Læsetid: 7 min.

Kønskampen er overladt til mandlige instruktører

Kvinder mangler stadig bag kameraerne, men det er ren vanetænkning, der får os til at overse kønstænkning i nutidens film. Den foregår lige for øjnene af os og for fuld udblæsning hos både Trier, Tarantino, Mendes og Audiard
Kultur
27. marts 2013
Også Sam Mendes’ ’Skyfall’ indbyder til kønslæsning. For at nå ned til bunden af Bond vover Sam Mendes at sætte intet mindre end skabelsesmyten i spil. Urmoderen M (Judi Dench), udfordres af en broderduel, der ikke på nogen måde står tilbage for historien om Kain og Abel.

Også Sam Mendes’ ’Skyfall’ indbyder til kønslæsning. For at nå ned til bunden af Bond vover Sam Mendes at sætte intet mindre end skabelsesmyten i spil. Urmoderen M (Judi Dench), udfordres af en broderduel, der ikke på nogen måde står tilbage for historien om Kain og Abel.

SF Film

På filmfestivalen i Cannes i 2012 var der ikke en eneste kvindelig instruktør i hovedkonkurrencen. På det danske filminstitut begynder man nu at undre sig over, at kun godt en fjerdedel af manuskriptforfattere er kvinder, og at antallet når så langt ned som til en ud af fem, hvad angår instruktører.

Ingen kan rigtig finde ud af, hvorfor det er tilfældet i en grad, så filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen nu har sat sig for at undersøge sagen. Zentropas provokatør-direktør Peter Aalbæk forklarer til Politiken, at de kvinder, der laver film i Danmark, »går efter guld, de vil sælge billetter«, mens producer Vinca Wiedemann i stedet glæder sig over, at vi overhovedet er kommet så langt. Hun understreger, at det at skabe film er forbundet med indsats og afsavn, oftest forbundet med det maskuline.

Men har kvinder overhovedet noget særligt at bidrage med? Eller skal man nøgternt og kønsneutralt udvælge de bedste?

Det mente i al fald Cannes-filmfestivalens direktør Thierry Fremont, da han forsvarede det rene mandevalg efter kritik i 2012.

De kvinder, som både i Danmark og udlandet lykkes som instruktører, synes ikke at have nogen særlig kønsdagsorden. Susanne Biers Hævnen, der både vandt en Golden Globe og Oscar som bedste udenlandske film, spiller på klassiske temaer som venskab, hævn og jalousi sat i international kontekst, velskrevet af og med Anders Thomas Jensen. Amerikanske Kathryn Bigelow, der som første kvinde vandt Oscar i 2008 med The Hurt Locker, er også gået en ellers typisk mandevej med krig som tema – hånd i hånd med manuskriptforfatter Mark Boal. Man skal så langt tilbage som til 1993, hvor newzealandske Jane Campion vandt palmerne i Cannes og blev nomineret til en Oscar med den særegne The Piano, for at finde bare lidt parfum af kvindeligt synspunkt.

Er det så udelukkende mig, som fortsat er frustreret, sulten og tørstig efter andre typer fortællinger?

Kig mændene i kortene

Når det nu er mænd, der fortrinsvis laver film, og maskineriet åbenbart er så tungt, at kvinder enten slet ikke laver dem eller – og al respekt for det – skaber mere klassiske film, er det måske mændene, man skal se nærmere i kortene for at finde kønstemaer?

Set i det perspektiv er der faktisk en del af de sidste årtiers film, der lukker sig op på ny. Selvfølgelig hos en filmskaber som Lars von Trier, der ofte er blevet skældt ud for sit kvindesyn, men både Quentin Tarantino, Sam Mendes og ikke mindst Jacques Audiard kan med fordel læses med kønsbriller på. Det handler om forholdet mellem mand og kvinde, men også om moderens position, problemet med overhovedet at være far og i visse tilfælde nærmest forsøg på at udforske kønsforholdet ved starten af et nyt årtusind.

Lars von Trier har undersøgt kvindeskikkelser langt ud i afkroge, de færreste har lyst til at kikke på. Allerede i Breaking the Waves er det mandens kalkulerede seksuallogik, der står over kvindens kærlighedslogik. Manden, der arbejder på en olieplatform, mister ved en arbejdsulykke både førligheden og sin seksuelle kraft. Og han kan ikke forestille sig andet, end at hvem som helst kan indtage pladsen som elsker – faktorernes orden er ligegyldig. Den enfoldige kvinde – Trier har trods alt gjort hende bemærkelsesværdigt naiv – prøver at efterkomme mandens i og for sig kærlige ønske om, at hun fortsat udlever sit begær. At det netop var ham, det var rettet imod, forstår han ikke, og denne absurde misforståelse koster hende livet, da hun udsætter sig for to kvindehadende, perverse mænd. Men præmien kan hun så hente i en bimlende himlen.

