Læsetid: 7 min.

Kulturministeriet fejrede H.C. Andersen for 65 millioner - Søren Kierkegaard må nøjes med 1,75

H.C. Andersens fødselsdag blev i 2005 fejret for over 230 millioner kroner. Til sammenligning vil filosoffen, Søren Kierkegaards, jubilæum blive afviklet for et mindre et-cifret millionbeløb. Politikerne peger på den økonomiske krise som forklaring – men det er en belejlig undskyldning, lyder kritikken
H.C. Andersens fødselsdag blev i 2005 fejret for over 230 millioner kroner. Til sammenligning vil filosoffens jubilæum blive afviklet for et mindre et-cifret millionbeløb. Politikerne peger på den økonomiske krise som forklaring – men det er en belejlig undskyldning, lyder kritikken
15. februar 2013

Et festfyrværkeri afsluttede fejringen af H.C. Andersens runde fødselsdag, mens Søren Kierkegaards ser ud til at ende som en lille, våd knaldperle. Kun en brøkdel af de midler, som blev givet til den folkekære eventyrdigter, er tilfaldet den knap så folkelige filosof. Til eksempel har Kulturministeriet, der alene bevilgede hele 65 mio. kr. til H.C. Andersen-året i 2005, ikke kunnet afse mere end 1.75 mio. kr. til fejringen af Søren Kierkegaards 2oo-årsdag.

»Det bliver på en ganske anden skala,« bekræfter Ulla Tofte, direktør i Golden Days, og medarrangør af jubilæet.

I alt blev der rejst mere end 230 mio. kr. forud for H.C. Andersens fejring. Stat og kommuner gav 100 mio., Bikubenfonden gav 80 mio., og yderligere 50 mio. løb ind via mindre fonde og private erhvervsdrivende. Alle ønskede at blive en del af eventyret: Kendte og kongelige meldte sig som ’ambassadører’, billedhuggeren Bjørn Nørgaard opførte en monumental skulptur af den fynske forfatter, og rockikonet Tina Turner optrådte ved et spektakulært show i Parken, som alene beløb sig til 59 mio. kr.

Årets Kierkegaard-fejring bliver uden ekstravagante fester og store armbevægelser. Største internationale trækplaster bliver den slovenske filosof Slavoj Zizek, der nok er en stjerne inden for sit felt, men som næppe kommer til at fylde Parken med sit filosofiske foredrag.

»Der kommer til at foregå rigtig meget fint inden for det sædvanlige Kierkegaard-format. Men der vil ikke være midler til at nå alle dem, som ikke allerede i forvejen er interesserede i stoffet,« siger Ulla Tofte: »Skulle vi nå helt ud til, lad os sige Mjølnerparken, så ville det kræve en formattering af Kierkegaard og en langt større formidlingsindsats, end vi er i stand til at yde for de penge, vi har.«

Ifølge Ulla Tofte vil den begrænsede økonomi komme til at præge både skalaen og markedsføringen af de planlagte arrangementer og konsekvensen bliver, at den danske filosof i sidste ende ikke kommer ud til så mange danskere, som han kunne.

»Set med mine briller mangler vi penge til noget af det, som ville kunne rykke Kierkegaard et nøk længere ud, så vi ville kunne ramme andre end de sædvanlige Kierkegaard-interesserede. Det kunne for eksempel være alle dem, der lige nu danser zumba og lever som en ’Kernesund familie’, og som utvivlsomt ville kunne få noget ud af at læse Kierkegaard i stedet,« siger Ulla Tofte.

Ikke en ’cash cow’

Kulturminister Marianne Jelved ønsker ikke at tage ansvar for de manglende ministerielle midler. I en sms til Information oplyser hendes presserådgiver, at »de i alt 1,75 mio. kr. er givet efter en samlet vurdering af projektet af de foregående kulturministre Per Stig Møller og Uffe Elbæk«. Også de øvrige partiers kulturordførere har hidtil meldt hus forbi og henvist til den økonomiske krise som årsag til de manglende millioner – men det er ifølge Olav Harsløf, forsker og studieleder på Performance-Design på RUC i bedste fald »en belejlig undskyldning«: »Prioriteringen har ingenting med den økonomiske krise at gøre. Skulle H.C. Andersens fødselsdag fejres i år, ville beløbet have været mindst lige så stort som i 2005 – hvis ikke større,« siger Olav Harsløf, der er overbevist om, at den egentlige forklaring skal findes et helt andet sted:

»Der er så mange penge gemt i H.C. Andersen, at man bare behøver knipse med fingrene, før erhvervslivet, kongehuset og statsministeren står klar til at sole sig i ham. Han er en cashcow, og sådan er det ikke på helt samme måde med Kierkegaard. Han er muligvis verdensberømt og læst over det meste af kloden, men for erhvervslivet repræsenterer han ikke nær samme kommercielle brandingpotentiale,« forklarer Olav Harsløf.

Og hvis erhvervslivet ikke giver, så giver politikerne heller ikke:

»Virkeligheden er, at staten som regel først giver, når de private har givet. Da Mærsk for nogle år siden gav en million til den kongelige ballet, for at den kunne optræde i Washington, kastede kulturminister Per Stig Møller med det samme – og helt uopfordret – endnu en halv million i hælene på dem. Ikke fordi de havde brug for det, men fordi han gerne ville være med. Sådan er det: Ministerierne går sjældent forrest med fanen – men hvis erhvervslivet giver, så følger de trop,« siger Olav Harsløf.

Spildte muligheder

Men passer det, at det er umuligt at slå mønt af Søren Kierkegaards globale intellektuelle indflydelse? Ikke hvis man spørger Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation og pr-ansvarlig for H.C. Andersen-fejringen i 2005. Han mener, politikerne fuldstændig har fejlvurderet brandingpotentialet i den danske filosof.

»Det manglende offentlige engagement i Kierkegaard-året har været lige dele forbavsende og skuffende. Muligvis har man tænkt, at Kierkegaard kun er for de allerede indviede og derfor ikke er lige så oplagt til at brande Danmark med som H.C. Andersen. Men det mener jeg er fuldstændig forkert,« siger Christian Have.

Han peger på, at Kierkegaard på flere måder har timingen med sig.

»Som filosof og tænker repræsenterer Kierkegaard nogle indre værdier, som i øjeblikket er oppe i tiden og meget efterspurgte ude i verden. Samtidig ville han have kunnet supplere historien om Danmark, så vi ikke kun fremstår som et lille eventyrland, men som en mangefacetteret nation med plads til flere store personligheder i hver sin ende af spektret. Så set ud fra et rent brandingmæssigt perspektiv, mener jeg, vi har misset en stor mulighed,« siger Christian Have.

For sent i gang

Ifølge Olav Harsløf falder en del af ansvaret for de manglende midler tilbage på de institutioner og interesseorganisationer, der beskæftiger sig med Søren Kierkegaard, og som kunne og burde have gjort en større og tidligere indsats for at tø politikere og erhvervsliv op.

»Man kunne have forventet, at for eksempel Søren Kierkegaard Forsk-ningscenteret i god tid inden jubilæet havde allieret sig med nogle af de personer og virksomheder, der er vant til at håndtere kulturel branding,« siger Olav Harsløf. Også Christian Have mener, arbejdet er kommet for sent i gang:

»Jeg synes egentlig, sekretariatet har gjort et udmærket stykke arbejde, men i forhold til at skaffe større finansiering til projektet, skulle man have været tidligere ude. Det kan tage lang tid at få talt fonde og offentlige myndigheder varme – og ekstraordinær lang tid midt i en økonomisk krise. Så tiden har nok været en faktor, man har undervurderet,« siger han.

Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Pia Søltoft mener imidlertid ikke, det ville have gjort nogen forskel, om man havde begyndt forberedelserne tidligere.

»Vi havde en færdig strategi klar allerede i 2010, så politikerne har haft masser af tid til at engagere sig i jubilæet. Forskellen er, at H.C. Andersen-fejringen lige fra begyndelsen var en politisk beslutning. Vi har derimod selv skullet råbe politikerne op og gøre dem opmærksomme på, at der overhovedet var et jubilæum,« forklarer Pia Søltoft.

Kierkegaard skal ikke tivoliseres

I øvrigt har det aldrig været meningen – eller for den sags skyld ønsket – at Kierkegaard skulle fejres på samme måde og i samme skala som H.C. Andersen, understreger Pia Søltoft.

»I vores øjne indbyder Kierkegaard ikke til en tivolisering. Vores ønske har blot været at rejse penge nok til at lave et stykke grundigt oplysningsarbejde, der kunne give endnu flere mennesker kendskab til, hvem han er, og hvad grundtanken i hans filosofi går ud på,« siger hun.

