Elsker, elsker ikke: Birgithe Kosovic

Elsker

At gå hjem en sen aften og vide det; hvordan det er at føle sig hjemme i en kjole; hvordan det er at ringe til kommunen og sige: »Jeg vil gerne bestille en skilsmisseblanket«; at ligge på en sofa og græde så længe, at det til sidst føles som at stå i støvregn og se en tåget sol bag skyerne; at se ud i en baggård en vindstille vinterdag, hvor sneen falder så mildt, at jeg må trække gardinerne for; at slette 100 sider og rejse mig; at stå krumbøjet på en klippe ved et azurblåt hav og koncentrere mig om hovedspringet så længe, at jeg bliver til grin over for den solbrune fyr med de grågrønne øjne; at ville frelse nogen fra dæmoner; gardiner, der løfter sig ind i rummet; at have elsket andre end ham, jeg lever sammen med; at han har elsket andre end mig. Elsker at gå hjem og se på mine fødder, mens jeg ved, at lige nu, da elsker jeg alt, hvad der er sket, og at jeg ved, hvordan det føles.

Elsker ikke

Når jeg ikke bare kan lade som om, og at netop dét forhindrer mig i at optræde som mig selv; når jeg ikke tør få blod på hænderne; når jeg opdager, at jeg gudhjælpemig står og vasker hænder; smukke, onde idealer og fornægtelsen af vilkår; troen på den hurtige gevinst; mange følelser ad gangen; alle følelser, der gør, at jeg selv kan bestemme, hvad jeg vil tænke på; følelser som argument for, at nogen skal tie; følelser som argument for noget som helst; tavse mænd og tavse kvinder, som straffer med stilhed og lider i bitterhed.