I Antichrist sættes den så mandlige og nu oven i købet beregneligt terapeutiske rationalitet også op mod følelser og natur. Vi præsenteres for et mareridtsagtigt og temmelig kierkegaardiansk inspireret ’Paradis’. Nu med hytte langt ude i skoven, hvor den grænseløse fornuft kastreres i filmisk symbolorgie. Undersøgelsen af den klassiske modstilling mellem fornuft og følelse, mand og kvinde, fortsætter også ufortrødent i Melancholia. Her er ’mænd’ stort set kapitalens tjenere eller de værste skvat med limousiner, man kan forestille sig. Når det virkeligt farlige truer, som en komet på dødskurs, smutter rationaliteten hen og begår selvmord i en stald, som en omvendt Kristus. Alt mens kvinderne i forskellige grader af angst alligevel fortsætter med at handle. Om de så drikker rødvin, bygger spinkle hytter som beskyttelse mod det uafvendelige eller lige til det sidste fortæller beroligende historier.

Tarantinos furie

Fra amerikansk side er det blandt de vægtige drenge især Tarantino, der har leget med kønsidentiteter. Death Proof fra 2007 udvikler sig gennem en omvending af alle klicheer overraskende til ren kvindehævnshistorie. Det er endnu tydeligere i Kill Bill, som både i western- og østernversion beviser, at man i bogstaveligste forstand ikke kan begrave vor tids furie. I Django Unchained lader Tarantino en sort version af Wagners Brunhilde være centrum for frihedslængsel og opsætsighed. Tarantinos sædvanlige voldsorgier overgås ironisk nok kun af den virkelige verdens vold, slaveriet. Og Ku Klux Klan fremstilles som tåbeligt farlige karle, mens det til gengæld er konerne, der har syet de ikoniske hvide hætter.

Overraskende indbyder også en af sidste års allerstørste filmsucceser Skyfall, til kønslæsning. For at nå ned til bunden af Bond vover Sam Mendes at sætte intet mindre end skabelsesmyten i spil. Urmoderen M, der med sine licenser til at dræbe står over og bag loven, udfordres af en broderduel, der ikke lader Kain og Abel noget tilbage. At en ’mor’ så tillader sig at svigte sit ’barn’, er til gengæld umuligt. En sådan kvinde må dø, mens den overlevende søn undergår en iskold dåb eller genfødsel, hvorpå han lader hende udånde i en scene, der nærmest ligner, da Maria tager sin søn ned fra korset. Selv miss Moneypenny må tages ud af aktion og sættes nydeligt tilbage bag skrivebordet. Det beroliger lille James, at han nu skal være alene om at skyde. Og så kan James Bond-myten komme tilbage i rette rammer efter syndefaldet.

Det høviske forhold

Også en af Frankrig største instruktører, den nu biografaktuelle Jacques Audiard, har i disse år godt greb om, hvordan mænd og kvinder bliver til. Hvis Simone de Beauvoirs famøse devise var, at man ikke fødes som kvinde, men bliver det, var Profeten, der fik juryens pris i Cannes i 2009, en fabel om, at man ikke fødes som mand. Det bliver man, og i første omgang i gangsterversion. Også Audiards nye film, der på dansk er kommet til at hedde Smagen af rust og ben, kan måske allerbedst forstås som genopfindelsen af det høviske forhold mellem kønnene.

I den franske titel De rouille et d’os er der ikke nogen, der ’smager’, der mangler netop et subjekt i titlen. Der er kun rust og ben til stede, der er ingen tanker i den klodsede voldelige mandsperson, der nærmest ubevidst har fået et barn på nakken, efter at moderen er røget i fængsel. En mor, der ikke har været mere mor, end at hun har brugt barnet til narkosmugling. Den kvindelige hovedperson i filmen er heller ikke særlig moderlig, til gengæld har hun overtaget magten over naturen. Med sikker hånd styrer hun spækhuggere rundt i manegen, ganske som hun med lårkort nederdel styrer mænds begær. Samtidig jager hun nærmest fortvivlet en rigtig mand, der kan hamle op med al den magt, hun selv har.

Audiard lader så filmen starte med en kastration. Benene må klippes af den perfekte kvinde for at komme tilbage til eksistensens grundvilkår, hvor en fåmælt hulemand kan levere det basalt nødvendige knald. Forholdet mellem de to kommer til at udvikle sig nærmest som en civilisationshistorie. Atter står mænds rå kamp mod hinanden centralt, nu med kvinden som fascineret magtpusher. Langsomt genopstår så den kærlighed, der atter forløses i noget, der ligner en dødsscene eller en genfødsel, da den rå bisse efter en drukneoplevelse – et tema i disse film – omsider formår at blive far til sit eget barn. Og vi kan nå frem til en happy end, hånd i hånd, med både en mand og en kvinde, der har givet afkald på den rene magt.

De mandlige instruktører er ikke bange for de helt store paraboler, når de tager livtag med kønskampen og frimodigt lader den starte forfra i noget nær dystopier. Slipper det igennem filmverdenens finansinstanser, fordi det tager mere eller mindre form af actionfilm? Måske er det, fordi det er mandlige filmskabere, at ingen analyser eller anmeldelser drejer sig om den kønsproblematik, de oser af. Mens vi venter på, at de kvindelige instruktører tager »den masturbationsagtige jeg er kunstner«-position på sig, sådan som Aalbæk med vanlig spydig humor karakteriserer mændenes modus og svinger sig helt op i parabolerne, kan man med fordel begynde med at læse mændenes film i kønsperspektiv.

Det er måske sådan, der skal banes vej for kvinder, der tør hamle op med spækhuggere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Jeg kan dog godt vurdere, at du har helt ret – selvom jeg ikke har set en eneste af de film du henviser til men kun har læst anmeldelser. Det er fortvivlende.

Jeg tillader mig lige at citere fra Facebook fra en mand:
”To overskrifter fra de sidste 12 timers medier: "Spansk træner efter 1-0 i Frankrig: Vi spillede som mænd" og "Obama gør kvinde til leder af Secret Service". Prøv lige at vende det om: "Spansk træner: Vi spillede som kvinder" (ville pr. definition have været negativt) og "Obama gør mand til leder af Secret Service" (ville pr. definition ikke have været nogen nyhed). Pointen er: Kønsklichéerne er i sproget, og vi lægger ikke mærke til dem. Jeg har lige brugt morgenen på at hygge med min datter på 5 mnd. Jeg synes, at hun skal have bedre muligheder end livslang og underforstået nedvurdering på basis af sit køn. Så lad os gøre noget ved det.”

Så steg humøret lige lidt, trods alt. Jeg ved jo godt at de findes de mænd :-)

Inger Sundsvald

Der er en voldsom kontrast i mit citat til de ynkelige skvat, der tror de kan hævde sig selv ved at nedvurdere kvinder. De render rundt og forsøger at bilde sig selv ind, at den eneste der har ordentlig forstand på økonomi, politik, kultur m.v. er en mand, og at hvis bare de spiller barske nok, så kommer kvinderne rendende og underkaster sig. Først for sent går det op for dem, at magtbalancen er ved at tippe.

Først tager vi uddannelsessystemet og universiteterne – dernæst…

Men det kan nås endnu - at blive enige i al fordragelighed om deling af magten på en civiliseret og ligeværdig måde. Skulle det lykkes, så er der gyldne tider i vente, både for kunst og kultur, og ikke mindst på det erotiske område, hvor det så ikke bliver MAGT og PENGE, men lyst og div. tilbøjeligheder og evt. affektioner, der kommer i fokus.

Tænk engang hvis man kunne afblæse ”kønskampen”.

Inger Sundsvald

Men det kan naturligvis ikke skaffe sex til ronkedor-segmentet.

ulrik mortensen

Det kan da godt være, at der er flest mandlige filminstruktører. Til gengæld dominerer kvinder indenfor litteraturen: Kvinder løber med litteraturstøtten:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/02/21/093151.htm
Man kan jo prøve, at besøge en typisk dansk boghandel: der er der masser af bøger om sund kost, 'flad mave på 6 uger' og 'sådan får du hurtigt faste balder' (med en storsmilende kvinde på forsiden), tonsvis af femikrimier og selvfølgelig bestselleren over dem alle: 'Fifty Shades of Grey' - næppe noget, der appellerer til et mandligt publikum. Og ser man på tv-verden, har flere undersøgelser vist, at det er kvinderne, der sidder på fjernbetjeningen i de små hjem og bestemmer hvad familien skal se. Det har f.eks. medført at typiske kvindeserier som 'Desperate Housewifes' og 'Calfifornication' bliver sendt i primetime og serier, der appellerer mere til mænd typist bliver gemt væk til efter midnat, '24 timer' f.eks. (alle sendt på tv2). Så det går måske lige op med, at der er flest mandlige filminstruktører, eller hvad ....

Serier hvor der meget vold i, som f.eks. 24 timer eller andre sådanne serier sendes som regel omkring 22.00 eller efter kl. 23.00, simpelthen fordi et EU-direktiv (mener jeg det er?) kræver det. Og Californication er da bestemt ikke en kvindeserie, den handler om en mand, som nedlægger alle de kvinder, han kan komme til.......

Personligt fatter jeg ikke at man sender Rejseholder kl. 20.00 søndag aften, endsige Dicte kl. 20.00 mandag aften....

Nikolaj Petersen

@Karsten Aaen
kl 22 pga af et EU direktiv det lyder decideret som om man prøver at beskytte den yngre del af seerne ligesom man gjorde i 70`erne, nå men alt det børnene ser og oplever i nyheder døgnet rundt med vold der langt overgår fantasiens verden så de forbud kommer de nok ikke langt med, men man kan jo ligesom læsersegmentet herinde gå baglæns ind i fremtiden eller se realiteterne i øjnene og vende sig om, det paradoksale er at kvinder gider ikke se tv eller film lavet af kvinder, lav noget kønsløst og se hvor langt det rækker ala sveriges offentlige tvkanaler som absolut ingen ser...

Søren Hansen

@Inger
Kvindefodbold kommer aldrig til at måle sig med Iniesta & Co........ aldrig. Men de kan jo så meget andet de kvinder ;)

Er det ikke pisse ligegyldigt, om det er en mand eller kvinde, der har instrueret - bare det er nogle fede film ??

Jens Overgaard Bjerre

Det er en meget spændende diskussion. Hvis jeg ellers har forstået den rigtig. Så drejer artiklen sig i korthed om manglen på andet end 'action-kvindefilm'. Og det vil jeg bestemt give Tine Byrckel ret i. Nu ser alle mennesker ikke de samme film og det vanskeliggør jo nogen som helst generaliseringer. Men der er, efter min mening, alt for mange idiotiske kvinde-action film. I det hele taget alt for mange idiotiske actionfilm.

Jeg tror, at hvis man ser meget tv, så vænner man sig til en vis hastighed i filmens skift i sekvenserne. Og jeg mener endda, at jeg den gang jeg var ung læste, at man simpelthen havde kikket på dette rent videnskabeligt, med henblik på, at lave penge. Så efter så og så mange sekunders snak, så en action-sekvens! Og nu om dage helst med en heltinde i sort læder som zigzagger en 7-8 mænd med en ny blanding af judo og karate og pistoler og sværd. Det synes jeg også er dødssygt. Men der er åbenbart penge at hente.

Et forhold i film, som Tine Byrockel ikke tager op her, er den latente overmagt som kvinden repræsenterer i amerikanske film (I DR findes der vist ikke andet end amerikanske film). Kvinden i disse film repræsenterer ikke alene 'den store mor', men også den, som uden problemer kan daske manden én på skallen. Hvor i mod det omvendte meget sjældent ses. Hun er således både den moderen og samtidig sexobjekt, men også den, som bestemmer, hvor skabet skal stå. Det er uheldigt, da mange kvinder bliver fysisk større og større i den vestlige verden. Og dermed stærkere. Fordi man samtidig opretholder myten om manden som potentiel stærk voldsmand. Så på film tæsker kvinden da også løs på manden som følelsesudbrud, og i følge handlingen i filmene, er det helt berettiget. Hvor manden er tvunget til at drikke en helvedes masse Budweiser øl og gå på stripbar. Nu er jeg af samme overbevisning som reklameindustrien, nemlig den, at man bliver påvirket af det man ser og hører. Især hvis man ser og hører det mange gange. Og i flere forskellige udgaver og på forskellige måder. Og at man skal have en en god skoling i billed-, tekst - og filmforståelse, hvis man skal kunne stritte imod påvirkningen. Så den, som ser meget tv og ikke rigtig har andre muligheder for alternativ beskæftigelse, kan ikke andet end blive påvirket. Og da amerikansk film som regel er baseret på den idéen om den hellige familie, som den eneste normale måde at leve sammen på, påvirker mange film mennesker i retning af en neurotisk holdning. En livsform hvor efterlevelsen af nutidens moral, kommer i konflikt med ens driftsønsker, der som regel er af seksuel karakter. En konflikt, som kan skabe en neurotisk adfærd.

Desværre er det et socialt klasse spørgsmål, om hvem, der ser mest tv. Desværre, fordi fattigdom kan ødelægge livsbetingelserne for mange mennesker på mange områder. Så derfor ville det være rart, at man så mere til almindelige menneskers forhold og økonomiske livsbetingelser, almindelige menneskers forelskelser og kærlighedsforhold. Og når den danske stat bruger omkring 500 millioner i filmstøtte, burde nok gå fordelingen efter med en tæt kam for at se på, om den imødekommer befolkningens sammensætning.

For det handler vel mere om jagten på gysserne fra staten og dermed om opmærksomheden på sig selv, i vores liberalistiske jeg-verden. Og i den verden behøver man ikke at være sociolog, for at finde ud af, at tilskuddene fra staten, går til den højere middelklasse og deres børn. Så mit håb om at skabe film, og kunst i det hele taget, som også viser kvinden fra arbejderklassen, med hendes problemer i den sammenhæng. Men det har desværre nok lange udsigter. Især med den regering af dyre modemennesker, som vi har i dag, hvor det kulturelle højdepunkt for statsministeren, er en Harry Potter film og lykken ses som ejerskab af et Rolex ur. Og imens må vi så glo på borgerskabets leg med med actionkvinder og mænd, som enten er svage eller voldspsykopater. Og med en ordonani, så man hellere vil se en naturfilm om de spækhuggere artiklen slutter af med at henvise til. De er i øvrigt geniale jægere. Så det bliver sin sag, at få noget vredet nogle af statstilskuddene fra dem.

martin thomsen

Hvad problemet er i DK ved jeg ikke, hvis der er et problem altså. I USA er det nok mere fordi det er økonomer i filmselskaberne der bestemmer hvilke film der skal produceres, at man savner noget nyt.

Men selvfølgelig, dit mål er ikke at diskutere kvalitet, blot forandring for forandringen skyld. Hvis der kommer nogle kvinder der laver lige præcis det DU gerne vil se, er projektet lykkedes. Hvis de laver noget andet, er det fordi de bliver nødt til at agere som mænd, ikke fordi det er de gerne selv vil lave.

Kønsdiskussionen er så evig trættende. Køn er ikke en kvalifikation, og bliver det aldrig. Og noget samfundsmæssig problem, at der (måske) er for få kvinder i visse grene af kunsten, bliver det aldrig.

Ang. James Bond er forklaringen på fortællingen måske meget mere simpel og ukønnet end her angivet. Måske skyldes det hele bare at Judi Dench efter små tyve år som M og i en alder af 77 alligevel ikke skulle/ville være en del af fremtidens James Bond og man derfor lod hende forlade historien med stil.

Kønsdiskrimination er noget værre noget. Det skal udryddes. Det bliver det ikke af at klynke over for få kvindelige instruktører. Det bliver det af at holde op med at se kønnene som modpoler, men som individer der har ting til fælles trods forskellige kromosomer. Afliv snakken om mænd vs. kvinder og ligestillingen bliver mulig.

Kristoffer Bressum, Karsten Aaen og Kaspar Olsen anbefalede denne kommentar
alexander andersen

Filmen SALT, blev skrevet med henblik på en mand i hovedrollen.
Jeg syntes det er tragikomisk at ligestilling handler om hollywood og hårklip.
Lad os snakke om mænds rettigheder i forbindelse med forældremyndighed...

Vel ca. 99 % af alle film og TV-serier er dybest set blot hjernevask og indoktrinering med mange forskellige formål og altså derfor ikke værd at spilde tid på.

Inger Sundsvald

Hvis man tror at det bare drejer sig om at være god nok, så tror man formentlig også at enhver veluddannet kvinde kan få det samme i løn og den samme stilling som enhver mand i en bestyrelse, hvis bare hun tager det roligt. Vi lever jo i et demokratisk og ligestillet land, og i en verden hvor alt stort set går rimeligt for sig. Elle hvad?

Utroligt nok er der for de fleste mænd ikke forskel på, om man er højre- eller venstreorienteret, når det kommer til ligestilling og ligeværd for kvinder. Socialister kan godt se det uretfærdige i det kapitalistiske system, og giver ikke her gode råd om at slappe af og tage det roligt; men når det er kønnenes ligeværd det drejer sig om, så er de rørende enige med kapitalister og liberalister.

Kvinder skal betale det samme i skat og for transportmidler, biografbilletter, tv-licens etc. som mænd, og er udsat for den samme fordummende ensretning og konformisme, der stædigt og panisk holder fast i, at mænd er mere værd end kvinder, og det er helt ok, kan jeg forstå.

- Og det gælder om, for alt i verden, at holde fast i tingenes (u)orden; for hvad ville der ikke ske, hvis magtbalancen og den økonomiske balance tippede alt for mange steder? Det ville være helt vildt uretfærdigt, ikke sandt? – Og kan slet ikke sammenlignes med uretfærdigheden den modsatte vej rundt.

Det er der nu Inger, jeg tror bare der er en del, der er rigtig trætte af den manglende bevægelse i den debat. Enten er manden et skvat - eller hensynsløs kapitalist - hvilket kun opgør et marginalt udsnit af mænd. Det bremser dialogen, at der ikke er plads til at være moderat.

Faktum er at vi er forskellige, og det må vi acceptere - arbejdsmarkedet kan ikke lide 'overraskelser' som børn kan afstedkomme. Men det er igen en marginal gruppe - og næppe repræsentativ for det mandlige køn.

Meget tyder på kvinder ikke adskiller sig som ledere - så det tyder på det ligger i det systemiske.

Jeg vil ikke afvise der sidder et par mosefund og hiver i bremsen, men overordnet har strukturen på arbejdsmarkedet, meget lidt med den almene mand at gøre.

Det ene er politisk og det andet er kulturelt. Det kulturelle kan der gøres noget ved på gulvet, og det er da også mit indtryk at de fleste mænd forsøger efter bedste evne.

Men jeg smider nok vand på gåsen.

Inger Sundsvald

Nåh ja, vi manglede jo lige argumentet med naturen, og den naturlige begrundelse for at der ikke rigtig er nogen bevægelse i det faktum, at mænd bliver ved med at vælge mænd, og som regel mænd de kender i forvejen, fra samme socialgruppe eller som de er i familie med.

Inger Sundsvald

Når en mand er 60 år, så har han lige den rigtige modenhed og erfaring til at indgå i div. bestyrelser. Når en kvinde er 60 år, og ingen kan beskylde hende for at ville forstyrre med børnefødsler og den slags, kan hun være lige så veluddannet og erfaren hun vil, uden af den grund at kvalificere sig til nogen bestyrelsespost. Hun kan endda være barnløs, uden at nogen nogensinde har fået den tanke at hun er egnet.

Det gør kvinder ikke?

Inger, det bunder i kvalifikations niveauet - de flere år på arbejdsmarkedet. Kapitalisme skelner ikke køn - men på profit. At det så fremstår sådan er nok et faktum. Men dybest set tror jeg ikke det er kønrelateret.

Ved at tvinge 40% ind, tvinger du 40% ud. Det ville give bedre mening med en fordelingsnøgle, der tager hensyn til både køn og individ.

Men det kommer jo an på samfundssyn.

Inger Sundsvald

Der er masser af kvinder der har været lige så længe på arbejdsmarkedet som mænd, og efterhånden er de også gennemsnitligt bedre uddannede. Der er sågar kvinder der har valgt børn fra p.g.a. karrieren, uden at det kan aflæses i toppen af samfundet.

Det er åbenbart svært at forstå, at når halvdelen af verdens befolkning ikke er inviteret med til festen, bortset fra når der skal leveres dit og dat og te til revolutionen, så kan det godt være svært for en feminist at finde begejstringen frem over denne mandeverden.

Inger Sundsvald

Nu er det jo mænd der sidder med fordelingsnøglen også til pengekassen, både når der skal ansættes og fordeles midler til f.eks. film, som denne artikel handler om. Det er også mænd der sidder og vurderer filmenes kvalitet i sidste ende ved div. festivaler.

Men prøv at læse artiklens næstsidste afsnit.

ulrik mortensen

"Der er sågar kvinder der har valgt børn fra p.g.a. karrieren, uden at det kan aflæses i toppen af samfundet."

Og derfor er alle partilederne i den nuværende regering kvinder ....

