Det er et år siden, at to kvinder fra det feministiske, regimekritiske kunstnerkollektiv Pussy Riot blev fængslet efter at have fremført en punkbøn i Moskvas største kirke. De ønskede at insistere på ytringsfriheden, men den er under stadigt pres i dag. Én af de fængslede kvinder fra Pussy Riot, Maria Alekhina, krævede sin ret til en individuel bevidsthed, da hun i sin tale før domfældelsen kritiserede, at uddannelsesinstitutionerne i Rusland i dag lærer folk fra barnsben at være adlydende robotter og dermed fratager dem friheden til at være selvberoende individer. To af kvinderne afsoner nu en to-årig dom i to forskellige arbejdslejre fjernt fra Moskva og deres børn og familier, mens kritikere af den russiske præsident, Vladimir Putin, fortsat chikaneres og censureres.
Fængslende punkbøn
Den 21. februar 2013 var etårsdagen for Pussy Riots kreative protestaktion i Moskvas katedral, hvor de blandt andet sang »Jomfru Maria, fjern Putin«. Med farvestrålende balaclavaer, de huer, som er blevet deres kendetegn, over hovedet, sang nogle af gruppens medlemmer en anti-Putin-bøn, mens de slog korsets tegn og dansede rundt foran alteret.
Tre af kvinderne blev arresteret og idømt to års fængsel. Efter en appelsag blev den ene kvinde, Jeketarina Samutsevitj, løsladt, fordi hun ikke nåede at være en del af optrædenen, da hun blev pågrebet inden. De to andre kvinder, Nadezjda Tolokonnikova og Maria Alekhina, er dømt for hooliganisme og religiøst had, selv om de gentagne gange har plæderet, at deres aktion ikke handlede om religion, men om politik.
Pussy Riot er et kreativt kunstnerkollektiv bestående af omkring 10 kvinder, der med balaclavaer og farvestrålende tøj er anonyme, selv om de tre dømte kvinders identitet i dag er yderst ikke-anonym. De er et feministisk punkrock band, der startede i 2011, men den britiske avis The Guardians udsendte i Rusland, Miriam Elder, fortæller, at deres optrædener handler meget mere om politisk aktivisme end om musik:
»De var ikke noget etableret band og havde ikke noget ønske om at optræde til en organiseret koncert. Det var ytringsfriheden, de ville skabe opmærksomhed om.«
Hun fortæller, at udøvende musikere også bliver censureret i Rusland i dag, på den måde at regeringstro musikere har lettere adgang til spillesteder og mere stabile karrierer.
Miriam Elder fortæller, at to veluddannede kvinder i 40’erne på årsdagen for Pussy Riots optræden i katedralen i Moskva gik ind i selvsamme kirke iført balaclavaer for at lægge blomster til minde om de fængslede kvinders aktion, men blev smidt ud af sikkerhedsvagter.
Kigger sig mere over skuldrene
Mens retssagen mod de tre kvinder fra Pussy Riot kørte, var hele den vestlige verdens øjne rettet mod Rusland, og de fik massiv opmærksomhed i medierne. De blev set som feministiske helte, ikke mindst af popstjernen Madonna, der under en koncert i Moskva sidste år havde skrevet »Free Pussy Riot« på arme og ryg.
