Nyhed
Læsetid: 2 min.

Myten om Sylvia Plath lever

For 50 år siden begik forfatter og poet Sylvia Plath selvmord i en lejlighed i London. Hun blev et feministisk ikon for de efterfølgende generationer, selv om ’Glasklokken’ blev hendes første og eneste roman. Kvindelige forfattere fortæller, hvad hun betød for dem
Kultur
15. februar 2013
Sylvia Plath begik selvmord i 1963. Kort forinden havde hun udgivet sin eneste roman ’Glalsklokken. Efter sin død blev hun et femninstisk ikon for en  generation af kvinder.

Vinteren 1962-63 siges at have været en af de koldeste i England i hundrede år. Vandet i rørene frøs til is, og den ni måneder gamle Nicholas og snart tre-årige Frieda blev ved med at være syge.

Før vinteren bed sig fast, forlod deres far, digteren Ted Hughes, Sylvia Plath for at være sammen med en anden kvinde, og den 11. februar 1963 sov børnene i rummet ved siden af dét, hvor Sylvia Plath sad med hovedet i en gasovn. Det var hendes måde at stoppe den fortvivlelse, hun beskriver som »en ugles kløer, der knuger mit hjerte«.

Det var i mandags 50 år siden, og i mellemtiden har Assia, kvinden som Hughes forlod Plath for, begået selvmord, Hughes selv døde af cancer i 1998, og sønnen Nicholas hang sig i 2009. De to digteres stormfulde forhold har været omgærdet af mystik siden Sylvia Plaths død, og utallige bøger og en film spekulerer i, hvem hun var, den kvindelige digter og forfatter, der døde 30 år gammel.

Sylvia Plath blev født i Boston i 1932, og mistede sin far, da hun var ni år gammel, hvilket forfulgte hende resten af livet og kom til udtryk i digtet »Daddy« fra 1962:

»Jeg var ti, da de begravede dig / som 20-årig forsøgte jeg at dø / Og komme tilbage, tilbage tilbage til dig.«

Allerede i 1953 havde Plath forsøgt selvmord ved at tage sovepiller og lægge sig i et hul under det hus, hun boede i med sin mor. Hun blev dog fundet tre dage senere i live.

Sylvia Plath studerede i Cambridge, hvor hun mødte den britiske digter Ted Hughes, som hun var gift med fra 1956-1963.

Han var en succesfuld digter, mens Sylvia Plaths egentlige gennembrud først kom posthumt. De skildres i litteratur og film som voldsomt forelskede, og hendes skæbne som forladt mor til to små børn har i eftertiden givet hende en ikoniseret status som feministisk symbol, mens Hughes blev lagt for had. Indtil 1998 forholdt han sig tavs, men udgav så Birthday Letters om de to digteres kærlighedsforhold, hvorefter han døde.

Sylvia Plaths første og eneste roman The Bell Jar (dansk: Glasklokken) udkom under pseudonym i England kun en måned før hendes død, og først otte år senere i USA, fordi hendes mor indtil da havde tilbageholdt en amerikansk udgivelse.

Det er en fiktionaliseret version af hendes selvbiografiske fortælling om en ung kvindes nedsynken i depression og ophold på psykiatriske afdelinger. Den handler om hendes ungdomsliv og tiden før, hun mødte Ted Hughes.

Titlen refererer til den måde, depressionen slører hendes blik på verden. Den imaginære glasklokke var depressionens slør, som Plath så verden igennem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her