Læsetid: 6 min.

Fraskilt, overvægtig og rasende populær

Den amerikanske komiker Louis C.K. bruger sit eget liv, når han optræder og skriver sin tv-serie, ’Louie’. Og det er ikke svært at genkende sig selv i hans brutalt ærlige og meget morsomme observationer om livet, døden, mænd, kvinder, børn, sex og samliv
Louis C.K. er måske ikke lige så provokerende eller grænseoverskridende som andre af sine kolleger, men der er en menneskelighed, en sårbarhed og en vis desperation i hans komik. Foto: Jamison Foser

Louis C.K. er måske ikke lige så provokerende eller grænseoverskridende som andre af sine kolleger, men der er en menneskelighed, en sårbarhed og en vis desperation i hans komik. Foto: Jamison Foser

25. marts 2013

Han siger det, som det er, Louis C.K.

For den amerikansk-mexicanske komiker og frafaldne katolik med de ungarsk-irske rødder handler det om at sige det, alle tænker, men som ingen ikke tør sige: Om livet, børn, ægteskab, det at blive ældre, andre mennesker, gamle damer, mænd og kvinder, religion, pædofili, dyr, akavet sex og alt muligt andet, der optager en 45-årig fraskilt far til to børn, han elsker over alt på jorden – men som han indimellem også har lyst til at slå ihjel.

»For det meste gør jeg ikke dårlige ting,« siger Louis C.K. fra scenen i den store O2-arena i London, hvor 12.000 begejstrede mennesker en kold onsdag aften er dukket op for at opleve ham og hans brutale ærlighed.

»Jeg tror, det bedste, man kan sige om et menneske, er, at det har gode tanker og onde tanker, og de gode tanker fører én i kirke, men man vil altid have de onde tanker. Her er de ting, jeg tror på:«

Han løfter hånden højt op foran sig.

»Jeg tror på det her. Og så er der det her.«

Han sænker hånden igen og peger ned.

»Jeg tror ikke på det. Men det er der. Det er blevet en del af min hjerne, og jeg kalder det, ’selvfølgelig, men måske.’ Lad mig give jer et eksempel: Selvfølgelig skal børn, der lider af nøddeallergi, beskyttes. Selvfølgelig skal de det. Men måske ... måske er det meningen, at man skal dø, hvis det slår én ihjel at røre ved en nød.«

Publikum griner og klapper.

»Nej, selvfølgelig ikke. Jeg har en nevø, der lider af nøddeallergi, og jeg ville være knust, hvis der skete ham noget ... men måske ...«

Midaldrende

Louis C.K., der er født Louis Szekely, er ikke voldsomt kendt i Danmark eller resten af Europa, men i USA har han de seneste fem-seks år været en af de mest populære komikere.

I 2012 optrådte han på Time Magazines Top 100-liste over de mest indflydelsesrige mennesker i verden, tidligere i år blev han valgt som den sjoveste person i USA af magasinet Rolling Stone, og blandt hans fans finder man berømte kolleger som Jerry Seinfeld, Chris Rock og Ricky Gervais.

Louis C.K. begyndte karrieren som stand up-komiker i 1980’erne og optrådte gennem mange år i klubber og talkshows, ligesom han skrev manuskripter til sitcoms som The Drew Carey Show og materiale til andre komikere.

Han følte dog, at han kørte i samme rille og overvejede helt at lægge komikergerningen på hylden. Men så i begyndelsen af 00’erne hørte han et interview med et af sine store idoler, komikeren George Carlin, der fortalte, hvordan han hvert år skrottede det materiale, han havde optrådt med det foregående år og i stedet skrev nyt. Det tog Louis C.K. til sig. Han gravede dybt i sig selv og sit eget liv, begyndte at tage chancer og var pludselig ikke længere bange for at udlevere sig selv – eller sine omgivelser.

Resultatet er en befriende ærlig komik, der handler om os alle sammen, hvorfor det er svært ikke at grine af og med Louis C.K., der ligner det, han er: En midaldrende, halvskaldet og overvægtig mand, der ikke gør det store ud af sit udseende, hvorfor han som oftest blot er iført jeans og en sort T-shirt.

Og siden da er det kun gået fremad for komikeren, der rejser USA rundt med sin komik, slutter året af med en comedy special til tv, inden han går i gang med at skrive nyt materiale. Han har sin egen succesrige komedieserie, Louie – han skriver og instruerer selv – der kører på tredje sæson og er baseret på hans eget liv som fraskilt far og komiker i New York – lidt i stil med Seinfeld, Larry Davids Curb Your Enthusiasm og danske Klovn.

Ægteskab

»Jeg var gift i 14 år, og så blev vi skilt,« siger Louis C.K. fra scenen i O2.

