Læsetid: 1 min.

Twitter-skænderi bliver til opera

Et offentligt skænderi på Twitter i juni mellem Estlands præsident Toomas Hendrik Ilves og Nobelpristager i økonomi i 2008 Paul Krugman bliver nu til et 16 minutter langt operastykke
’Skal den signifikante, men ufuldkomne vækst i Estland virkelig opfattes som en økonomisk triumf?’ spurgte professor Paul Krugman i et tweet. Det ville Estlands præsident ikke finde sig i

’Skal den signifikante, men ufuldkomne vækst i Estland virkelig opfattes som en økonomisk triumf?’ spurgte professor Paul Krugman i et tweet. Det ville Estlands præsident ikke finde sig i

STEPHEN MORRISON

21. januar 2013

Den nobelprisberigede økonom og skribent for The New York Times Paul Krugman kom i sommer for skade at betvivle Estlands økonomiske successtrategi, og om landet virkelig skulle være Europas økonomiske forbillede.

Det gjorde Krugman i et tweet, han kaldte ’Estonian Rhapsody’, hvor han blandt andet skrev: »Skal den signifikante, men ufuldkomne vækst i Estland virkelig opfattes som en økonomisk triumf?«

Krugmans ’Rapsodi’ var dog ikke sød musik i den estlandske præsident Toomas Hendrik Ilves ører, og han tog til genmæle på Twitter med ordene:

»Lad os skrive om noget, vi ikke ved noget om og være selvtilfredse, overbærende og nedladende«.

I et andet tweet skrev præsident Ilves: »Vi er bare fjollede, dumme østeuropæere. Uvidende. En dag vil vi også forstå. Nostra Culpa«.

Nostra Culpa (vores skyld) er muligvis ordene, der har givet den amerikanske komponist Eugene Birman ideen til at bruge den politiske udveksling som operamate-riale, for ordene synes at synge af sig selv med patosfyldt ironi.

Det handler om musik

I modsætning til, hvad man kunne foranlediges til at tro, så er twitter-stykket ment ganske alvorligt, skriver komponisten, der blev født i Riga, på sin hjemmeside:

»Uagtet hvilke politiske, sociale og ’finansielle’ betydninger et stykke måtte have, er det eneste, der ærlig talt betyder noget for mig, om musikstykket rører publikums følelser«.

Eugene Birman fortæller, hvordan han kunstnerisk set kan ændre de to kamphaners aggressive tweet-sang til yndig fuglesang:

»Den egentlige kunstneriske mening er i spændingen mellem to modsatrettede synspunkter. De er ikke bare synspunkter, men ideologier. Kulturelle forskelle. Måder at leve på.«

Gad vide, om Krugman og Ilves fortryder, at de sang deres kampduet i et offentligt forum og dermed går glip af royalties, når operastykket bliver opført under en musikuge i Estland – og derefter med sikkerhed bliver en nyklassiker? Og skulle Det Ny Teater ønske en oversættelse af stykket, stiller overtegnede sig gerne til rådighed.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu