Baggrund
Læsetid: 6 min.

Uerstattelig kunst ødelagt af orkanen Sandy

Stormfloden i oktober beskadigede et ukendt antal kunstværker, atelierer og kunstgallerier i New York. Til gengæld gav mørklægningen af byen graffitimalerne frit spil
Kultur
7. januar 2013
Stormfloden i oktober beskadigede et ukendt antal kunstværker, atelierer og kunstgallerier i New York. Til gengæld gav mørklægningen af byen graffitimalerne frit spil

Den 29. oktober om aftenen stod animatoren Jeff Scher sammen med sin søn Buster og kiggede ud ad vinduet. De spejdede efter havvand.

Familien bor kun en gade fra East River i kunstkvarteret DUMBO lige syd for Manhattan Bridge, som forbinder Wall Street-kvarteret med Brooklyn.

»Da vi så vandet komme op ad vores gade, styrtede vi ned i mit atelier i kælderen og begyndte at bjærge så meget, vi kunne, af mine tegninger, film og udstyr,« fortæller Scher, hvis animerede film er blevet optaget i permanente samlinger på blandt andet Museum of Modern Art i New York og Centre Pompidou i Paris.

Jeff Scher og hans søn fik kun en halv time til at bringe computere, dyre kameraer, kasser med malerier og tegninger op i ejendommens stueetage. Der var simpelthen ikke tid nok til at redde alt fra stormfloden. Tyve kasser med hver 1.000 tegninger gik tabt sammen med alle de tegnefilm, han havde produceret inden den digitale æra.

»Det hele gik ufatteligt hurtigt. På et tidspunkt var vandet i kælderen i ankelhøjde. Et minut senere pressede vandmasserne hoveddøren ind med et brag og løftede tre tunge metalskabe op og slyngede dem mod væggen, som blev totalt knust,« siger Scher.

Han og sønnen nåede med nød og næppe at flygte ovenpå. Det beskidte saltvand fra East River fyldte kælderen op til loftet – en vandstand på to meter.

Samme skæbne overgik hundredevis af andre kunstnere og mange gallerier, da en stormflod frembragt af orkanen Sandy oversvømmede lavtliggende dele af det vestlige Brooklyn og det sydlige Manhattan i slutningen af oktober.

Der findes ingen officiel statistik over, hvor mange kunstværker der blev ødelagt under stormen. Det skyldes hovedsageligt, at kunstnere, gallerier og arkiver – som har råd til det – har indleveret deres beskadigede genstande til konservatorer, for hvem det kan tage månedsvis at prøve at redde, hvad reddes kan.

De potentielle tab omfatter malerier, tegninger, akvareller og installationer samt film i dvd-, vhs- og 16mm-format, kunstbøger og meget andet. Eksempelvis blev den afdøde ballerina Martha Grahams arkiv i Chelsea oversvømmet fra gulv til loft. Samme skæbne overgik New York City Operas arkiver i det sydlige Manhattan.

»Jeg ville gerne vide det og kommunikere det videre til pressen, men jeg har ingen anelse om, hvor meget vi kan redde. Det er afhænger af konservatorerne,« siger James Jenkin, bestyrer af den alternative kunstboghandel Printed Matter i gallerikvarteret Chelsea på den vestlige side af Manhattan.

Personalet i Printed Matter prøvede at redde kunstbøger og værker ved at placere dem på de øverste hylder i deres lager i en kælder under butikken.

»Men hele kælderen blev fyldt med vand, og det gik ikke stille af. Det må have været som en stor vaskemaskine dernede, for vi fandt alle bøger og tegninger liggende hulter til bulter. I alt 15.000 bøger produceret af 8.000 kunstnere var gennemblødt, og nogle af dem er uerstattelige,« fortæller Jenkin.

Galleriers usikre fremtid

Printed Matter er en selvstændig nonprofitinstitution, så til forskel fra private kunstgallerier i Chelsea-kvarteret har kunstboghandelen ingen muligheder for at give de berørte kunstnere erstatning. Tværtimod oplyser Jenkin, at Printed Matter bliver nødt til at rejse 200.000 dollar eller måske dobbelt så meget for at komme på ret køl igen.

»På et eller andet tidspunkt må vi sætte os ned og tage en beslutning om, hvad vi gør på langt sigt. Skal vi flytte væk fra dette lavtliggende område og hvorhen? Har vi penge til det? Et er sikkert: Vi kan ikke bare ignorere truslen fra stormfloder,« siger Jenkin.

Nogle få skridt fra kunstboghandlen ligger en stribe kunstgallerier, der alle blev oversvømmet, nogle af dem med større skader til følge end andre.

Et af de hårdest ramte er det berømte Sonnabend Gallery, som er det næstvigtigste galleri i New York efter Gagosian Gallery. Et skilt på døren oplyser, at det store galleri er lukket på ubestemt tid.

Informationsmedarbejder Ana Miranda ønsker ikke at udtale sig om, hvilke og hvor mange kunstværker der er blevet beskadiget. Men ejeren, Antonio Homem, uddyber i en e-mail nogle af de tanker, han har gjort sig om fremtiden for kunstgallerier i Manhattans Chelsea-kvarter.

»Vi var fuldstændig overrumplede, fordi vi så ofte er blevet gjort opmærksom på risikoen for en stormflod, uden at der er sket noget alvorligt. Nu står det imidlertid klart, at vi må forberede os på, at det kan ske igen og igen,« skriver Homem, søn af afdøde Ileana Sonnabend, rumænsk immigrant og grundlægger af det indflydelsesrige galleri.

»Det står mig ikke klart – og det gør det formentlig heller ikke for andre berørte – hvad der kan gøres i en større skala for at beskytte New York mod, at det sker igen, men som galleri bliver vi nødt til i fremtiden at beskytte vores kunstværker bedre. Hvordan det problem skal løses, vil jeg undersøge nøje,« slår Antonio Homem fast.

Kunstnere uden forsikring

Langt de fleste kunstnere i New York lever fra hånden i munden. De færreste har råd til at forsikre deres atelierer og værker. Kunstnere med bopæl på Manhattan er generelt bedre stillede og har atelierer på sikrere steder end dem i Brooklyn og New Jersey, hvor mange atelierer ligger i stueetager eller kældre, og derfor blev oversvømmet under stormfloden.

En af dem er Matthew Volz. Han er maler og lever bl.a. af at tegne covers til gammeldags LP-plader, som stadig bliver udgivet med musik fra nye bands.

Volz bor og arbejder i en lille mørk kælder i Long Island City i Brooklyn. Inden orkanen Sandy nåede New York blev beboerne i nabolaget opfordret af bymyndighederne til at søge væk.

Kunstneren placerede alt, hvad han kunne finde plads til, øverst på en køjeseng og skyndte sig at tage metroen til sin kæreste i Chinatown på Manhattan. Først en uge senere kunne Volz vende tilbage til kælderen, som var i en ubeskrivelig rodet og beskidt tilstand.

»Selvom jeg bor 500 meter fra East River, var vandet trængt ind – noget af det gennem overfyldte kloakrør. Vi brugte 12 timer på at vaske det hele ned med afblegningsmiddel og smide møbler og flere af mine tegninger og videofilm ud,« beretter Volz.

Han har ingen forsikring, og ejeren af bygningen har – to måneder efter oversvømmelsen – endnu ikke repareret den ødelagte kloakledning. Men Matthew Volz er ikke typen, der giver op.

»For mig er det at være kunstner et kald. Jeg giver gerne afkald på bekvemmeligheder, som andre tager for givet, blot jeg kan koncentrere mig om at være kreativ,« siger han.

Men det var svært i den uge, hvor han ikke kunne vende hjem efter oversvømmelserne, så i stedet tog han til katastrofeområdet på halvøen Rockaways i Queens for at hjælpe ofrene.

»Jeg så mennesker, der havde mistet alt, hvad de ejede. Alt, hvad der var dem kært. Sådan var det for titusindvis af mennesker i New York og New Jersey. Så jeg kan ikke tillade mig at klage.«

Nogle vil mene, at kunstværker er uvurderlige, mens man kan sætte en pris på almindelige menneskers ejendele og derfor let udbetale erstatning. Men det bliver ikke et let argument at forsvare, når de politiske beslutningstagere snart skal tage stilling til, hvad der skal gøres for at beskytte New York mod en fremtidig stormflod.

»Jeg synes ikke, at kunstnere, gallerier og arkiver kan kræve speciel beskyttelse. Hvad med alle menneskelivene?« spørger James Jenkin fra Printed Matter.

Gåpåmod

Stormflodens beskadigelse af de mange kunstværker i New York synes imidlertid ikke at have slået kunstnerne ud.

»Det er næsten frigørende at skulle starte op fra bunden igen. Jeg kan blive helt spændt på, hvad det næste kapitel bliver, når jeg står i mit tomme aterlier og ser på de nymalede hvide vægge,« siger Jeff Scher.

Nogle af hans beskadigede fotografier og notesbøger har ændret form og udseende, som om der er tale om en ny udgave af værket.

»Jeg arbejder i forvejen med at lægge flere lag på overfladen, også vand, så hvorfor ikke havvand?«

En utilsigtet følge af stormfloden i New York har været en fornyet opblomstring af ulovlige graffitimalerier i det offentlige rum. Det er endnu ikke blevet omtalt i de lokale medier, men kan ses på mure på Lower East Side.

»Vi opdagede alle sammen disse nye kunstværker, da lyset blev tændt igen efter en uge,« fortæller Matthew Volz.

»Graffitikunstnere udnytter altid et uvejr og går ud for at male, mens politiet har travlt med vigtigere ting. Denne gang var hele det sydlige Manhattan mørklagt. Kameraerne, som efterhånden er overalti bybilledet, var ude af drift på grund af strømafbrydelsen. Så graffitimalerne havde frit spil.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Overgaard Bjerre

Da jeg så illustrationerne til artiklen troede jeg, at det var kunst. Da jeg læser artiklen finder jeg ud af, at det er de ødelagte kunstværker. Ødelagt af stormflodens havvand. Men på den anden side, siger kunstneren: »Jeg arbejder i forvejen med at lægge flere lag på overfladen, også vand, så hvorfor ikke havvand?«

Så hvad fanden. Der er ikke noget dårligt uden det er godt for noget.

Men på den anden side, som Picasso sagde: 'Folk tror, at hvis jeg spytter på gaden, så er det kunst.' En indstilling, som irriterede ham meget.

Niels-Holger Nielsen

500.000 døde om året på grund af den voksende klimakatastrofe.

Niels-Holger Nielsen

Jens Overgaard

Ja de vil sikkert stige i værdi, lige som fejltryk:-)