Et år efter er der stille, fortæller Leif Davidsen, der i 1980’erne var DR’s korrespondent i Rusland og siden har skrevet kriminalromaner blandt andet baseret på sine oplevelser derfra. Han mener, at Kreml, som magthaverne i Rusland kaldes, har brugt Pussy Riots aktion som begrundelse for at indskrænke ytringsfriheden yderligere, og at deres politiske aktivisme derfor i nogen grad har givet bagslag. Han mener ikke, at Pussy Riots aktion var ubetinget hensigtsmæssig:
»Det har givet dem en masse opmærksomhed i vores del af verden, men det har gjort situationen vanskeligere for dele af oppositionen.«
Han siger videre, at ytringsfriheden også generelt indskrænkes:
»Det er mit indtryk, at kritiske journalister kigger sig mere over skuldrene, end de gjorde for bare et par år siden.«
Leif Davidsen synes, at regeringen har dummet sig ved at straffe Pussy Riot så hårdt, fordi det har givet kvinderne den store opmærksomhed fra omverdenen, som de ikke ville have fået, hvis styret blot havde tiet dem ihjel. Han siger, at ytringsfriheden er under pres, Pussy Riot eller ej, og at den har været det i mange år:
»De sociale medier er meget åbne og frie i dagens Rusland, men der er kommet nogle værktøjer, som man kender fra Kina, til at gå ind og stoppe internetinformation. Der er også lovgivning, som gør det ualmindeligt dyrt at demonstrere, hvis man ikke har alle mulige tilladelser, og lovgivning mod bagvaskelse af staten og fornærmelse af religiøse følelser. Det er et bevidst og massivt forsøg på kontrol med medierne. Et forsøg på at få dem så intimiderede, at de ikke kritiserer præsidenten og hans handlinger.«
På grund af den skærpede lovgivning mener Leif Davidsen, at kritiske røster har grund til at frygte at ytre sig kritisk mod Putins regering. Han fortæller, at Putin ikke behøver at tage stilling til Vestens mening om ham, så længe Rusland stadig er en del af Europarådet og ikke bliver presset af EU, men kun af USA. Rusland er for vigtigt et land, til at EU kan vende det ryggen, men en kritisk dialog ville være fornuftig, hvis »klassens bølle vil være med i det pæne selskab«, siger Leif Davidsen.
Splittet opposition
Mens Pussy Riot fik fuld opbakning fra Vesten, er billedet noget mere nuanceret i Rusland, hvor der også internt i oppositionen er splittelse.
»Ude på landet får folk primært deres oplysninger fra de Kreml-kontrollerede radio- og tv-kanaler. Og de fremstiller Pussy Riot som rene anarkistiske galninge og trækker en parallel til hele oppositionen. Så mange føler, at Pussy Riots aktion i virkeligheden har givet bagslag,« siger Leif Davidsen.
Han forklarer, at Pussy Riot er en meget radikal del af den demokratiske opposition, som de mere moderate i oppositionen derfor har svært ved at forholde sig til.
Samme splittelse skildres i dokumentarfilmen Putins Kys fra 2011 i form af den indre kamp, der foregår i den unge kvinde, der arbejder for den berygtede pro-putinske ungdomsorganisation Nashi. Undervejs finder hun venner i journalistkredse, og da Nashi uofficielt mistænkes for at stå bag et voldsomt overfald på hendes journalistven, begynder hun langsomt at støtte sig til oppositionen.
Leif Davidsen mener, at det er meget enkelt at forbedre forholdene for ytringsfriheden i Rusland, det kræver nemlig bare, at landets forfatning, der på papiret giver fuld menings- og ytringsfrihed, overholdes. Han fortæller en anekdote, hvor unge fra oppositionen hængte slagord op på noget, der lignede valgplakater:
»De blev arresteret for ekstremisme, indtil politiet med røde ører måtte løslade dem, fordi de sætninger, de havde hængt op, blot var sætninger fra forfatningen,« siger han.
Forfatningsmæssigt er der altså ytringsfrihed i Rusland, men Leif Davidsen mener, at den bliver modarbejdet med nye love, der indskrænker ytringsfriheden og er uigennemsigtige:
»Og når man har sådan nogle gummiparagraffer, skal man være et meget modigt menneske for at teste dem.«
Der er ytringsfrihed i Rusland. Det har bare visse konsekvenser. I Rusland er det staten, der sørger for konsekvenserne. Herhjemme er det privatiseret. Eller?
Leif Davidsen kan selv være "klassens bølle".
Tendensen er jo global, så hvor er nyheden egentlig?
"at uddannelsesinstitutionerne i Rusland i dag lærer folk fra barnsben at være adlydende robotter og dermed fratager dem friheden til at være selvberoende individer"
Haah, Maria Alekhina har helt åbentlyst aldrig været i selskab med danskere!
Et nært kendskab til BEGGE folkeslag leder til en noget anden konklusion kan jeg hilse at sige!
Og det ved Leif Davidsen udmærket godt. Men man skal jo heller ikke sige hvadsomhelst højt her i dette land, hvis man vil sit eget bedste.