Helt konkret ville man gerne have haft råd til at få indgraveret Kierkegaard-citater i fortovet på syv udvalgte steder i København, men det er der ikke blevet penge til. Et andet smertensbarn er den elektroniske formidling af Kierkegaards værker.

»Vi ville gerne have udviklet en app med alt, hvad Kierkegaard nogensinde har skrevet, så man kunne sidde på en café eller en cykel og søge rundt i hans forfatterskab. Det ville også have taget noget af ærbødigheden væk fra Kierkegaard, hvis han blev gjort mere tilgængelig. Men det er der desværre heller ikke blevet råd til,« siger Pia Søltoft.

Midt ærgrelsen over de manglende millioner er der dog – ifølge Ulla Tofte fra Golden Days – blevet et interessant eksperiment ud af at arbejde med små budgetter. I modsætning til H.C. Andersen-jubilæet i 2005, hvor alt for mange pengeinteresser kolliderede med en alt for dårlig økonomistyring – der i sidste ende førte til en økonomisk skandale – har arrangørerne af Kierkegaard-året været fri for såkaldt kulturelle golddiggers. Som Ulla Tofte formulerer det:

»Projektløverne er – på godt og ondt – blevet væk denne gang. Men i vores event-baserede kulturverden har det sådan set været meget interessant at betragte, hvad det sætter i gang af gode projekter, når man pludselig skal arbejde med Kierkegaard, fordi man synes, han er vigtig, og ikke fordi der er økonomi og prestige forbundet med det,« siger hun.

 

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter W. Svendsen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Nic Pedersen
  • Tatiana Tilly
  • Lone Christensen
  • Henrik Rude Hvid
Peter W. Svendsen, Heinrich R. Jørgensen, Nic Pedersen, Tatiana Tilly, Lone Christensen og Henrik Rude Hvid anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det bedste, man kan gøre, er vel at sende Kiekegaard en venlig tanke.

Det koster heller ikke noget.

Morten Lange, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Flemming Andersen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar

Der var muligheden for at sidde i en fugtig kælder hvor det drypper fra rustne vandlåse og lytte til en oplæsning af kirkegårds værker med for lidt luft og for lidt lys, kun ordenes betydninger at varme sig ved, intet andet!

Jens Overgaard Bjerre

Ja, det kan vel dårligt dække Golden Days lønudgifter i perioden med fejringen.

Niels Jørgensen, morten Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke Kierkegaard ville fejres som H. C. Andersen blev det. Jeg tror ikke H. C. Andersen selv ville fejres som han blev det.

En vis excentricitet har de nok begge haft. Men ikke en kålhøgen, ikke en overlegen af slagsen. Til det tror jeg de begge har været for sanselige, for tænkende, for bevidste om eksistensen, dens paradokser og uendelige uklarheder, navnlig Kierkegaard.

Det magiske ligger hos begge i ordene. Spar endelige Tina Turner væk; hun gjorde ikke deres ord ære. Hele H. C. Andersen arrangementet var et populær-formidlingsprojekt. Det var ikke en ærefuld fejring. Det var et forsøg på at lefle for markeringsføringsmulighederne i en neoliberal verden, udi en udnyttelse af H. C. Andersen som verdenskendt eventyrforfatter. Det var ikke eventyrerne som var i centrum; det var indpakningen.

Jeg tror Kierkegaard ville misbillige en bombastisk, fanfarisk fejring af sit virke. Han ville drikke en kop kaffe til Vivaldis fire årstider, drikke en brændevin til Beethovens violinkoncert med David Oistrakh og falde i søvn til Bachs Brandenburg koncert.

Måske tager jeg fejl.

Karsten Aaen, Eva Kjeldsen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Henning Pedersen, Olaf Tehrani, morten Hansen, Nic Pedersen, Niels Mosbak, Tino Rozzo, Rasmus Kongshøj, Dennis Laursen, Heinrich R. Jørgensen, Olav Bo Hessellund og Vibeke Svenningsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Fejringen af H.C. Andersen var jo også en ekletant fiasko, så tak for ikke at gentage det.

