Læsetid: 9 min.

Tv, som vi kender det, er dødt

Danskerne ser tv som aldrig før, og DR og TV 2 lancerer masser af nye kanaler, senest DR3 for de yngre seere. Alligevel er måden, vi har set tv på i 60 år, under pres. Ny teknologi og nye indholdsleverandører og -distributører skaber forskydninger i det traditionelle medielandskab og forandrer vores opfattelse af, hvad tv overhovedet er og skal kunne
Illustration: Katrine Bælum

Illustration: Katrine Bælum

31. januar 2013

Tre timer og 15 minutter. Så lang tid bruger hver eneste dansker i gennemsnit hver dag på at se tv.

Det viser DR’s nye rapport om medieforbruget 2012, som udkom i mandags. Men samtidig med at tv-mediet som helhed har kronede dage, og de store kanaler som DR1 og TV 2 stadig har millioner af seere hver aften, er medielandskabet under hastig forandring – både indefra og udefra.

»Man kan godt argumentere for, at udviklingen i tv-vanerne peger væk fra det traditionelle mønster, som man kalder flow-tv, hvor tv-programlæggerne sidder og planlægger aftenens sendeflade, og hvor folk så bare følger med,« siger Richard Ling, professor og sociolog på IT-Universitetet i København.

Han har i mange år forsket i ny teknologi og måden, hvorpå den påvirker vores liv, og han ser en klar udvikling hen imod en større individualisering af tv-forbruget og væk fra det, han kalder simultan tv-sening, hvor hele familien er samlet for at se tv.

»I mange hjem byggede man sin dagligstue op omkring tv-apparatets placering, og det var i det hele taget en vigtig del af familien, da det var her, man samledes for at se, hvad der nu var i tv,« siger han.

»Men den måde at se tv på vil blive sjældnere og sjældnere og formentligt være forebeholdt særlige lejligheder frem for at være normen.«

Fleksibilitet og differentiering

En del af baggrunden for de store forandringer skal findes hos de mange abonnementsbaserede streamingtjenester – Netflix, HBO Nordic, Viaplay, YouBio – som de seneste måneder har gjort deres indtog i Danmark. De leverer masser af indhold for et relativt beskedent beløb hver måned, og brugerne kan selv bestemme, hvad de vil se, hvornår de vil se det, og hvor de vil se det – på computeren, telefonen, en tablet eller en fladskærm.

»Først kom monopolbruddet, som gav os flere kanaler at se på, og siden har vi fået nogle teknologier, der gør det mere fleksibelt både at bruge fjernsynet i flere rum, tage det med os, optage og tidsforskyde og nu også streame,« siger Stig Hjarvard, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

»Der sker en øget fleksibilitet og differentiering, og det vil vi se mere af i fremtiden, i det omfang, der er et markedsøkonomisk grundlag for det, og teknologierne bliver mere og mere smarte. Det vil i det lange løb erodere vores opfattelse af, hvad fjernsyn egentlig er.«

Stig Hjarvard nævner radio som et billede på, hvad der gradvist er ved at ske med tv-mediet. Hvor radio engang var noget, man hørte ved hjælp af et selvstændigt apparat, en radio, er det i dag en enkelt lydgenre blandt mange andre lydgenrer, der også omfatter blandt andet podcasts, musik-streamingtjenester og lydbøger.

»Unge mennesker i dag har sjældent et radioapparat,« siger han.

Hurtig udvikling

I Danmark er Netflix ubetinget den største spiller på markedet, når det kommer til streamingtjenesterne, og efter kun fire måneder i Danmark kalder Netflix sin lancering her i landet den mest succesfulde i noget land. Tjenesten vil ikke sætte konkrete tal på endnu, men målet er i løbet af to år at nå hjem i stuerne til hver tredje dansker.

I USA, hvor Netflix kommer fra, bruger tjenesten 32 procent af den samlede internetbåndbredde. Det vidner om et stort marked for såkaldt individuelt baseret tv, hvor det er seerne selv og ikke tv-programlæggerne, der bestemmer. Der er altså endnu meget at komme efter for streamingtjenesterne i Danmark, for når først danskerne efterhånden for alvor får øjnene op for mulighederne, og udbuddet hos de forskellige tjenester bliver større, kan udviklingen gå hurtigt.

Det vurderer Claus Bülow Christensen, der er medieanalytiker og ekspert i digital distribution. Han peger på musikstreamingtjenesten Spotify som et eksempel på, hvor hurtig befolkningen er til at tage ny teknologi til sig. I dag benytter godt en tredjedel af Danmarks befolkning en musikstreamingtjenste, og heraf bruger hele 58 procent Spotify. I 2010 var det tal to procent, fremgår det af DR’s medierapport for 2012.

»Når først befolkningen ser potentialet, og streamingtjenester får clearet flere rettigheder, så udbuddet bliver større, og de får omtale i medierne, kan de godt gå hen og blive som Spotify,« siger Claus Bülow Christensen, som også fortæller, at DR for eksempel allerede har mange besøgende i deres onlinearkiv, Bonanza, hvor man kan se gamle udsendelser og tv-serier.

Den store udfordring

Derfor er tv-stationerne udfordret på en måde, som de aldrig før har været, og Claus Bülow Christensen har svært ved at se, hvordan tv i traditionel forstand kan være med helt fremme, når det for eksempel gælder nye serier og film. Eksempelvis har dramaserien House of Cards i morgen premiere på Netflix – og kun der. I modsætning til det tradtionelle mønster, hvor tv-kanalerne eller store tv-producenter laver en serie, som de så sælger til tv-kanaler i ind- og udland og til de forskellige streamingtjenester, har Netflix valgt at gå en anden vej og selv producere en serie, som får premiere i alle lande på samme tid og med samtlige 12 afsnit tilgængelige på én gang.

»Det er en helt ny måde at tænke tv-indhold på. Men nok en måde, som vi vil se oftere i fremtiden, og som virkelig vil sætte de store danske kanaler under pres for at levere godt og målrettet indhold,« siger Bülow Christensen.

Han bakkes op af Stig Hjarvard, der ikke tror, at det er slut med flow-tv, som vi kender det fra DR og TV 2, men at vi får flere måder at se tv på.

»Det med at se tv-serier som en kollektiv nation er ikke særligt vigtigt. Det er ligesom at læse romaner, det behøver man heller ikke at gøre synkront med resten af befolkningen,« siger han. »Og der er nogle genrer, for eksempel tv-serier, som man helst vil se via en streamingtjeneste. Men der kan være andre genrer – nyheder, sportsbegivenheder, underholdningsshow, for eksempel Melodi Grand Prix – hvor selve oplevelsen af, at vi ser det live og på samme tid, er vigtig.«

Sivning og segmentering

Modtrækket fra de store danske tv-kanaler i forhold til streaming og alle de andre tilbud – internet, computere, spil, mobiltelefoner etc. – som især stjæler de unge tv-seere, har i høj grad været segmentering og differentiering af deres tv-kanaler.

DR, TV 2, Viasat og SBS (der blandt andet ejer Kanal 5 og 6’eren) har i en årrække forsøgt at skabe større variation i deres kanaludbud, så der nu er ’mande- og kvindekanaler’ samt kanaler for de unge og for de lidt ældre. Så sent som i mandags lancerede DR en ny kanal, DR3, som hovedsageligt retter sig mod unge mellem 15-39 år.

Men om det på sigt er vejen frem i forhold til at holde fast i seerne er ikke sikkert.

»Det store problem er på de brede hovedkanaler, DR1 og TV 2,« siger Stig Hjarvard.

