Godt for debatten, skidt for børnene

Tv-programmet ’Myginds Mission’, som ville sætte fokus på mobning, er lykkedes med at skabe debat og med at ændre vores opfattelse af årsagerne til mobning, mener de medvirkende. Flere af dem føler sig dog udstillet i den gode sags – og det gode tv’s – tjeneste
’Flere af eleverne – især dem i hovedrollerne, blev klippet meget skarpt, og jeg ved, at flere af dem har været kede af det. Andre er næsten ikke med i udsendelserne, og det kan også være svært. Så jeg synes, det har været hårdt,’ fortæller 8 X’s klasselærer om prisen for at medvirke i ’Myginds Mission’

’Flere af eleverne – især dem i hovedrollerne, blev klippet meget skarpt, og jeg ved, at flere af dem har været kede af det. Andre er næsten ikke med i udsendelserne, og det kan også være svært. Så jeg synes, det har været hårdt,’ fortæller 8 X’s klasselærer om prisen for at medvirke i ’Myginds Mission’

Tine Sletting
21. februar 2013

Hverdagen er tilbage i 8 X på Hyltebjerg Skole i Vanløse. Peter Mygind og holdet bag tv-serien, Myginds Mission, er for længst væk. Klasselæreren, Lene Nielsen, viser på en storskærm, hvordan man slår ord op på hjemmesiden sproget.dk, og hun uddeler nogle opgaver, som eleverne skal løse. Fire af dem har dog fået lov til at droppe opgaverne for at tale med Information om deres deltagelse i Myginds Mission – et program, hvor skuespilleren Peter Mygind satte sig for at bekæmpe mobning i klassen. Det har været både godt og skidt at være med, mener en af eleverne, Alberthe Hauerholm:

»Det har sat en debat i gang, og vi snakker stadig meget om mobning i klassen. Det, synes jeg, er godt,« siger hun og kigger over på veninden Besmire Ajdari, som sidder to pladser længere henne i samme sofa. I flere af afsnittene er en konflikt imellem de to elever, Besmire og Ditte, central i fortællingen – og den del af det brød Alberthe Hauerholm sig ikke om:

»Jeg tror, at tv-holdet var med til at gøre den konflikt større, end den egentlig var. Hvis der ikke havde været kamera på, så havde den ikke vokset sig lige så stor,« siger hun. Besmire nikker ivrigt: »Det er jeg enig i. Det blev forstørret,« siger hun.

Samme holdning går igen hos de tre klassekammerater. På en måde har Myginds Mission været en positiv oplevelse:

»Det har sat en debat i gang i hele Danmark,« siger Nikoline Johansen, mens Basmire Ajdari mener, at det har »styrket sammenholdet i klassen«. Men på den anden side, føler flere af eleverne sig også udstillet i den måde, udsendelserne er klippet sammen på. I de første afsnit etableres der eksempelvis et billede af, at mobning er et stort problem i klassen – det billede kan Alberthe Hauerholm ikke kende:

»Der er en scene, hvor vi skulle have nye pladser, og det var ret tilfældigt, hvor folk satte sig. Det blev fremstillet som om, at ingen gad at sidde ved siden af os – men sådan oplevede jeg det altså ikke.«

En lignende scene, blot på lærerværelset, har tidligere været kritiseret i flere medier. Har blev det fremstillet som om, at ingen ville holde frokost med Peter Mygind, men i virkeligheden var klokken 14, og lærerne sad og forberedte sig.

Lau Nielsen kan heller ikke kende fremstillingen af, at der skulle være store problemer i klassen:

»Vi havde tidligere haft nogle problemer, men jeg synes egentlig, de var blevet løst,« siger han.

Han fortæller, at han personligt har fået noget positivt ud af udsendelserne: »Det har været godt se, hvilke alvorlige konsekvenser mobningen har. Jeg har været med til at mobbe tidligere – og det ved jeg nu, at det vil jeg ikke gøre igen,« siger Lau, som blandt andet henviser til nogle af de udflugter, som klassen har været på, hvor de blandt andet har besøgt tidligere mobbeofre.

Men Lau, som er en af hovedpersonerne i fortællingen, er samtidig kritisk over for den måde, han bliver fremstillet på:

»Jeg synes, at jeg fik en bestemt rolle – især i de første programmer. At hvis Lau siger noget, så skal man holde kæft, ellers får man høvl. Sådan synes jeg ikke, at jeg er, og jeg troede, at jeg ville fremstå mere som mig selv. Altså, jeg kan godt huske, at jeg har sagt de der ting, men nogle af de mere nuancerede ting, har de klippet væk,« siger Lau, som fortæller, at han havde det dårligt, da de første programmer blev vist.

Dramatisk fremstilling

Laus mor, Berith Nielsen, var skeptisk, inden programmet skulle starte – hvilket også fremgår af udsendelse nummer to i rækken. Hun lod sig dog overtale til at lade sin søn medvirke – og det har ikke været uden omkostninger, fortæller hun:

»Det er levende børn, der bliver brugt – og de bliver tegnet skarpt op. De skal i skole bagefter og i SuperBrugsen, hvor alle har en mening om dem – det er svært for en 14-årig, og det kan det såmænd også være for en voksen,« siger Berith Nielsen, som også har svært ved at genkende mange af tingene i serien:

»Jeg synes, at fremstillingen er meget dramatisk, især i de første afsnit. Der er store problemer med mobning, og nu skal klassen reddes af Peter Mygind, og det, synes jeg ikke, er helt fair. Det er i hvert fald ikke sådan, vi oplever det, og det jeg ved jeg, at mange af eleverne heller ikke gør. Det er tv-mediets måde at trække det skarpt op på, fordi man vil gøre det spændende,« siger Berith Nielsen, som også har rosende ord til serien:

»Udsendelsen har sat fokus på mobning og er kommet med en ny vinkel på det. At det ikke er en mobber og et offer, men et fællesskab, der ikke fungerer. Det, synes jeg, er meget vigtigt,« siger Berith Nielsen, som gerne havde set, at den teoretiske del af programmet havde fyldt mere. Også klasselæreren, Lene Nielsen, var fra starten kritisk over for programmet:

»Jeg var bekymret for eleverne, for jeg er jo ikke dummere end, at jeg godt vidste, at der skulle laves godt tv. Og det er jo altså børn, ikke professionelle skuespillere, man har med at gøre.«

Lige som Laus mor, blev også Lene Nielsen overtalt til at være med i programmet – i dag har hun dog samme holdning, som inden programmet startede:

»Flere af eleverne – især dem i hovedrollerne, blev klippet meget skarpt, og jeg ved, at flere af dem har været kede af det. Andre er næsten ikke med i udsendelserne, og det kan også være svært. Så jeg synes, det har været hårdt,« siger hun.

Den nye tilgang til mobning, er hun dog begejstret for. Den bliver i serien præsenteret af mobbeeksperten på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Helle Rabøl Hansen – og det samarbejde har været godt, siger Lene Nielsen.

Onde mønstre

Helle Rabøl Hansen selv er også godt tilfreds med den fokus på mobning, som programmet har medført:

»Programmets motto om, at der ikke findes onde børn – kun onde mønstre, har givet genlyd. Mobning er en social dynamik – den opstår i fællesskabet, og det er grundlæggende en ny indstilling til tingene. Jeg har fået mange henvendelser fra folk, som vil vide mere om mobning – og jeg kan se, at der er startet en god debat i flere medier og på DR’s hjemmeside,« siger hun.

