Læsetid: 1 min.

Æres Bodil til Bent Fabricius-Bjerre

Manden bag Olsenbanden-temaet og en lang række populære sange og kendingsmelodier, Bent Fabricius-Bjerre, hædres nu med en Æres Bodil
Bent Fabricius Bjerre fotograferet i november 2012. Foto: Malte Kristiansen

Bent Fabricius Bjerre fotograferet i november 2012. Foto: Malte Kristiansen

20. februar 2013

Han er manden bag dansk filmhistories vel mest kendte melodier, som for eksempel kendingsmelodien fra Olsenbanden og temaet fra tv-serien Matador.

Lørdag den 16. marts hyldes den 88-årige Bent Fabricius-Bjerre af den forsamlede danske filmverden.

Det sker når han på scenen på Bremen Teater for overrakt årets Æres Bodil, der uddeles af de danske filmjournalister.

- I en menneskealder, nej I to-tre menneskealdre, har Bent Fabricius-Bjerre gjort sange og soundtracks i dansk film mere muntre. Om så det har været i "Forelsket i København", "Jeg er sgu min egen", "Olsen-Banden" eller "Blinkende lygter".

Det siger formanden for filmmedarbejderforeningen, Jacob Wendt Jensen.

- Filmkomponisten har fabrikationen af den letflydende melodi i sin magt, og han har om nogen fortjent en Æres Bodil efter i seks årtier at have bidraget flittigt til sangskatten i dansk films historie, siger han.

Bent Fabricius-Bjerre er uddannet pianist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1946 og har de sidste mere end 60 år haft succes som komponist og pianist inden for både musik, film og TV.

I 1962 fik han sit internationale gennembrud og vandt en amerikansk Grammy.

Bent Fabricius-Bjerre har komponeret musik til næsten 100 film i alt, skrevet musik til en lang række TV-seriesucceser og har desuden komponeret balletmusik for Det Kgl. Teater og flere musicals.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Kjeldsen
Eva Kjeldsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu