Læsetid: 7 min.

Den globale kamp om den bløde magt

Når de nye stormagter eksperimenterer med forskellige versioner af den såkaldte ’bløde magt’, er det, fordi de har lært af de gamle stormagter, at hård magt bedst opretholdes med blød magt. Indien og Brasilien er foran, mens Rusland sakker bagud, bl.a. fordi de overspiller deres kritik af Vesten, lyder det fra eksperter
2. februar 2013

Da Vesten opbyggede sin enorme økonomiske og politiske magt, skete sideløbende en massiv eksport af kultur og institutioner – eller blød magt til de ikkevestlige lande, mens vi forsøgte at trænge os ind på økonomisk: Vi eksporterede tanker om demokrati og ytringsfrihed, ligesom vi eksporterede kulturprodukter som Coca-Cola og hiphop.

Nu ruster nye stormagter op, og Brasilien, Rusland, Indien og Kina, (som populært går under betegnelsen BRIK’erne) har forstået, at man ikke vinder popularitet ved udelukkende at udøve økonomisk og militær magt. Den amerikanske professor Joseph S. Nye præsenterede i 1990 bogen Bound to Lead: The Changing Nature of American Power en tredje dimension af begrebet, nemlig den bløde magt.

Han mener ikke, at stater uden videre kan gennemtrumfe deres vilje ved hjælp af militære trusler eller krig, tværtimod gælder det om at udbrede sit eget økonomiske system, politiske institutioner, ideologi, ideer og kultur for at kunne have en kulturel tiltrækningskraft, som kan drage andre lande ind i dets sfære.

Den bløde magt kommer for eksempel til udtryk, når Kinas statslige medier ekspanderer globalt, laver radio på alverdens sprog og uddeler aviser til byer på alle kontinenter, som Information har beskrevet i en række artikler. De forsøger at udbrede et konkret budskab om kinesisk kultur.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Mette Skak har lavet en antologi om BRIK-landene, og hun siger, at man må betragte dem som politiske aktører, der har forsøgt at drage nytte af globaliseringen:

»I deres måde at forstå sig selv på, betragter de globaliseringen som win-win. Med hensyn til blød magt er de påpasselige med ikke at have for meget brod på vestlige værdier og institutioner,« siger hun.

Man skal med andre ord passe på med, hvordan man pakker sin kulturoffensiv ind.

Kina er ikke alene om strategien, hvor lokale medier sender nyhedsudsendelser på andre sprog for at nå et internationalt publikum, siger Mette Skak og henviser til til Ruslands radio- og tv-tjeneste Russia Today:

»De skal rokke ved de billeder, som amerikanske og vestlige medier, maler. Men det er meget sigende, at vi nu herhjemme kan se tv-satire om Putins Rusland med titlen Monte Carlo elsker Putin. Rusland er med garanti det BRIK-land, der har mindst blød magt. Putin selv er overivrig med hensyn til at dreje sin politik og public diplomacy i retning af offensiv mod vestlige medier, institutioner og aktører – og han er nok også overivrig med at vælte tigre omkuld,« siger hun.

Blød brasiliansk magt

Det BRIK-land, der har mest blød magt, er Brasilien. I november lavede magasinet Monocle en topliste over de nationer i verden med ’mest blød magt’, og magasinet forklarede på lederplads, at det »med de aktuelle skift i den globale magtbalance aldrig har været mere relevant.«

På toppen af listen var – lidt overraskende – Storbritannien, og duksepladsen blev blandt andet forklaret med, at London slap så godt af sted med at være vært for OL.

Danmark ligger nummer syv, blandt andet på grund af vores succesfulde tv-fiktioner som Borgen og Forbrydelsen. Førstnævnte er blevet rost for at eksportere ideen om den danske velfærdsstat til andre lande, og der er dermed tale om blød magt på flere niveauet.

Det eneste BRIK-land på top 20 er Brasilien på 17.-pladsen.

»Og det er meget sigende, for Brasilien har på forhånd haft megen blød magt i Afrika. I Afrika ved man, at Brasilien er halvvejs afrikansk, udover at være amerikansk og europæisk, fordi landet har rødder i fortidens trekantshandel. I dag er Brasilien nærmest en socialdemokratisk spiller i international politik. Landet er mange steder beundret, fordi de har gjort meget for at flytte på de sociale skel med visionære velfærdsprogrammer, og selv The Economist siger, at Brasiliens politik er fremsynet, og at andre lande kan lære af den. Det vækker genhør i Afrika og Latinamerika, og det styrker landets bløde magt,« siger hun og fortsætter:

»Den nye præsident er en kvinde, hvilket er usædvanligt på disse kanter, og hun har sat sig for at gøre noget ved korruptionen. Det styrker Brasilien, så uden at tale om en blød magtoffensiv og uden at lave tv-stationer, der skriger på brasilianske værdier, skabes anerkendelse de rigtige steder.«

Ikke tilsigtet blød magt

Ifølge Jospeh Nye og hans mange disciple er blød magt væsentlig. Længe har vi lyttet til boybands, set Oscar-nominerede ’blockbusters’, downloadet engelsksprogede applikationer til vores Apple-produkter og klædt os i cowboybukser fra Lee og Levi’s, og det har medvirket til USA’s indflydelse i hele verden, hævder Nye.