Inger Sundsvald

Hvad ville mænd mon sige hvis der blev byttet rundt på rollerne her?
http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/article1945107.ece

Jeg kan ikke se kønopdeling er et mål i sig selv, men kvinder skal have samme muligheder.

Nepotisme bliver svært at komme til livs, samtidig med der opfordres til selvsamme - uagtet køn.

Det kan da godt ske alle dem med penge er mænd, det hænger måske sammen med den evolutionelle linje.

Jeg har da indtryk af at kvinder er ved at udkonkurrere mænd, i de fleste brancher.

Stereo typen der fremstilles af mænd er nærmest jyder kontra kbh. Så segreringen har altid fundet sted.

Men kvinder må jo tage smartrøvene på ordet og boykotte de film - så skal markedet, nok komme med en ny - Elektra - i morgenkåbe.

Sproget kunne man godt ændre lidt på - men hvad fodbold angår - kan det af åbenlyse årsager, kun være en mandfolkepræstation, da sporten er kønsdelt.

Sikke smålig "kvindekampen" i Danmark efterhånden fremstår.
Man tror med misundelse, tvang og forbud skal ligestilling skabes.

Den danske feminisme er en fastfrosset kulturel konstruktion, der dyrker offeret i kvindekønnet samtidig med at manden kritiseres for sin succes eller forhånes for sin fiasko. Så mange år er spildt på ingenting.

Lad os da komme videre og tale ægte ligestilling som lige mennesker i stedet for at danse om den sædvanlige "feministiske guldkalv", vi tankeløst har dyrket siden 70'erne.
Man bliver så træt af disse fastlåste kulturelle automatismer, denne artikel er et symptom på.

DR er involveret Inger, jeg nægter at læse det. Og er de ikke fra x-faktor ?

Jeg har set 2 min. af det - Og det var absolut rædsomt. Ricky Lake 2.0.

Men skimmede det lidt, noget med han missede seksuelundervisningen og besvimmede. Mænd bliver udstillet på mange måder Inger, de står typisk i shorts - men det er måske anderledes - eller er kvindens krop mere hellig?

Det var heller ikke sket med en fornuftig samfundsmodel - men igen råder profit over etik.

Inger Sundsvald

Kunne man forestille sig to ældre kvinder sidde fuldt påklædte og kommentere nøgne mænd i forskellige aldre, og udbredte sig om hvad man hver især foretrak hos den ene og den anden mand?

Inger Sundsvald

Jeg betaler også skat og licens, og jeg betaler for at der bliver produceret drengerøvs-tv og købt film og programmer, der helt åbenlyst ikke er produceret til eller af kvinder, men i høj grad til mænd.

Hvad kommer det mig ved hvad Blachman mener om kvinder? Min kone er skidesur, Blærerøven og Lasse Rimmer eller hvad det nu hedder alt det, som sviner kvinder til og som er hverdagskost på tv.

Og mænd kan ikke se problemet, men er skidesure over at de ikke får sex nok. Mærkeligt, hva’?

De isolerede hændelser, fortæller noget om dem - ikke om mænd i det samlede billede.

Kvinder med et højere moralsk kodeks? Det mener du vel ikke alvorligt.

Inger Sundsvald

Hvem taler om moral?

Inger Sundsvald

Jeg citerer lige fra et andet sted på nettet:

To midaldrende mænd, der sidder og snakker om deres egne og kvinders kønsorganer og om, hvordan den ene begærer yngre kvinder. Det er både kvalmende, usympatisk og pubertært og ikke public service-tv værdigt.
Men der, hvor det går helt galt, er der hvor det fremlægges som om, at de som er i opposition til udsendelsen er snerpede og puritanske. Der er ikke noget galt med nøgenhed. Der er noget galt med, at mænd gang på gang skal bedømme kvinder på deres udseende og attraktionsværdi, hvilket igen påvirker kvinders syn på sig selv og andre kvinder uhensigtsmæssigt. Mao kvinder er ikke noget i kraft af deres personlige kvaliteter og intellektuelle kapacitet.

Marianne Rosenkvist

Mænd er i den grad behøvede i kønskampen. Her er et aktuelt eksempel på hvorfor:

http://politiken.dk/sport/fodbold/ECE1933024/sprang-ud-som-boesse-jeg-va...