»Der sker en ganske langsom, men uundgåelig sivning af seere over tid. Den sivning prøver man så at hente ind ved at lave supplementskanaler. Det kan godt være, at vi om 10-15 år ikke længere kan skelne mellem hovedkanaler og supplementskanaler, fordi de alle sammen er lige store. Lige nu ser det dog ud, som om det giver mening at lave den skelnen.«

De segmenterede kanaler har stadig kun en forholdsvis lille andel af det samlede antal seere. TV 2 Zulu, der er rettet mod et yngre publikum, og TV 2 Charlie, der har seniorer som målgruppe, sidder på henholdsvis 2,5 procent og 4,4 procent af det samlede tv-forbrug, og de tal har stort set ikke ændret sig siden 2010.

Det er dog ikke nogen dum idé med DR3, synes Stig Hjarvard: »Radioens P3 har en rimelig succes med at holde fast i om ikke et ungdomspublikum så i hvert fald et yngre publikum.«

Storhed og fald

I takt med at vores måde at se tv på forandrer sig så radikalt, forandrer den rolle, tv-mediet tradionelt har spillet i vores liv, sig også. Den form for kulturbærende og identitetsskabende rolle, man fra begyndelsen i 1950’erne havde tiltænkt tv-mediet, har for eksempel ikke meget med vore dages seertalsdrevne public service-tv at gøre.

»Der er ingen tvivl om, at radioen fra 1925 og frem og siden tv fra midten af det 20. århundrede har spillet en vigtig rolle som en form for nationsbygger,« siger Stig Hjarvard.

»De var med til at give danskerne en meget mere konkret og sanselig forståelse af, hvad Danmark og hvem danskerne var. Fra at man kun kunne møde en politiker en gang om året til et eller andet grundlovsmøde, så kunne man nu se vedkommende aften efter aften, samtidig med at man kunne høre og se alle dem, der betød noget i landet, og sine egne medborgere.«

I 1950’erne og 1960’erne gjorde Danmarks Radio meget ud af vise folk i byerne, hvordan livet på landet tog sig ud – og omvendt. Der var dusinvis af programmer, der handlede om at vise Danmark frem for os alle sammen, forklarer Stig Hjarvard.

»I den forstand har radio og tv været vigtige medier til at skabe kollektiv identitet, og det tror jeg stadigvæk, at de er. Men det er klart, at der sker en meget større differentiering af folks medieforbrug i dag, samtidig med at medieforbruget i det hele taget er steget, ikke kun i forhold til radio og tv, men også alle mulige andre medier. Radio og tv har ikke længere så privilegeret en position.«

Ifølge Richard Ling skal sammenhængskraften nok overleve, selv om medierne bliver mere segmenterede. Som amerikaner har han aldrig oplevet en national tv-station, som vi kender det fra Danmark. Alligevel genkender han diskussionen fra USA, hvor mange brokkede sig over tv-mediets indtog i 1950’erne og 1960’erne. De mente, at fjernsynet ødelagde lokalsamfundet. Det er ifølge ham lidt den samme diskussion, der foregår i dag – bare med omvendt fortegn.

»I gamle dage sad folk ude på deres veranda og snakkede med naboer, og hvem der nu kom forbi. Med tv’et trak familien sig ind i huset om aften, og gaderne lå tomme. Det er lidt ironisk, at det er noget af det samme, vi hører nu – bare den anden vej rundt, altså at tv ligefrem samler folk. Men sandheden er jo, at mennesker er sociale væsener, og det vil de blive ved med at være. Måske får man da ligefrem større mulighed for at tilbringe tid sammen, nu hvor man ikke skal sidde foran fjernsynet på et bestemt tidspunkt, og fleksibiliteten øges.«

Stig Hjarvard er da heller ikke så nervøs for konsekvenserne af opbruddet i medierne. Vi behøver ikke at få nyhederne samme sted eller på samme måde, så længe vi bare får dem, sker der en kollektiv orientering, og der vil stadigvæk eksistere en politisk og kulturel bevidsthed. Nej, han er mere bekymret over, at medierne bredt forstået ikke længere henvender sig til modtagerne som borgere, men som forbrugere.

»Der er sket et skift fra et kollektiv forstået som en kulturel og politisk offentlighed til et kollektiv, der forstås som et forbrugermarked. Der er større problemer for den kollektive sammenhængskraft i den bevægelse, end der er i fragmenteringen af tv-mediet i sig selv. Herregud, om vi ser nyhederne det ene eller det andet sted, er ikke så afgørende. Men hvis medieudbuddet i sit indhold i stigende grad bliver formateret på måder, så det skal afsættes til enkeltforbrugere, så kan indholdet og måden, man fortæller det på, være med til at erodere en politisk og kulturel offentlighed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trille Hassager
Trille Hassager anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg kan ikke tro, at det først nu går op for forskerne, at folk ikke sidder foran fjernsynet og sluger en tv-aften! Det har de da ikke gjort i årtier.
Mht. radio, så er det altså praktisk med et særskilt apparat, når man samtidig streamer musik over nettet eller lytter på noget fra sin harddisk. Og jeg må indrømme, at tanken om igen at have en standalone radio med cd-afspiller ikke er mig fjern, for jeg får aldrig lyttet til mine cd'er, når de skal spilles over pc'en.

Heidi Larsen, Tove Lodal og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg gad ikke at læse det hele - men jeg ser nu, at en stor del af misforståelsen bunder i, at der simpelthen ikke er nok af den type udsendelser, der vedkommer os alle sammen, som nu torsdag aften Debatten, og vel snart de nye debatformater, der blevet os lovet.

Brian Pietersen, Mette Hansen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Jeg orkede heller ikke at læse hele den smørre. zzz. Findes der andre end pensionister, der stadig lader andre bestemme, hvad de skal se?

Brian Pietersen, Heidi Larsen, Jørgen Rygaard, Flemming Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Nyheder i tv er landet på et så uinteressant lavt niveau, at det ikke giver mening at spilde tid på det. Klassiske opstillinger med to eksperter, der har modstridende holdninger og en studievært i midten, der skal profilere sig selv og kanalen. Nej tak, så er jeg gået. Over på nettet, hvor jeg selv sammensætter kilderne og læser noget begavet.

Gode faglige programmer egner sig til podcast og dermed er behovet for en tv-kanal ved at være væk. Kun sport står tilbage som egnet til massebroadcast, men fx. er NFL blevet attraktivt at købe som nettjeneste fremfor tv3/viasat dækning.

Radio er sjovt nok aktuelt når man har bil. Tænk over hvor mange der sidder i deres bil og nyder radio - det medie kommer til at overleve længere end man lige tror.

Meget interessant vinkel at vi måske er på vej til lokalsamfund hvor national sammenhængskraft er uinteressant, men global og ultralokal identitet forstærkes?

Med venlig hilsen
Lennart

Brian Pietersen, Jørgen Rygaard, Lone Christensen, Tove Lodal, Niels Duus Nielsen, Mette Hansen, Lene Timmermann, Steffen Gliese og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Foretrækker en bog og nu hvor DR har lukket DR HD, så er der jo heller ikke møj at komme efter. Nå jo Disney Channel måske, så skal man da i det mindste ikke hver 10 minut høre, hvad en ekspert mener eller tænker om dette eller hint.

Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek og Benny Jensen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Michael,
men de gør mens de hører p3 og så gør det ikke noget. Det rene hjerte og sådan....

Med venlig hilsen
Lennart

Tvungen 200 DR-licens kroner om måned for at abonnere på en navlepillede selvfed københavner kanal - er ved at bringe mig op i det røde felt!

Vibeke Rasmussen, Jørgen Rygaard og Tove Lodal anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Når danskerne ser så meget tv, må det være fordi, de ikke kan holde hinanden ud.