Eva Kjeldsen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Niels Jørgensen, Jesper Larsen, morten Hansen, Anders Kristensen, Michael Kongstad Nielsen, Niels Mosbak, Nick Mogensen, Tino Rozzo, Rasmus Kongshøj, Flemming Andersen, Dennis Laursen, Henrik Rude Hvid og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

»Set med mine briller mangler vi penge til noget af det, som ville kunne rykke Kierkegaard et nøk længere ud, så vi ville kunne ramme andre end de sædvanlige Kierkegaard-interesserede. Det kunne for eksempel være alle dem, der lige nu danser zumba og lever som en ’Kernesund familie’, og som utvivlsomt ville kunne få noget ud af at læse Kierkegaard i stedet,« siger Ulla Tofte.

Hvor er det dog et helt forrygende citat!

Karsten Aaen, Henning Pedersen, Niels Jørgensen, Jesper Larsen, morten Hansen, Anders Kristensen, Michael Madsen, Tatiana Tilly, Rasmus Kongshøj, Ulf Timmermann, Lone Christensen, Simon Olmo Larsen, Heinrich R. Jørgensen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Søren Kierkegaard havde næppe andet end foragt til overs for det fordummelses- og undertrykkelsesvæsen, som også dengang sad på magten og docerede vrøvl og afmagt til folket.

At der hos det statslige kultur og kultus-parnas ikke kan findes penge der kan formidle Kierkegaards betragtninger, kan anses som et udtryk for, at hvad han skrev, stadig har brod og relevans. Den fornærmende lille sum der er afsat til jubilæet, kan anskues som en bekræftelse af Kierkegaards relevans.

Karsten Aaen, Eva Kjeldsen, Peter W. Svendsen, Henning Pedersen, Niels Jørgensen, morten Hansen, Nic Pedersen, Christian Harder, Anders Kristensen, Niels Mosbak, Steen Erik Blumensaat, Michael Madsen, Nick Mogensen, Rasmus Kongshøj, Lone Christensen, Holger Madsen, Flemming Andersen, Peter Poulsen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Event-arrangører og mediefolk vil til hver en tid udtale, at der ikke spenderes nok offentlige penge på "events" - det er jo et levebrød at lave events, branding og PR.

Kierkegaard er en unik filosof , og de steder, hvor man seriøst beskæftiger sig med filosofi , er hans betydning anerkendt og indiskutabel - det er det , der er afgørende.

morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Bo Carlsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Rude Hvid

Kierkegaard skal såmænd nok vise sig mere gangbar end diverse marketing strategier. Om hundrede år vil mennesker stadig læse Kierkegaard, men ikke nødvendigvis Information (no offence, det er den mindst ringe), Politiken etc.. Cash cow og 'intelligente' marketing strategier! My ass!

Karsten Aaen, Henning Pedersen, morten Hansen, Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Andreas Trägårdh og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Når Kierkegaard engang bliver filmatiseret af Disney, så får han nok lige så mange penge. Indtil da vinder H.C.Andersen.

Lone Christensen

Jeg bliver så træt, når jeg læser at det officielle Danmark undviger og overhovedet ikke tør stå i front for noget så fint som en dansk filosof's store årsdag!

Tænker at den manglende interesse for økonomisk støtte viser, hvor lavt det står til i Danmark....
- det er nærmest pinligt, hvor lavt vi er sunket i dannelse og forståelse af hvilket geni, vi har i Kierkegaard!
- pinligt at vi igen ingen visioner har, og dermed intet format!

Men vi mangler også nogle frontkæmper, der tør stå frem og støtte noget fin kulturelt og intellektuelt, som modspil til al den angst for det der kræver noget af mennesket og som derfor ikke egner sig mentalt føde for folket i primetime!

Karsten Aaen, Niels Jørgensen, morten Hansen, Nick Mogensen, Nic Pedersen, Anders Kristensen, Nille Torsen, Niels Mosbak, jan petri, Heinrich R. Jørgensen, Henrik Rude Hvid, Rasmus Kongshøj, Dennis Laursen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Hvorfor engagerer man ikke skolerne?
F.eks. drama og filosofi. Man kunne nemt udstykke opgaver, at opføre i det offentlige. Låne dem de større scener rundt om i landet, tv sendetid og kirker at udfolde deres fortolkninger kreativt.
Og så giv dem pengene istedet, f.eks. i form af et skattefrit SU bonus. Så vil alle få meget mere ud af det og ikke mindst midlerne.

Karsten Aaen, jan petri, Heinrich R. Jørgensen, Dennis Laursen og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Eller er vi overhoved interesserede i den humanistiske historie her i landet, eller hvad?

Niels Mosbak, Heinrich R. Jørgensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Jeg tror ikke at diverse firmaer overhovedet forstår den markedsværdi, der ville være i at støtte Kierkegaard's årsdag!