Jeg tror ikke, at det er Pussy Riots aktioner i sig selv har ført til en opstramning i Rusland. Jeg tror, at årsagen er den årelange internationalt orkestrerede undermineringskampagne mod Putins styre, som Pussy Riot blev spydspids i, og som Leif Davidsen her giver endnu et bidrag til. Man ville kalde det blow-back, hvis det ikke lige var fordi, at intet glæder disse overlevende koldkrigere mere end menneskerettighedsproblemer i Rusland.
Ja, selvfølgelig ikke et ord om, at Pussy Riot, ligesom de øvrige Putin-kritiske NGO èr, desværre er finansieret af USA med henblik på at underminere Rusland indefra.
På baggrund af Leif Davidsens medvirken her kom jeg til at tænke på en herlig kommentar, Klaus Rifbjerg skrev for nogle år siden (2007) som reaktion på Davidsens optagethed af krig:
http://www.information.dk/151534
"Ingen skal få mig overbevist om, at man i vor tid vil få indført demokrati og skabt frihed for enden af et geværløb", sagde Rifbjerg.
Og her Leif Davidsens indlæg fra dengang
http://www.information.dk/151411
” Ude på landet får folk primært deres oplysninger fra de Kreml-kontrollerede radio- og tv-kanaler.” Det er delvis rigtigt, men i dag er mange på internettet også på landet. Jeg er selv på Facebook med en del unge fra Nord-Rusland og jeg kunne følge med i hvordan de diskuterede Pussyerne og deres aktion & det var meget nuanceret.
”..sang nogle af gruppens medlemmer en anti-Putin-bøn, mens de slog korsets tegn og dansede rundt foran alteret.”
Pussy damerne dansede ikke rundt foran alteret. I en russisk kirke er altret adskilt fra kirkerummet ved en billedvæg – ikonostas. Under liturgien er døren i ikonostasen, ind til altret åben på bestemte tidspunkter. Som man kan se på billede af de dansende pussyer, så er dørene ind til altret lukket. Pussyerne danser foran ikonostasen og ikke foran altret.
Vi mangler for resten en god oversættelse af pussyernes fremragende punk bøn der i katedralen. Og lad det være sagt straks – denne bøn er affattet i bedste russiske futuristiske stil (med mindelser om Majakovskij).
Måske kan Leif Davidsen lave en god oversættelse han er jo forfatter og har øre for det sproglige.
Den rædselsfulde (æstetisk set, jeg tager ikke højde for den religiøse betydning) katedral hvor pussyerne optrådte så dejligt og smukt, har faktisk en fornøjelig historie. Katedralen (Frelseren Kristus-Katedralen) stod færdig i 1860. Stalin administrationen fjernede rædslen så der kunne blive plads til et stilfuldt nybyggeri som desværre aldrig blev til noget, af mangel på materialer. I stedet kom her til at ligge et opvarmede svømmebassin, som også fungerede om vinteren. På ugejournalen så vi som børn i biograferne dette svømmebassin. Vi så russiske børn plaske glæde omkring i vandet der dampede i vinterkulden. Jeg har aldrig set så glæde og muntre børn i en kirke! Efter Sovjetunionens opløsning, var en lille gruppe troende begyndt, at samle ind til et kors de ville have på stedet, som et minde om den katedral som engang lå her. Juri Luzhkov Moskvas borgmester, fik færden af hvad som pågik og tog over med hård hånd. De oprindelige initiativ tager blev kørt ud på et sidespor og den magtfulde borgmaster tog over. Svømmebassinet blev sløjfet og ved hjælp af mafia penge blev katedralen genopført i sin oprindelige vulgære stil (historien kan man læse om i David E. Hoffman: ”The Oligarchs Whelt and Power in the New Russis”). Så Pussyerne valgte et sted med mange symbolske referencer.
Aaaarh, at kalde det planlagte sovjetpaladsbyggeri for "stilfuldt" er nok at stramme den lidt vel rigeligt (smag og behag selvfølgelig), men resten er mestendels rigtigt nok.
Det var iøvrigt imponerende, hvor hurtigt de nu engang involverede interessenter fik katedralen op at stå!
