Nyhed
Læsetid: 4 min.

Må tv-drama påvirke befolkningen?

Der har været heftig debat om, hvorvidt tv-serien ’Borgen’ forsimpler dansk politik og deler Folketinget op i ’de gode’ og ’de onde’. Tidligere dramachef hos DR, Ingolf Gabold, afkræfter tesen, men bakker op om, at DR har et ansvar for at gøre danskerne politisk interesserede
Ole Thestrup spiller Svend Åge Saltum, som er en højreorienteret, populistisk politiker, der frejdigt klipper haler over på små grisebasser på live TV. Tidligere dramachef i DR, Ingolf Gabold, erkender at tv-serien ’Borgen’ kan give et karikeret billede af virkeligheden. Men det er fiktionens vilkår.
Kultur
15. februar 2013

At tilbringe søndag aften i selskab med DR’s serie Borgen bringer seerne vidt omkring. Fra kødskandaler til skilsmisser og fra delebørn til prostitution. Afsnit efter afsnit kommer publikum tæt på de fiktive politikere og aktører, som skildrer det politiske spil. Men ikke kun i det fiktive univers brydes meningerne. Den seneste uge er bølgerne gået højt også uden for skærmene. For hvad skal en public service kanal egentligt kunne?

Mattias Tesfaye (S) og Søren Krarup (DF), der er tidligere medlem af folketinget, har i løbet af ugen bemærket, at DR’s tidligere dramachef, Ingolf Gabold, ikke lægger skjul på, at man hos DR forsøger at påvirke den danske befolkning. Begge har de reageret skeptisk over for DR’s rolle. Ingolf Gabold forstår godt den store røre, som ses lige nu, men undrer sig over, at man ikke tidligere har talt om, hvad et tv-drama egentligt skal kunne.

»I min tid har dansk tv-dramatik hele tiden haft en holdning; har villet seerne noget og hele tiden haft et budskab. Sådan som jeg bruger ordet ’manipulation’, er det ment som budskab – vi vil seerne noget. Ligesom al anden teatervirksomhed og al anden kunstnerisk virksomhed i det her land,« siger Ingolf Gabold, der som 70-årig stoppede i DR efter at have været med til at skabe seersucceser som blandt andet Rejseholdet, Nikolaj og Julie og Forbrydelsen.

’Et propagandainstrument’

I forhold til Borgen er Gabold bevidst om, at man har villet komme blokpolitikken til livs. Derfor ligner det parti, som sidder i regering i serien, De Moderate, til forveksling Det Radikale Venstre.

Det har man ifølge Ingolf Gabold gjort for at beskrive det danske folkestyre på en afbalanceret måde.

»Det har intet som helst at gøre med at propagandere eller manipulere den danske befolkning til at blive radikal. Vi har taget De Radikale, fordi det er det mest midterorienterede parti i Danmark,« siger han.

Fokus på midterpartiet har gjort, at partierne på fløjene er blevet beskrevet en anelse mindre nuanceret, og måske også, ifølge nogen, en smule karikeret. Blandt andet er rollen som den meget højreorienterede partiformand Saltum, som spilles af Ole Thestrup, temmelig ekstrem i enkelte afsnit, og de, som forbinder ham med Dansk Folkeparti, kan føle sig trådt på.

Søren Krarup fra Dansk Folkeparti skriver i en kronik i Berlingske: »Ingen kan følge et tv-skuespil som ’Borgen’ uden at indse, at her manipuleres. DR er et propagandainstrument i Danmark. Vi betaler licens til kulturradikalismen. Man laver tv-skuespil søndag aften for at hjernevaske og ensrette den danske befolkning.«

Ifølge Ingolf Gabold er man ikke ude på at ensrette befolkning eller give et 1:1 billede af virkeligheden.

»Det er klart, at den inddampede virkelighed, som fiktionen er, vil fremstå forenklet og unuanceret og lidt for nemt i forhold til, hvor stort et stykke politisk arbejde, som bliver fremsat,« siger Ingolf Gabold og forklarer, at han kun ser det som problematisk, hvis serien ikke var afbalanceret i sin helhed.

»DR har ikke forpligtigelse til at være afbalanceret i det enkelte afsnit, men skal være det i en udsendelsesrække. Hvis man tæller alle afsnit op, så vil man kunne se en lige del af blå og røde holdninger. En udsendelse er ikke repræsentativ for hele serien,« siger Ingolf Gabold. Netop valget at fokusere på De Moderate mener han er nuanceret:

»Hvordan kan vi være mere afbalancerede i spørgsmålet om signalement af det danske folkestyre end ved at vælge et midterparti? Og fokusere på samarbejde mellem rød og blå blok? Mere nuanceret kan man jo ikke være.«

Holdninger og ondskab

At der ikke er ligevægt i de enkelte afsnit er ifølge Mattias Tesfaye nødvendigt – hvis serien i sin helhed fremstår nuanceret.