Uden sammenligning, men alligevel - Johanne Louise Heiberg fyldte 200 år for snart tre måneder siden. Det opdagede de færreste, for så godt som ingen havde lyst til at støtte planlagte aktiviteter omkring hendes virke.

Karsten Aaen, Andreas Trägårdh og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

@Andreas Trägårdh:
Tjaa... Med mindre værket er en Jumbobog, så skal du nok forvente at blive kaldt elitær, hvis du fremsætter den kritik...

Nick Mogensen, Rasmus Kongshøj og Lone Christensen anbefalede denne kommentar

Hvis vi skulle fejre forbillederne for velfærdssamfundet, omfatter det ikke Kirkegaard.
Stauning, Jørgensen og Gredal er passende til det formål.
Men hvem har lyst til det. Så hellere Kirkegaard af andre årsager.

Dennis Laursen

[reference-uddybning]

@Andreas Trägårdh:
Eller er vi overhoved interesserede i den humanistiske historie her i landet, eller hvad?
Tjaa... Med mindre værket er en Jumbobog, så skal du nok forvente at blive kaldt elitær, hvis du fremsætter den kritik...

Rasmus Kongshøj

Jeg tænker at fejringen af Kierkegaards jubilæum vel ikke kun behøver at blive betalt fra den til formålet oprettede kasse. For eksempel ville det da være oplagt for gymnasier og skoler at læse tekster af og om Kierkegaard, og så er der jo DR, Danmarks største kulturinstitution.

Hvis DR virkeligt gad, og det gør de jo nok ikke, så kunne man lave nogle Kierkegaard-programmer på hovedkanalen på et fornuftigt tidspunkt. Filosofi er noget der vedrører alle mennesker, uanset om de er professorer, bor i Mjølnerparken eller danser zumba, og formidlingen af det behøver hverken at være tung og støvet eller tivoliseret. Man kan faktisk godt lave TV med kød på, der er levende og engagerende.

Mangler DR penge til sådan nogle programmer, kan de jo bare sløjfe en enkelt omgang X-factor eller to.

Hanne Ribens, Karsten Aaen, Knud Larsen, Henning Pedersen, Jens Overgaard Bjerre, morten Hansen, Bo Carlsen, Michael Madsen, Dennis Laursen og Lone Christensen anbefalede denne kommentar

Kierkegaard ville med stor sandsynlighed betragte en fejring i traditionel forstand som en spidsborgerlig handling - og ligeså en eventuel brødnid overfor det tragikomiske spild på H.C. Andersens fødselsdag. Kierkegaard foragtede spidsborgerligheden.

Heinrich R. Jørgensen

Leo Nygaard:
"Hvis vi skulle fejre forbillederne for velfærdssamfundet, omfatter det ikke Kirkegaard."

Hvis du med 'velfærdssamfundet' forstår forsørgelsesvæsen og kontrolstat, er din betragtning sandt -- dét vil Kierkegaard næppe bryde sig om at blive associeret med.

Hvad Kierkegaard nok gerne ville stå fadder til, er oplysningsprojektet, med opgøret med præste- og andet kultus-uvæsen, med selvhjulpenheden, men også med det gensidigt forpligtende fællesskab.

Det er mere velfærd og sundhed i Kierkegaards tanker, end i selv Staunings og Jørgensens handlinger. Desværre afstedkom Kierkegaards tanker i ændringer på parnasset.

Niels Jørgensen, Lone Christensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Så melder spørgsmålet sig - hvad er velfærd og sundhed. Jeg ved ikke nok om Kierkegaards version. Men jeg gætter på at den er langt fra nutidens.
Du mente vel , ingen ændringer ?

Steen Erik Blumensaat

Gud, Konge og fædrelands snopperne er hvad det bestående, det konseverende, det bevarende (Kongedømet) og beskyttende af Tingenes Tilstand støtter, den ene var ubetinget snop, den anden med sit forbehold, jeg underkaster mig men under protest overfor suværenens krav om ubetinget underkastelse.
Så penge til den ubetingede underkasters hædring, og små-penge til den, jeg har lige en protest inden jeg slikker røv og bliver en af de Lange Brune Tunger.