@Emil Eiberg-Jensen: Uanset om de har opfordret til optøjer eller om de i hemmelighed er støttet af USA, så har de en reel sag og er man frustreret nok tager man drastiske midler i brug. Man når ikke igennem til hele verden medmindre man laver optøjer i dag, ja eller brænder sig selv, jeg synes det siger mere om vores magtstrukturer end det gør om menneskene i samfundet..
Gangsteren Putin er tydeligvis af fler her set som Lenins og Stalins sande efterfølger. Måske ikke ganske forkert? Eller måske anskues han bare som den sidste lille redningskrans for dem der uden evne til at erkende egne ideologiske fejltagelser og med sorgen malet i ansigtet måtte skue den sidste lille håbets flamme blæse ud da Titanic sank i 1991
@Nic Pedersen. Imponerende og imponerende – jeg har mistanke om at der er brugt en helvedes masse beton som vi ikke kan se!
Her er små pudsige og snurrige billeder (bl.a. på chokolade) af det aldrig opførte palads – jeg elsker den friske frækhed som en sådan (påtænkt) arkitektur udstråler. Stalins universitet er også meget mere sexet end mange af de kirker med forgyldte kupler som turisterne falder i svime over!
http://heinze.ru/dvorec-sovetov-propaganda.html
Det hedengangne svømmebassin: http://www.megabook.ru/DescriptionImage.asp?MID=439846&AID=628006
@Claus Oreskov
Der er den grad brugt beton (som er et fremragende materiale i kyndige hænder helt tilbage til antikken)!
Jeg havde mulighed for at se byggeriet fra start og med mellemrum til slut, og jeg er stadig imponeret!
Især når jeg sammenligner med andre byggerier på vore kanter!
Og til Robert:
Jo, det er ganske forkert!
Til Davidesen (og lidt til Nic)
Muligvis Nic, men det synes sådan. I alle tilfælde vil al ære gå til pussy riot - som representanter for det evige venstreorienterede oprør mod enhver form for stats og kirkelig undertrykkelse.
Man kan ikke som Davidsen gør her, vurdere en aktions værdi efter et år eller to. Historien demonstrerer for os i gen og igen at virkelige titaniske skridt tager mange år og ofte krælver strømme af blod uanset at de startede med bare et lille rebelsk skridt foran en altertavle (hvis vi nu forbigå Oreskovs pindehuggeri et øjeblik) eller på en kirkedør.
Martin Luther er et andet eksempel på en oprører som skubbede noget (omend desværre langt fra alt) i en bedre retning. Hvis hans indsats som rebel med teserne på kirkedøren i Worms skulle vurderes efter et eller to år, så ville vi skulle beskrive indsatsen som en absolut og renlivet katastrofe fra ende til anden.
For vi ville da have stået midt i reformationskrigene med hundreder af tusinder drevet på flugt, myrdet, tortureret og brændt på kætterbålene. Alligevel er der næppe nogen der ikke idag takker Luther, uanset hans fanatisme og uendelige række af uhyrlige fejltrin, for at have befriet os den eneste sande kirke, den ufejlbarlige pave og kravet om at kun latin er tilladt på skrift.
Hvad kan man sige om Puddy Riot er vel - at juryen stadig ikke er kommet tilbage med deres votering, men også at man aldrig går fejl ved at slå et slag for ytringsfriheden, den vigtigste af alle frihedsrettigheder.
Leve Pussy Riot
Robert,
det bør lige påpeges, at det ikke er Leif Davidsen, som jeg iøvrigt agter højt, der har skrevet artiklen!
Manden er blot taget til indtægt for ganske meget i artiklen,synes jeg!
Men han må selv protestere, hvis han vil.
Nic,
Ja det er da i alle tilfælde et underligt argument der synes at sige at det er en dårlig ide at protestere og kæmpe for ytringsfrihed.
Der kan ikke herske tvivl om at der er mange situationer hvor folk kan tænkes at have sagt noget tilsvarende i øjeblikket, men hvor vi senere alle som én er sluttet op bag den/de påståede 'syndere' i århundrederne derefter. Luther er bestemt et sådant tilfælde, uanset hvor meget mange af os også fordømmer hans senere adfærd. Jeg personligt er ikke i tvivl om at Pussy Riot vil opnå næsten universel hæder i fremtidens Rusland. Ytringsfrihed er ikke i sidste ende noget man ustraffet går på kompromis med.