Selv om overbygningen til udsendelsen er, at det er fællesskabet, der er vigtigt, vælger serien altså alligevel at fokusere på enkeltpersoner, og her efterlyser Helle Rabøl Hansen mere nytænkning: »Jeg kan godt forstå, at man vælger at følge nogle hovedpersoner, men jeg kunne godt ønske, at man havde været mere kreative i den måde, man har beskrevet den egentlige hovedperson, nemlig fællesskabet. I stedet har man valgt at fokusere på nogle enkelte personer, formentlig fordi, det er godt for identifikationen,« siger hun. Undervejs var Helle Rabøl Hansen et par gange uenig i Peter Myginds metoder. Blandt andet ’den varme stol’, hvor eleverne på skift skulle sige noget pænt om hinanden:

»Jeg er kritisk over for interventioner af halvterapeutisk karakter. Mobning er så kompliceret et vandhul, at man skal tænke meget over det, inden man sætter noget i gang. Den varme stol kan bruges negativt – hvis nu man kun får at vide, at man har en sød hest, eksempelvis.«

Besmire var en af dem, som oplevede den varme stol som ubehagelig, for det var imens, hun havde en konflikt med Ditte:

»Det var svært, for på det tidspunkt kunne vi ikke sige noget pænt til hinanden,« siger hun, inden Lau tager ordet med følgende konklusion: »Den varme stol var syg mod Besmire,« er hans vurdering.

Helle Rabøl Hansen er dog glad for, at hendes kritik af metoderne var med i udsendelsen:

»Det var rigtig godt, at man lagde min kritik frem, og at man tog en åben debat,« siger hun.

Helle Rabøl Hansen har også været inde over de etiske diskussioner i forbindelse med programmet:

»Det er reality-tv, og den genre har en hårdhed i sig. Men jeg tror egentlig, at børnene bærer det bedre end de voksne, der er omkring dem. Og trods den hårde genre, så ved jeg også, at etikken er blevet diskuteret meget, og at der er klippet scener ud af hensyn til de medvirkende,« siger Helle Rabøl Hansen.

Hun ville sige »ja tak«, hvis hun i dag igen blev spurgt, om hun ville deltage, men det er langt fra alle de medvirkende, der deler den holdning.

Besmire – en af hovedpersonerne, ville »bestemt ikke«, deltage igen, fortæller hun. Alberthe vil »formentlig sige ja«, men tænke meget over, hvordan hun fremstillede sig selv. Lau og Nikoline er i tvivl, men hælder til, at ville sige nej. Laus mor, Berith, svarer klart og tydeligt »nej«, og det samme gør klasselæreren Lene: »Det vil jeg aldrig sige ja til en anden gang. Jeg vil gerne invitere nogen ind i mine klasser for at sætte fokus på et problem, men jeg vil ikke have tv med,« siger hun.

Trods en øget fokus på mobning, har det ganske enkelt være for hårdt for eleverne, mener hun:

»Jeg tror, at det har ændret noget. Og at teorien om, at det er fællesskabet, der er vigtigst, er blevet udbredt,« siger hun og holder en pause.

»Men vi har virkelig hængt i selen for, at det er lykkedes.«

Peter Mygind har ikke ønsket at medvirke i denne artikel – og han har ikke ønsket at begrunde sit fravær.Sjette og sidste afsnit af ’Myginds Mission’ blev sendt i går aftes. Alle afsnit kan se på dr.dk/mygindsmission

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Emil Eiberg-Jensen

Det har været glimrende aktiv anskuelsesundervisning at følge DRs udsendelser omkring Peter Mygind og Hyltebjerg skoles klasse 8X arbejde med at udbrede kendskabet til de former for dårlig opførsel som kan føre til mobning.

Mobning er jo i sig selv et hårdt emne så det er let at forstå at det må have været tilsvarende hårdt for Mygin, 8 X elever, 8 X forældre, skole, DR (og Mobbeforsker Helle Rabøl) at lave programmerne.

Heldigvis har alle gennem forløbet - også seerne - fået hjælp af Mobbeforsker Helle Rabøl til at forstå mobningen og meningen med det undervisningsforløb som er blevet fulgt i udsendelserne.