»Jeg har to børn, og jeg har været skilt i fem år, og indtil videre har de fem år været de bedste i mit liv. Hvert år har været bedre end det foregående. Det er det eneste tidspunkt i mit liv, hvor jeg har kunnet sige det fem år i træk. En skilsmisse varer evigt. Et ægteskab varer lige så lang tid, som man kan holde det ud. Men en skilsmisse bliver stærkere dag for dag – ligesom et stykke egetræ. Man hører aldrig nogen sige, ’min skilsmisse er ved at gå i stykker. Jeg kan ikke klare det længere.’«

Louis C.K. er måske ikke lige så provokerende eller grænseoverskridende som andre af sine kolleger, men der er en menneskelighed, en sårbarhed og en vis desperation i hans komik, som man også godt kan mærke, selv om han står på en scene et, som han selv formulerer det i O2, »latterligt stort sted, hvor ingen burde komme for at høre komik.«

Der er kun få punchlines i Louis C.K.’s komik. I stedet handler det om hans timing og det faktum, at han intet synes at skjule. Han synes at fortælle sandheden, og hans optrædener ligner næsten terapeutiske projekter, hvor han vender og drejer alle de ting, han selv slås med i det daglige, og derfor er det – ikke mindst når man som denne anmelder selv er i 40’erne, er fraskilt og har to børn – nemt at genkende sig selv i de ting, han siger.

»Jeg er en god far, jeg er en opmærksom og respektabel far. Ved I hvorfor? Fordi jeg får lov til at sige farvel til de to unger hver eneste skide uge. Det er ligesom en drøm. Hvem kan ikke være en god far hver anden uge? Hver onsdag kan jeg sige, ’Farvel piger, nu går far op og hælder whisky ud over sin nøgne krop. Jeg vil ligge i mit eget skidt, indtil 10 sekunder før I kommer igen. Det er derfor, jeg er sådan en god far. Hvis I havde boet her hele tiden, ville jeg have taget livet af mig selv for lang tid siden, lille skat’.«

Strømper

Det er måske for meget at kalde Louis C.K. for defaitist, men han nærer bestemt ingen illusioner omkring livet og sin egen rolle i verden. Og efterhånden som han bliver ældre, bliver det kun værre.

Jo, han overdriver naturligvis i sin komik, men det er også derfor, han er så morsom, når han begynder med helt almindelige, hverdagsagtige ting og snart vrider dem helt ud af facon, jagter det absurde.

»Det værste øjeblik i mit liv hver dag er, når jeg tager strømper på,« siger han, og publikum i O2 griner allerede i forventning om, hvad der nu kommer.

»At tage strømper på er det værste øjeblik hver eneste dag i mit liv. Og det vil det altid være. Også selv om jeg har en frygtelig dag i fremtiden, hvor min bedstemor bliver myrdet af min anden bedstemor. Det værste øjeblik den dag er, når jeg skal tage mine strømper på. Lige så snart jeg tager strømperne op af skuffen, begynder jeg at græde, for ’jeg har ikke lyst til at gøre det her’. For at kunne tage strømper på, skal jeg række mine hænder ud forbi mine fødder. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg formår det. Det er ligesom at folde en bowlingkugle på midten. Jeg er nødt til at folde mit ben op i min mave, og de presser på alle mine vitale organer, og mit system holder op med at virke. Jeg besvimer. Jeg er ligesom en pilot under stor G-påvirkning. Jeg kan ikke fungere.«

Jeg ved præcis, hvordan han har det.

 

Flere af Louis C.K.’s comedy-specials kan ses på YouTube.com. www.louisck.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Jørgensen
  • Simon Kofoed
  • Christian Harder
Niels Jørgensen, Simon Kofoed og Christian Harder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jørgensen

LCK er genial.
Han er hudløs og sober på en og samme tid. Han baserer ikke sin humor på overdreven forhånelse som i sidste øjeblik neutraliseres af et ligegyldigt kontraudsagn. DR sendte i vinters en masse afsnit fra hans serie "Louis", som er et mix af stand-up og små agerede illustrationer af elementer i hans liv.
Se serien!
Hurra for genier som LCK, Kevin Bridges (skotsk halvgud i min verden) og for alle andre komikere end dem, som TV2 Zulu lader udspy profaniteter i en endeløs båndsløjfe af pik-og-patter-fyldt indignationskomik.

Michael Madsen

Patrice O`neal , Bill Hicks , Bill Burr og Greg Giraldo bringer osse grovkalibret ægthed i genial varm form ;)

