Nyhed
Læsetid: 5 min.

Filmanmeldere er ikke uddannede i film

Blot to femtedele af alle danske filmanmeldere har en egentlig filmfaglig uddannelse. Til sammenligning er næsten samtlige litteraturanmeldere uddannet i litteratur. Det er et problem for filmkritikken, siger en filmanmelder. Nej, det er et problem for litteraturkritikken, siger en litteraturanmelder
Blot to femtedele af alle danske filmanmeldere har en egentlig filmfaglig uddannelse. Til sammenligning er næsten samtlige litteraturanmeldere uddannet i litteratur. Det er et problem for filmkritikken, siger en filmanmelder. Nej, det er et problem for litteraturkritikken, siger en litteraturanmelder

Katrine Bælum

Kultur
12. marts 2013

Ønsker man at blive filmanmelder ved et større dansk dagblad, er det tilsyneladende ikke nødvendigt at have en uddannelse – og slet ikke en filmfaglig én af slagsen. Til gengæld skal man ikke regne med at blive ansat som litteraturanmelder uden først at have bestået mindst en kandidatuddannelse i litteraturvidenskab.

En undersøgelse, Information har lavet blandt 61 danske film- og litteraturanmeldere, viser, at der langt fra stilles samme faglige krav til de to kritikertyper. Mens 94 procent af litteraturkritikerne er uddannet inden for litteratur, er blot 40 pct. danske filmanmeldere uddannet inden for film.

»Kulturredaktionerne har traditionelt ikke taget film lige så alvorligt som for eksempel litteratur, og derfor har de heller ikke krævet samme uddannelsesniveau af deres anmeldere,« siger cand.phil. i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet, Liselotte Michelsen, der har skrevet speciale om filmanmelderi.

Hun peger på, at redaktører i årevis har trukket anmeldere over på filmområdet fra andre stofområder uden at skele til deres filmfaglige meritter – og det er blevet et problem for filmkritikken, mener hun.

»Rigtig mange af især de lidt ældre filmanmeldere var oprindeligt musik- eller litteraturanmeldere, men fordi de godt kunne lide at se film, fik de også lov til at anmelde dem. Derfor er der kommet mange filmentusiaster ind, som uden tvivl er dygtige skribenter, men som ikke har nogle særlige faglige forudsætninger for at forvalte filmstoffet,« siger Liselotte Michelsen, der selv er tilknyttet Information som anmelder.

Overfladisk og upræcist

Ud af de i alt 27 filmanmeldere, som medvirker i undersøgelsen, har blot 11 taget en egentlig akademisk filmuddannelse, enten på bachelor- eller kandidatniveau. Seks ud af de resterende 16 har suppleret deres uddannelser med filmfag og -kurser, mens resten enten er journalister, autodidakte eller uddannede inden for beslægtede fag såsom moderne kultur, dansk og litteratur. Ifølge Liselotte Michelsen har den faglige profil stor betydning for de anmeldelser, der ender med at blive bragt i avisen.

»Problemet er, at mange anmeldere er meget litterært funderede og derfor ikke har tilstrækkelig fokus på filmmediets audiovisuelle udtryk,« siger hun.

I sit speciale fra 2005 analyserede hun i alt 48 anmeldelser bragt i danske dagblade i perioden 2003-2004, og resultatet viste en tydelig tendens:

»I mange anmeldelser nævnes der meget lidt eller intet om billede og lyd. Anmelderne fokuserer på for eksempel plot, karakterer og fortællestrukturer, men det audiovisuelle udtryk bliver ofte kun overfladisk berørt eller glemt,« siger Liselotte Michelsen og giver et eksempel:

»I min analyse fandt jeg en række eksempler på, at anmeldere skrev: ’Det er en film med smukke billeder’. Men det var uklart, hvad det betød. Mener de et smukt motiv, et flot landskab – eller en særlig form for billedæstetik? Hvis man er upræcis i sit fagsprog bliver det middagsbordssnak uden faglig tyngde. For eksempel stod der næsten ingenting om lyd i de anmeldelser, jeg analyserede – selv om lyd er en ekstrem vigtigt del af den samlede filmoplevelse.«

For mange filmglade entusiaster og for lidt filmfaglig tyngde lyder altså Liselotte Michelsens dom over det danske filmanmelderkorps. Men det er ikke den oplevelse Palle Schantz Lauridsen, lektor på Københavns Universitet og filmanmelder på Kristeligt Dagblad, har. Han mener ikke, anmeldernes uddannelsesniveau er afgørende for kvaliteten.