Inger, du insinurer kvinder ikke havde diskuteret nøgne mænd i æteren, det er vel et spørgsmål om moral.

ulrik mortensen

Tv2 har iøvrigt haft et program i flere år, "Dagens Mand", hvor kvinder kan bedømme mænds (ofte halvnøgne) udseende osv. uden nogle reagerede på det.
http://www.youtube.com/watch?v=tMGOQNaaZMM
Men sætter man mænd til at bedømme en halvnøgen kvindens udseende osv. så bryder helvede løs ....

Bo Carlsen, Jens Overgaard Bjerre og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Så vidt jeg har forstået, så skifter "Dagens mand" mellem kvinder og mænd og mænd/mænd og kvinde/kvinde.
Der er en vis ligevægt tror jeg.

Inger Sundsvald

Jeg ved ikke hvad du mener jeg insinuerer, Jesper Wendt.
Det er utroligt hvad der kan læses ind i det jeg skriver.

Inger Sundsvald

Marianne Rosenkvist
Der er mange mænd der hader bøsser ligeså meget som de hader kvinder.

ulrik mortensen

@Sundsvald,
det er mest mænd, der bliver bedømt. Og "du er ikke min type" bliver ofte efterfulgt af "fordi du er for klam/bøsset/fed/selvfed/usexet/gammel" - jeg tvivler på, at Blachman og co. ville bruge sådanne ord om de kvinder der optræder i deres program ... læs også:

http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2010/02/02/kvinder-det-nye-tabu/

Inger Sundsvald

Jeg har ikke set "Dagens mand", kun hørt den omtalt, og jeg har ved grød ikke tænkt mig at debattere udsendelsen.

Inger Sundsvald

Jeg har været så heldig aldrig personligt at have kendt nogen af de misogynister der befolker netdebatterne. Jeg tror også på at de fleste mænd er helt ok, det er bare kedeligt at ingen af dem, eller meget få, gider slå et slag for den helt åbenlyse diskriminering af kvinder der foregår. De kan godt se at der er noget galt, men føler det jo ikke selv.

" Marianne Rosenkvist
29. marts, 2013 - 18:16 #
Mænd er i den grad behøvede i kønskampen. Her er et aktuelt eksempel på hvorfor: "

Jamen..
Mange af vi mænd GIDER sgu' da egentlig ikke at rende rundt og spilde krudtet på at kæmpe med/mod Kvinderne i en eller anden 'køns-kamp' !!

Hvis de rige overklasse-tøser vil have flere bestyrelses-poster osv osv - FINT,
det har bare ikke noget at gøre med min social-klasses genvordigheder !

Jesper Wendt og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er fint du ikke har argumenter Inger, men det var et forsøg værd.

Inger Sundsvald

Argumenter for hvad???

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror kønnene foretrækker kønsfred. Og i visse tilfælde er fred ikke nok, man insisterer på kønsglæde, eller det der er endnu stærkere. Og i mange af disse forhold orker man ikke at høre om kampe, der forlængst er udkæmpet, men som for visse kampivrige forlænges og bevares, som om de var glemte japanske soldater på en øde ø, der endnu ikke havde fået nys om, at krigen var slut.

Majbritt Nielsen

"orker man ikke at høre om kampe, der forlængst er udkæmpet"

Så du mener den er slut, når kvinder som en del af arbejdsstyrken, underbetales med ca 18%.

det var da en dejlig nonchalant holdning at have.
Tænk sig, hvis det var mænd, så skulle i sørme nok gøre opmærksom på "uretfærdigheden".
Et lille eksperiment en lærer foretog i skolen. Den ene dag spurgte han ikke en pige om noget eller inddrog os.
Den anden dag var det så drengene. Sørme om ikke der kom andre boller på suppen. De brokkede sig godt nok.
LOL
Og hvordan kan det være?
Jeg tænker det er den måde i opdrager jeres piger og drenge på.

I øvrigt starter ligestillingen i opdragelsen.
http://www.boerneinfo.dk/b%C3%B8rner%C3%A5det/b%C3%B8rnepanelet/piger+op...

Søren Hansen

Jeg tror, at de utilfredse kvinder ville hjælpe deres egen kamp, hvis de tog 3 skridt væk fra offerrollen --- der er ikke en kæft , der gider lytte til selvmedlidenhed og tuderi ----og det gælder for såvel kvinder som mænd.

Inger Sundsvald
Jesper Frandsen

Hold da op !
Findes der stadig akademiske fag og discipliner hvor kvinderne endnu ikke har fået overtaget ? Det kan da ikke gå upåagtet hen - det må bero på en misforståelse !