I sidste program 6, fortæller Mobbeforsker Helle Rabø om forløbet:

8 X er gået igennem 3 faser hvor de har haft mobning på undervisningsskemaet i 6 uger i alt.

1.
De er først blevet undervist om mobning, - hvad er mobning.
Mobning er røget ind på skemaet som et fag.

2.
Så har de arbejdet med klassen:
- Hvordan ser det ud med vores fælles Vi?
- Hvilken mobbe-historie har vi?
- Hvilken klasse vil vi gerne være i fremtiden?

3.
Sidste del af projektet går så ud på at vise resten af skolen hvad de har lavet.
For på den måde både selv at forstå forløbet bedre - og samtidig være med til at gøre andre i stand til at være på vagt overfor for mobning.

Som optakt til antimobning forestillingen giver Mygin alle Hyltebjerg skoles børn til opgave at slette al negativ og mobbe fremprovokerende grafitti på hele skolen.
Det viser sig at der har stået 13.057 negative ord i børnehøjde på Hyltebjerg skole hvilket må siges at være dybt chokerende!

8X som tidligere har slettet deres negative grafittier får til gengæld lov til sammen med en grafitti-kunstner lov til at lave en positiv 'Vis RESPEKT' grafitti 'uden at blive anholdt'.

2 måneder efter Mygins anti-mobning projekt er fællesskabet i 8 X på Hyltebjerg skoles stadig godt og de har af Peter Mygin og mobbeforsker Helle Rabøl lært meget nyt om at bekæmpe mobning.

Hyltebjerg skoles lærere er også glade for at udsendelserne blev lavet.
Selv om lærerne var nervøse for om DR TV kunne styre deres fremstilling af 8 Xs børn ordentligt.
Heldigvis klarede DR TV opgaven og fremstillede alle børn på en god og positiv måde der uden tvivl vil styrke dem på deres vej videre frem i livet.

I slutningen af programmet bliver lærerene let chokerende over at høre at 50 % af de lærere der uddannes i Danmark endnu i dag ikke bliver undervist i hvordan de kan forbygge mobning og fjerne den igen hvis den skulle opstå på deres skoler.

Så lærerne vil gerne give opbakning til at Peter Mygin og en stor del af Hyltebjerg skoles 8 X går til undervisningsminister Christina Antorinni med en grøn FÆLLES-SKABS-KAGE og deres resultater af anti-mobnings forløbet, for at få Folketinget og regeringen til at gøre anti mobbe-teori til et fast undervisningsforløb på læreruddannelsen!

Undervisningsminister Antorinni lover at tage opfordringen om anti mobbe-teori på lærer uddannelsen fra Hyltebjerg skoles 8 X med i sit videre arbejde.

Alt i alt har Peter Mygin, 8 X elever, 8 X forældre, Hyltebjerg skole, DR og Mobbeforsker Helle Rabøl, lavet et formidabelt godt stykke samfundsvidenskabeligt TV arbejde som bør ligge til grund for mange flere samfundsorienterede TV produktioner.

Der er ingen tvivl om skole og samfund med TV udsendelserne er blevet orienteret om en række værktøjer som vil forbedre skolernes undervisningsklima og forhøje elever, lærere og forældres livskvalitet.

Jeg håber at DR, Peter Mygin og mobbeforsker Helle Rabøl og deres kollegaer vil gå videre ud i samfundet og lave tilsvarende aktuelle undersøgende og løsnings formidlende samfundsvidenskabelige TV infotainment TV udsendelser - med befolkningen og dens problemer i hovedrollerne.

I storbyerne er det fx stadigt et mysterium og uløst problem, hvorfor de såkaldte Sociale boligbyggerier - der specifikt er opført for at LØSE sociale problemer - i dag i stedet ser ud til at akkumulere problemerne - og i dag nærmest fungere som folkeuniversiteter for asocial og kriminel opførsel.