En venlig performativ respons til denne absurde artikel i serien De Censurerede og Truede Kunstnere og Debattoerer er Skyld i Censuren - At beskylde ofre for en makaber, Neo-Stalinistisk Teokratisk Totalitaer Inkvisition, for at vaere aarsag til bagslag for Ytringsfriheden i Rusland er atter et eksempel paa, at man beskylder ofre for voldtaegt paa Ytringsfriheden og Borgerrettighederne for at vaere aarsagen til voldtaegten, der har vaeret udsat for. Meyerhold var en teater-geni, og hans unikke arbejde med psyko-fysikalsk teater provokerede Stalin, der ikke fattede noget, men sporede noget skoent og derfor farlig, henrettede Meyerhold. At sige, at Meyerholds kontroversielle teater-form gav bagslag for Teater i Rusland, er en by i Rusland... det er selve Neo-Stalinismens og Totalitaer Teokratis linguistik og forkrogede absurde omvendte logik.
Her er Meyerhold der blev henrettet efter faengslingen: http://www.youtube.com/watch?v=dUUgaQqgBS0 og her er Pussy Riots politiske manifesto laest under retssagen og laest paa Royal Court Theatre i London i vores, teaterfolkenes, solidaritets-demo sidste aar - meget lidt solidaritet spores i de store overskrifter her og den skildring af Rusland som et faengsel og faengslet vaerende en simlation af resten af Rusland var et geni-streg, der kun kunstnere kan opfinde, mens journalisterne har travlt med at retfaerdiggoere censorerne direkte eller indirekte! http://www.guardian.co.uk/music/2012/aug/08/pussy-riot-trial-closing-sta...
@Robert O Jensen. ”hvis vi nu forbigå Oreskovs pindehuggeri et øjeblik”. Pindehuggeri er der ikke tale om, fordi vi snakker om de religiøses forestillinger om krænkelse af kirkerummet. Når det påstås at pussyerne sang og dansede foran altret, så er det for at korrumpere pussyernes rygte yderligt. Fordi i en troendes øjne er det langt mere afskyeligt, at synge og danse foran altret (I en ortodoks kirke, det helligste af det helligiste) end at gøre det samme foran ikonostasien.
Vel, Ok Oreskov, men despotisk er rektionen sgu. Uhyrligt!
Synd de ikke fik bygget universitetet med Lenin på toppen af kransekagen ,men Moskva´s stats universitet er nu også ganske flot og imposant.
Ja, MGU er både en flot og imposant bygning, men dog må den ca. 100 m lange rulletrappe på den nærliggende metrostation også nævnes som en seværdighed, især når den prydes med til- og frastrømmende studiner! Man har et par gange i yngre dage taget en tur mere. ;-)
Har desværre aldrig været inde i MGU – angående rulletrappen og studinerne, findes der fotografier i din besiddelse, som du kan fremlægge som dokumentation :-) :-)
Mandehørm.
Jaah, det gør der vel faktisk et sted i skufferne, selvom jeg aldrig har været den store fotograf.
De gode minder er da også stadig helt klare på den "indre skærm". Scenariet kan forresten iøvrigt stadig opleves, kunne jeg se sidste år - så det er ikke al verdens herlighed, der forgår. :-)
MKN
Ja!
Og måtte denne skønne, naturlige duft aldrig forgå! ;-)
Nogle dufte trives bedst med at blive holdt inden døre.
Alt forgår behørligt i ånden fra Pussy Riot
Det hvide hus kan også være med:
http://dailybail.com/home/bob-woodward-obama-white-house-threatened-me.html
Bob på svensk om russer forskrækkelsen i Sverige. I Danmark er problemet også overvældende og stupidt :
http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=9113023241
Bob betyder bog :-)
Den ene af pussyerne - Nadezda Tolokonnikova har lige fået 15 dages isolation straf. Straffen kom samme dag hvor hun skulle have søgt om straffenedsættelse, hvilket nu er udelukket. Hun skulle angivelig have gået ubevogtet til syge afdelingen i fængsels lejeren, fordi hun havde en kraftig forkølelse. Imidlertid er det ikke tilladt på egen hånd at gå omkring på fængselsområdet.
http://newsru.com/russia/01mar2013/tolokon.html