God formidling vs. fagsnob

»Jeg er selv filmfagligt uddannet, men jeg synes sådan set, hverken jeg er bedre eller dårligere end de af mine kolleger, som ikke er. Mange af dem, der ikke har en kandidatgrad fra universitetet, har en mindst lige så stor filmhistorisk viden og forståelse af mediet som os andre,« siger Palle Schantz Lauridsen.

Jacob Wendt Jensen, filmanmelder på Berlingske og formand for Filmmedarbejderforeningen, er enig.

»Når jeg læser en filmanmeldelser, er der to ting, jeg gerne vil have. På den ene side nogle kvalificerede analyser og på den anden side en god formidling. Og det er min erfaring, at man kan hente de to talenter vidt forskellige steder,« siger Jacob Wendt Jensen, der selv er uddannet civiløkonom, journalist og bachelor i film- og medievidenskab.

For Liselotte Michelsen er det da heller ikke afgørende om anmelderne har et eksamensbevis eller ej. Hun er ikke uddannelsessnob, understreger hun. Hun er fagsnob. Det eneste, hun efterlyser, er, at filmkritikken bliver taget lige så alvorligt som andre kritikområder.

»Der er masser af eksempler på fremragende filmanmeldere, der ikke har nogen akademisk uddannelse. Morten Piil fra Information og Per Juul Carlsen fra P1 for bare at nævne et par. Man kan sagtens have tilegnet sig filmstoffet ad andre veje end den akademiske. Men det afgørende er, at man rent faktisk ved noget om film og ikke bare interesserer sig for film, sådan som der historisk har været en tendens til,« siger hun.

Den akademiske syge

Meget tyder dog på, at den tendens er ved at vende. Informations undersøgelse viser således, at langt flere yngre end ældre filmanmeldere har en egentlig filmfaglig uddannelse. 55 procent af de under 40-årige filmanmeldere har således taget en akademisk filmuddannelse, mens det for de over 40-årige blot er 31 procent.

Spørger man tidligere litteraturredaktør på Jyllands-Posten Jakob Levinsen er der imidlertid ikke grund til at glæde sig over den udvikling. Flere akademikere er ikke nødvendigvis lig med bedre anmeldelser.

»Jeg kan med min bedste vilje ikke se, at der skrives bedre anmeldelser af litteratur og klassisk musik, der begge har en akademisk tradition, end der bliver af film og rockmusik og andre populære genrer, der ikke har en akademisk tradition,« siger han.

Tværtimod har det akademiske litteraturanmelderi de senere år taget overhånd, mener han.

»Efter min mening er der sket en slags degeneration af litteraturanmelderiet de senere år, forstået på den måde at det er en genre, der er blevet stadig mere akademisk indforstået og navlepillende,« siger Jakob Levinsen, der foretrækker mangfoldighed frem for akademisk skoling.

»Jo flere anmeldere, der opfostres i den samme akademiske petriskål, jo større bliver risikoen for, at det, der skulle handle om gode eller dårlige bøger og film, kommer til at handle om rigtige og forkerte bøger og film. Det er det, der er sket inden for litteraturområdet, hvor anmelderiet i stigende grad er blevet en lukket diskussion i et lukket kredsløb.«

 

Sådan gjorde vi: I alt 61 anmeldere har deltaget i undersøgelsen. Heraf 27 filmanmeldere og 35 litteraturanmeldere. Anmelderne er udvalgt på baggrund af medlemslister fra hhv. Filmmedarbejderforeningen og Kritikerlavet.

Filmanmelderne: Ud af de i alt 27 filmanmeldere, som medvirker i undersøgelsen, har blot 11 taget en egentlig akademisk filmuddannelse, enten på bachelor- eller kandidatniveau. Seks ud af de resterende 16 har suppleret deres uddannelser med filmfag og -kurser, mens resten enten er journalister, autodidakte eller uddannede inden for beslægtede fag såsom moderne kultur, dansk og litteratur. Tre af de adspurgte har ingen anden uddannelse end deres studentereksamen.