Steen Erik Blumensaat

De afhængige af andre indsatte, politikerne, Rekvisiternes talent at tale til folk, lyde interesseret og ægte og få folk til at tro, belønner efter deres egen afhængighed af snopperriet de der ligesom dem selv er snopper.
Og som vi andre ved så er det ikke deres egne penge de bruger når de leger filantroper.
At bruge andres penge er politikerens største kunst.

Andreas Trägårdh og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

" »Skulle vi nå helt ud til, lad os sige Mjølnerparken, så ville det kræve en formattering af Kierkegaard"

Gud ved hvordan en formatteret Kierkegaard ville se ud - helt blank???

Steen Erik Blumensaat

Enhedslisten er et moderne nutidig eksempel på snoppens rolle, under protest kysser jeg røv, men kysser og bliver en snop.

Heinrich R. Jørgensen

Leo Nygaard:
"Men jeg gætter på at den er langt fra nutidens"

Usigeligt fjernt.

Kierkegaard var før den filosoferende Leo Tolstoy, men ville utvivlsomt have sympatiseret med den russiske tænker, der ligeledes foragtede præsteskab der var i despoters tjeneste, og som velvilligt prædikede dårskab og afmagt ind i folket. Ligesom Tolstoy, var Kierkegaard optaget af kristeligt tankegods (ikke at forveksle med det pjat der hældtes og hældes ud af ørerne i både den russiske statskirke som den danske), som de begge så som både forpligtende og emanciperende. Kierkegaard og Tolstoy var begge yderst velbevandrede i græsk, latin, var klassisk dannede, var eminente sprogfolk og umådeligt skarpe i tanke.

Om Kierkegaard ville have delt Tolstoys entusiasme for Henry Georges tanker og projekt, tør jeg ikke spå.

Man sagde engang (ifølge Georg Brandes, ca. 1890) at den eneste i Rusland, der kunne tænke, var Tolstoy. (Kropotkin kunne også tænke, men var i eksil). Det er ikke sandt, at Søren Kierkegaard var den eneste i det danske rige, der kunne tænke omkring 1850, men han var formodentligt den skarpeste af dem alle. En mulig undtagelse ville være oplysningsmanden, teologen, filosoffen og etymologen Dampe, der var gjort af samme støbning, og tidligere havde været lige som klar i mælet som SAK var siden.

Disse to danske tænkere -- Dampe og Kierkegaard -- mener jeg ikke står tilbage ifht. de to russere. De tilhører blot et mindre sprogområde, og en mere repressiv kulturel tradition, der har nægtet de danske tænkeres betragtninger opmærksomhed i endnu højere grad end selv de to russere, der er blevet udsat for massiv censur i deres hjemland.

Hvad Dampe og Kierkegaard skrev, er desværre lige så relevant i dag, som det var da det blev forfattet.

Ole Høj, Karsten Aaen, Knud Larsen, morten Hansen og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Kierkegaard havde heller ikke talent for at blive folkekær. Ikke som H. C., der kendes af enhver kineser. Men bortset fra det, så skal vores kulturarv vel ikke bare være noget, vi skal tjene penge på.

@Heinrich

du gør nu russerne uret her.

Jeg mener nu at Tolstoy m.fl. nyder større ære i sit hjemland end Kierkegaard gør i sit.
(i det hele taget, så er danskere ikke meget for tænkere)

Heinrich R. Jørgensen, Andreas Trägårdh og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Nic Pedersen:
"Jeg mener nu at Tolstoy m.fl. nyder større ære i sit hjemland end Kierkegaard gør i sit."

Ikke desto mindre var der streng censur under Sovjet-æraen, der forbød dele af Tolstoys forfatterskab fra at blive trykt, distribueret og besiddet. Selv hans sidste projekt -- nogle kalendre hvor viise og smukke udsagn, fra forskellige aldre og lokationer, var tematisk samlede -- var forbudt i Tolstoys hjemland. Én aspekt er at forbyde Tolstoys værker, men tilmed værker der bestod af udsagn fra Lao-Tzu, buddhistiske visdomsord, Marcus Aurelius, Rousseau, Thoreau og mange andre er historiens fineste tænkeres perler.

Man kan sige, at tilstanden i det danske rige er værre. Tolstoys bedste værker, er ikke tilgængelige på dansk, og de fleste er aldrig udkommet på dansk.

Kropotkin var reelt politisk flygtning, der levede i eksil, efter at have været fængslet i årevis. Ikke ulig Dampe, der blev dødsdømt for 'skrivefrækhed', men fik dommen omstødt til hvad der endte med at være 27 års fængsling som politisk fange. Dampe ville have foretrukket en tilværelse i eksil (uagtet at han ingen forbrydelse begik; ud over at tale og skrive om hvad der var sandt).