»Man må simpelthen have tillid til, at bestyrelsen og direktionen samlet set formår at holde den journalistiske balance. Jeg har intet problem med, at enkelte udsendelser vejer i den ene eller den anden retning. Det vigtige er, at de kriterier, der arbejdes ud fra, ikke er udtryk for en forståelse af, at der er nogle bestemte synspunkter eller vinkler, som er gode eller onde,« siger Mattias Tesfaye, som gerne ser Borgen på sin computer, når ungerne er lagt i seng.

Mattias Tesfaye er ikke lige så eksplicit i sin kritik som Søren Krarup. Men han stiller dog spørgsmålstegn ved Ingolf Gabolds udtalelse i et interview til Københavns Stifts Debatmagasin. Ifølge den udtalelse har Gabold nemlig en tro på, at det, han gør, ikke er »ondt«.

»Selve det, at Ingolf har en politisk agenda, er fair nok, men argumentet om, at det ikke er problematisk, er så, at han ikke anser sig selv for ond. Og her kommer vi ind til kernen af det, som får det til at vende sig i mig: Når folk tror, at folk, der har andre politiske holdninger, er onde. Det synes jeg er noget af det værste,« siger Mattias Tesfaye.

Men ifølge Gabold er det ikke hans budskab at fortælle, hvad der er godt eller ondt, men at beskrive en politisk situation, som repræsenterer flest danskeres holdninger. Han mener, at vores folkestyre og demokrati er meget vigtigere, end vi til dagligt går og tror: »Jeg er ude på, at vi undgår sofavælgere. Jeg vil hellere have, at seerne bliver så bevidste, at de går hen og stemmer. Hvad de stemmer er ligegyldigt,« siger Ingolf Gabold.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Hvis man regner de radikale for et midterparti, og bruger DRV som eksempel på De Moderate i Borgen, og samtidig mener at partiet beskriver ”en politisk situation, som repræsenterer flest danskeres holdninger” - så er jeg da helt rundt på gulvet.

Christopher Arzrouni mener også (i P1 debat), at det er de radikale der er modellen, men at det er Nye Demokrater og Birgitte Nyborg, der nu bliver brugt som propaganda for de ”venstreorienterede” og ”gode” for HANS penge og imod de slemme og onde liberale. Han kan endda få gjort yderligere liberalisering af prostitution til en venstreorienteret mærkesag, en sag hvor de venstreorienterede er blevet liberalister.

Set gennem mine briller, så er det muligvis en holdning der repræsenterer flest danskere at være positivt for prostitution og yderligere liberalisering, men det har intet med højre/venstre at gøre, men derimod fortrinsvis med mænds opfattelse.

Det er sørgeligt, at Borgen nu sender det signal til unge mænd, at det er helt i orden at sex og magt kan købes, hvis bare man har penge, som den prostituerede har brug for. Dem der ikke har penge, må klare sig som alle andre mænd, der ikke kunne drømme om at gå til en prostitueret, og som kvinder også klarer sig.

Inger Sundsvald

Måske er det ikke engang gået op for Ingolf Gabold, at statsministeren ikke længere hedder Birgitte Nyborg, og at hun ikke engang er i samme parti længere.

Dorte Sørensen

PS: det er uhyrligt som hjørefløjen mener, at DR-drama manipulere.
Hørte i den ovennævnte P1-debat, at Christopher Arzrouni sagde, at selv Matador manipuleriserede til fordel for de røde og de kulturradikale.

Hvorfor høre vi aldrig højrefløjen klage over den ensartede neoliberale udlægning ( det er da i mine øjne en større manipulation)som de fleste nyheder og andre udsendelser har i DR.

Inger Sundsvald

Hvis man regner med at dele sol og vind lige mellem de ”gode/onde” gennem alle afsnit, så vil jeg da medgive, at i afsnittet om prostitution var det de ”onde liberalister” der vandt.

I øvrigt kan jeg ikke se at Birgitte Nyborg er nogen særlig god repræsentant for de ”gode”. Hun er nøjagtig lige så beregnende som alle andre politikere, i forhold til sager der kan give medvind i befolkningen og taletid i tv. Men når det drejer sig om at trumfe sin vilje igennem uden hensyn og under dække af fornuft og hvad der er ’bedst’ for folket, så ligner hun de radikale.

Inger Sundsvald

Men skuespillerne er gode.