Litteraturanmelderne: Ud af de i alt 35 litteraturanmeldere har hele 33 en egentlig litteraturvidenskabelig uddannelse. Enten på kandidat- eller ph.d.-niveau. Hertil kommer en forfatterskoleuddannet anmelder, der studerer i litteraturvidenskab samt en enkelt anmelder, der kun har sin studentereksamen.

 

Serie

Filmanmeldelsens fremtid

Seneste artikler

  • Uddannede anmeldere, men uden fremtid

    13. marts 2013
    Filmkritikerne er delt i to: De unge, der er kvinder og filmfagligt uddannede, og de knap så unge mænd, der ofte ikke har faglig baggrund. Opdelingen overrasker ikke kvinderne, men de mener heller ikke, at fremtiden er deres
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Vedsegaard

Det er et seriøst problem at kun kultursnobber bliver taget seriøst ved anmeldelse at film/bøger/kunst. Trods alt er de et mindretal i befolkningen, anmeldelser skal selvfølgelig laves af et gennemsnit. På en eller anden måde er det jo lidt åndssvagt at man hellere går efter de dårlige anmeldelser, da det ofte er væsentligt federe at glo på.

Hvad, må man ikke antyde at damens ærinde i betænkelig grad minder om brødnid ?
'Anmelder' er altså ikke en beskyttet titel !

Lars Villumsen

Jeg er tæt på at græde over, at have brugt tid på at læse noget så ligegyldigt.

I, kultureliten, bringer i jeres egen lukkede klub for medlemmer med indbyrdes beundring for hinanden, og med fuldt alvor, et ikke-eksisterende problem op til alvorlig overvejelse:"Anmelder vi hinandens ydelser og nydelser godt nok?"

Herregud, hvem taler I til? Ikke Knud, Kurt og Inga på Georges Bodega!

I er efterhånden nået under bundniveau og I bringer intet nyt under solen - Kan I snart heller ikke nyde morgendagens vejr, uden først at have hørt en akademisk lærd forhånds-anmelde de meteorologiske lyd, lys og - temperaturforhold, som næste dags hverdag forventes at indeholde? - hvilket efterhånden fylder 1/5 af en nyhedsudsendelse!

Vi andre kigger ud af vinduet, springer i det rette tøj og nyder, hader, eller i værste fald, bare accepterer livets vejr!

NB!
Verden brænder i øvrigt, søde elitepiger og -drenge..., Jean-Paul Juncker har for få dage siden sammenlignet vores tid lige nu med 1913, året før 1. verdenskrigs udbrud. Artiklen er endnu ikke blevet anmeldt eller -bedømt, så om man kan stole på hans udsagn i artiklen og hvad man skal tro om morgendagens virkelighed, står i den grad til hver mand og kvinde´s eget troende!

http://www.spiegel.de/international/europe/spiegel-interview-with-luxemb...

Lars Villumsen

# Mads Ananda Lodahl

Jeg forsøgte at læse mig igennem, men opgav efter ca. 1/3 af din tekst.

Så jeg kan ikke bedømme din anmeldelse, blot håbe på du en dag finder ud af, at din tro på at engagement i den virtuelle verden ikke virker.

Den virkelige verden findes, faktisk! Mennesker dør som fluer i krige og undertrykkelse og uretfærdighed - gid I og dine snart ville forstå!

I et lille isoleret kammer på globus, sidder i så, jer som kun udgør en lille bitte, priviligeret skare af forkælede pattebørn og føler, at I gør en fandens til forskel ved at "udtrykke" jer om film og andre kulturbegivenheder her på jorden, så I og de rige og udvalgte kan lægge sig til ro med en god samvittighed og en følelse af at have "gjort en forskel".

Og når det hele skal kulminere, så dukker der en udstilling op, jo mere fancy desto bedre, så alle med de rigtige meninger virkelig kan få bekræftet deres forståelse verdens problemer via det kreative, det sanselige udtryk.