Brian Pietersen, Klara Liske, Lone Christensen, Mette Hansen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Hvis DR turde sende nogle ordentlige programmer f.eks. Oliver Stone's serie om USA's hemmelige historie (kan ses på torsdag fpå nrk 2 fra kl. 22.30-23.20) eller andre sådanne programmer, så ville folk måske igen flokkes om tv-apparatet.

Og hvis DR som i Tyskland kunne sende nogle ordentlige talkshows hvor gæsterne fik lov til at tale ud, og hvor folk som Thilo Sarrazin m.fl. der kommer med mere eller mindre udokumenterede påstande kan få tørt på....så ville folk måske igen se DR TV.

Eller hvis DR kunne sende et program som På Spåret en fredag eller lørdag aften, hvor folk lærer noget samtidig med at de har det sjovt, så ville folk måske igen se DRTV. [På Spåret er et program hvor to hold gætter hvor de er på vej hen via se udsnit af jernbanestrækninger eller vejstrækninger i Europas lande; gætter de f.eks. på København er der tre spørgsmål om København - i stedet sender DR X-factor om fredagen....] Efter dette program, På Spåret, kommer der et talkshow, Skavlan, som også sendes i Norge; dette program burde også sendes i Danmark mener jeg. Igen: folk får tid til at tale ud, ingen Clement her som forsøger at få skovlen under den interviewede....

Ift. Netflix skal man huske på at i USA er der reklamer inde i serierne og i de film der sendes på f.eks. ABC og NBC; det er der ikke på Netflix. Og ift. til internetudbydere (ISP) i USA skal man også huske på, at i USA er disse notorisk upålidelige - det er Netflix ikke. Og derfor har Netflix ikke en stor fremtid i Danmark, eller i Skandinavien, mener jeg.

Og House of Cards har man altså kunnet se på DR2, eller DR1, eller DRK, mener jeg i løbet af janaur måned. Og det er altså en meget gammel serie - fra omkring år 1999-2002. Og den handler om en kynisk magtpolitiker som bruger medierne mv. til at få magt som han har agt, og som vist også på et tidspunkt bruger det britiske Kongehus (Lady Diana mv) til at få (mere) magt. Hvis det er den serie jeg husker fra midt 1990erne eller først i 00'erne....her i 2000-tallet....

Vibeke Rasmussen, Lone Christensen, Mette Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det at 'se tv' er jo mange forskellige ting.
I mange hjem fungerer tv'et som lydtapet, og folk går til og fra og laver noget på pc'en i pauserne mellem de programmer, de gider se.
Den eneste jeg kender, der stadig ser tv på den klassiske måde og bladrer tv-programmer igennem, er min gamle mor. og selv i hendes hjem bliver batterierne i fjernbetjeningen brugt flittigt.

Radioen - den fanger sjovt nok min opmærksomhed bedre i snakkeprogrammerne end tv gør. Og kan man forestille sig en Clement-debat i radioen? Nej, vel.
Radio er godt.

Vibeke Rasmussen, Jørgen Rygaard, Lone Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Som 'ung, dum & naiv' prøver jeg lykkehjulet med dette indlæg - selvom det formentlig bliver ilde set.

(Jeg har heller ikke nærlæst det hele). Alligevel mener jeg, at de fleste har fået hovedpine og opinionen anser, at vi får kastet en panodil i hovedet, og så dropper vi TV. Hvis vi er eftertænksomme nok, og har lyst og ikke mindst har t-i-d-e-n til at observere, hvad der egentlig bliver bragt i nutidens TV - så findes der et hav af fantastiske dokumentarer og problemstillinger som bliver bragt. Alt er ikke bare reality defækation, der findes nyttigt og brugbare programmer. Det handler i bund og grund om, vil man gi' det en chance?