Jesper Hansen

Efter min opfattelse er LCK en relativt kedelig stand-up komiker. LCK er et typisk eksempel på den amerikansk stand-up, der efter min mening ikke befinder sig særligt langt fra humorens absolutte lavpunkt . Idag er den amerikanske freestyle-form fuldstændig degeneret. Før var det i højere grad sprogets tvetydigheder og de overraskende punchlines der var sjovt, mens nutidens amerikanske stand-up er sunket til niveauet "cunt er sjovt".
.
LCK er lige præcis en komiker af den amerikanske type, der kan sludre om "cunt" i en halv time, uden at levere en eneste punchline. Amerikanske komiker som LCK kommer som regel fuldstændig til kort, når man måler ham på de langt højere kriterier man kender fra den finere engelske komik, som den f.eks helt aktuelt kommer til udtryk hos komikeren Tim Vine, hvis nyeste shov "Jokamotive" (kan nu ses på Youtube) vel nok er det absolut bedste i engelsk humor, og dermed i hele verden lige nu. Jeg synes, at i modsætning til amerikansk freestyle stand-up, er niveaet i engelsk humor stadigvæk tårnhøjt. Her er nogen relativt avancerede smagsprøver fra "Jokamotive" og andre Tim Vine shows:
.
"I have just been on a "once in a lifetime"-holyday. I tell you never again!" (årets joke på Edinburg festivalen 2010)
.
"I went to this airport, I tripped over some luggage and went flying...."
.
I bought this DVD, because in the extras it said "deleted scenes". I wanted to see them, but there was nothing there?!!!"
.
"I did a search on google: "who hit the first ball in this year's wimpledon"....- and it said "server can not found!"
.
"I went to this christian fastfood-restaurant, called "The Lord Giveth, And He Also Does Take(-)Away"
.
"Now......we've all heard of the theory, that people look like their pets. Well, tonight I'm going to test that theory! (henvendt til puplikum:) You sir....have you got a Lama?....(undskyldende:) just to let you know, the person who sits there, I always ask: "have you got a Lama".....I just got lucky tonight!"

"...But, what a nice show I have got for you, ladies and gentlemen. Later on I'm gonna teach you how to use a roadmap, so we will see how that onfolds...."
.
"...But right now I am going to perform an act, in which I will play the caracter of a fisherman, who catches a card, and then pays mercy upon that card.... and you sir ..(henvendt til puplikum) ...you are gonna play that card!....Oh you don't want?....Okay, I let you off the hook!

Jokes: Tim Vine

steen nielsen

Ups!
NPM.
Det er rigtigt sjovt det her men, jeg grinede selv en del af det, og så kom jeg alligevel med det samme til at tænke at det var lidt tankevækkende at vi griner af noget der er dybt alvorligt/tragikomisk, hvis folk ikke er i stand til at involvere sig følelsesmæssigt f.eks. hvad der jo ofte skyldes et stort forbrug af psykofarmaka, som det jo er meget brugt i USA f.eks.

Er det er mon derfor, at nogle mennesker taler for at man skal kunne tvinge sådan noget i folk (jfr. sag i Danmark hvor en kommune forsøgte at tvinge en bistandsklient til at tage lykkepiller).

Det er måske for at de dermed kan bliver kynikere (borgerne red.) og mere omstillingsparate til den konforme samfundsmodel de bliver stillet overfor i dag. Som der var en ekspert der udtalte, ”disse mennesker fungerer jo fint på arbejdsmarkedet hvis man bare propper medicin i dem”. Man kan ikke lade være med at tænke at det lugter lidt af totalitær stat.

Tankevækkende endnu en gang.

Henrik Johannessen

Der jeg nu ikke enig Jesper Hansen. Du har ret i at mange af hans jokes umiddelbart kan virke som om de kommer fra et lavpunkt. Og rigtig meget af den populære amerikanske stand-up humor er også direkte kedeligt og intetsigende, især fordi det bygget op omkring punchlines, som tit er overskruet og i dén grad mangler dybde.

Dog synes jeg Louie CK formår at tage det op på et højere niveau. Serien "louie" giver dog også én enestående mulighed for at bedre forstå, hvad der er sjove i hans komik. Netop de små sekvenser og scener fra hans liv, giver et billede på hvad der er på spil i hans jokes. Han bruger sig selv som menneske, person og det at være mand, middelaldrende, fraskilt, deprimeret etc. Det der gør det hele så godt er, at jeg tror at mange mennesker kan genkende sig selv i hans komik. Det løfter det hele fra at være banalt til at være intet mindre end genialt. Der er altid en vis sandhed i det han siger, tanker som man også selv har haft om livet, og netop livet formår han at tage alvoren ud af. Han har nogle ekstremt skarpe betragtninger om de forskellige sider af livet - Mennesket er en samling af tilstande som render rundt i cirkler, hvor vi de ene minut ligger og ser noget ulækkert porno på computeren, hvorefter i det næste minut, kommer virkeligheden flyvende tilbage og vi lukker computeren i, og tænker "hvad fanden så jeg lige der" som Louie siger. Herefter tager vi på arbejde og er dybt seriøse.. Genialt

Jesper Hansen

Godt ord igen. I princippet kan man jo tale om helt forskellige stand-up genrer, hvor LCK huserer med den absurde realisme og gør det relativt fint i denne genre, hvorimod Time Vine befinder sig i den såkaldte oneliner/quickfire-stil hvor humoren er helt urealistisk (syg), fordi pointerne bestemmer alt.
.
Det er derfor nok lidt uretfærdigt at sammenligne generne, fordi kriterierne for de to slags sprogkunster er så forskellige.
.
LCK fortæller jo meget sjove ting, jeg kan genkende fra mit eget liv (jeg er udeboende, relativt både "sumpende" og fantastisk far, og min datters mor har IKKE den stol i sin entre, jeg har brug for når jeg skal have mine støvler af og på). Alligevel har den form bare svært ved at fange min personlige interesse, mens jeg er nærmest forelsket i Tim Vine's Joke-amotive show, og derfor anbefaler det.

Det er helt i orden, at andre har en anden smag eller holdning. ;-)