I tror i er dem der redder verden, jer, de kulturelle - ikke idioten på gården og slet ikke tossen på slagteriet eller tumpen på minkfarmen og slet ikke iværksætteren der har sat alt i spil for en idiotisk forretningside.

I drejer kloden rundt og nyder jeres egocentriske status, I er uundværlige blandt hinanden og I besidder en psykopatisk tro på at I gør en forskel i verdens mareridt af ulideligt barske realiteter.

Men I har aldrig nogensinde, og kommer heller aldrig til det, bidraget med en eneste krone til det velfærdssamfund som I hver dag stikker sugerøret i, I har en hvedemark af tanker, ideer, idealer og smukke visioner, men det eneste I kan bidrage med i en verden af uro, splid, kiv og krig er en.................ANMELDELSE!

Jens Overgaard Bjerre

Fra en malers udkigspost bliver det helt idiotisk, når man snakker om kunstanmeldere. Jeg tvivler på, at der findes en billedkunstforståelses uddannelse. Men der er alligevel mennesker, som rask væk kalder sig kunstanmeldere og beskæftiger sig med billedkunst. Nogen af dem gøre det godt, andre gør det for penge. Og de sidste kan man leje for penge, hvis man har en udstilling af malerier til salg, De kan så komme og smøre malerierne ind i en yderlige omgang ordmaling. Der er også kunstanmeldere, som anmelder malekunst, der er rimeligt gode, synes jeg. Men som med film, er der ingen fællesnævner, hvor man kan tage sit udgangspunkt. På den anden side, er der i filmverden så meget lort, fordi den er betalt af våbenindustrien og sponsoreret af Budweiser og Coca Cola eller andre erhversinteresser. Her kunne men med stor fordel have nogle siddende i tv, som er hovedmediet, og sortere det værste lort fra. Når det kommer til billedkunsten kan jeg kun sige, at det er ens egen subjektive fornemmelse, som gælder. Med mindre man betrageter et maleri som en investering penge, der skal kune forrente sig. Så er det en slags aktiekøb eller roulettespil, hvor man ikke aner, om ens investering er noget værd om 10- 20 år. Og så har man måske gået og gloet på noget, som man inderst inde ikke har kunnet li, men har været gejlet op af tv og kunstanmeldere. Malerier skal købes med hjertet og med det samme skal man se film. Ligesom en anmeldelse også skal skrives med hjertet, og her er den uddannelsesmæssige baggrund ikke altid nødvendig. Men selvfølgelig skal der være en vis forståelse for sammensætningen af det visuelle og det musiske i forhold til historien, som fortælles. Det burde være klart.

Lise Lotte Rahbek

Hvad er formålet med en filmanmeldelse i grunden?

Liselotte Michelsen

Jeg er fuldstændig enig med jer i, at der er mange, mange andre veje til at blive at blive en dygtig filmanmelder end den akademiske. Det vigtige er at have indsigt i det medie/den kunstart, man skriver om.
Efter min mening er en af de vigtigste funktioner ved filmanmeldelsen at være læserservice. Midt i strømmen af markedsføring op til en premiere, er anmeldelsen det kritiske pip, som publikum (forhåbentlig) kan bruge, når man beslutter, om man vil smide penge til en biografbillet. Og jeg synes, at vi (anmeldere/redaktioner) bør tilbyde så kvalificeret en service som muligt. Det er derfor, jeg mener, man med rette kan kræve et vist fagligt niveau blandt filmanmeldere (og anmeldere i det hele taget).
En anmeldelse vil altid være subjektiv. Af samme grund synes jeg, det er vigtigt at bruge ordet 'jeg' i anmeldelser. Det, jeg stræber efter, er at give en klar karakteristik og en nuanceret vurdering, som læseren kan forholde sig til og være enig eller uenig i. En mur at spille bold op ad, om man vil. Og - hvis der er spalteplads nok - perspektivering og analyse, som i bedste fald kan tilføre biografoplevelsen lidt ekstra nuancer.
Kort sagt: Jeg mener, formålet med en filmanmeldelse er at tilbyde ærlig, klar og kvalificeret formidling af filmoplevelsen til brug for læseren. Hverken mere eller mindre.