Læsetid: 5 min.

Arkitekturen blæser i vinden

Det er 20 år siden, Ørestadsselskabet blev dannet, og at salget af byggegrunde begyndte. Det blev startskuddet til en af de største samlede byudvidelser i København siden Christian IV’s tid. Bydelen er efterhånden ved at være vokset til, og det er tid til at gøre status: Der er rigtig god arkitektur, men hvad blev der af den sammenhængende plan, og hvorfor har man ikke taget højde for vestenvinden?
Den nye bygning, der kombinerer Ørestad Skole og Biblioteket, er gedigen arkitektur i lækre materialer. Det er i det forkrampede samspil med de omkringliggende bygninger, at det kikser

Den nye bygning, der kombinerer Ørestad Skole og Biblioteket, er gedigen arkitektur i lækre materialer. Det er i det forkrampede samspil med de omkringliggende bygninger, at det kikser

13. marts 2013

Der er højt solskin over Amager, og sammen med en anelse forårsluft går turen med metroen ud til Ørestaden i selskab med arkitekturkritikeren Flemming Skude. Bydelen, der på grund af de sløje konjunkturer var mange år om at komme rigtig i gang, er nu ved at blive fyldt godt ud med erhverv og boliger. Det må snart være på tide at gøre lidt status over to årtiers udvikling i bydelen.

Allerede da vi kommer ud af toget på Ørestad Station slår Flemming Skude tonen an.

»Det er Windy City,« konstaterer han tørt, med en henvisning til Chicagos øgenavn.

»Men man inviterer jo også til det når man bygger højt og fører gader igennem i øst-vestgående retning,« siger Flemming Skude.

På trods af solen og et næsten vindstille vejr fornemmer man tydeligt, at det lufter ubehageligt på gadeniveau.

»Her i landet dominerer vestenvinden, og det burde man have taget højde for, da man lavede byplanen,« fortsætter arkitekten, der igennem mere end en menneskealder både har tegnet huse og skrevet om arkitektur. Skude er 69, var indtil 2006 lektor ved Byggeriets Studiearkiv og er i dag redaktør på Innovative Architecture.

»De modernistiske arkitekter er så optagede af at få vendt deres bygninger godt i forhold til solen, at de glemmer at skabe læ for vinden. Og det er langt det største problem i byer med høje bygninger, for de turbulenser, der opstår, skaber et elendigt mikroklima. Den danske arkitekt Jan Gehl beskrev allerede i sin bog Livet mellem husene fra engang i 1960’erne, hvordan man kunne skabe gode bymiljøer ved blandt andet at skærme mod vinden, men se, om man har villet lære af det herude, siger Skude og ryster på hovedet.

Mangler klart nogle uderum

– Hvad kunne de da have gjort anderledes?

»Sådan en by skal planlægges ordentligt og med omtanke. Blandt andet kunne man lære af, hvordan en skov ser ud. En skov har et bryn med noget lavt krat og mindre træer. Det tvinger vinden gradvist op over træerne. Fjerner man skovbrynet, kan blæsten suse ind mellem stammerne og forårsage mange væltede træer i stormvejr. I en by vælter de høje bygninger, der står i forreste række, naturligvis ikke, men når der ikke er noget, der kan lede vinden op over tagene, så presses den ind i gaderne, hvor vindstyrken, selv på en almindelig dansk sommerdag, kan nå op på orkanstyrke, især ved gadehjørnerne.«

Efterhånden er vi nået et stykke ned langs metroen til boligbebyggelsen Bjerget, tegnet af Bjarke Ingels tegnestue. Flemming Skude peger og fortsætter.

»Hvis husene ud mod vest havde lignet Bjerget dér, så havde det været en optimal form til at lede vinden op og hen over bydelen.«

– Men der skal vel mere til end bare at give læ for at gøre byen rar at være i?

»Ja da. Det er også et spørgsmål om skabe nogle uderum med en passende størrelse. Igen for at referere til Jan Gehl, så er der en grund til, at Kultorvet er så populært på en forårsdag. Og der bor og arbejder sådan set mennesker nok herude til, at man sagtens kunne forestille sig, at der var grundlag for nogle gode cafeer med udeservering. Men det er, som om man på værste amerikanske vis skal tvinges ind i Fields for at møde andre mennesker i det offentlige rum.«

– Når man kigger på byggerierne her på den lange Ørestad Boulevard så er det også svært at finde ro for øjnene. Det virker, som om der har været mange kokke i gang på tegnestuerne, og at der ikke har været en samlet strategi eller plan for byggerierne?

»Det skyldes nok især den måde, som man har sat Ørestaden i gang på. Den blev udstykket i overskuelige parceller. Det er den slags grunde, der kunne sælges til de private udviklere, og som er selve forudsætningen for, at regnestykket kunne gå op til sidst. Disse investorer har så bygget huse specielt til deres formål, men uanset om det er boliger eller et firmadomicil, så skulle det gerne være med høj signalværdi. Og de fleste steder er det sket med maksimal udnyttelse af arealet, uden at tage synderligt hensyn til helheden. For eksempel er mange af husene otte etager høje!«

Som et fransk industrikvarter

– Men en del af de nye bygninger herude har fået arkitekturpriser, og er blevet rost videnom – også i udlandet. Det er vel et eller andet sted udtryk for, at der er kvalitet i arkitekturen?

»Ja, det kan man godt sige. Nogle af de nye bygninger er rigtig god arkitektur, bedømt på deres egne præmisser. Gymnasiet, tegnet af 3XN, er virkelig godt, især det store indvendige trapperum. Det nye kombinerede bibliotek og folkeskole, tegnet af KHR-arkitekter, er også rigtig fint, med en lækker stoflig kvalitet i facadens teglsten. En del af de andre nye byggeprojekter er også ok, BIG’s byggerier f.eks. er slet ikke ringe. Problemet er, at de forskellige nye bygninger ikke spiller sammen som i et orkester, men vil være solister. De siger alle: ’Se mig, se mig’, og er påfaldende forskellige i deres udtryk. Derfor stritter det i alle retninger, rent æstetisk,« påpeger Flemming Skude og uddyber:

»Man kunne have ønsket sig en større grad af følsomhed over for kontekst, men en Bjarke Ingels er tværtimod kendt for udsagnet: ’I don’t give a shit about context’ Velbekomme! Og når man kigger på Ørestad Gymnasium, så stod det smadderflot for sig selv i et par år, blandt andet med de smukke solafskærmninger i mange farver. Så kom den kombinerede skole- og biblioteksbygning til at ligge klos op ad gymnasiet. Begge huse er gode, men de står for tæt, skygger for hinanden og er alt for forskellige i udtrykket. Så nu er det blevet noget roderi, og det ser vi desværre en del steder herude.«

– Hvis du skulle pege på en alternativmåde at gøre det på …?

»Så synes jeg, at man blandt andet kunne se på de hollandsk inspirerede såkaldte kanalhuse ude på Sluseholmen i Sydhavnen. Her er arkitekturen spændende og bydelen er i en meget mere menneskelig skala. Man har også brugt karréprincippet dér, hvilket giver nogle brugbare gårdrum med sol og læ, i modsætning til herude, hvor der er tale om noget, der mest af alt må siges at være stokbebyggelser, hvilket ikke giver de gode udemiljøer, som jeg efterlyser.«

– Kan du overhovedet fremhæve noget ved Ørestaden, som du synes virker fint?

»Metroen går herud, og der er gode forhold for cyklisterne, når der ikke er for meget modvind. Det virker også, som om biltrafikken glider rimeligt, så infrastrukturen ser ud til at fungere godt. Det ser også ud, som om at man har ændret noget ved terrænet her og der og på den måde skabt nogle variationer, som giver nogle gode oplevelser.«

– Men overordnet mener du ikke, resultatet er tilfredsstillende?

»Nej, ærlig talt! Når vi nu sidder her i metroen og kigger ud over området, så kan jeg slet ikke se, at det skulle være god københavnsk arkitektur. Det kunne lige så godt være et industrikvarter i en fransk provinsby.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt, at arkitekturen i navnlig 00-erne var optaget af sig selv,og at de enkelte huse siger: Se mig, se mig (som så meget andet i 00-erne), og er påfaldende forskellige i deres udtryk. "Derfor stritter det i alle retninger, rent æstetisk..." som Flemming Skude siger. Men når de bliver "mast" sammen som en bydel, er det måske ikke så skidt, at det hele ikke er så ensartet og tilpasset. Hvis man til sammenligning ser på Nyhavns nordlige side, er hvert enkelt hus lavet individuelt på små matrikler, men forskellig højde, forskellig etagehøjde og antal vinduer, der ikke er i rytme eller i symmetri med naboens. Alligevel må Nyhavn dog siges at være noget at et vidunder.

Sammenstødet mellem bibliotek og skole på billedet er vel ikke så slemt. Det fortæller om forskellighed og diversitet, modsat ensartethed. Men der er nok rigtigt, at byrum og vindforhold ikke er indtænkt særlig meget i den nye bydel på Vestamager.

Michael Kongstad Nielsen

I dag fortsætter arkitekterne med at lave bygninger, der stråler og peger på sig selv som monumenter, og i mindre grad indordner sig i en sammenhæng med omgivelserne. Og "skibakkerne" er blevet vældig populære på diverse tegnestuer, måske efter at norske "Snöhetta" byggede operahuset i Oslo:
http://www.visitnorway.com/dk/Rejsemal/Ostlandet/Oslo/Aktiviteter-i-Oslo...

Så skal Amagerforbrændingen udbygges for milliarder med et byggeri, der får form som en skibakke, tegnet af Bjarke Ingels Group, BIG:
http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1176742/koebenhavn-faar-90-mete...
og mindsanten om ikke samme tegnestue står for endnu en skibakke i projektet til udbygning af Gl. Hellerup Gymnasium:
http://www.gentofte.dk/da/Indflydelse-og-politik/Aktuelle-h%C3%B8ringer/...

Så må man håbe for de frysende fodgængere, at der er plads til at anlægge et skovbryn.
At moderne arkitekter helt i tråd med tidsånden, siger, se mig og se mit hus, er ganske velkendt. I gamle byer er dette nærmest en forbrydelse, men på jomfrueligt jord er det grundlaget - planen for 20 år siden, man skal skyde på, som Skude osse gør.
Netop af samme grund, at styre egoerne.

Søren Vestermark

Lad os sætte en næsten 70-år gammel arktitekt med huse i indre by til at anmelde Ørestad. Det skal nok give et nuanceret billede... Ikke at Ørestad ikke har sine problemer at kæmpe med i forhold til bedre byliv, men det er lidt som om at pladen er gået i hak når den gamle arkitektur-garde gang på gang bliver bedt om at kommentere på udviklingen i Ørestad.

Og Ørestad er ikke lig Ørestad City, som man ellers godt kunne forledes til at tro, når man læser denne artikel. Ej heller er Ørestad i nærheden af at være færdigbygget. Man var forud for udviklingen i mange år på grund af boomet op til finanskrisen. Den udvilking er nu gået lidt i stå, men i det store hele er man, hvor man kunne forvente... altså langt fra færdig med bydelen, men godt i gang.

En af Ørestads store udfordring, er den måde byggeriet er sat i værk på, hvor bygherrene kunne vælge og vrage mellem alle tomme grunde i området. Det har i mange år betydet at tomme grunde står midt i mellem andet byggeri (hvilket også vil være tilfældet i mange år fremover i Ørestad Syd og Arena- samt Downtown-kvarteret). Det har fra starten skabt et billede af en halvtom bydel, der var mere byggeplads end by og mere parkeringsplads end Manhattan.

Tag en tur til Kultorvet eller Nyhavn, hvis du vil opleve dansk 'hygge' og intime pladser. Tag til Ørestad, hvis du vil se noget der er lidt u-dansk og en by, der ligger helt ude i naturen (hvor det så godt nok blæser lidt).

Jeg bor i Ørestad lige ved Fields og er i den grad enig i Skudes kritik af såvel arkitektur, "miljø" som vindproblemer: det virker ikke som om man har tænkt sig voldsomt om ved anlæggelsen:
Metroen larmer: støjen står direkte ind og gør nattesøvn med åbent vidue til en udfordring. Selv bag bygningen "kører" støjen rundt. Det er muligt, at det ser smart ud - og var en billigere løsning end nedgravning - men praktisk er det ikke.
Til overflod har man jo så glæden af at vente udenfor i al slags (blæse-)vejr i stedet for i læ under jorden.
De mange flade tage er spækket med køleanlæg: yderligere larm (i hvert fald for de øvre etager) hvor idyllen ved ophold på de for små altaner (typisk dansk problem) en lun sommeraften ødelægges - og hvorfor har man dog ikke som et krav inddraget disse mange kvadratmeter til tagterrasser, taghaver, rekreative formål, regnvandsopsamling?
Vindproblerne - som er aktuelle på alle tider af året - er dog nok kommet som et chok: Bondam ("may he rest in peace" godt gemt på fed overførselsindkomst et sted i Bruxelles) var jo fortaler for at højhuse gav mere læ! Med den politiske forankring ikke så underligt, hvis beslutningsprocesserne har efterladt forhold, som lader en del tilbage at ønske for de, der bor i området.
Brok - ja, men både byplanlæggere, arkitekter og bygherrer koncentrerer sig alt for meget om udseende og glemmer funktionalitet for beboerne.