Torben Bruhn Andersen, Marie Jensen, Vibeke Rasmussen, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rune P-B, du har afgjort ret. Måske er det mængden, der også overvælder os lidt ældre - så mange dyreudsendelser, så mange grundige historiske programmer, så meget videnskabshistorie plus en masse andet. Vi kan ikke nå at se det hele, når vi også skal følge med i krimierne. :-)
Men spøg til side - jeg bliver irriteret på mange engelske og amerikanske serier, fordi de på primitiveste vis bygger op om et eller andet clou og derefter med suspense-stemmen i mangel af bedre ord taler vores adrenalinproduktion op. Det gider jeg ikke høre på! Jeg savner David Attenborough og lignende formidlere, der tog os allesammen med på tur ind i deres verden.
Carsten Jensen skrev engang i 1989, at Attenborough lignede en engelsk gentleman, der var gået forkert på vej ned efter morgenbrød. Det lo vi meget af, men det var virkelig en meget behagelig måde at blive gjort klogere på faunaen - nogen må have læst Dr. Doolittle og valgt ham. Ingvald Lieberkind i min barndom var endnu mere hyggelig.

Torben Bruhn Andersen, Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen, Lone Christensen og Rune P-B anbefalede denne kommentar
Gert Villadsen

Let fordærvelige varer som live sporsudsendelser (ingen ser en fodboldkamp forskudt mere) overlever på traditionelt tv --- alt andet bliver on demand. Om det er trist,har jeg lidt svært ved at gennemskue.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg er af den sidste generation, som har levet et liv uden tv. Og kan derfor udtale mig om en tid, hvor der ikke var tv. Der var til gengæld flere mennesker på gaden og andre offentlige steder. I dag er smukke områder, som parker og stier langs åer og søer, nærmest blæst for mennesker i 'primetime'. Vi legede også mere og kunne dele en drama-udsendelse foran radioen uden problemer med, at foretage os andre ting. Der var jo ingen billeder, som konstant fangede vores blik og aktiverede vores dyriske instinkter og gjorde os 'angrebs-parate'.

I dag er det sløvende, at se tv. Man bliver blasert og mættet til det yderste med mord, mærkelige unordiske holdninger, som man skal tage til sig uden nogen forklaring. Samtidig er det en slags Disney-uvirkelighed, men dens snerpethed, som er hovedholdningen i tv, og som næsten altid har præget udsendelserne. Det er en borgerliggørelse, fordi der er penge og status i, at være ansat på tv. Man har stort set udraderet Arbejderklassen i tv og man genkender ikke noget fra sin egen barndom eller sit nuværende liv længere.

Så, det er da vidunderligt, at man i stedet for kan udvælge blandt et større supermarked og streame film og udsendelser og podcaste og gemme udsendelserne på sin pc. Problemet er, at det ofte foregår ensomt. At tv efter min mening er den største faktor for ødelæggelsen af vores sociale menneskelige sammenvær. Man ikke kan føre en højlydt dissusion eller fortællen en vittighed, mens man ser på tv. Det er blevet propaganda og hjernevask tilsat små fnis Lad os begrave lortet i dets nuværende form.

Brian Pietersen, Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese, Lone Christensen og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar
Jørgen Madsen

Jeg er helt enig i kritikken af Clement, som jeg mener burde fyres aldeles omgående. Han er ellers en klog fyr og har fået eftertænksomhedens gave af sin sindige fader, den legendariske formidler af hsitorisk stof, Erik Kjersgaard.

Han ville være blevet sparket ud for længst, hvis det ikke var for det jødiske mellemnavn BehrendtPalle Weiss, Georg Metz og Vibeke Sperling, og så den dybe respekt de har for ham.

Nu har jeg været ved at researche på nettet, og det viser sig at hans moder's far var sognepræst i Viborg, men selvfølgelig det kommer an på hvad moderens moder var. Efter de nævntes reaktion at dømme, så har de åbenbart check på at "han er god nok", i.e. en af vore.

Jørgen Madsen

Jeg er helt enig i kritikken af Clement, som jeg mener burde fyres aldeles omgående. Han er ellers en klog fyr og har fået eftertænksomhedens gave af sin sindige fader, den legendariske formidler af hsitorisk stof, Erik Kjersgaard.

Han ville være blevet sparket ud for længst, hvis det ikke var for det jødiske mellemnavn Behrendt, der automatisk gør ham til en elsket og beskyttet mediedarling, af de andre på parnasset. Jeg så ham for eksempel engang i en debat sammen med Palle Weiss, Georg Metz og Vibeke Sperling, og så den dybe respekt de havde for ham.

Nu har jeg været ved at researche på nettet, og det viser sig at hans moder's far var sognepræst i Viborg, men selvfølgelig det kommer an på hvad moderens moder var. Efter de nævntes reaktion at dømme, så har de åbenbart check på at "han er god nok", i.e. en af vore.

Jørgen Madsen

Men rent objektivt set burde det slet ikke forekomme at en som ævler så hurtigt -- og hvor ordene vælter ud ad mubnden som skidt fra en spædekalv -- kan blive vært i en landsdækkende , licens-finansieret kulturformidlingsinstitution med public service forpligtelser som Danmarks Radio.

Der findes skam stadig kvalitets-tv og kvalitetsprogrammer, man skal bare lede efter det og de findes ikke på kanaler som TV2 eller SBS-kanalerne (Kanal4, 5 og 6).

Selv er jeg vild med DR2 og har været det siden den startede, jeg er vild med DRK (de sender virkelig guldkorn) og ja, DRHD, som de nu har lukket og lavet om til DR3. Men jeg har valgt at give DR3 en chance og er allerede faldet over i hvert fald en danskproduceret serie, som er kvalitet.

Ja, tv har ændret sig, programmerne har ændret sig, men det har samfundet altså også. Tingene skal gå hurtigere, folk er blevet en del af en zapper-kultur og derfor har programmer der går stærkt så mange seere. Men der findes altså også programmer med fordybelse, hvis vi kigger ordentlig efter.

Personligt tror jeg at niche-kanaler bliver fremtiden, fx som DRK, Charlie, den kommende TV2 Fri osv. DR1 og TV2 kommer til at lide under det ja, men det gør de allerede ved krampeagtigt at holde fast i den publicservice forpligtelse de ligger under (eller er TV2 stadig under den?). Det giver programmer som skal henvende sig bredt, derfor bliver det gentagelser de ved kan samle seerer og ikke så meget kvalitet der bestemmer.

Jeg er helt enig i Karsten Aaens anbefaling af "På sporet" på Sverige 1, det er oplysende, underholdende, men jeg tror desværre mange vil finde det utrolig kedeligt, fordi det er langsomt og giver sig god tid. Det går ikke hurtigt nok til danskerne, vi er blevet stopfodret med x-factor, danseprogrammer og andre ting hvor tingene foregår i hæsblæsende tempo.
Tyskerne kan også det med underholdning og især debatprogrammer, herhjemme er tendensen desværre er det er værterne der skal ses mere end gæsterne.

Karsten Aaen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian Johansen

Hvis man er mere til kunst og eksperimentale film kan jeg anbefale www.mubi.com (eller Husets biograf). Nogle film kan dog ikke streames her til lands men der kan man tage en proxy server i brug.

MHT. radio så finder jeg det særdeles inspirerende at lytte til folk som har fordybet sig i en musikalsk genre eller emne og så bagefter dykke videre i nettets uendelige arkiv.

Vibeke Rasmussen

Inden husstandens udbyder fjernede først de norske, så de tyske og til sidst de to svenske kanaler fra grundpakken, og efterlod os, der ikke ville betale mere, med adgang til kun de lovbefalede DR og TV2 … og en håndfuld skodkanaler, var mine foretrukne tv-kanaler de to svenske svt1 og svt2.

Og jeg kunne have ønsket mig, at DR havde ladet sig inspirere af disse kanaler samt, som allerede nævnt ovenfor, de tyske kanalers debatter samt deres korte, koncise nyhedsdækning i 'Tagesschau', oplæst af en helt neutral studievært.

