Læsetid: 3 min.

Vores vejr

8. februar 2013

Udlændinge påstår, at der ikke er nogen, der taler om vejret, som danskerne. Det skal nok passe. Det er nemlig en af de store fordele ved at være dansker: Vi har vejret. At tale om. Og jeg mener slet ikke i den forstand, som man hører negative sjæle sige, at når man ikke har andet at snakke om, så kan man altid tale om vejret.

Nej nej, de mennesker har slet ikke sans for, hvad vejret i virkeligheden gør for os. Ikke alene kalder det på så mange følelser i os – vi kan glæde os over vores vejr, eller græmme os, eller være dødtrætte af det. Men alt det er jo netop grundlaget for det fantastiske, som det kan, vejret: Det kan få os til at dele nogle stærke følelser med andre mennesker!

Men selvfølgelig, det kommer an på, hvordan vi snakker om det. Om det bare er helt hen i vejret, som man siger, når det bare skal udfylde et pinligt tomrum. Eller hvis vi går et skridt videre i fremmedgørelse og nøjes med at udveksle smagsdommeri om vejrmanden og hans sweater eller vejrdamen og hendes nye frisure.

Tradition for selvbeherskelse

Vi er jo ikke så gode som folk længere sydpå til at skabe kontakt, fysisk kontakt, med hinanden. Når vi lige ser bort fra fodbold og sex, så er vi simpelt hen uvant med at røre ved hinanden, danse ordentligt sammen, spontant falde hinanden om halsen – eller hyle og rase eller juble. Vi har tradition for selvbeherskelse, vi garderer os, vi er simpelt hen ikke fortrolige med et helt register af vores følelsespotentiale.

Så må vi jo bruge de midler, vi har – og der er ikke noget i verden, der er så velegnet til at skabe kontakt, som vores vejr. Som er noget helt andet end vejret sydpå, hvis man da overhovedet kan tale om vejr dér, bortset selvfølgelig fra regntid og stormflod og den slags. Mens vi har et vejr med en million nuancer, og det er de nuancer, der binder os sammen som nation. Vejret er i virkeligheden den vigtigste af vores danske værdier, det er grundlaget for vores sprog med de tusind nuancer, som udlændinge aldrig lærer at forstå eller bruge. Men vi har lært, fra vi var små, at bruge det som middel til at røre ved hinanden og udveksle vigtige følelser, hjertefølelser – på det helt basale plan: Lykken over, at solen skinner, eller tværtimod raseriet over, at nu må det være nok, man er snart på kogepunktet, eller afmægtigheden, når det igen blæser iskoldt fra øst – eller det barnlige håb: Er det en isvinter, vi har nu, det har jo været frostvejr i en hel uge? Og så vælter det frem med egne eller andres minder, søde eller smertelige, om dengang man kunne gå over til Sverige, eller dengang eller dengang … Men lige nu, her til morgen: Er det ikke fantastisk med sneen på træerne – jamen, så skulle de se at rydde cykelstierne, ærlig talt, de har ingen respekt for os cyklister, det er snart ikke til at komme rundt …

Vi rører ved hinanden, når vi snakker om vejret, det kan vi slet ikke undgå; og det er vel det, der gør os til mennesker – at vi er i stand til at røre ved hinanden. Og vi er heldige, vi danskere, vejret er trofast, det er der altid, lige for hånden. Tak, Vorherre, for vores vejr!

På denne plads skriver BØGERs panel af fire forfattere, der alle har rundet 70 år

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simon Olmo Larsen
  • Per Holm Knudsen
Simon Olmo Larsen og Per Holm Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu