner af kroner, som de har stor brug for. Om han er skurk eller helt er lidt af en gåde, men ingenting er sort/hvidt i Egypten, men mystisk tåget som den smog, der indhyller Kairo.

Det Egyptiske Museum

I en laksefarvet bygning meget tæt på Tahrir-pladsen ligger Det Egyptiske Museum med palmer og plæne foran. Det huser mange af de originale Tutankhamon-fund, men hans mumie er bevaret syd for Kairo i Kongernes Dal i Luxor, hvor den blev fundet. Bag museet står som et baggrundstæppe en udbrændt betonkolos uden vinduer, sort af revolutionens røg, og vidner om Mubaraks fald. Efter at være kommet igennem sikkerhedstjek og metaldetektorer viser guiden rundt og fortæller om Tutankhamons originale skatte, smykker og klæder, og det er svært andet end fascineres af, at disse ting er over 3.000 år gamle og stadig har en fysisk eksistens. Højdepunktet er naturligvis den overdådige maske, der dækkede hovedet af Tutankhamons mumie i den inderste af tre sarkofager, arrangeret som rummelige babusjka-dukker.

Museet er fyldt med magiske fortællinger og store mængder guld, men der var også en anden ting, tyvene ledte efter, da museet blev hærget under revolutionen. Zahi Hawass fortæller, at tyvene også ledte efter rødt kviksølv og forklarer:

»Rødt kviksølv er en legende, der ikke eksisterer. Befolkningen tror, at der er noget rødt i mumiernes hals, som, hvis man får fat i det, gør alting muligt. Men det er ikke sandt.«

Egyptiske myter og sagn går langt tilbage, og de lokale, som var med til udgravningen af Tutankhamons grav, fik også et ondt varsel, da Carter skulle åbne graven, og frygtede konsekvenserne. Det gjorde Carter ikke og tømte med succes gravkammeret og fremtidssikrede skattene og mumien.

Turisterne træder ikke hinanden over tæerne på Det Egyptiske Museum denne december, hvor demonstrationer igen præger Kairo. Udenfor ligger Tahrir-pladsen lige ved siden af, og da jeg og guiden nærmer os for at se den berømte plads, må vi opgive at komme frem, fordi flere egyptere advarer os om uroligheder og optøjer på pladsen. De er meget opmærksomme på min turiststatus og beordrer guiden til at få mig væk derfra.

Replika er appetitvækker

Udstillingen Tutankhamon – graven og skattene blev til efter idé af den tyske projektudvikler Paul Heinen i samarbejde med den tyske kunstner Wulf Kohl, der har boet i Kairo i mere end 30 år. Efter seks års arbejde var der premiere på udstillingen i Zürich i 2008, og udstillingen besøgtes af 260.000 mennesker.

Udstillingen i Malmø er produceret af det tyske eventfirma Semmel Concerts. Daglig leder af Tutankhamon-udstillingen hos Semmel Concerts, Christoph Scholz, fortæller, at der faktisk er tre ens udstillinger, der turnerer på samme tid, og udstillingen har været på turné siden 2008.

I Malmø midt i december er der cirka 22 grader koldere end i Kairo, men indenfor på udstillingen er det nemt at drømme sig tilbage til Kairo og dens eventyrlige fortællinger. Det er en moderne udstillingsform, hvor man bliver taget i hånden hele vejen rundt, og den svenske arrangør Julius Malmström kalder også udstillingen for ’infotainment’ i en pressemeddelelse. Udstyret med audioguide går man fra rum til rum med forskellige film, der fortæller om fundet af Tutankhamons grav, mens audioguiden automatisk spiller lyden til filmen ind i ørerne, så man kan gå rundt i sin egen verden. Derefter venter replikaerne, der er lavet så nøjagtigt som muligt og i de rigtige størrelsesforhold.

Tilbage i Kairo arbejder Dr. Mostafa El Ezapy på reproduktioner af oldgamle gravfund. Han har lavet omtrent halvdelen af replikaerne til Tutankhamon-udstillingen. Han underviser på universitetet og fortæller, at han har studeret de originale skatte på fotografier, bøger og på Det Egyptiske Museum:

»Du må dufte og føle figurerne og detaljerne for at kunne genskabe dem nøjagtigt.«

Han fortæller også, at det tager ham et år at lave en Tutankhamon-sarkofag, og at den er belagt med 24 karat guld.

Zahi Hawass siger, at han ikke frygter, at replikaudstillingerne får folk til at blive væk fra Egypten, for han mener, at de kun er en appetitvækker, mens det virkelige eventyr skal opleves i Egypten. På Det Egyptiske Museum står en firkantet marmorfigur med tre krukker med hoveder, der indeholder Tutankhamons indvolde. Det fjerde hoved mangler, fordi det er udlånt til en udstilling uden for Egypten ligesom flere andre genstande. Udlånene tjener penge hjem til den egyptiske stat, men til februar vil alle genstande være tilbage i Egypten og blive dér, hvor de hører til, fortæller Hawass.

Jeg havde en interviewaftale med den egyptiske forfatter Khaled Al Khamissi, der har skrevet den socialrealistiske novellesamling Taxi. Han aflyser dog samme dag, da en nær ven og journalist er blevet dræbt under demonstrationer for og imod Mursis omstridte dekret natten forinden. Kairo ulmer af uro. Konservative, islamiske kræfter kæmper mod liberalismens forkæmpere. De kulturpersoner, jeg møder i Kairo, har ikke megen tiltro til, at landet bliver mere frit og sekulært, men frygter, at det går i en mere konservativ, muslimsk retning igen. Det er en velkendt sang: Hvem vil kæmpe og ofre sig for frihed og demokrati, hvis de ikke engang har mad at spise?

Indtil Egypten finder ud af at holde balancen, holder turisterne sig væk, mens danskerne nøjes med at tage turen over sundet til Malmø.

Udstillingen ’Tutankhamon – graven og skattene’ vises i MalmöMässan, Mässgatan 6, Hyllie, uden for Malmø indtil den 17. februar

Information var inviteret til Kairo af eventbureauet Semmel Concerts