Jesper Frandsen, Karsten Aaen, morten Hansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Niels Brock, der er nok noget om snakken i det 20`ende århundrede var der en ny isme om måneden, nu kan der være flere ismer i spil i hvert hus og det er sjældent de samme, det kunne være rart, som det bliver nævnt, om nogen ville diskutere hvordan man får bygninger til at tale sammen, for de taler meget og dygtigt hver for sig, men taler de også sammen?

Mht. vind, plant træer over alt op og ned af facaderne på tagene på pladserne over alt, det skader ikke tvært imod, hvad med nåletræer inde i byerne de dufter godt og skærmer godt for vinden.

Andreas Trägårdh

Selv har jeg aldrig mødt nogen der har ment noget som helst godt om projektet.

Ørestaden er så hæslig grim og forfejlet at man sku tro det var løgn. Det er ikke bygget til liv og menneskelig udfoldelse.

Riv det ned igen.
Og så sæt derpå nogle rigtig visionære arkitekter og byplanlæggere på opgaven. Det vil tilmed give en masse nyttige arbejdspladser, som der også er brug for.

Anders Reinholdt, ulrik mortensen, morten Hansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

De skyldige er - hvis nogen er - udbyderne af grunde til salg. For dem handlede det om overhovedet at få nogle til at bide på. Da det så vanskeligt ud med at få denne politisk kontroversielle byudvikling igang, sendte man af prestigemæssige grunde Universitetet og DR - TV-byen derud, for dog at få noget igang, og metroen.

Personligt mener jeg det er ok., nu da metroen kom forbi, at lave by på denne begrænsede del af Vestamager, da man bevarer den store grønne flade mod vest. Der er virkelig natur og frisk luft derude. Skal der plantes træer, bør det være tæt på bebyggelsen. Men et andet problem er den lave kote (1 -3 m over havet), for som bekendt stiger vandstanden i verdenshavene, og så må der forstærkninger af digerne til, og fuld skrue på pumperne.

Majbritt Nielsen

Stiv vestenvind og stigende have, interesere "fine" arkitekter sig ikke for.

Det er noget som den usle bruger bare må finde sig i.

Ihukomme Sonja fra Saxogade.
Hun spørger sin mor hvorfor de ikke kan købe et rigtigt spisebord og sidde og spise ved. Nej, først det fine(sofa og stuebord mm). Så det andet. ;)

Jens Overgaard Bjerre

Et af problemerne er, at bygherrerne sammen med ingeniørerne og arkitektere 'sidder' på byggeriet. De projekterer og tegner det, og så bor de ellers godt i deres eget hus nord for København. Man mangler indragelse af flere faggruppe og også beboere, som har tænkt sig at bebo bygningerne. At man ikke har taget hensyn til Vestenvinden er jo nærmest en joke af de store og kedelige. Nu har jeg kun cyklet igennem kvarteret og set en enkelt lejlighed i i den ombyggede 'Sojakagen'. Der mangler milø og samenhæng var min første tanke. Hvorvidt man har levet op til ordentlige bygningsstandarder er mig usvist, men noget af byggeriet så umiddelbart noget 'billigt' ud.

Det er synd. der SKAL inddrages kunstnere, metreologer (åbenbart), plus en gennemgang af Jan Gehls bog og eventuelle beboere. Og sikkert flere. Og så synes jeg, at der ved et hvert større boligbyggeri, skulle være et krav om, at de medvirkende arkitektekter skulle bo i byggereiet en årrække efter. Så kunne det godt være, at det hele ville se anderledes ud.

Privatpraktiserende arkitekter har meget lidt indflydelse på det overordnede plan. De står for forslag til funktion og form (og dekoration af lagkagen), men det er bygherren med pengene, der bestemmer på grundlag af kommuneplanlægningen.
At arkitekternes indgang til stoffet er forskellig og ændret i tidens løb, er indlysende - som Skude beskriver det. Han har ret i at der er gået en hel del "modelæge" i erhvervet.
Her hvor jeg bor skyder den ene stereotype glaskasse op efter den anden, som skidt ud af en pølsefabrik.

peter guldmann

Håber fonden bag den planlagte kanalbydel Fredericia C, på lillebælts bedste beligenhed, med plads til 2500 beboere, tager disse i artiklen kritikpunkter meget alvorligt, og iøvrigt studerer og tager ved lære af ørestadsprojektet.