Klumme
Læsetid: 2 min.

Mellemlederen

Kultur
28. februar 2013

Den bedste skikkelse i Borgen er mellemlederen. Han er den, man føler både med og imod, fordi han kommer til at gøre det forkerte af de rigtige grunde. Vi genkender den kamp, han taber.

Det kendetegner ellers serien, at det politiske drama er banaliseret til en konflikt mellem grimme populister med dialekter, smukke urbane kynikere og smukke urbane idealister. Arbejderne findes ikke, det gør servicepersonalet stort set heller ikke, og bønderne er så bondske, at de ligner figurer i en reklamefilm.

Blandt seriens hovedpersoner i Ny Nordisk Overklasse er der to drifter: Den professionelle selvrealisering og den forbudte liderlighed. Og eftersom langt de fleste er smukke og dejlige, vil ethvert professionelt møde mellem en mand og en kvinde kunne udvikle sig til sex.

De ender hver gang med at gøre det grimme, men det er stadig lækkert, fordi karakterne er så smukke og har så dejlige kroppe.

Men mellemlederen på tv-redaktionen i serien er anderledes interessant: Han bliver bestemt over af en yngre, køn mand, som hævder, at tv skal tiltrække brugere, og han bestemmer selv over en redaktion af medarbejdere, der vil have, at journalistikken skal være hård og kritisk.

Hvis han ikke realiserer sin chefs mål, mister han sit job, og hvis han gør det, mister han sin karakter. Så han overtager sin chefs sprog, som han foragter, for at foregive, at det er hans eget. Over for sin underordnede kæmper han for sin autoritet ved at lade, som om han selv har bestemt det, hans overordnede har bestemt, at han skal bestemme. Han har valget mellem to forskellige nederlag. Han fordobler så sin taberstrategi gennem en affære med en redaktionssekretær: Hans kone opdager det og kræver, at han skal forflytte hende til en anden afdeling. Hun bestemmer urimeligt, hvordan han skal bestemme urimeligt, og han finder det hele umuligt og urimeligt. Hun vil have, at han skal bruge den magt, han ikke har.

Alle hans forsøg på generobre sig selv ender med, at han mister sig selv. Mellemlederen står mellem brugerne og faget, mellem kapitalismen og retsstaten, mellem manageren og kollegerne.

Det vidunderligt ironiske er, at det private liv er gennemskåret af de politiske konflikter, som i serien fortrænges på det politiske niveau. Og det er en politisk pointe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Fantastisk beskrivelse.

Rune Lykkeberg indledte på et tidspunkt en temaserien om ledelse, som dog blev ved en artikel eller to. Der er ufatteligt meget mere kød på det tema ;-)

Simon Olmo Larsen, Maj-Britt Kent Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Det er jo både knald sjovt og lærerigt at læse. Der er bare sving over det, og det går hurtigt. Det er fedt når Rune giver den gas :)

Søren Kramer

Den her vildskab, accelation og rod. Lidt Hegel fuldemandsagtigt. Det giver læseren en god dynamik og reflektion med teksten.