Og man kan – ifølge historiker ved Copenhagen Business School Uffe Østergaard – på en måde sige, at de nye stormagter efterligner den amerikanske bløde magt:

»Men det er på en anden måde. Den amerikanske bløde magt var ikke tilsigtet, den er bare blevet så enorm stærk som kombination af Hollywood, kapitalisme, de amerikanske grundværdier og den store indvandring,« siger Uffe Østergaard.

»Det her er mere udtryk for den nye situation, der opstod engang i 1990’erne. Sovjetunionen brugte halvhård magt med den kommunistiske Internationale og ideologiens tiltrækning, men det er spørgsmålet, om man kan sige, at det minder om det, kineserne i dag foretager sig,« siger han og pointerer, at det snarere er forskellene end lighederne, der springer i øjnene.

»Jeg vil sige, at vi her har fat i et forholdsvist genuint og nyt fænomen, fordi verden er blevet mere pluralistisk,« siger han. Hans Mouritzen, seniorforsker på Institut for Internationale Studier (DIIS), er skeptisk over for selve begrebet ’blød magt’.

Tanken bag den amerikanske bløde magt skulle være, at folk skulle forbinde noget positivt med blue jeans, Coca-Cola og burgere, forklarer han, og det skulle påvirke den almindelige borger i andre lande. I sidste ende skulle det påvirke landenes beslutningstagere i nogle udenrigspolitiske situation, der ville involvere USA, men der er simpelthen for mange led i kæden, siger Hans Mouritzen.

»Det kan godt være, at det for nogen er positivt at spise de her burgere og drikke Coca-Cola, men der opstår hurtigt et søsterfænomen: Når du får den positive reaktion i visse dele af befolkningen, får du en modsat reaktion i en anden og ofte mere finkulturel del af befolkningen. De siger, det er for plat, og niveauet er for lavt. I sin stærkeste form opstår antiamerikanisme, som ikke bare er skepsis, men som decideret vender sig mod alt, der er amerikansk,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt modreaktionen er så kraftig, at den ligefrem underminerer reaktionen, svarer han, at den muslimske verdens modreaktion er langt større end sympatien – blandt andet fordi USA er allestedsnærværende og ofte kan opfattes som arrogant.

Han peger på, at det endvidere er tvivlsomt, at den bløde magt i det hele taget vil nå beslutningstagerne. Når det for eksempel gælder sikkerhedspolitik, træffer staterne ikke beslutninger med hensyn til opinionstal, men ud fra beslutningstagernes opfattelse af, hvad der er vigtigt for landet.

Rusland står svagest

Sin kritik til trods medgiver Hans Mouritzen, at Rusland står svagest, når det gælder blød magt.

»Mange af de historier, som har været oppe i de globale medier om Rusland, er knap så flatterende,« siger han.

»Men der vil altid være den faktor, man kalder ’mystik’. Og det er en faktor, der er væsentlig, når det gælder blød magt. Kina er også mystisk: Mange vesterlændinge har stadig ikke har været i Beijing og set Den Forbudte By, og i kejserdynastierne ligger en mystik, som tiltrækker mange,« siger han og pointerer, at USA’s mystik er forsvundet i takt med globaliseringen:

»Vi ved jo efterhånden alle mere om Obama end om EU’s van Rompuy,« som han siger. Skak og Mouritzen er altså enige om, at Ruslands bløde magt er begrænset. Hun henviser til en måling foretaget af Pew Global Attitudes, som viser, at Vladimir Putins popularitet i et globalt perspektiv kan ligge på et meget lille sted. Kun russerne er for alvor begejstrede for ham – 69 procent har et overvejende positivt syn på ham – mens det kun gælder 20 procent af inderne og 19 procent af brasilianerne.

Indien – derimod – besidder en stærk blød magt, og det skyldes paradoksalt nok, at landet har været britisk koloni.

»Sprogområdet og landets historie betyder, at landet på forhånd er lidt på omgangshøjde med USA og Storbritannien. Indien har Bollywood-filmene, som er forholdsvis letforståelige, derigennem er indisk populærkultur blevet hvermandseje overalt i Sydasien og længere væk, fordi der ikke er nogen kulturbarrierer« siger hun. En magt, Indien er helt bevidst om. Shashi Tharoor, Indiens tidligere udenrigsminister, formulerer det således i sin nye bog, India And The World Of The 21st Century:

»Indien har i dag en stærk blød magt, og det kan meget vel blive den mest værdifulde måde, hvorpå vi kan udvide vores globale lederskab i det 21. århundrede.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

"Blød magt".. det minder nu i overvejende grad om en klassisk gammel træhest med nye hjul på.