Andreas Trägårdh

Jeg har mødt langt flere udlændinge der kender og citerer SAK. end jeg har mødt danskere. For de fleste danskere lader han blot til at være 1g. pensum op til skoleferien.

Andreas Trägårdh

Fejringen af HCA var ikke folkelig men ekskluderende og elitær. Den var udstyret til dem der fordelte og levede af midlerne. Den var lige eventyrlig, kulturel og mangfoldig som herninghallerne.

Søren Peter Langkjær Bojsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

... prøv at spørge folk om hvad de husker fra HCA jubilæet! De bliver nød til at google hvornår-det-nu-var.
De var nemlig slet ikke inviterede.

Det er nok for stort et projekt for danskerne men,
hvad mon det ville koste at lægge samtlige Kierkegaards værker på nettet?

Niels Jørgensen

Det eneste positive, jeg husker fra HCA-jubilæet, var HCAs fodspor rundt i den indre by: der var udformet en eller flere historiske ruter rundt i byen. Ruterne var markeret med fodaftryksformede markeringer, og på en af ruterne havde ukendte personer tiføjet ekstra markeringer som drejede ned ad trappen til en S/M-kælderbutik.
Fandme funny!

Niels Jørgensen

Og nu til det mere alvorlige:

Der findes folk rundt omkring i verden, som lærer dansk udelukkende for at kunne læse Kierkegaard på originalsproget. Kierkegaard er måske ikke kendt af de brede masser i verden på samme måde som HCA, men det er han altså heller ikke i Danmark.
I stedet for at betale DJØF-og teatersportstyperne i diverse eventbureauer kassen for at profitmaksimere sig selv ved at aflire et off-the-shelf eventprojekt om Kierkegaard, som alligevel ikke bliver hørt ude i verden, så er vi som samfund af simulanttænkere bedre tjent med at styrke vores kendskab til ham og andre fantastiske tænkere, Danmark og den nære verden omkring Danmark kastet af sig.
Og måske skulle vi bruge penge på at få interesserede fra hele verden til at komme og berige vores egen forståelse af Kierkegaard.
Elitært er godt - hvis man ikke skuer opad kan man ikke komme opad.

Paralleldragningen mellem Kierkegaards og HCAs betydning for Danmark ude i verden er i øvrigt ikke så nem.
HCAs værker - diverse begavede over- og undertoner til trods - har meget bredere appeal og er mere tilgængelig. Desuden har HCAs fortællinger jo vist sig at være egnet til sociodisneyficering pga. evidente skildringer af social uretfærdighed, ret/uret, osv.
Når HCA har været populær i Kina i mange år, er det jo altså nok ikke fordi hans værker har passet supergodt til den kinesiske folkementalitet - så er det formentlig mere et udtryk for, at tankekontrollørerne i verdenshistoriens største, mentale ensretningsprojekt gennem mange år har tilladt oversættelse, publicering og anvendelse af værkerne. Husk på at Kina stadig søger streng kontrol af ordet - og bl.a. har Google til at hjælpe sig.

Andreas Trägårdh, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Heinrich R. Jørgensen og Peter W. Svendsen anbefalede denne kommentar
Niels Jørgensen

@Henrik Darlie:
Det er først nu, jeg bemærker din seneste kommentar.
Godt set, og ja - SUK.
Heller ikke jeg vidste, at briller kan se :-\

Asbjørn Romme

@Henrik Darlie
Jeg ved ikke, om du er bekendt med det, men på sks.dk kan du finde Søren Kierkegaards skrifter på nettet.

Karsten Aaen, Bo Carlsen, Heinrich R. Jørgensen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Peter W. Svendsen

En sand hyldest til Kierkegaard ville det være, hvis Folketinget 5. maj vedtager en lov, der utvetydigt adskiller stat og kirke. Forhandlingerne herom vil blive en festlig affære med Kierkegaard citeret vidt og bredt - og - når det går højt - dybt. Det forudsætter bare, at han bliver taget alvorlig, og det er der sjældent noget der gør på Christiansborg.

Og så kan vi siden tage fat på det eksistentielle.

Andreas Trägårdh, Leo Nygaard, Rasmus Kongshøj og Niels Jørgensen anbefalede denne kommentar

Sider