Det er en DR TV opgave der ser svær ud - men mon ikke de rette undersøgelsesmetoder og løsningsforslag vil kunne bidrage til en løsning af problemerne.

Mygins anti-mobnings Mission på DR så også ret umulig ud i starten - men er altså i dag blevet et fantastisk godt bidrag til den enkelte og til samfundet.

Brugerbillede for Claus Madsen

Alting har en pris.

Projektet Idéen og formålet er både godt og nødvendigt. Resultatet er alle glade for.

Med frygt for at lyde kynisk " at Lau føler sig misfortolket er en pris jeg godt kan leve med"
Og det er jeg ret sikker på at Lau også godt kan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Lund

Helle Rabøl:

»Programmets motto om, at der ikke findes onde børn – kun onde mønstre, har givet genlyd. Mobning er en social dynamik – den opstår i fællesskabet, og det er grundlæggende en ny indstilling til tingene. Jeg har fået mange henvendelser fra folk, som vil vide mere om mobning – og jeg kan se, at der er startet en god debat i flere medier og på DR’s hjemmeside,«

Det er en kæmpestor sejr, ikke blot inde for mobningsfeltet, men for pædagogisk praksis i al almindelighed, at sociale strukturer kommer i fokus, og at 'fællesskabet' bliver gjort til protagonist fremfor 'individet i centrum', anerkendende pædagogik og hvad vi ellers er blevet udsat for af individualiserende overgreb i tidens løb.

Det er en skam at tv ikke er i stand til at formidle sådan et narrativ på dets egene præmisser. I dette tilfælde er det særligt tydeligt hvilke ofre det individualiserende narrativ kræver nærmest automatisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Emil Eiberg-Jensen
Det er ikke en mystiks kraft der får negative handlemønstre til at blomstre i social byggerier.
For det er der de billigste boliger er. Hvilket øger antallet af mennesker med ingen eller lav indkomst.
Og det er også et sted hvor en bestemt type etnicitet kan samle sig. Se i Vollsmose. Hvor rygtet vil at indvandre prøver at mobbe eller chikanere etniske danskere ud. Ved eksempelvis indbrud i overvejende etnisk danskeres hjem.
http://www.bt.dk/krimi/danskere-udsaettes-for-indbruds-hetz-i-vollsmose

Og når du har en bestemt type negativ offer-mentalitet, eller ligende, samlet.
Så er det en skrue uden ende og hulens svær at bryde.

Ishøj Kommune prøvede at bryde den på den tids ny-tænkende måde. Ved at sørge for der kun måtte være op til 3 udenlandske familier i hver opgang. Og en del andre tiltage.
Det var på et tidspunkt det ikke var "boblet" op i medierne endnu på det tidspunkt. Så den daværende borgmester fik en tur i medierne som fremmedfjendsk og der var ikke ende på hvor skidt det var.
Mange af de tiltag som de prøvede sig frem med dengang, blev taget op af andre kommuner. Efter de kunne se de løste nogen problemer.
I Tåstrupgårdsvej, har man fortrinsret til en lejlighed, hvis man har arbejde.

Så der er ikke noget mystisk i at samler du en bestemt type mennesker. Så får du det handlemønster der er overvejende for dem.
Bare se Hellerup-ghettoen. Der skal sørme ikke flytte nyrige mennesker ind og tro de er noget. LOL Der er sørme også underforstået handlemønstre i de kredse.

Er man mange nok, flyver man i flok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels sauer

Hvor er det bare trist, at journalistik i almindelighed og tv-journalistik i særdeleshed absolut skal være så åndsforsnottet og forsimplet, at det får ud over seriøsíteten. Altid skal der gå underholdning, polarisering og seertal i det. Her var gode tilløb, men bagefter sidder man alligevel med en halvdårlig smag i munden, fordi tv og over. Frygten for at kede gør at det bliver kedsommeligt, forudsigeligt og trivielt. ØV!

anbefalede denne kommentar