Men nye begreber kan der naturligvis også sælges mange kulturformidlings-bøger om. ;-)

Så fik vi endnu et stykke nysprog: blød magt.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/ordbog-over-nysprog.html
Men som alle former for nysprog er et tveægget sværd.

Vi kan passende oversætte første del af udtrykket med: uigennemskuelig, besnærende, eufemistisk, fordækt, 'under dække af...'.

Er udbredelsen af Coca Cola- og jeans-kultur ikke blot benhård kulturimperialisme? Gælder det samme ikke for demokrati-eksport, udviklingshjælp, Responsibility-To-Protect, humanitær intervention, terrorbekæmpelse, omstyrtelse af diktaturer, IMF's og WTO's såkaldte finansielle hjælpeprogrammer, osv. osv ...

Med andre ord: er hård og blød magt ikke to alen ud af samme stykke.

Det næste spørgsmål, der skal stilles til Rasmus Elmelunds artikel, er, hvem han stiller sig til rådighed som talerør for, når han på en ene side dømmer Putin og Russia Today ude som udøvere af blød magt og USA, England og Frankrig som værende i indbegrebet af det. Er dette en direkte indrømmelse af, at 'blød' blot betyder 'giftig-betændt' på en uigennemskuelig måde? USA har fx. været involveret i ca. 80 krigeriske handlinger siden WW2. 80!! Det er dog noget i den hårde afdeling! Og hvordan skal man forstå den bløde afdeling i forhold til hård brutal magtudøvelse som andet end indpakningspapir?

Bag denne postulerede 'bløde magt' gemmer sig en overordentlig brutal og giftig form for magtudøvelse. Vi forveksler indpakningspapiret med indholdet, og derved bliver vores forståelse og gennemskuelse af virkeligheden forplumret.
En parallel til dette er de europæiske nationer - Spanien og Portugal med Vatikanet i røven, der i middelalderen og renaissancen udøvede global imperialisme med missionærer og kristendom som den bløde fortrop. Den hårde virkelighed var, at man plyndrede, voldtog, slagtede og destruerede. Den bløde virkelighed var, at man frelste de stakkels vilde vantro hedninge fra dem selv. Det britiske imperium skabte version 3.0 af dette og det amerikanske ditto skabte version 4.0. Nu ser vi version 5.0 i form af det globale imperium.
P.S. version 1.0 var det romerske imperium. Version 2.0 var det katolske imperium/kirken.

Det er bemærkelsesværdigt, at Russia Today, som vi alle ved er et talerør for den russiske regering, er eksponent for en betydelig mængde værdifuld og pålidelig information, mens amerikanske og britiske medier er fulde af løgn fra stort set ende til anden. Hvor er det mærkeligt! Endnu mere mærkelig er dog, at de vestlige medier tilsyneladende ikke har opdaget det. Vi har en situation, der er en 180 graders omvending af Vestens selvforståelse fra den kolde krig, nemlig at Russiske medier er statsstyret propaganda, og at vestlige medier er 'frie'.
Not so, my friend!

Så RE rammer ganske betydeligt ved siden af. Putin er en særdeles frygtet mand i Vesten. Det skyldes, at mandens format som politiker langt overgår noget, vi ser i den dekadente, selvoptagede vestlige elite, og at han indtil videre har haft stor succes med sit nationale forehavende. Derfor ser vi den ene efter den anden artikel, primært af britisk-amerikansk oprindelse, der karaktermyrder manden.
http://paradigmet.blogspot.dk/2011/12/karaktermord-og-politik.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/kussernes-oprr.html

Journaliste som RE er blot talerøret/endestationen for denne propagandastrøm. Han copy-paster. Han ved det sikkert ikke selv, for han har ikke gjort sit hjemmearbejde. Dette kræver et historisk studie med en vilje til at stille de dyre spørgsmål.
Nybegyndere som RE kan begynde her:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/11/vesten-versus-kina-del-1.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/11/vesten-versus-kina-del-2.html

Dmitri Egregore, Nic Pedersen, Lasse Kold og Niels Erik Philipsen anbefalede denne kommentar

Amerikansk Coca Cola , italiensk pizza , fransk filosofi m v er ikke blevet udbredt som følge af en centralt styret indsats, men er bare accepteret bredt p g a nogle kvaliteter, der tiltaler en masse mennesker - det er "blød magt".

Hvis en stat prøver på kunstig vis at udøve "blød magt", så vil det uvægerligt mislykkes.