I stedet, og dybt beklageligt, foretrækker DR at imitere den højtråbende – også visuelt – amerikanske stil, hvor selvfedmen er i højsædet og værterne til hver en tid er de ubestridte hovedpersoner.

Per Meinertsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Rene Fredensborg, som i udsendelsen AK 24syv på Radio 24/7 godt kan være en prøvelse at lytte til – hvilket jeg har en lumsk mistanke om, at han kun vil føle sig smigret over, he – men ikke ligegyldig, har skrevet et både morsomt og tankevækkende blog-indlæg, 'Brillen, der gør blind', om trængslerne ved, som 40-årig mand, at føle sig som et i DR-tv sammenhæng noget overset segment.

"Kvinder bliver serviceret med livsstilsprogrammer og halvdårlige krimier til overflod på begge public service-kanaler. De ældre har Charlie. De kloge har DR K. De unge har som nævnt lige fået deres kanal – igen. For selv om DR Mama floppede, så vil statsligt tv bare så fucking gerne have fingrene i them kids. Det er de tre halvgamle damer på billedet, der forsøger at nå de unge. Det er verden set gennem mediebrillen.

Også selv om alle ved, at de unges veje er uransagelige, umulige at forudsige. Lad dem nu flyve bort og komme tilbage til reden, når de som mig er for trætte til andet end at sidde dér foran tossekassen. Imens håber jeg på, at nogen vil tage den midaldrende mand alvorligt. Briller eller ej …"

Brian Pietersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

'Mig og Lise-Lotte Rahbeks mor' – ;-) – vi tjekker tv-programmet, så jeg har netop kunnet konstatere at DR2 i aften, ganske apropos, sender den prisbelønnede film 'Requiem for a Dream' om forskellige former for afhængighed i en familie, deriblandt tv-narkomani.

Torben Knudsen

Tre timer og 15 minutter. Så lang tid bruger hver eneste dansker i gennemsnit hver dag på at se tv.
Statistik kan jo ikke bruges til meget. Er de tre timer og femten minutter den tid TV står åbent eller den tid, der ses TV. Hvilken aldersklasse er det fra 0-99 år eller er det pr. voksen. Hvordan er fordelingen-statistikken er værdiløs.
Det overordnede er, at hvis TV var 'død' ville livet vende tilbage med en styrke, der ikke kunne styres. Gader og stræder ville være fyldte, ja man tør ikke tænke på konsekvenserne.
Skoven ville lyde som New York man!
Død over TV-livet tilbage, skriftsporget tilbage læsningen tilbage-samtale imellem mennesker tilbage-vi sidder foran skærmen 8 timer på jobbet en del, hvad er det for en tilværelse Adelen har indført, for at vi kan synes vi er lidt med og så alligevel ikke.
Borgen eller fængslet-vi tror desværre at vi styrer det selv.

David Barnwell

Der er meget lidt nyt i at TV'et ikke længere kan bære kulturen og den politiske bevidsthed alene. Men det betyder ikke at værdierne bliver "eroderet". Diskussionen er blot blevet flyttet til et andet sted, nemlig de sociale medier.

Der findes ikke en TV kanal med visionerne i orden, som ikke forsøger at ramme de sociale medier som et sekundært samlingspunkt for det indhold der sendes, en såkaldt "second screen". DR3 er et fint eksempel. Her har man fra starten lagt hårdt ud med "officielle hashtags", som gør at seerne kan samles om indholdet på Twitter.

Nutidens TV-seere er ikke længere blot seere. De er seere, lyttere, surfere, facebook'ere og twitter'e - altsammen på én gang. Værdierne skal nok bestå og indholdet skal nok blive ved med at være relevant selvom vi ser det på forskellige tidspunkter og på forskellige måder. Vi skal bare lære at acceptere at de dersens moderne sociale medier efterhånden er blevet lige så vigtige for politisk og kulturel dannelse som kassen derhjemme.