Interview
Læsetid: 5 min.

Hvil i fred, billede

Iransk-amerikanske Tala Madani maler midaldrende mellemøstlige mænd i absurde situationer skildret i et krydsfelt mellem alvor og humor, abstraktion og det figurative. Hun spås en stor kunstnerisk karriere og er aktuel med sin hidtil største soloudstilling ’Rip Image’ på Moderna Museet i Malmø
Kultur
19. februar 2013
Tala Madanis malerier, som i øjeblikket udstilles på Moderna Museet i Malmø, har til formål at ’undersøge magtrelationer mellem mænd‘. 
 Herover maleriet ’Ding Boom’.

Moderna Museet

I et lille mørkt rum, der er bredest inderst, danser en mand af mellemøstligt udseende i rød trøje og hvide bukser electric boogie på en sort væg. Der er ingen lyd. Boogie-dansen er én af seks stop motion-animationer, men ellers består udstillingen af omkring 80 malerier og en håndfuld tegninger.

Kunstner Tala Madani er i starten af 30’erne, og Moderna Museet Malmös direktør, John Peter Nilsson, siger om hende.

»Det er fantastisk, at Moderna Museet Malmö kan præsentere en af de mest omtalte yngre kunstnere i verden lige nu.«

Han mener, at vi kan lære af hinandens fejltagelser ved at kigge på Tala Madanis abstrakte skildringer af mænds til tider absurde opførsel, uanset om der er tale om mænd fra Sverige, USA eller Iran.

Hun var nomineret til The Future Generation Art Prize 2012, som gives til lovende kunstnere under 35 år og får nu i Sverige chancen for et internationalt gennembrud med den største udstilling hidtil af hendes værker. Udstillingen har været flere år undervejs, og John Peter Nilsson mener, at udstillingen er en chance for både museet og den unge kunstner.

Kosmopolit

Hendes kunst er domineret af mandlige figurer, hvis forhold til hinanden med humor afdækkes som navlebeskuende, introvert, patetisk, abstrakt og nogle steder vulgært. Men det handler ikke om mænd, siger Madani, det handler om mennesker, og selv føler hun sig tæt forbundet med de mænd, hun portrætterer. For hende er de ikke mænd, men et billede, en abstraktion.

Og så bryder hun sig i øvrigt ikke om at forklare sin kunst. Den kan tale selv.

I Moderna Museets café med de orange vægge i Malmø sidder den unge iranskfødte kunstner med løsthængende, mørkt hår klar til at svare på spørgsmål. Hun blev født i Iran i 1981, flyttede med sin mor til USA i 1994, og så har hun boet fire år i Holland. Spørger man, hvor hun føler sig hjemme, svarer hun Los Angeles. Men hun forklarer også, at det mere er en mental beslutning, fordi hun for tiden har slået sig ned dér. Hun føler sig også hjemme i sine bedsteforældres hus i Iran, siger hun.

»Jeg tror, du associerer det sted, du voksede op som barn, med en stærk idé om et hjem. Man skaber sig hjem, der hvor man kommer frem, og jeg føler mig tilpas mange steder.«

Hun vil dog ikke svare på, om hun føler sig som amerikaner, men konstaterer blot, at hun har et amerikansk pas.

Som barn tog hun tegnetimer i skolen, men turde slet ikke drømme om et liv, hvor hun kunne leve af sin kunst. Da hun kom til USA, kunne hun ikke tale engelsk, og det blev en anden vej ind i kunsten for hende. Hun kommunikerede blandt andet via tegninger og blev på den måde en god tegner, fordi det var en kommunikationsform, der ikke krævede et sprog. På samme måde synes hun ikke, at det er kunstnerens opgave at forklare, hvad billederne handler om.

»Malerier er ikke en verbal oplevelse. Der er ikke nogen idé i at tale om det, det skal bare ses og skabe eftertanke. Og det skal ikke ses fra et fotografi. Du bliver nødt til at se det i virkeligheden.«

Brudstykker af en virkelighed

Udstillingen Rip Image, som fylder hele Turbinehallen i museet i Malmø fra 2009, består af billeder hentet forskellige steder i verden. De hænger tæt og inviterende på Turbinehallens vægge, så de mange værker komprimeret vises frem.

Alle portrætterer de mænd i forskellige situationer og undersøger ifølge udstillingskataloget magtrelationer mellem mænd.

Tala Madani er noget så utraditionelt som en ung kvinde, der konsekvent maler mænd, og om det forklarer hun.

»Mit forhold til mændene er ikke adskilt fra forholdet til mig selv. Jeg føler mig meget lig dem, og jeg føler at de også er mig. Jeg er meget nysgerrig omkring det, og i malerierne bliver de her mænd virkelig mig. Det er et maleri. Der er ikke andet end et billede, så det er min kreation. Det er lidt ligesom at spørge, ville du elske dit barn mere, hvis det var en dreng eller pige? Det betyder jo ikke rigtig noget. Du har den særlige forbindelse uafhængigt af kønnet.«

Titlen på udstillingen er titlen på et af de værker, der er en del af udstillingen, og som forestiller endnu en mand, der river et billede af en mand i to stykker. Tala Madani forklarer om udstillingens titel:

»Titlen angiver ideen om, at de faktisk bare er billeder. Den her diskussion om, at de er mænd. De er ikke mænd, de er billeder. Og så konnoterer titlen rest in peace-forkortelsen, en idé om at ændre billedet, ideen om noget nyt og frisk. Et begær efter at forstyrre præeksistensen af noget. Det har nogle konnotationer, som, jeg synes, er gode som en flydende idé bag showet.«

Humor og bevægelse

Stort set alle billederne viser mænd af mellemøstligt udseende, et enkelt med kinesiske mandehoveder, men alligevel er de ret forskellige. Nogle er meget abstrakte og nærmest barnligt fremført, mens andre er mere figurative. De fleste af dem har en absurditet over sig, som gør dem humoristiske. For humoren er et menneskeligt grundvilkår for Tala Madani, og en løsning på mange ting.

»Humor er det, der gør os til mennesker. Der er noget menneskeligt ved humor, og humor er en form for lettelse, der er fundamental for os,« siger hun. Derfor skildres mændene med en humor, der skal gøre livets absurditeter og udfordringer nemmere at sluge.

Et forholdsvis nyt medie for Tala Madani er stop motion-animationerne, som der er seks af på den aktuelle udstilling. Tre af dem i små, sorte, åbne rum og tre i gamle fjernsyn, der står lige ved siden af hinanden og spiller filmene samtidigt. Tala Madani forklarer, hvorfor hun begyndte at arbejde med dette medie.

»Jeg ønskede mig bevægelse i malerierne, og jeg ville teste små forandringer. Og så kan jeg godt lide deres mobilitet. Forstået på den måde, at de kan nå et bredere publikum, fordi de lige så vel kan ses på computer som i virkeligheden,« siger hun.

Nogle af filmene er finurligt humoristiske, mens andre er blodige splattermelodramaer.

I det lille mørke rum i Turbinehallen på Moderna Museet Malmö er den lille mands boogie-dans på sit sidste stadie, og han forsvinder gyngende ned i gulvet og ind i mørket.

 

’Rip Image’ med Tala Madani vises 16. februar til 14. april 2013, hvorefter den vises på Moderna Museet i Stockholm til sommer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her